Arbejdede du ved siden af studiet?

Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 6485
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 630
Likede indlæg: 14371

Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Mangoness » 25. apr 2019, 09:37

Jeg har indtil videre ikke arbejdet ved siden af studiet, men jeg overvejer at få et studiejob, hvis jeg kommer ind på kandidaten.

Så jeg ville lige høre med jer andre:
- Arbejdede du selv ved siden af studiet?
- Hvor mange timer i ugen kunne du arbejde ved siden af?
- Var det studierelevant, og hjalp det dig med at få et arbejde bagefter?
- Var det svært at få kombinationen af studie og arbejde til at hænge sammen i hverdagen? Havde du stadig plads til aktiviteter i fritiden?
0
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:


Cheese Billede
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Slettet bruger » 25. apr 2019, 09:41

På 4. år arbejdede jeg 20 timer om ugen i et relevant studiejob. Skulle jeg gøre det om, havde jeg ikke gjort det, min holdning er at man har 40-50 år til at arbejde, og man har kun 5 år til at tage sin uddannelse, så det giver mere mening at fokusere 100% på uddannelsen imens man kan. Mit studie-fokus blev mindre af arbejdet, og jeg kørte lidt død i det hele, så derfor stoppede jeg efter et år og inden jeg skulle skrive min kandidat.

Men det er let nok for mig at sige med en IT-uddannelse hvor det er let at få arbejde uden erhvervserfaring. Jeg ved det er anderledes i andre fag. Hvis jeg skulle anbefale andre at vælge det til, skulle indflydelsen på jobmuligheder være stor, det skal ikke være noget man gør for pengenes skyld - så hellere tage et studielån.
1
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 4589
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 666
Likede indlæg: 21045

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf catnip » 25. apr 2019, 09:56

- Arbejdede du selv ved siden af studiet?

Ja, både på bachelor og kandidat-delen. Ofte mere end ét studiejob.

- Hvor mange timer i ugen kunne du arbejde ved siden af?

Hmmm, det er ved at være længe siden, men omkring 20 timer tror jeg.

- Var det studierelevant, og hjalp det dig med at få et arbejde bagefter?

Nej og nej

- Var det svært at få kombinationen af studie og arbejde til at hænge sammen i hverdagen? Havde du stadig plads til aktiviteter i fritiden?

Næh, det synes jeg egentlig ikke. Jeg havde fint plads til mine fritidsaktiviteter ved siden af, og faktisk havde jeg studiejob netop for at kunne betale for mine fritidsaktiviteter.
1
- Nevertheless she persisted -
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 2540
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 360
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 6387

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Kattefjæs » 25. apr 2019, 10:08

Ja, jeg arbejdede som en hest. Mindst 15 timer, dog oftest 25 og i perioder fuldtid. Det var alt sammen studierelevant, men i mange forskellige retninger - jeg besluttede mig for ikke at sige nej til de muligheder, som kom i min retning, fordi mit fag var/er ret svært at lande job indenfor, så hvis nogen havde lyst til at satse på mig, så sagde jeg bestemt ikke nej.

Det var mest vellønnet arbejde men der var også i ny og næ nogle projekter med rimelig ringe løn, men hvor erfaringen til gengæld var ubetalelig.

Det kunne lade sig gøre fordi jeg sjældent havde mere end 3-5 timers undervisning om ugen, hvis overhovedet, og fordi alle mine arbejdsgivere var meget fleksible og tog hensyn til eksamensperioder og den slags.

Jeg er rigtig glad for at jeg prøvede så mange forskellige typer jobs allerede inden jeg blev færdig. Også dem som jeg endte med at finde kedelige. Det betød nemlig at jeg allerede hen mod slutningen af kandidaten havde en rimelig god ide om den type ledere og kolleger jeg ville møde senere hen, og også havde en ret god ide om hvilke områder jeg i hvert fald ikke ville arbejde indenfor. :lol:

Det var nok i perioder lige lovlig stressende, især fordi jeg nogle gange havde 2-3 jobs/projekter oveni hinanden, men jeg synes alligevel at det var det hele værd. Og når jeg kigger tilbage på det nu, så lærte jeg utrolig meget på universitetet - men det, som jeg har lært allermest af, og som jeg har brugt mest i praksis efter jeg blev færdig på universitetet, det lærte jeg helt sikkert på de mange forskellige jobs.
4
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Vixen » 25. apr 2019, 10:41

Ja, på bacheloren gjorde jeg, i perioder 20 timer om ugen. Jeg havde også orlov fra studiet i et år, fordi jeg blev tilbudt en fuldtidsansættelse på mit studiejob - det har jeg været glad for rigtig mange gange siden ifht senere jobsøgning. Jeg kom somme tider til at nedprioritere studiet lidt til fordel for studiejobbet. Og ja, jeg havde også tid til at være social i fritiden.

