Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 163
Likede indlæg: 5428

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Tibbler » 14. okt 2019, 08:08

FormerlyKnownAs skrev:Jeg læste lige lidt op på det. Det er ikke 3 plejefamilier. Det er 1 plejefamilie og så hen til adoptionsfamilien. Af en eller anden grund går det ikke med adoptionsfamilen og barnet ryger så til en ny plejefamilie.

Jeg har læst en tråd på fb hvor der jo godt nok er mange som mener at de skulle have haft en chance.

Der er også mange der mener at kommuner opdigter og udtaler diagnoser og bruger læger som de betaler for at give diagnoser, således at man kan tvangsfjerne børn.

Der er også flere som er sure på deres kommuner over at have fået fjernet deres børn.

Man må heller aldrig gå med til frivillig anbringelse for så mister man al kontakt.

Man må aldrig skrive under på noget.

Man kan næppe være objektiv hvis man selv er involveret i sådan en sag, eller er forældre som får taget et barn. Men jeg har virkelig svært ved at tro at kommuner og instanser reelt er som det beskrives. Er der nogen her som kender til sager, ved hvordan den slags fungerer osv.?


Forholder de sig så ikke til, at de vel tidligere har fået en chance?
Deres datter blev jo først fjernet, da hun var 3 mdr. - Så der må der jo have været et forløb, hvor de har haft hende hjemme. :gruble:
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 3927
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 439
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 8532

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Mistermor » 14. okt 2019, 08:24

Jedi skrev:Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Jeg tænker, at han var helt ved siden af følelsesmæssigt. På samme måde, som han fokuserede på sig selv omkring barnet, havde han også fokus på, hvordan han slog sin hånd, da han flækkede Belindas øjenbryn, fordi han bare måtte ud med sin vrede. Den offermentalitet og den vinkel er utrolig skræmmende.
Jeg syntes, scenerne i lastbilen var helt uhyggelige, fordi jeg fandt ham så psykisk ustabil og selvcentreret.

Tænk bare, hvis han skulle være sammen med børnene; det ville jo også være deres skyld, at han blev vred og måtte af med sin vrede. Så kunne han undskylde, at han slog eller terroriserede dem med, at de triggede hans ptds, og så var det stadig synd for ham.
7
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 4877
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1149
Likede indlæg: 13979

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf LaScrooge » 14. okt 2019, 08:29

Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Det jeg skriver om i startindlægget mhb Belinda, er de svigt hun er vokset op med og den måde, systemet håndterer tvangsfjernelsen på overfor hende, som i mine øjne bare stabler mere sorg og tragedie ovenpå et liv, som i forvejen har været lidelsesfuldt. Jeg skriver intetsteds at hun skal have lov til at beholde sit barn, fordi det er synd for hende. Et barn er ikke et plaster på såret eller en trøstepræmie. Jeg går ud fra, og det skriver jeg også, at tvangsfjernelsen er velbegrundet og jeg har ingen grund til at betvivle den, ligesom jeg heller ikke har forudsætninger for at gøre det på grundlag af udsendelsen. Dog er det stadig fuldt ud muligt for mig at føle empati med hende og sørge over det livet har budt hende. Hvis jeg forestiller mig, at hun er et menneske som alle andre, kan jeg leve mig ind i den smerte hun må føle over at skulle aflevere sit barn efter fødslen. Og den eksisterer helt uafhængigt af, at jeg regner det for ganske velbegrundet, at hun IKKE skal have sit barn med hjem. Det er STADIG synd for hende og jeg bliver bevæget af hendes sorg.
6
And we both know: I will be delicious
Jedi
Indlæg: 1594
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 67
Likede indlæg: 2412

