Maskinmester - nogle historier at dele?

Brugeravatar
Omnomnivore3000
Indlæg: 32
Tilmeldt: 21. okt 2019, 09:29
Kort karma: 4
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 24
Kontakt:

Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Omnomnivore3000 » 22. nov 2019, 08:34

Min anden post i betragtning, så er det her måske lidt dobbeltkonfekt, men er der nogen, der har erfaringer med maskinmesteruddannelse (gerne i Aarhus men ikke nødvendigvis) og eventuelt nogle historier at dele (gode såvel som dårlige)? Også gerne om jobbet og livet som maskinmester.
0
I mash buttons for a living.
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7810

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Sophies-mor » 22. nov 2019, 10:04

Omnomnivore3000 skrev:Min anden post i betragtning, så er det her måske lidt dobbeltkonfekt, men er der nogen, der har erfaringer med maskinmesteruddannelse (gerne i Aarhus men ikke nødvendigvis) og eventuelt nogle historier at dele (gode såvel som dårlige)? Også gerne om jobbet og livet som maskinmester.

Vil du sejle eller blive i land?
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Omnomnivore3000
Indlæg: 32
Tilmeldt: 21. okt 2019, 09:29
Kort karma: 4
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 24
Kontakt:

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Omnomnivore3000 » 4. dec 2019, 09:16

Så langt er jeg ikke helt kommet endnu. Har det stor betydning allerede før, man starter? Umiddelbart kender jeg kun det, jeg har læst på Aarhus Maskinmester skoles hjemmeside: https://www.aams.dk/
0
I mash buttons for a living.
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7810

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Sophies-mor » 4. dec 2019, 09:21

Omnomnivore3000 skrev:Så langt er jeg ikke helt kommet endnu. Har det stor betydning allerede før, man starter? Umiddelbart kender jeg kun det, jeg har læst på Aarhus Maskinmester skoles hjemmeside: https://www.aams.dk/

Ikke umiddelbart. Men tænker at det er værd at overveje.
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Jadajada
Indlæg: 721
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 107
Likede indlæg: 2316

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Jadajada » 4. dec 2019, 14:43

Jeg er uddannet maskinmester gennem rederiordningen i A.P.Møller Mærsk. Værkstedsskole og den teoretiske del af uddannelsen foregik i Svendborg mens praktikken foregik på rederiets skibe (og boreplatforme).

Jeg var ude at sejle i forbindelse med praktikken da jeg ikke har en håndværksmæssig uddannelse. I den forbindelse har jeg været heldig at komme rundt i hele verden. Selv om det i nogle tilfælde er begrænset hvis man ligger til kaj i 10 timer og der skal ordnes noget vedligehold som kun kan ordnes når maskineriet ikke kører. Jeg var dog heldig at sejle i Brasilien og har sejlet en små 200m lang olietanker 1000 sømil op ad Amazonas til en by der hedder Manaus. En fantastik oplevelse.
Jeg elskede selve jobbet men hadede at være så længe hjemmefra. Jeg har altid cyklet meget og det var svært at forene.

Jeg havde én tur som 2. mester efter uddannelsen og da jeg blev kaldt ud igen alt for længe inden min hjemmeperiode egentlig var udløbet sagde jeg op. Jeg har arbejdet i land siden.

I dag arbejder jeg som vagtleder i et kontrolrum på et anlæg hvor der produceres el og varme og jeg er ret vild med mit job som er på skiftehold. Dvs. det er mig der har det ovrordnede ansvar for driften mens jeg er der, men har ikke noget med mus-samtaler og personaleledelse at gøre.
Lønnen er ret god.

