Hvor ærlig skal man være?

Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14696

Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 18. dec 2020, 18:06

Jeg har lidt et dilemma, som jeg håber der er nogle der kan give noget input til.

Til den ene af vores praktiske eksaminer var vi delt op i par, som så skiftevis skulle være model for hinanden. Jeg blev parret med en af vores canadiske studerende og vi var så heldige (igen) at få en virkelig hård censor/underviser.
Jeg var først og det gik nogenlunde. Jeg var ikke helt on point, men kunne svare på alt og fangede langt størstedelen af de cues som blev givet. Min makker sagde efter eksamen at nogle af de ting jeg svarede på, vidste han ikke engang hvad var.

Min makker derimod, klarede det virkelig ikke særlig godt.
Han svarede forkert på virkelig basale ting, fangede ikke cues og virkede generelt ret usikker, hvilket så tilføjede mere vrøvl og endnu mindre opfangen på cues.
Eksaminatoren gjorde absolut intet for at facilitere min makker og der blev endt med at blive brugt rigtig lang tid på ting, som endte med at tage tid fra de ting min makker rent faktisk kunne svare på.
Mine tæer krummede sig virkelig sammen og jeg ville som patient ikke have følt mig tryg ved ham.

Han vidste godt selv efter eksamen at det ikke var gået særlig godt, men snakkede stadigvæk om at han ville få en god karakter. Jeg ville ikke selv putte ham over max. 55%, for jeg synes ærlig talt ikke at han viste at han var meget over bestå punktet.
Jeg sagde også til ham at hvis jeg var ham, så ville jeg virkelig ikke forvente at krydse 60, men regne med at være i 50'erne. Det ignorerede han sådan lidt.

Nu er karaktererne til gengæld blevet frigivet. Og min makker har fået 50%.
Han er virkelig utilfreds og føler at han skulle have fået mindst 60. Det har han sagt direkte til mig, mere end en gang.

Jeg har ikke direkte sagt at jeg faktisk føler at de 50% er en retvisende karakter, men har holdt mig til at jeg føler han ikke fik den hjælp af underviseren/eksaminatoren som han ville kunne have forventet.
Han havde minimal tid til patologi (hans styrke) og behandling (han kunne i det mindste basale principper) samt at han ikke fik muligheden for selv at fange fejl. Den sidste irriterer mig lidt, for min makker lavede en "fejl" under en af mine øvelser, hvor eksaminatoren derefter gav mig muligheden for selv at fange fejlen og korrigere. I en lignende situation med omvendt fortegn, sagde eksaminatoren bare at han havde gjort xyz forkert og derfor havde lavet testen forkert.
Det er de ting jeg har sagt og fremhævet som at hvis han vil klage, så er det der jeg føler han bør bruge energien.

Men han bliver ved med at nævne at han føler at han skulle have fået mere. Det tror jeg også han kunne, hvis han var blevet guidet bedre igennem fra eksaminator (jeg har påpeget at der selvfølgelig ville skulle trækkes fra pga. det er hjælp!) og havde fået muligheden for at vise sine styrker. However, fra det der rent faktisk blev vist - er 50% en helt fair karakter og jeg vil faktisk sige en smule gavmild, for hvis man som model ikke føler sig "sikker", hvordan vil en rigtig patient så ikke føle det?

Bør jeg sige at jeg faktisk synes det er en retvisende karakter og hvordan ville det være bedst at gøre? Jeg har jo ikke lyst til at såre min ven, men det var altså en virkelig dårlig eksamen.
Eller skal jeg bare holde fast i at jeg ikke synes at eksaminatoren gjorde sit job og der derudover var en forskel i mellem behandlingen af os som studerende under eksamen?

Canadierne har generelt et noget højere niveau end de engelske (og dansk!) counterpart, så jeg er sikker på at han faktisk er virkelig skuffet og den her ene 50 karakter er meget under hans generelle niveau.
Generelt er mange ved vores eksaminator blevet dømt ned i forhold til vores klassekammerater ved to andre eksaminatorer. Den generelle stemning er at havde de samme eksaminer været dømt ved de to andre, ville alle have fået 5-10 point ekstra.
0
TomKah
Indlæg: 4188
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4307

Re: Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf TomKah » 18. dec 2020, 19:11

Jeg ville blande mig fuldkommen uden om og lade studiekammeraten selv håndtere det. Hvis han talte med mig om det ville jeg lade det glide af med almindeligheder som "Det er træls for dig at du er skuffet" og "eksamener er bare uretfærdige i deres form". Altså generelle ting uden at tage stilling til den aktuelle situation. Non answers.

Det er ikke din problematik.
25
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf avdotja » 19. dec 2020, 19:22

Det kommer an på hvor god (eller tæt) en ven han er. Hvis man er gode venner, mener jeg at man bør være ærlig i den slags situationer - hvis man ikke engang kan forvente at ens tætte venner fortæller en, når man er galt på den, hvem så?