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Jedi » 14. okt 2019, 09:17

LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Det jeg skriver om i startindlægget mhb Belinda, er de svigt hun er vokset op med og den måde, [b]systemet håndterer tvangsfjernelsen på overfor hende, som i mine øjne bare stabler mere sorg og tragedie ovenpå [/b]et liv, som i forvejen har været lidelsesfuldt. Jeg skriver intetsteds at hun skal have lov til at beholde sit barn, fordi det er synd for hende. Et barn er ikke et plaster på såret eller en trøstepræmie. Jeg går ud fra, og det skriver jeg også, at tvangsfjernelsen er velbegrundet og jeg har ingen grund til at betvivle den, ligesom jeg heller ikke har forudsætninger for at gøre det på grundlag af udsendelsen. Dog er det stadig fuldt ud muligt for mig at føle empati med hende og sørge over det livet har budt hende. Hvis jeg forestiller mig, at hun er et menneske som alle andre, kan jeg leve mig ind i den smerte hun må føle over at skulle aflevere sit barn efter fødslen. Og den eksisterer helt uafhængigt af, at jeg regner det for ganske velbegrundet, at hun IKKE skal have sit barn med hjem. Det er STADIG synd for hende og jeg bliver bevæget af hendes sorg.


Hvad mener du med det markerede?

Problemet i sager som disse er netop, at mennesker, som ikke evner forældrerollen insisterer på at blive forældre. De forårsager så meget skade, enten på barnet eller på sig selv.
0
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 4877
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1149
Likede indlæg: 13979

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf LaScrooge » 14. okt 2019, 09:20

Jedi skrev:
LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Det jeg skriver om i startindlægget mhb Belinda, er de svigt hun er vokset op med og den måde, [b]systemet håndterer tvangsfjernelsen på overfor hende, som i mine øjne bare stabler mere sorg og tragedie ovenpå [/b]et liv, som i forvejen har været lidelsesfuldt. Jeg skriver intetsteds at hun skal have lov til at beholde sit barn, fordi det er synd for hende. Et barn er ikke et plaster på såret eller en trøstepræmie. Jeg går ud fra, og det skriver jeg også, at tvangsfjernelsen er velbegrundet og jeg har ingen grund til at betvivle den, ligesom jeg heller ikke har forudsætninger for at gøre det på grundlag af udsendelsen. Dog er det stadig fuldt ud muligt for mig at føle empati med hende og sørge over det livet har budt hende. Hvis jeg forestiller mig, at hun er et menneske som alle andre, kan jeg leve mig ind i den smerte hun må føle over at skulle aflevere sit barn efter fødslen. Og den eksisterer helt uafhængigt af, at jeg regner det for ganske velbegrundet, at hun IKKE skal have sit barn med hjem. Det er STADIG synd for hende og jeg bliver bevæget af hendes sorg.


Hvad mener du med det markerede?

Problemet i sager som disse er netop, at mennesker, som ikke evner forældrerollen insisterer på at blive forældre. De forårsager så meget skade, enten på barnet eller på sig selv.


Jeg mener det her, jeg skrev i startindlægget:

Forældrene informeres om, at de kan kontakte hospitalspræsten, hvis de har brug for at tale, men ingen anden professionel støtte. Belinda får 2 piller til at stoppe mælkeproduktionen.

Og det her, jeg skriver i mit andet indlæg:

Og så synes jeg, at der bør være hjælp til forældrene efter tvangsfjernelsen. Uanset hvad, er det en frygtelig ting at få taget ens barn, og de tilbydes, at de kan tale med en præst? Måske hjælp til at bearbejde situationen kan hjælpe dem til at acceptere og forstå hvorfor det er sådan. Nu er det bare sorger oven på et væld af andre sorger, i et liv fuld af dem allerede. Det er umenneskeligt
.
1
And we both know: I will be delicious
Jedi
Indlæg: 1594
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 67
Likede indlæg: 2412

