dumpet 3 på Kandidaten hvad nu?

lortesitation
Indlæg: 1
Tilmeldt: 30. jan 2023, 11:22
Kort karma: 0

dumpet 3 på Kandidaten hvad nu?

Indlægaf lortesitation » 30. jan 2023, 11:57

Hej Alle

Jeg er i lidt af en lorte situation, jeg går/gik lige nu på Cand.Merc.Finance på BSS på Århus universitet på 10 semester.

Jeg har bestået alt pånær faget Applied Financial Econometrics og afhandling, som jeg jo først burde skrive her i foråret. så har 80 ects, med generelt ok karakter ligger cirka i toppen af 25-30%
desværre har jeg dumpet et fag 3 gange og dermed smidt ud, har selvfølgelig søgt om dispensation, hvor jeg dog fik af vide af en i adminstrationen at den næppe bliver godkendt da jeg kun kunne overtale lægen til at skrive under på en lægeerklæring omkring "han siger" at xxxx. så regner med et afslag til dispensation. Da hende i Adminstrationen siger BSS virkelig er begyndt at slå hårdt ned på 4 forslag, hvor man virkelig skal have en god grund for den bliver godkendt.

så ryger jo nok ud, dog kan jeg ikke starte igen på en anden cand.merc da jeg har bestået for meget og fagene skal overflyttes 1 til 1. jeg kan heller ikke starte igen på cand.merc.Finance da studieordningen er ændret hvor faget "Securities Markets" er skiftet ud til Asset Management så dermed er fagene jo ikke 1 til 1.
Jeg har også skrevet til andre universitet omkring start på cand merc der, men der er samme problem med fagene er ikke 1 til 1.

jeg skriver her for at høre om der er andre der har prøvet at være i en lignende situation om hvad de lige gjorde.
Man kan selvfølgelig tænke hvorfor ikke bare starte fuldtid på job da jeg trods alt har 4 års studierelevant erhverserfaring hvor jeg har været i revisions branchen, konsulent branchen samt lige nu sidder jeg bare og koder i SQL som buisness developer i en produktionsvirksomhed.

Men jeg har fået tilbudt 5 forskellige jobsamtaler, hvor de hvergang trak deres tilbud tilbage grundet ingen kandidat. samt jeg føler det virkelig bider mig i røven hvis jeg ikke får en kandidat for min fremtidige karrierer, hvor jeg gætter på jeg vil starte omkring 15 tusind laverer om måneden hvis jeg starter min karrier med en bachelor, hvis jeg da overhovedet kan finde arbejde, da jeg jo nu kæmper med professions bachelor og kandidater og især i de finansielle virksomheder, hvor man nærmest er ingenting hvis man ikke har en kandidat.

Jeg tænker de muligheder jeg har er at tage en kandidat i udlandet som måske ikke har så restriktive regler eller måske starte på cand.IT eller Cand.ITKO da jeg har en bachelor i HA erhversøkonomi som er adgangsgivende.

Vil bare høre om nogen har erfaring med det om man kan komme ind på noget andet end cand.merc eller evt. flytte til udlandet.
0
CJSB
Indlæg: 2
Tilmeldt: 5. aug 2018, 16:44
Kort karma: 1

Re: dumpet 3 på Kandidaten hvad nu?

Indlægaf CJSB » 30. jan 2023, 13:46

Hej ...

Det er helt sikkert en 100 % lortesituation at stå i. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det må føles som.

Stor ros for at du virker så afklaret med, hvad du har af muligheder, såvel som realiteten ved ikke at færdiggøre en kandidat, når du nu en gang læser finansiering. At holde hoved koldt, og se alternativer er en styrke, der desværre ikke bliver målt eller indgår i dit pensum.

Det eneste jeg kan tilbyde, er at du prøver at se en gennemgang af bogen: The obstacle is the way, af Ryan Holiday.

Den er inspirerende, og tænder forhåbentlig for nogle tanker for, hvad du kan gøre, fordi du står i den situation, du står i.

https://www.youtube.com/watch?v=Snmh_IJL8M0
The Obstacle Is The Way | Summarized by the Author (Ryan Holiday)

Bh

CJSB
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7110
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1432
Likede indlæg: 13330

Re: dumpet 3 på Kandidaten hvad nu?

