Dynaudio skrev:
Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga (2020)
En Eurovision film er lige mig
Handlingen er vel som man kunne forvente af en ESC film. Det handler om at deltage. En ting jeg normalvis hader, er når der sker unaturlige ting i en "realistisk" film. Men denne gang er jeg ligeglad, fordi Demis genfærd og elverne er i tråd med filmens humor. Det gør hverken fra eller til.
Sangene er på et overraskende højt niveau, synes jeg. De fleste af dem kunne godt kunne godt stille op ved den rigtige konkurrence og gøre det godt.
Det var også rart der var plads til nogle af vinderne Alexander Ryback, Netta, Loreen, Salvador Sobral, Conchita Wurst, men hvor var vores egen Emmelie henne?
Hvis de virkelige Eurovisionplanlæggere har bare lidt fornuft, inviterer de Fire Saga til at optræde næste år i Holland. Jublen vil ingen ende tage (hos mig i hvert fald). Hvilken sang de så skal synge er en anden diskussion
Så alt i alt en positiv oplevelse, selv om jeg på forhånd var lidt skeptisk over Will Ferrells involvering. Men han gør det udmærket. Det samme gør Rachel McAdams og resten af de medvirkende.
7/10
Ja Ja Ding Dong- selvfølgelig