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Jedi » 14. okt 2019, 09:30

LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Det jeg skriver om i startindlægget mhb Belinda, er de svigt hun er vokset op med og den måde, [b]systemet håndterer tvangsfjernelsen på overfor hende, som i mine øjne bare stabler mere sorg og tragedie ovenpå [/b]et liv, som i forvejen har været lidelsesfuldt. Jeg skriver intetsteds at hun skal have lov til at beholde sit barn, fordi det er synd for hende. Et barn er ikke et plaster på såret eller en trøstepræmie. Jeg går ud fra, og det skriver jeg også, at tvangsfjernelsen er velbegrundet og jeg har ingen grund til at betvivle den, ligesom jeg heller ikke har forudsætninger for at gøre det på grundlag af udsendelsen. Dog er det stadig fuldt ud muligt for mig at føle empati med hende og sørge over det livet har budt hende. Hvis jeg forestiller mig, at hun er et menneske som alle andre, kan jeg leve mig ind i den smerte hun må føle over at skulle aflevere sit barn efter fødslen. Og den eksisterer helt uafhængigt af, at jeg regner det for ganske velbegrundet, at hun IKKE skal have sit barn med hjem. Det er STADIG synd for hende og jeg bliver bevæget af hendes sorg.


Hvad mener du med det markerede?

Problemet i sager som disse er netop, at mennesker, som ikke evner forældrerollen insisterer på at blive forældre. De forårsager så meget skade, enten på barnet eller på sig selv.


Jeg mener det her, jeg skrev i startindlægget:

Forældrene informeres om, at de kan kontakte hospitalspræsten, hvis de har brug for at tale, men ingen anden professionel støtte. Belinda får 2 piller til at stoppe mælkeproduktionen.

Og det her, jeg skriver i mit andet indlæg:

Og så synes jeg, at der bør være hjælp til forældrene efter tvangsfjernelsen. Uanset hvad, er det en frygtelig ting at få taget ens barn, og de tilbydes, at de kan tale med en præst? Måske hjælp til at bearbejde situationen kan hjælpe dem til at acceptere og forstå hvorfor det er sådan. Nu er det bare sorger oven på et væld af andre sorger, i et liv fuld af dem allerede. Det er umenneskeligt
.


De bliver tilbudt at tale med jordemoderen, de kan ringe ind ved behov, og de tilbydes derudover at tale med en præst. Præsters arbejdsområde er netop at være behjælpelige med svære situationer i livet.
Derudover er de tilkoblet alverdens i kommunen i forvejen. Om det er nok kan man selvfølgelig ikke afgøre udfra dokumentaren.
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 5069
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 1017
Likede indlæg: 8437

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf FormerlyKnownAs » 14. okt 2019, 09:44

Tibbler skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Jeg læste lige lidt op på det. Det er ikke 3 plejefamilier. Det er 1 plejefamilie og så hen til adoptionsfamilien. Af en eller anden grund går det ikke med adoptionsfamilen og barnet ryger så til en ny plejefamilie.

Jeg har læst en tråd på fb hvor der jo godt nok er mange som mener at de skulle have haft en chance.

Der er også mange der mener at kommuner opdigter og udtaler diagnoser og bruger læger som de betaler for at give diagnoser, således at man kan tvangsfjerne børn.

Der er også flere som er sure på deres kommuner over at have fået fjernet deres børn.

Man må heller aldrig gå med til frivillig anbringelse for så mister man al kontakt.

Man må aldrig skrive under på noget.

Man kan næppe være objektiv hvis man selv er involveret i sådan en sag, eller er forældre som får taget et barn. Men jeg har virkelig svært ved at tro at kommuner og instanser reelt er som det beskrives. Er der nogen her som kender til sager, ved hvordan den slags fungerer osv.?