Indlægaf Rapfisk » 30. jan 2023, 19:12

Vil du uddybe problemerne med at du har "bestået for meget"?

Skift til anden uddannelse
Du kan ikke overflyttes til en anden uddannelse, med mindre du har bestået fag, der svarer til 1. studieår (hvad du naturligvis ikke har). Jeg kan dog ikke se, hvad der skulle forhindre dig i at søge ind på baggrund af din bachelor, hvis den er adgangsgivende? Så kommer du selvfølgelig bagud og vil mangle SU, men hvis din bachelor er adgangsgivende, og der er plads, burde det være en mulighed. Man kan selvfølgelig søge merit for det, der måtte være det samme eller beslægtet (du vil også være omfattet af reglerne om startmerit).

Genindskrivning
Hvis du stadig ønsker at gøre din kandidat færdig, kan du søge om genindskrivning til næste år (eller senere). I bekendtgørelsen hedder det:
"Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør [bl.a. pga. opbrugte prøveforsøg], kan en ansøger [...] genindskrives, hvis universitetet vurderer, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede. Universitetets vurdering kan omfatte for eksempel faglige og helbredsmæssige forhold."

Med andre ord: Du kan søge om at blive indskrevet igen og godtgøre, at dine helbredsmæssige forhold er forbedret, så du kan gennemføre, eller at du har lært x eller y, der gør dine muligheder for at gennemføre væsentligt bedre. Hvis du bliver genindskrevet, får du samtidig et ekstra forsøg.

Det er selvfølgelig ikke bare lige, men igen, hvis universitetet vurderer, at du kan gennemføre, er det i alles interesse, at du får muligheden. Det kræver dog, at der er plads på uddannelsen.

Det er Århus Universitet (BSS), der fastsætter en ansøgningsfrist for genindskrivning, som det er afgørende, at man overholder.

Når man bliver genindskrevet, bliver man indskrevet på nyeste studieordning. Så vil du selvfølgelig skulle tage det nye fag i stedet for det, der er erstattet, og det giver dig selvfølgelig forlænget studietid, men det er altså ikke en formel begrænsning.

Hvis du har bestået mindre end 60 ECTS på ny studieordning, skal du i stedet søge om genoptag. Derefter kan du søge om merit for de tidligere fag (igen, startmerit).

Edit: AU skriver om processen for genoptag / genindskrivning her: https://kandidat.au.dk/optagelse/nuvaer ... dskrivning
Senest rettet af Rapfisk 30. jan 2023, 19:41, rettet i alt 1 gang.
2
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 6761
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 1210
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 9766

Re: dumpet 3 på Kandidaten hvad nu?

Indlægaf FrøkenM » 30. jan 2023, 19:31

Jeg stod i en lignende situation for nogle år siden. Det var 5 ECTS det drejede sig om - og jeg var i gang med at skrive bachelor. Jeg var optaget på kandidat og alt var sådan set klar. Jeg manglede det ene fag som jeg dumpede sidste gang semesteret før bachelor. Det var hårdt. Jeg gik til min studievejleder, formanden for studierådet og koordinatoren for mit studie. Alle var de sådan set indstillet på at give mig det 4. forsøg fordi havde nogle begrænsninger grundet mit handicap (og fordi den specifikke eksamen var dybt sindssyg ift. det).

MEN: Det kræver en skidegod begrundelse at få det - og egen læge skal være knivskarp i sin argumentation. Jeg bestod med glas i 4. forsøg fordi der blev taget de korrekte hensyn, men det var noget møg at stå i situationen.

Det var en humanistik uddannelse på Aalborg Universitet i 2017.

Medmindre din argumentation er god, så tror jeg chancerne er ret dårlige, desværre. Så tænker, at det er godt du overvejer mulighederne. Rapfisk kommer med gode bud - for det er næppe en løsning ikke at få en kandidat.

Held og lykke.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7110
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1432
Likede indlæg: 13330

Re: dumpet 3 på Kandidaten hvad nu?

Indlægaf Rapfisk » 30. jan 2023, 21:29

Du kan helt sikkert også tage en uddannet i udlandet, men det er meget forskelligt fra branche til branche hvad der bliver efterspurgt, og i hvor høj grad man accepterer udenlandske uddannelser på linje med danske. Der kender du dit arbejdsmarked bedst.
0
Livslinjen: 70 201 201

Tilbage til "Studie"