Kandidaten pendlede jeg til og der var supermeget undervisning, så der skar jeg studiejobbet fra, da jeg simpelthen aldrig var hjemme i Aarhus i dagtimerne. Jeg var i praktik i udlandet på kandidaten og overvejede at finde et studiejob da jeg kom hjem og skulle skrive speciale, men vi fik "kun" 3,5 måned til at skrive speciale i, og jeg var oven i købet gravid, så det blev altså også nedprioriteret dér.

Jeg var på barsel efter endt uddannelse og endte så med at gå ledig i et par måneder derefter.
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Animi » 25. apr 2019, 12:17

Både på min bachelor og kandidat arbejdede jeg ved siden af studiet. Det var vikararbejde, så jeg havde ikke et fast timeantal, så det svingede meget mellem ingen timer til 35 timer om ugen.
Det var ikke studierelevant, men nødvendigt for at jeg kunne leve og have det bare lidt sjovt samtidig.
Jeg synes ikke det fyldt for meget ift stadig at have fritid - det er der gode ved vikararbejde, at man selv kan planlægge hvor meget overskud man har til at arbejde.
Jeg vil til hver en tid anbefale at man prøver at have et arbejde på et eller andet tidspunkt i livet, før man er færdig med sin uddannelse. Om det så er i gymnasietiden eller senere - om arbejdet er relevant eller ej, er det rigtig godt at vise, at man kan fungerer på en arbejdsplads.
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Wizzze » 25. apr 2019, 12:43

Mangoness skrev:Jeg har indtil videre ikke arbejdet ved siden af studiet, men jeg overvejer at få et studiejob, hvis jeg kommer ind på kandidaten.

Så jeg ville lige høre med jer andre:
- Arbejdede du selv ved siden af studiet?
- Hvor mange timer i ugen kunne du arbejde ved siden af?
- Var det studierelevant, og hjalp det dig med at få et arbejde bagefter?
- Var det svært at få kombinationen af studie og arbejde til at hænge sammen i hverdagen? Havde du stadig plads til aktiviteter i fritiden?


1) Ikke de første 9mdr af studiet, men derefter ja
2) Aftalen var ca.15timer om ugen, men det holdt aldrig rigtig, på kandidaten arbejdede jeg mere end fuld tid i "studiejobbet"
3) Ja og nej, det var et økonomi studie, men studiejobbet var IT, men IT til banker, Skat osv. og så er projekter mm. jo altid brugbar erfaring. Og ja jeg blev fastansat i studiejob firmaet, allerede inden jeg havde afleveret hovedopgave på kandidaten.
4) Det synes jeg jo ikke, men hvordan en neutral observatør der så på det udefra ville betegne det, er jeg ikke sikker på :fløjt: Jeg gik til timer, når der var undervisning, læste i mellemtimer, og under transport ud til virksomhed, arbejdede tit til 22-23 stykker om aftenen, tog i byen og mødte venner. Mange byture endte så med at tage direkte på arbejde, og sove et par timer under mit skrivebord, og så arbejde :blush:
Da man var ung i tyverne kunne man holde til sådan en livsstil, men jeg "vågnede" op i starten af 30´erne og indså at man ikke kan leve sådan i længere tid, og der er slet ikke nogen kærester der gider være anden eller tredjeprioritet i forhold til et "studiejob" :genert:
Kan man finde ud af at styre det, så synes jeg at et studiejob er en god ting i kombination med et studie, for at holde kontakten til den "virkelige" verden, og stå godt i forhold til job efter. Jeg har mødt virkelig mange med rigtig gode studiepapirer og karakterer, men de levede i en lukket akademisk verden og kunne ikke omsætte teoretisk studie til praktisk opgaveløsning og en omskiftelig hverdag. Men igen pas på det ikke tager overhånd, sådan 12-15timer om ugen max, og så flexibilitet fra virksomheden omkring eksamensperioden og større projekter.
1
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 6324
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 764
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 14465

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Pjeps » 25. apr 2019, 14:09

Ja, jeg arbejdede ca 16 timer om ugen i gennemsnit, tog rigtig mange vagter i mine ferier, så det reelt set måske kun var 1 vagt pr uge ellers.

Ja det var studierelevant.