Forholder de sig så ikke til, at de vel tidligere har fået en chance?
Deres datter blev jo først fjernet, da hun var 3 mdr. - Så der må der jo have været et forløb, hvor de har haft hende hjemme. :gruble:


Det var en lang tråd, men generelt mente dem som syntes at det hele var uretfærdigt at de skulle have haft en chance uanset hvad
0
HelseDullen
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 5069
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 1017
Likede indlæg: 8437

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf FormerlyKnownAs » 14. okt 2019, 09:47

didaa skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Jeg læste lige lidt op på det. Det er ikke 3 plejefamilier. Det er 1 plejefamilie og så hen til adoptionsfamilien. Af en eller anden grund går det ikke med adoptionsfamilen og barnet ryger så til en ny plejefamilie.

Jeg har læst en tråd på fb hvor der jo godt nok er mange som mener at de skulle have haft en chance.

Der er også mange der mener at kommuner opdigter og udtaler diagnoser og bruger læger som de betaler for at give diagnoser, således at man kan tvangsfjerne børn.

Der er også flere som er sure på deres kommuner over at have fået fjernet deres børn.

Man må heller aldrig gå med til frivillig anbringelse for så mister man al kontakt.

Man må aldrig skrive under på noget.

Man kan næppe være objektiv hvis man selv er involveret i sådan en sag, eller er forældre som får taget et barn. Men jeg har virkelig svært ved at tro at kommuner og instanser reelt er som det beskrives. Er der nogen her som kender til sager, ved hvordan den slags fungerer osv.?


Det gør jeg



Kender til sager hvor kommuner er nogle vanvittige sager hvor kommunerne finder på alt muligt som f.eks. Diagnoser for at fjerne et barn, eller til sagsgangen generelt om at tvangsfjerne?
0
HelseDullen
Brugeravatar
DenBlødeJyde
Indlæg: 1113
Tilmeldt: 3. nov 2015, 09:59
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4129

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf DenBlødeJyde » 14. okt 2019, 10:01

Det sociale område og samfundet i det hele taget har, heldigvis, ændret sig meget siden Belinda var lille.
Det er så det, der kommer hendes barn til gode nu, kan man sige.

Der er kommet en øget opmærksom på, hvad der foregår i hjemmene, man er blevet mere opmærksom på de tegn der kan være på omsorgssvigt og mistrivsel, herunder overgreb af forskellig art.
Der er kommet lovgivning, der i højere grad sigter efter at varetage barnets behov frem for forældrenes.

Selvfølgelig er der stadig sager, som kommunerne, jeg og mine kolleger (jeg er selv socialrådgiver på familieområdet) ikke altid fanger, og vi er heller ikke fejlfri. Men sikkerhedsnettet omkring børnene er blevet bedre, skulle jeg mene.
Jeg håber da at et barn som Belinda havde fået tidligere og bedre hjælp i dag, end for 30 år siden.

Jeg ved at familier i den her situation får hjælp, i hvertfald i min kommune. Det er ikke det område jeg sidder med, men mange kommuner har specialisere teams der sidder med tvangssager, fordi det ofte er komplekst og følsomt, og et tungt område både mht lovgivning og økonomi.
8
Trappestige
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 1. jul 2018, 09:30
Kort karma: 176
Likede indlæg: 3282

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Trappestige » 14. okt 2019, 10:12

Jedi skrev:
LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Det jeg skriver om i startindlægget mhb Belinda, er de svigt hun er vokset op med og den måde, [b]systemet håndterer tvangsfjernelsen på overfor hende, som i mine øjne bare stabler mere sorg og tragedie ovenpå [/b]et liv, som i forvejen har været lidelsesfuldt. Jeg skriver intetsteds at hun skal have lov til at beholde sit barn, fordi det er synd for hende. Et barn er ikke et plaster på såret eller en trøstepræmie. Jeg går ud fra, og det skriver jeg også, at tvangsfjernelsen er velbegrundet og jeg har ingen grund til at betvivle den, ligesom jeg heller ikke har forudsætninger for at gøre det på grundlag af udsendelsen. Dog er det stadig fuldt ud muligt for mig at føle empati med hende og sørge over det livet har budt hende. Hvis jeg forestiller mig, at hun er et menneske som alle andre, kan jeg leve mig ind i den smerte hun må føle over at skulle aflevere sit barn efter fødslen. Og den eksisterer helt uafhængigt af, at jeg regner det for ganske velbegrundet, at hun IKKE skal have sit barn med hjem. Det er STADIG synd for hende og jeg bliver bevæget af hendes sorg.