Fordelen ved uddannelsen er at den er ret bred teknisk, den er oprindeligt lavet til søfarende som derfor skulle vide lidt om alt.
Under uddannelsen var jeg tit frustreret for når vi nåede dertil i et emne hvor jeg syntes at det blev mega-spændende, så var det ikke pensum for os.
Ind i mellem tror jeg at jeg ville have taget en ingeniør-uddannelse i stedet hvis jeg kunne gøre det om, sådan for virkelig at vide meget om lidt mindre. Jeg er dog efterhånden landet i et job hvor det sidste også kan lade sig gøre.

Dengang jeg gik på mm-skolen var det meget udenadslære man skulle præstere til eksamen. Jeg ville jo hellere bruge krudtet på at forstå end at lære udenad. At kunne tegne en ekspansionsventil udenad på en tavle er i min verden spild af tid. Jeg ville meget hellere forklare ud fra en allerede lavet tegning hvordan det virker, og så have lært noget mere.
Det er mit indtryk at uddannelsen er fulgt meget mere med tiden senere og i dag er der bachelor og alt muigt ;-)

Jeg har i øvrigt haft mange forkellige job undervejs og har skiftet retning adskillige gange hvilket er en fordelen ved bredden på uddannelsen.
3
Brugeravatar
Kerrigan
Indlæg: 7725
Tilmeldt: 31. jan 2019, 18:30
Kort karma: 589
Likede indlæg: 11409

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Kerrigan » 4. dec 2019, 16:05

De fleste maskinmestre arbejder i dag på land. Da jeg i sin tid startede på uddannelsen, husker jeg tallet på sejlende mestre ligge på omkring 5-10%. Det er også noget du kan beslutte i løbet af uddannelsen, det er ikke nødvendigt at være afklaret om man vil være on- eller offshore mester inden start.

Jeg startede på AAMS, og har kun gode ting at sige om skolen.

Kommer du med håndværker- eller gymnasiebaggrund?
1
Har du husket at lave knibeøvelser i dag?
Brugeravatar
Omnomnivore3000
Indlæg: 32
Tilmeldt: 21. okt 2019, 09:29
Kort karma: 4
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 24
Kontakt:

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Omnomnivore3000 » 5. dec 2019, 12:14

Tusind tak for indsparkene. Det er virkelig hjælpsomt.

Det er ikke mig selv, det gælder, men det er i fleste tilfælde, tror jeg, gymnasiebaggrund. Er der mærkbar forskel?
0
I mash buttons for a living.
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7810

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Sophies-mor » 5. dec 2019, 12:17

Jeg kan anbefale FMS som en god skole.
Kender flere, der er dimitteret derfra.

Ledighedsprocenten for maskinmestre er under 2 %, så det er et sikkert erhverv på mange fronter, måske endnu mere, fordi det er blevet en bachelor??
Men livet til søs - hvis dette vælges - er absolut ikke romantisk osv.
Lige p.t. ligger mandens skib i Kaliningrad, hovedmotoren er ved at stå af, og rederiet vil ikke tillade, at der købes reservedele.
De kommer ikke i land, sidst han var i land var for ….2 udmønstringer siden, i Skotland, fordi de lå der længe og ventede på stores, som af en eller anden grund var blevet forsinket.
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Kerrigan
Indlæg: 7725
Tilmeldt: 31. jan 2019, 18:30
Kort karma: 589
Likede indlæg: 11409

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Kerrigan » 5. dec 2019, 19:30

Omnomnivore3000 skrev:Tusind tak for indsparkene. Det er virkelig hjælpsomt.

Det er ikke mig selv, det gælder, men det er i fleste tilfælde, tror jeg, gymnasiebaggrund. Er der mærkbar forskel?

Hvis vedkommende har gymnasiebaggrund tager uddannelsen mærkbart længere tid; 9 måneder i værkstedsskole efterfulgt af 9 måneder i praktik.
Hvis du kommer med f.eks. en elektriker- eller smedeuddannelse starter du direkte på bachelordelen som tager tre år. Du skal muligvis supplere med lidt el-, montage eller svejsning, men det klares i forlængelse af skoledagene.