Jeg havde 4 forskellige jo mens jeg studerede, og blev fuldtidsansat det sidste sted jeg vagt (beholdt 1 andet som bijob i ca 4 mdr efter endt studie , hvor jeg fortsat tog vagter indtil min økonomi var stabiliseret, dvs kassekredit betalt, og div, andre udgifter klaret).

Og ja mit liv fungerede også fint socialt imens, der var selvklart mindre tid til det sjove, når man studerer på fuld tid og også arbejder ved side af.
1
:ninja:
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Artem » 25. apr 2019, 14:16

Nej mit studie var et fuld tids studie. Hvor vi normalt var på uddannelsen fra kl 8 til 15-16 stykker, og endnu længere i projektperioder.

Men jo man kunne da godt have et fritidsjob ved siden af om aften og i weekender, som der også var nogle af de andre der havde som bartender osv.
Ja eller lavede sort arbejde som tømrer i weekenden.
1
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Brugeravatar
Spjaerten
Indlæg: 9824
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:58
Kort karma: 1859
Likede indlæg: 9560

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Spjaerten » 25. apr 2019, 14:20

Fast job var rengøring 1-1.5 time man-tors og 2-3 timer i weekenden

Derudover sæson præget job i iskiosk/golf restaurant.

Har aldrig haft så mange penge til mig selv ;) som dengang.
Endte ofte med at måtte overføre timer, fra sæsonjobbet, optjent i nov/dec til udbetaling året efter, så jeg ikke blev ramt på SU’en.
1
Tryk på * :slem:
Nacaw
Indlæg: 209
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:56
Kort karma: 14
Likede indlæg: 357

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Nacaw » 29. apr 2019, 04:31

Ikke i traditionel forstand. Men jeg brugte mange, mange timer som frivillig i UN/SN/Baren osv, og blev senere både ansat som tutor og studentervejleder. Nok ca. 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Det var hårdt, men gav nogle helt uvurderlig kontakter som jeg stadig benytter mig af i dag :)
1
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 3665
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 1203
Likede indlæg: 12178

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf achillaxedprune » 29. apr 2019, 05:04

Ja, fra 3. semester på universitet havde jeg et studierelevant arbejde. På min bachelor arbejdede jeg dels som tjener og dels som frivillig med 10 timer ugentligt. På kandidaten var jeg først ansat i en Styrelse og herefter som juniorkonsulent i et større konsulentfirma. Det var 15-20 timer ugentligt.

Jeg havde fint tid til alt det sjove... Jeg har aldrig haft mere tid til mig selv end under studiet.

Og ja, det hjalp helt sikkert jobsøgningen senere hen. Min første fuldtidsstilling var i den styrelse, hvor jeg havde været stud.jur.

Og under min gymnasielle tid arbejdede jeg som ekspedient alle mulige steder... jeg har arbejdet ved siden af min uddannelse stort set konstant. :)
Senest rettet af achillaxedprune 29. apr 2019, 11:51, rettet i alt 3 gange.
2
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9490
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7809

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Sophies-mor » 29. apr 2019, 05:05

Nej. Jeg er så gammel, at man anbefalede fuld fokus på uddannelsen og ikke studiejob.
1
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf Sangius » 29. apr 2019, 05:08

Det sidste halve år af mit studie arbejdede jeg 10-20 timer om ugen med noget studierelevant. Det var helt sikkert dette, som hjalp mig med at få mit job.
Jeg tog hjemmefra kl 4.45 om morgenen, og var først hjemme igen kl 17/18 stykker. Hver dag i 6 måneder.
Det var en lidt træls tid, men jobbet var vigtigt for at åbne nogle døre. :)
1
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Arbejdede du ved siden af studiet?

Indlægaf LaScrooge » 29. apr 2019, 05:33

Ja. Alle årene minus allerførste semester, fordi jeg havde aftalt med mig selv, at det udelukkende skulle bruges på at falde til i den nye rytme, med de nye forpligtelser og den nye sociale sammenhæng. Jeg forudså, at det kunne blive stressende for mig og jeg vidste ikke, hvor svært det ville være, så jeg ville have tid til det gøre det ordentligt.

Siden arbejdede jeg mellem 15-20 timer om ugen i to forskellige jobs (ikke på samme tid), som jeg begge drager nytte af i dag erfaringsmæssigt.

Jeg synes bestemt at du skal få dig et studiejob, og gerne søge et, der er studierelevant eller på anden vis udvikler dig. Det er også en måde at snuse til stillingstyper og organisationer, sådan som Kattefjæs er inde på.
1
And we both know: I will be delicious

Tilbage til "Studie"