LadyFox skrev:Pandesteg skrev:LadyFox skrev:Pandesteg skrev:LadyFox skrev:hotlips skrev:LadyFox skrev:Ja det ville jeg. I sådan en situation er der jo ikke tid til at spekulere i mulige dårlige intentioner.
Personligt vil jeg også hellere have lukket en tricktyv ind i mit hjem, end smække døren i hovedet på en jeg dagen efter ville kunne læse i avisen var blevet udsat for en meget grov forbrydelse.
Det tænker jeg også lidt. Ingen tvivl om det ville være meget alvorligt for mig at få stjålet kort og så videre og jeg ville være rasende.. Men jeg ville være helt bevidst om at det var dem der havde gjort noget forkert og kun dem.
Jeg ville kunne stå inde for mig selv og det er noget jeg vægter højt.
Især i det lange løb er jeg overbevist om at det ville betyde noget hvis jeg afviste en i nød, og hvis jeg ikke hørte noget om hvordan det gik dem så ville jeg altid spekulere på det og sikkert forestille mig det værste og hvis jeg læste i avisen dagen efter at de var blevet slået til lirekassemand eller det der er værre så ville det sætte sig, og også meget værre end hvis jeg blev bestjålet.
Jeg har altid været sådan en der blandede sig, senest da en stor pumpet mand på en skummel gade prøvede fysisk at overbevise en tydeligt bange afrikansk prostitueret om at hun skulle med op på hotellet når nu hun sagde ja, men nu havde fortrudt. Men også alle mulige slagsmål i nattelivet, en junkie-nabo der var bange for sin kæreste osv. Og ja, det har da været en risiko - og ja, jeg er da også endt med selv at få på lampen osv.
Tilgengæld ved jeg også at der findes ingen værre straf/konsekvens end den man kan give sig selv. Ingen forbrydelse jeg kunne blive udsat for af en jeg lukkede ind ville være værre end den straf jeg ville give mig selv hvis personen vitterligt var på flugt fra en eller anden morder-voldtægt-agtig-type.
Og jeg synes faktisk det er skræmmende hvor mange der ikke ville hjælpe mig hvis en eller anden psykopat jagtede mig.
Jeg er nok bare egoistisk på den led. F.eks. ville jeg heller ikke ønske, at min mand ikke satte liv og lemmer på spil for en fremmed med fare for at smadre hans/vores liv sammen. Der var for mange år siden en historie om en ung fyr, der lagde sig i mellem i et klammeri foran et diskotek i indre by og selv endte med at blive stukket ned og den dag i dag sidder i kørestol og er dybt hjerneskadet. Den slags historier gør meget indtryk på mig, Og selvom det er prisværdigt og godt at hjælpe, så forstår jeg også til fulde, hvis man ikke kan/tør i visse situationer. Jeg tror faktisk også helst, at min familie ville have at jeg passede på mig selv, hvis jeg var alene og med en fremmed der hamrede på min dør.
Jeg siger ikke, at jeg ikke ville hjælpe. Jeg siger bare, at jeg ikke ville flå døren op i løbet af et sekund. Det er ikke enten/eller, der er noget imellem de to scenarier.
I de true-crime jeg har set med det seanarie er det typisk et menneske der har været heldig at slippe ud af et hus med et jaloux elsker/partner med en pistol i hånden, som så er løbet ind til et af de nærmeste huse med pistol-personen efter sig - og hvis det er sceaniet er det da enten eller. Enten lukker man personen ind hurtigt, eller også bliver personen aller højest sandsynligvis skudt.
Eller man kan vente med at åbne til at man kan se morderen, men så har man da først øget risikoen for selv at komme til skade. Man kan også ringe til politiet og ikke lukke personen et, men politiet kommer jo ikke i det sekund man ringer.
Næ, det er det ikke. For hvis jeg taler med vedkommende inden jeg eventuelt lukker op og/eller ringer til politiet, så har jeg også gjort noget.
Men hvis der er en morder i hælene på personen er der jo ikke tid til at opbygge tillid inden du evt. Lukker op eller ringer til politiet. I så fald så forværre du vel personens chance for at overleve ved ikke bare at afvise så personen kan flygte videre.
Og det var jo så også det jeg startede med at skrive; at min egen sikkerhed er vigtigere for mig end at hjælpe andre. Jeg opponerede bare imod at du skrev at mange ikke ville hjælpe dig, hvis du blev jagtet af en psykopat. Og der siger jeg så bare, at jeg vil faktisk gerne hjælpe i den kategori der ligger imellem bare at flå døren op i første sekund eller ignorere personen og INTET gøre. Det er sådan jeg tænker, at jeg ville forholde mig i den situation.
