Tilly skrev:lillebjoern skrev:Tilly skrev:Ado skrev:Men der er vel også forskel på et almindeligt forhold, hvor forelskelsen har været grundstenen til forholdet og så på et arrangeret forhold, hvor så mange komplimenter efter blot tre dages bekendtskab nok godt kan virke overvældende.
Helt enig. Og det var vel fordi hun var bange for at blive kvalt af hans komplimenter, og det ville kunne få hende til at trække sig. Jeg opfattede det bare som om at hun havde brug for at skrue lidt ned på tempoet. Jeg synes den måde hun sagde det til Michael var så fin og respektfuld.
Jeg tror ikke der er nogen der vil anfægte Ados indlæg - selvfølgelig kan komplimenter efter tre dages bekendtskab virke overvældende. Men det er altså ikke overvældende for alle, og for nogen er søde ord og komplimenter en måde at vise sin kærlighed på. Selvfølgelig er Kathrine i sin ret til at fortælle, at det er overvældende (og det skal hun!), men vi holder jo ikke fast i pointen i det, hun siger; hun siger ikke, at problemet er, at det er for overvældende. Problemet er, at det får hende til at føle sig utilstrækkelig. "DU får MIG til at føle mig utilstrækkelig med dine komplimenter. Det bliver du nødt til at stoppe med". OK, fair nok, men hvor er Michael i det her? Jeg kunne forstå hvis han gjorde et eller andet frygteligt, fx at han svinede hende til som hendes tidligere kærester, men come on... Det er tydeligt, at hun savner trygheden fra sine tidligere forhold, og nu bliver hun kastet ud på dybt vand - en mand, der rent faktisk rigtig godt kan lide hende som hun er - og det er hun ikke vant til. Og i stedet for at forsøge at arbejde med det selv - det lyder i interviewene ikke som om hun reflekterer særligt meget over sin egen reaktion - lægger hun det hele over på Michael.
Jeg anerkender da fuldt ud at andre ville ELSKE alle Michaels komplimenter, men nu tog jeg udgangspunkt i Kathrine, og for hende er det for meget. Hun sagde jo i forrige afsnit at hun følte sig kvalt af det. Og jeg kan måske ikke huske alt hvad hun har sagt ordret lige så godt som du kan. Men jeg oplevede helt sikkert situationen hvor hun fortalte det til Michael meget anderledes end du har gjort. Jeg synes egentlig at hun beholdte bolden ret meget på egen banehalvdel, og sådan har du så ikke oplevet det, fair nok
Men Michael skal jo også kommunikere. Så hvis han nu føler at han er kommet i en situation han ikke kan være i, så håber jeg da at han får det sagt. Selvom han måske blev ked af at hans komplimenter var for meget for Kathrine, så var min oplevelse da at han var glad for at få det at vide, så han ikke gør hende ukomfortabel utilsigtet.
Jeg synes bare der var en overordnet konsensus om, at sådan nogle komplimenter ville efter så kort bekendtskab være overvældnede - og så ville jeg bare indskyde, at det ikke er sådan for alle. Ja, Michael skal kommunikere, men det ved hun jo godt, at han har svært ved - især når hun lige har fortalt ham, at hun ikke kan lide ham ligeså meget som han kan lide hende. Skægt, at man kan opfatte tingene så anderledes