Hvad mener du med det markerede?

Problemet i sager som disse er netop, at mennesker, som ikke evner forældrerollen insisterer på at blive forældre. De forårsager så meget skade, enten på barnet eller på sig selv.


Jeg mener det her, jeg skrev i startindlægget:

Forældrene informeres om, at de kan kontakte hospitalspræsten, hvis de har brug for at tale, men ingen anden professionel støtte. Belinda får 2 piller til at stoppe mælkeproduktionen.

Og det her, jeg skriver i mit andet indlæg:

Og så synes jeg, at der bør være hjælp til forældrene efter tvangsfjernelsen. Uanset hvad, er det en frygtelig ting at få taget ens barn, og de tilbydes, at de kan tale med en præst? Måske hjælp til at bearbejde situationen kan hjælpe dem til at acceptere og forstå hvorfor det er sådan. Nu er det bare sorger oven på et væld af andre sorger, i et liv fuld af dem allerede. Det er umenneskeligt
.


De bliver tilbudt at tale med jordemoderen, de kan ringe ind ved behov, og de tilbydes derudover at tale med en præst. Præsters arbejdsområde er netop at være behjælpelige med svære situationer i livet.
Derudover er de tilkoblet alverdens i kommunen i forvejen. Om det er nok kan man selvfølgelig ikke afgøre udfra dokumentaren.

Jeg mener at Belinda efterfølgende forklarede at de ikke er blevet kontaktet én eneste gang mht. hjælp efter fødslen. De havde afleveret deres barn på fødegangen og var taget hjem og blevet “glemt”. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er rigtigt, men uanset årsagen til tvangsfjernelsen, synes jeg der burde være en form for efterværn der hjælper forældrene videre. Jeg kan ikke se, hvad de ville få ud af at tale med jordemoderen efterfølgende. Præsten måske, men det havde nok for alles bedste været bedst med et specialiseret efterværn der kunne hjælpe forældrene godt videre, så de bedre kunne forstå hvad der var sket- og grunden til det. Det nytter jo ikke noget at de sidder og sumper i flere år efter, og tror at de kan få børnene hjem igen, når virkeligheden er en anden.
4
Jedi
Indlæg: 1594
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 67
Likede indlæg: 2412

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Jedi » 14. okt 2019, 10:37

Trappestige skrev:
Jedi skrev:
LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
LaScrooge skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Det jeg skriver om i startindlægget mhb Belinda, er de svigt hun er vokset op med og den måde, [b]systemet håndterer tvangsfjernelsen på overfor hende, som i mine øjne bare stabler mere sorg og tragedie ovenpå [/b]et liv, som i forvejen har været lidelsesfuldt. Jeg skriver intetsteds at hun skal have lov til at beholde sit barn, fordi det er synd for hende. Et barn er ikke et plaster på såret eller en trøstepræmie. Jeg går ud fra, og det skriver jeg også, at tvangsfjernelsen er velbegrundet og jeg har ingen grund til at betvivle den, ligesom jeg heller ikke har forudsætninger for at gøre det på grundlag af udsendelsen. Dog er det stadig fuldt ud muligt for mig at føle empati med hende og sørge over det livet har budt hende. Hvis jeg forestiller mig, at hun er et menneske som alle andre, kan jeg leve mig ind i den smerte hun må føle over at skulle aflevere sit barn efter fødslen. Og den eksisterer helt uafhængigt af, at jeg regner det for ganske velbegrundet, at hun IKKE skal have sit barn med hjem. Det er STADIG synd for hende og jeg bliver bevæget af hendes sorg.