Jeg kan ikke anbefale uddannelsen nok, men vil anbefale at have matematik og fysik på minimum B-niveau, gerne A-niveau. Jeg følte virkelig at jeg haltede bagefter, og grundet de lange dage i værkstedsskole havde jeg ikke overskud til at supplere op.

Og så er det nok en af de uddannelse med mest mulighed for udenlandsophold. Du kan endda komme af sted i praktikken i starten!
0
Har du husket at lave knibeøvelser i dag?
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Mi55y » 9. dec 2019, 12:52

Vi ansætter maskinmestre hos os (skibsdesign og skibsteknisk rådgivning) og har en maskinmesterpraktikant fra Århus stort set hvert semester. Vi har både folk, der har sejlet, og folk direkte fra skolen - men vi ansætter helt klart helst folk med en eller anden form for maritim baggrund/erfaring.
Hos os er der en del rejseaktivitet blandt maskinmestrene, da de tit er på tilsyn på værfterne, med på prøveture og laver inspektioner.
1
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52050

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf fisken80 » 17. dec 2019, 21:07

Kerrigan skrev:
Omnomnivore3000 skrev:Tusind tak for indsparkene. Det er virkelig hjælpsomt.

Det er ikke mig selv, det gælder, men det er i fleste tilfælde, tror jeg, gymnasiebaggrund. Er der mærkbar forskel?

Hvis vedkommende har gymnasiebaggrund tager uddannelsen mærkbart længere tid; 9 måneder i værkstedsskole efterfulgt af 9 måneder i praktik.
Hvis du kommer med f.eks. en elektriker- eller smedeuddannelse starter du direkte på bachelordelen som tager tre år. Du skal muligvis supplere med lidt el-, montage eller svejsning, men det klares i forlængelse af skoledagene.

Jeg kan ikke anbefale uddannelsen nok, men vil anbefale at have matematik og fysik på minimum B-niveau, gerne A-niveau. Jeg følte virkelig at jeg haltede bagefter, og grundet de lange dage i værkstedsskole havde jeg ikke overskud til at supplere op.

Og så er det nok en af de uddannelse med mest mulighed for udenlandsophold. Du kan endda komme af sted i praktikken i starten!


Men hvis man kommer som f.eks. elektriker skal man da tage adgangskursus først, så vidt jeg ved. Hvor man netop får fysik B og matematik C.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Kerrigan
Indlæg: 7725
Tilmeldt: 31. jan 2019, 18:30
Kort karma: 589
Likede indlæg: 11409

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Kerrigan » 18. dec 2019, 20:40

fisken80 skrev:Men hvis man kommer som f.eks. elektriker skal man da tage adgangskursus først, så vidt jeg ved. Hvor man netop får fysik B og matematik C.

Ja, det er rigtigt. Der er forskel på adgangskrav for håndværker-uddannede vs. studenter (der er kun krav om matematik C som student, hvilket jeg synes er fjollet - forklaringen jeg fik er at det er for at få flere til at søge, og så kan de altid supplere op senere).
Fandt lige linket til adgangskurset på AAMS: https://www.aams.dk/maskinmester/uddann ... ngskursus/
0
Har du husket at lave knibeøvelser i dag?
Brugeravatar
Ondemand
Indlæg: 1738
Tilmeldt: 16. aug 2016, 06:42
Kort karma: 78
Geografisk sted: Udkanten
Likede indlæg: 5990

Re: Maskinmester - nogle historier at dele?

Indlægaf Ondemand » 22. dec 2019, 02:13

Matematik C er nok lige i underkanten, men jeg startede på uddannelsen for mange år siden med et svendebrev og folkeskolens 10 klasses afgangseksamen og gennemførte på normeret tid. Hvis bare motivationen er der går det nok :)
0
“Tradition is not the worship of ashes, but the preservation of fire.”
― Gustav Mahler

Tilbage til "Studie"