Hvis det er et mere perifært bekendtskab, ville jeg nok bare glide af på det, på samme som TomKah foreslår.
3
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14696

Re: Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. dec 2020, 19:29

TomKah skrev:Jeg ville blande mig fuldkommen uden om og lade studiekammeraten selv håndtere det. Hvis han talte med mig om det ville jeg lade det glide af med almindeligheder som "Det er træls for dig at du er skuffet" og "eksamener er bare uretfærdige i deres form". Altså generelle ting uden at tage stilling til den aktuelle situation. Non answers.

Det er ikke din problematik.


Det er en smule svært for mig at blande mig helt uden om, når min studiekammerat direkte opsøger mig og begynder at snakke om hvor uretfærdigt han er blevet bedømt og hvor dårlig eksaminatoren har været. Hvis jeg kommer med et svar a la dem du har foreslået, så bliver han ved med at køre i samme rille. Det er lidt derfor jeg er nået til et "skal jeg være ærlig eller ej" punkt :(

avdotja skrev:Det kommer an på hvor god (eller tæt) en ven han er. Hvis man er gode venner, mener jeg at man bør være ærlig i den slags situationer - hvis man ikke engang kan forvente at ens tætte venner fortæller en, når man er galt på den, hvem så?

Hvis det er et mere perifært bekendtskab, ville jeg nok bare glide af på det, på samme som TomKah foreslår.


Det var nok mere perifært i starten af første semester, men har udviklet sig til et forholdsvis godt venskab hvor jeg er blevet inviteret på besøg hos ham og en anden canadier i mellem jul og nytår samt de har snakket om at tage til Manchester for at besøge mig (som Covid tillader anyway).
0
Bergen
Indlæg: 7286
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf Bergen » 21. dec 2020, 00:40

TakeAChanceOnMe skrev:
TomKah skrev:Jeg ville blande mig fuldkommen uden om og lade studiekammeraten selv håndtere det. Hvis han talte med mig om det ville jeg lade det glide af med almindeligheder som "Det er træls for dig at du er skuffet" og "eksamener er bare uretfærdige i deres form". Altså generelle ting uden at tage stilling til den aktuelle situation. Non answers.

Det er ikke din problematik.


Det er en smule svært for mig at blande mig helt uden om, når min studiekammerat direkte opsøger mig og begynder at snakke om hvor uretfærdigt han er blevet bedømt og hvor dårlig eksaminatoren har været. Hvis jeg kommer med et svar a la dem du har foreslået, så bliver han ved med at køre i samme rille. Det er lidt derfor jeg er nået til et "skal jeg være ærlig eller ej" punkt :(

avdotja skrev:Det kommer an på hvor god (eller tæt) en ven han er. Hvis man er gode venner, mener jeg at man bør være ærlig i den slags situationer - hvis man ikke engang kan forvente at ens tætte venner fortæller en, når man er galt på den, hvem så?

Hvis det er et mere perifært bekendtskab, ville jeg nok bare glide af på det, på samme som TomKah foreslår.


Det var nok mere perifært i starten af første semester, men har udviklet sig til et forholdsvis godt venskab hvor jeg er blevet inviteret på besøg hos ham og en anden canadier i mellem jul og nytår samt de har snakket om at tage til Manchester for at besøge mig (som Covid tillader anyway).



Jeg ville lukke den ned med et "ønsker ikke denne snak, da jeg intet kan ændre ved den". Og henvise til at tage med studiet ved yderligere spørgsmål. Din ven må jo også vide, at han sætter dig i en urimelig situation.
1
TomKah
Indlæg: 4188
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4307

Re: Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf TomKah » 21. dec 2020, 05:35

Jeg forstår bare ikke hvor behovet for at være "ærlig" kommer fra. Det er en mundtlig eksamen og den skal bedømmes af lærer og censor - ikke at dig. Med mindre din ven kan påvise at der er sket faktuelle fejl i vurderingen af ham, f.eks at der blev sagt noget var forkert som var korrekt, så har han ikke noget at komme efter. At han kunne have fået en bedre karakter en anden dag, med en anden censor eller en anden eksamensform kan ikke bruges til noget som helst. Eksamener ER uretfærdige og heldbetonede til en vis grænse. Og selvom det er surt, så gør min sin sjæl og legeme en tjeneste ved at acceptere der først som sidst.

Jeg synes en god ven ville hjælpe med at komme til den erkendelse- ikke fortabe sig i den form for "ærlighed" som der lægges op til.
3
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Hvor ærlig skal man være?

Indlægaf Aima » 21. dec 2020, 05:47

Jeg har lidt svært ved at afklare kontekst og hvad det essentielle i dit dilemma er. Jeg synes det er afgørende, hvor tæt du er med din eksamensmakker, og også hvad hans hensigt er. Vil han bare lukke luft ud eller vil han reelt klage over den bedømmelse, han fik?