Hvad mener du med det markerede?

Problemet i sager som disse er netop, at mennesker, som ikke evner forældrerollen insisterer på at blive forældre. De forårsager så meget skade, enten på barnet eller på sig selv.


Jeg mener det her, jeg skrev i startindlægget:

Forældrene informeres om, at de kan kontakte hospitalspræsten, hvis de har brug for at tale, men ingen anden professionel støtte. Belinda får 2 piller til at stoppe mælkeproduktionen.

Og det her, jeg skriver i mit andet indlæg:

Og så synes jeg, at der bør være hjælp til forældrene efter tvangsfjernelsen. Uanset hvad, er det en frygtelig ting at få taget ens barn, og de tilbydes, at de kan tale med en præst? Måske hjælp til at bearbejde situationen kan hjælpe dem til at acceptere og forstå hvorfor det er sådan. Nu er det bare sorger oven på et væld af andre sorger, i et liv fuld af dem allerede. Det er umenneskeligt
.


De bliver tilbudt at tale med jordemoderen, de kan ringe ind ved behov, og de tilbydes derudover at tale med en præst. Præsters arbejdsområde er netop at være behjælpelige med svære situationer i livet.
Derudover er de tilkoblet alverdens i kommunen i forvejen. Om det er nok kan man selvfølgelig ikke afgøre udfra dokumentaren.

Jeg mener at Belinda efterfølgende forklarede at de ikke er blevet kontaktet én eneste gang mht. hjælp efter fødslen. De havde afleveret deres barn på fødegangen og var taget hjem og blevet “glemt”. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er rigtigt, men uanset årsagen til tvangsfjernelsen, synes jeg der burde være en form for efterværn der hjælper forældrene videre. Jeg kan ikke se, hvad de ville få ud af at tale med jordemoderen efterfølgende. Præsten måske, men det havde nok for alles bedste været bedst med et specialiseret efterværn der kunne hjælpe forældrene godt videre, så de bedre kunne forstå hvad der var sket- og grunden til det. Det nytter jo ikke noget at de sidder og sumper i flere år efter, og tror at de kan få børnene hjem igen, når virkeligheden er en anden.


Det er svært at vide, da der kun er begrænsede oplysninger i dokumentaren. Det fremgår dog at Belinda er koblet til et socialrådgiver.
Spørgsmålet er om man kan hjælpe folk videre, når de ikke en gang har erkendt at de ikke er egnede som forældre?
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 3927
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 439
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 8532

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Mistermor » 14. okt 2019, 10:44

Trappestige skrev:Jeg mener at Belinda efterfølgende forklarede at de ikke er blevet kontaktet én eneste gang mht. hjælp efter fødslen. De havde afleveret deres barn på fødegangen og var taget hjem og blevet “glemt”. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er rigtigt, men uanset årsagen til tvangsfjernelsen, synes jeg der burde være en form for efterværn der hjælper forældrene videre. Jeg kan ikke se, hvad de ville få ud af at tale med jordemoderen efterfølgende. Præsten måske, men det havde nok for alles bedste været bedst med et specialiseret efterværn der kunne hjælpe forældrene godt videre, så de bedre kunne forstå hvad der var sket- og grunden til det. Det nytter jo ikke noget at de sidder og sumper i flere år efter, og tror at de kan få børnene hjem igen, når virkeligheden er en anden.


Jeg ved ikke noget om sagen udover den udsendelse, og jeg har ikke læst de kommentarspor, andre taler om.

Jeg gætter umiddelbart, at Belinda har takket nej til rigtig mange tilbud gennem tiden, når manden har syntes, at der var risiko for, at de rykkede Belinda i en retning, han ikke brød sig om.

Belinda må være rigtig svær at nå, fordi manden styrer hende, som han gør.

Det er vigtigt for ham, at han har magten over hende, og det har han ved at styre hende følelsesmæssigt. Derfor får hun ikke lov til at komme tæt på nogen, der ville kunne hjælpe hende. For hvis hun får det bedre, mister han magten.

