Rapfisk skrev:Jobkonsulenten er også den af de fem, der irriterer mig allermest. Som hende, der skulle til jobsamtale hos busselskabet. Hvorfor var der ikke intensiv samtaletræning inden? På den måde kan jeg godt være enig med Jesper (juristen) - hvad bruger hun egentlig de 1 1/4 dag om ugen, hun har til hver, til? Jeg er med på, at der er arbejde på kontoret, og at ikke alt, en jobkonsulent gør, er synligt, men jeg syntes, det var iøjnefaldende.
I det hele taget synes jeg, hun rammer skævt med flere af dem, måske især med de to danske kvinder. Jeg er med på, at der sikkert har været tænkt rigeligt ind i boksen i deres forløb hidtil, men hendes gode idéer falder bare til jorden lige før målet flere gange.
Omkring Jesper synes jeg ikke, at hun virker professionel. Hun taler meget med følelserne "jeg føler ikke, at jeg kan hjælpe ham". Jeg kan sådan set sagtens forstå, at hun er frustreret, men jeg synes ikke, det er i orden af hende som offentligt ansat, at de efter hans afvisning af (det fantastiske) tilbud om praktik ikke ser hinanden i 3 måneder, og hun så afbryder samarbejdet.
(Jeg har kun set ca. 10 minutter af program 3).
Det var meget mærkeligt den måde hun virkede til at tage det personligt på.
Men jeg synes heller ikke han virker særlig samarbejdsvillig eller forstående overfor at både han og sagsbehandlerne er underlagt nogle regler(især senere i afsnit tre ) Det er ikke ham personligt de går efter, men selvfølgelig bliver der forventet noget af ham som kontanthjælpsmodtager, ligesom han også kan forvente noget af sin sagsbehandler og har nogle rettigheder ift. loven.
Han virker ikke helt til at være realistiski sine forventninger eller forstående overfor at han skal gøre sig fortjent til sit drømmejob(i form af erfaring og evner) og at et job som jurist kræver en indsats fra ham, også selvom han ikke var tilknyttet jobcentret.