Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24611
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3193
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36731

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf Daine » 4. jul 2019, 10:19

Nej, jeg valgte ud fra interesse. Men dengang var der masser af arbejde at få indenfor detail og også mere specifik min branche, så det var en ret ‘sikker’ uddannelse (omend jeg godt vidste at lønnen ikke var så god). At det så har ændret sig helt ekstremt de sidste 10-12 år var jo ikke til at sige dengang, for det var i internettets ungdom jeg blev uddannet og e-handel var vel nærmest ikke opfundet.

Skal jeg på et tidspunkt ud og vælge ny uddannelse vil jeg klart kigge på hvordan efterspørgslen på den type arbejde ser ud til at blive/hvor let det er at bruge det som springbræt til andre jobs. Der skal selvfølgelig være noget hjerte med i det, men det vil blive meget med focus på jobmuligheder og fornuftig løn/timeantal.
0
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf Straniera » 4. jul 2019, 12:28

Mit første studie var valgt med hjertet, men min hjerne fik mig til at droppe ud. Udsigterne til jobs var dårlige og lønnen for lav til fem års studier.

I stedet blev jeg noget andet, som jeg egentlig ikke interesserer mig synderligt for at være, men hvor lønnen er høj, og der er en masse andre fordele.
0
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 3417
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 332
Likede indlæg: 4382

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf billiebean » 4. jul 2019, 12:51

Jeg valgte 110% med hjerte og mave. Deeeet betaler jeg så for nu! Det er nærmest umuligt at få jobs med min humanistbaggrund. Og man kan ikke rigtig blive omskolet. Så deeeet.

Men omvendt så ved jeg stadig ikke, hvad jeg skulle have læst, hvis jeg skulle have valgt et andet fag i sin tid.
0
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 2825
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 169
Likede indlæg: 3451

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf Torn » 4. jul 2019, 13:19

Ja, det gjorde jeg. Men jeg valgte ud fra mine interesser alligevel. Arbejdsmuligheder og løn så skidt ud, da jeg begyndte med at studere, og det var endnu værre da jeg var færdig. Jeg har dog aldrig været på dagpenge eller ledig, for jeg blev fastansat inden jeg afleverede specialet. Det er vist atypisk for en humanist med et snævert studium.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf DetSorteCirkus » 4. jul 2019, 14:15

Nej, overhovedet ikke. Det var ikke rigtig noget, vi gjorde det i i min vennekreds omkring 2000, og så handlede det for mig personligt også om, at jeg dels kunne mærke, at jeg ville have det bedste udgangspunkt, hvis jeg uddannede mig indenfor min interesse, da jeg ikke er drevet af løn og karriere, dels var på det rene med, at jeg nemt ville kunne finde mig til rette i en, i mange andres øjne, simpel tilværelse med lave faste udgifter.
Skuffelsen over at en lang uddannelse ikke nødvendigvis fører til høj løn og en masse materielle goder og traditionel prestige har jeg aldrig kendt til, hvilket måske nok hænger sammen med, at jeg ikke følte, at det var noget særligt eller en kamp at blive optaget og læse på universitetet

Da jeg senere valgte at supplere min kandidatgrad med en meritlæreruddannelse, skyldtes det også primært interesse og glæde ved faget, ellers var jeg næppe kommet igennem det, men det er da en dejlig sidegevinst, at jeg nu befinder mig i en branche med optimale beskæftigelsesmuligheder. Jeg kan bare stadig ikke sige, at jeg er videre drevet af løn og karriere, da jeg godt ville kunne søge andre steder hen, hvor man tjener bedre og har øgede chancer for avancement, og i visse tilfælde direkte er blevet inviteret til det, men simpelthen ikke har lyst til fastansættelse et andet sted.
0
Brugeravatar
MyGirl
Indlæg: 4792
Tilmeldt: 17. sep 2015, 13:12
Kort karma: 579
Likede indlæg: 4454

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf MyGirl » 5. jul 2019, 07:22

Mit valg var på ingen måde et hjertevalg faktisk. Men heller ikke baseret på hverken løn eller jobmuligheder. Jeg syntes efter 3 "fjumreår", at jeg skulle igang, men havde stadig ikke helt besluttet mig for, hvad det skulle være indenfor. Besluttede derfor at starte på jura, fordi det i min optik om ikke andet var "alment dannende", og sikkert kunne give et godt grundlag, når jeg fandt min rette hylde.

Men årene gik ligesom bare, og før jeg fik set mig om, stod jeg med min cand.jur. og dernæst advokatuddannelse.

Kan dog huske, at det kom virkelig meget bag på mig, hvor svært nogle af de af mine studiekammerater, der ikke som jeg var så heldige at kunne fortsætte i studiejobs, havde ved at få job ved endt uddannelse.
0
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14706
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf sigge » 5. jul 2019, 09:01

Overhovedet ikke. Jeg valgte efter lyst og evner. Da jeg først havde droppet ideen om, at jeg skulle være psykolog, lærer eller noget med sprog, men hellere ville læse noget med matematik, var det bare et spørgsmål om at finde den rette uddannelse. Og valget faldt på ingeniøruddannelsen, fordi det skulle være anvendt matematik frem for teoretisk matematik; og det blev bygningsingeniør, fordi det var nemmest at forholde sig til (og fordi man kunne læse det i Århus). Da jeg skulle vælge retning på studiet, blev det også efter interesse/bedste undervisere - i dag kan jeg se, at jeg ville have været i noget højere kurs, hvis jeg havde specialiseret mig indenfor VVS/ventilation/energi frem for bærende konstruktioner, men jeg har absolut ikke lyst til lade mig omskole nu. Stålbjælker er bare sjovere end vand/luft i rør. :)
0
You can't spell awesome without me.
kattekonen
Indlæg: 236
Tilmeldt: 18. jul 2017, 14:21
Kort karma: 19
Likede indlæg: 213

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf kattekonen » 7. jul 2019, 16:48

v
0
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 519
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1345

Re: Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

Indlægaf Sevii » 19. jul 2019, 07:40

Næ. Jeg valgte ud fra det, som jeg fandt interessant. Og jeg fortsatte også selvom mange droppede ud fordi der var (der er stadig) en høj arbejdsløshed. De fleste af mine medstuderende har også været arbejdsløse i et år efter de blev færdig sidste sommer. Jeg bliver færdig til august, og jeg har heldigvis allerede fundet et fuldtidsarbejde indenfor den branche jeg er interesseret i. Så... det går nok.
0
:banan: :banan:

Tilbage til "Studie"