Jeg tænker, at de under alle omstændigheder må være i kontakt med nogen, fordi de har samvær med det andet anbragte barn, og samværet er overvåget (så vidt jeg husker)
6
Lys
Indlæg: 3031
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 367
Likede indlæg: 5450

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Lys » 14. okt 2019, 12:01

Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Selvfølgelig er barnets trivsel det primære at have i fokus. Men det har man jo gjort ved at tvangsfjerne det - og det virker ud fra udsendelsen helt rimeligt og rigtigt, for jeg er enig med dig i, at de ikke fremstår særligt egnede som forældre.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke i tillæg hertil må synes, at det er ærgerligt, at vi som samfundt har tabt en kvinde som Belinda fuldstændigt på gulvet. Og hvordan dette synspunkt skulle tage noget fra barnet. Jeg taler ikke her for, at hun skulle have haft drengen med hjem eller “have en chance” som forælder. Det løb er desværre nok kørt.

LaScrooge udtrykker det også rigtigt fint.
3
Jedi
Indlæg: 1594
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 67
Likede indlæg: 2412

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Jedi » 14. okt 2019, 12:25

Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Selvfølgelig er barnets trivsel det primære at have i fokus. Men det har man jo gjort ved at tvangsfjerne det - og det virker ud fra udsendelsen helt rimeligt og rigtigt, for jeg er enig med dig i, at de ikke fremstår særligt egnede som forældre.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke i tillæg hertil må synes, at det er ærgerligt, at vi som samfundt har tabt en kvinde som Belinda fuldstændigt på gulvet. Og hvordan dette synspunkt skulle tage noget fra barnet. Jeg taler ikke her for, at hun skulle have haft drengen med hjem eller “have en chance” som forælder. Det løb er desværre nok kørt.

LaScrooge udtrykker det også rigtigt fint.


Altså, man må da synes, det man vil. Jeg behøver dog ikke at synes det samme. Hverken at det er samfundet, der har fejlet eller at det er synd for hende, manden eller barnet. F.eks. synes jeg ikke, det er mere ærgerligt at hun ikke er egnet end at han ikke er egnet, selvom man ikke rigtigt hører noget om hans baggrund. De to voksne har haft rigeligt tid til at arbejde med sig selv for at blive bedre mennesker - for det er jo det, det handler om, basically, at de for nogle år siden blev vurderet uegnet som forældre.

Generelt set så er jeg også af den opfattelse, at der er mange forældre, som har valgt børn til netop af den nævnte grund at de ønsker at barnet skal give dem noget, som de voksne higer efter, hvadenten det er direkte (kærlighed fra barnet af) eller indirekte (beundring eller godkendelse fra omgivelserne). Hvilket i min optik er noget af det mest forskruet, selvcentreret og egoistiske man kan forestille sig. Og selvfølgelig ikke noget, man skal eller bør tvangsfjerne for, fordi det trods alt hører til almindeligheder.
I det her tilfælde toppes det så med noget psykiatri, kriminalitet, druk, vold osv. hvilket jeg faktisk ikke synes samfundet nødvendigvis skal stå på mål for.
1
Lys
Indlæg: 3031
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 367
Likede indlæg: 5450

Re: Tvangsfjernet - Indefra med Anders Agger

Indlægaf Lys » 14. okt 2019, 14:07

Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:
Lys skrev:
Jedi skrev:Selv hvis man antager, at systemet har svigtet Belinda, så er det forhåbentligt ikke et argument for at svigte hendes barn?


Nej, hvor læser du at nogen skulle mene det?


Jeg spørger. Fordi Belindas egen barndom og kontakt (eller mangel?) med systemet bliver draget ind i diskussionen, hvilket jeg mener er irrelevant for vurderingen af, om hendes eget barn skal fjernes eller ej.