Hvis han bare er en vilkårlig eksamensmakker, der lukker luft ud, tænker jeg umiddelbart, det er ret meget energi for dig at bruge på at tage så detaljeret stilling til hans præstation, for den er jo reelt ikke relevant for dig, kan man sige, og omvendt er din subjektive fortolkning vel heller ikke relevant for hverken udfald eller ham dudens følelser. Jeg mener, I var begge inde til den samme eksamen, men har hver jeres opfattelse af hans præstation. Jeg tænker ikke det er realistisk, at dit syn på sagen påvirker hans syn på sagen, og gør det alligevel, jamen hvad kommer der reelt set så egentlig ud af det?

I det tilfælde ville jeg, som de andre foreslår, bare glide af og anerkende hans opfattelse uden at gå synderligt meget mere op i, hvorvidt den stemte overens med virkeligheden.

Er I tætte venner, kunne du, såfremt der er tale om et mønster, altså at han generelt overvurderer sig selv og oplever efterfølgende nederlag, måske overveje at hjælpe ham lidt med enten at tilpasse forventninger til egne resultater til virkeligheden, eller justere hans opfattelse af, hvad fx. gode karakterer kræver, men som sagt skulle det nok handle om noget mere overordnet, hvis der skulle være et formål.

Vil han klage over karakteren, tænker jeg, dét der giver mest mening er, at du forholder dig helt nøgternt til det konkrete, du selv nævner i dit indlæg om eksaminatoren der forfordelte din makker i en konkret øvelse I begge skulle lave. Fokus på dét og ikke så meget andet.

Og så har jeg en tilføjelse der er ret subjektiv, som jeg tænker, du selv vurderer, om du kan bruge til noget.

Jeg tror, at det der med at forholde sig til, hvorvidt lærere og censorer er gode eller dårlige eller hårde eller generøse er en sådan lidt kontraproduktiv tendens som i sidste ende ikke bidrager med noget konstruktivt. En eksamenssituation er et øjebliksbillede der bliver vurderet så sort/hvidt at man kan sætte et tal på, og jeg tænker lidt det afspejler, at man så heller ikke får særligt meget ud af at forestille sig og fortolke situationen med særligt mange nuancer, hverken før eller efter. Mennesker er forskellige og det er undervisere og censorer også, og et udgangspunkt for en eksamen, tænker jeg, kan med fordel være at sætte barren så lavt som muligt ift. hvad man forventer af de mennesker, der skal vurdere ens indsats.

Jeg har en studiebekendt der var til eksamen i fredags og endte med et resultat der er lavere end ønsket, og hun bliver ved med at køre rundt i, at hende og lærer simpelthen bare ikke havde nogen god kemi. Og jeg lytter og nikker lidt, altså som man nu kan på messenger, og lader hende få afløb for sin skuffelse, men var hun en nær veninde, ville jeg nok på et eller andet tidspunkt prøve at snakke med hende om, at kemi ikke er en del af bedømmelseskriterierne og derfor ikke er noget, hun skal forholde sig til. Det kan godt være, god kemi i en eller anden situation kan gøre en forskel, men det er ikke en faktor der giver mening at efterrationalisere på, for fik man fire, så var man simpelthen ikke, uanset kemi, bedre end dét, da det gjaldt.

Jeg var også selv til en eksamen tidligere på ugen, hvor jeg føler mig overbevist om, at jeg havde fået en karakter højere, hvis det havde været en anden censor, for den ting, der blev lagt vægt på gjorde forskellen, har meget lidt med det faglige at gøre. Det betyder bare ikke, det ikke er væsentligt, men mere at jeg hypotetisk, tror jeg, kunne have været heldig at blive bedømt af en, der ikke tillagde det helt så meget værdi. Det blev jeg ikke, og den kritik jeg fik er fuldstændig rimelig, så det giver mere mening for mig at tage den til efterretning, end at krydse fingre for, dem der skal bedømme mig næste gang er mindre strikse, tænker jeg. Uanset er status, at det ikke handler om, at lærer eller censor ditten eller datten. Det handler om, jeg bare ikke var god nok til at hive den længere, da det gjaldt.

Jeg oplever lidt, at nogle har en tendens til at forholde sig til alle mulige udefrakommende faktorer, når de evaluerer egne præstationer, og det er ikke fordi, jeg ikke forstår det set fra et mere menneskeligt perspektiv, jeg tror også bare det kan risikere at have den effekt, at vi sommetider lidt glemmer at forholde os til egen indsats og hvor vi potentielt har fejlet, og det er bare ærgerligt, for det er lige præcis ved at gøre det, at vi kan blive bedre, tænker jeg.
2
I'll stick with hell no's and headphones...

Tilbage til "Studie"