Det undrer mig, at du læser det sådan. For mig er det helt oplagt, at man godt kan diskutere to problemer sideløbende. Det er vel heller ikke sådan, at fordi hendes børn bliver tvangsfjernet, så er Belindas trivsel ligegyldig?


Selvfølgelig kan man diskutere to problemer sideløbende. Jeg synes dog godt at man kan holde for øje, hvad der er essensen: det lille barns trivsel.
De to, selv til sammen, giver minus, som ikke er godt nok til et barn.

Manden virker på overfladen måske mere velfungerende end hende, også selvom han har en kriminel karriere bag sig og er dømt for at smække hende et par på hovedet. Man skal selvfølgelig passe på med at hænge sig i enkelte ord eller sætninger, men i delen, hvor de er ude hos deres ældste barn og de står på parkeringspladsen, der siger han noget i retning af, at grunden til at det er så hårdt at se deres barn den ene gang om måneden er hele det med at sige farvel, "vi har jo kun 1½ time til at suge al kærligheden til os". Jeg tvivler ikke på, at mange har det sådan, at barnet skal give dem noget, og det er da helt forskruet og måske den grundlæggende årsag til at de er dårlige forældre: de evner ikke at give, de vil bare ha´ha´ha´.


Selvfølgelig er barnets trivsel det primære at have i fokus. Men det har man jo gjort ved at tvangsfjerne det - og det virker ud fra udsendelsen helt rimeligt og rigtigt, for jeg er enig med dig i, at de ikke fremstår særligt egnede som forældre.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke i tillæg hertil må synes, at det er ærgerligt, at vi som samfundt har tabt en kvinde som Belinda fuldstændigt på gulvet. Og hvordan dette synspunkt skulle tage noget fra barnet. Jeg taler ikke her for, at hun skulle have haft drengen med hjem eller “have en chance” som forælder. Det løb er desværre nok kørt.

LaScrooge udtrykker det også rigtigt fint.


Altså, man må da synes, det man vil. Jeg behøver dog ikke at synes det samme. Hverken at det er samfundet, der har fejlet eller at det er synd for hende, manden eller barnet. F.eks. synes jeg ikke, det er mere ærgerligt at hun ikke er egnet end at han ikke er egnet, selvom man ikke rigtigt hører noget om hans baggrund. De to voksne har haft rigeligt tid til at arbejde med sig selv for at blive bedre mennesker - for det er jo det, det handler om, basically, at de for nogle år siden blev vurderet uegnet som forældre.

Generelt set så er jeg også af den opfattelse, at der er mange forældre, som har valgt børn til netop af den nævnte grund at de ønsker at barnet skal give dem noget, som de voksne higer efter, hvadenten det er direkte (kærlighed fra barnet af) eller indirekte (beundring eller godkendelse fra omgivelserne). Hvilket i min optik er noget af det mest forskruet, selvcentreret og egoistiske man kan forestille sig. Og selvfølgelig ikke noget, man skal eller bør tvangsfjerne for, fordi det trods alt hører til almindeligheder.
I det her tilfælde toppes det så med noget psykiatri, kriminalitet, druk, vold osv. hvilket jeg faktisk ikke synes samfundet nødvendigvis skal stå på mål for.



Jeg er for så vidt enig i, at samfundet i lige så høj grad har tabt Jørgen på gulvet. Hans barndom bliver bare ikke berørt på samme måde i udsendelsen. Min pointe var egentlig ikke at gøre et større offer ud af Belinda end af Jørgen.

Det står dig selvfølgelig frit for ikke at mene at det er samfundets ansvar, at de er havnet hvor de er. Det er der nok mange, der mener. Men jeg opfattede egentlig dine indlæg i tråden som om du mente, at man ikke kunne synes at Belinda (og Jørgen) havde en trist skæbne OG være enig i tvangsfjernelsen på én gang, så det var det, jeg troede vi diskuterede.
0

Tilbage til "Film og TV"