At arbejde hjemme

Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

At arbejde hjemme

Indlægaf Ghattner » 4. dec 2017, 06:06

Kan du arbejde hjemmefra i dit job? Og er du glad for muligheden?

På mit arbejde er reglerne lidt firkantede selvom vi er mange der har opgaver der er uafhængige af tid og sted. Jeg kan godt forstå at arbejdsgiveren foretrækker at man er fysisk til stede det meste af tiden samt at nogen sikkert ville udnytte det for meget hvis det var let. Hos os skal man derfor kunne argumentere at det er relevant (fx at man har opgaver der kræver koncentration) og godkendes på forhånd.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Hunkat » 4. dec 2017, 06:18

Som udgangspunkt ja, og ja jeg er glad for at muligheden findes. Generelt er det dog ikke særlig relevant for mig, mit set-up på arbejdspladsen er bedre til timers arbejde og jeg kan bedre koncentrer mig (+mulighed for print osv).
0
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29989

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Wizzze » 4. dec 2017, 06:47

Ja, det er nærmest påkrævet, da jeg har meget arbejde udenfor "normal" tid, altså aften, nat, weekend osv.

Og man kan have en "sygedag" og stadig være produktiv, så adgang til at arbejde hjemmefra er rent win win for virksomheden, så hvorfor de skulle begrænse muligheden har jeg svært ved at se, ihvertfald i min Branche.
Det er nok lidt sværere at være børnehavepædagog, sygeplejerske eller tjener og arbejde hjemmefra ;)
1
Do as I say! :whip:
Aquadorable
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:27
Kort karma: 256
Geografisk sted: Nordsjælland
Likede indlæg: 2921

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Aquadorable » 4. dec 2017, 06:56

Vi har rig mulighed for hjemmearbejde. Og jeg synes, at enkelte medarbejdere udnytter ordningen. Når det er sagt, er jeg glad for muligheden, for det letter virkelig hverdagen - fx hvis vi skal have besøg af en håndværker eller lignende - at min mand eller jeg kan være på hjemmefra.

Jeg arbejder også typisk hjemme, hvis jeg er sådan semisyg. I de to år, jeg har arbejdet på min nuværende arbejdsplads, tror jeg kun, det er sket en enkelt gang, at jeg har været så syg, at jeg ikke har arbejdet hjemmefra. Så på den led er det jo virkelig win-win for arbejdspladsen.
0
K - 12.06.18 :love:
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 2540
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 360
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 6387

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Kattefjæs » 4. dec 2017, 07:13

Det er til en vis grænse muligt - der er en del opgaver som kunne løses fint hjemmefra - men samtidig har vores kontor en åbningstid og skal selvfølgelig være bemandet. Så på den led kan det godt være svært at sige at man lige bliver hjemme. Gad godt det var nemmere da der er så mange opgaver som tager hundrede år længere at løse fordi jeg bliver forstyrret hvert femte minut.
0
Brugeravatar
Tobywan
Indlæg: 1013
Tilmeldt: 1. sep 2015, 18:12
Kort karma: 74
Likede indlæg: 1965

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Tobywan » 4. dec 2017, 07:20

Ja, det har vi rigtig gode muligheder for i min afdeling. Ofte er det også opgaver som naturligt ligger udenfor normal arbejdstid og så er det bare meget nemmere lige at logge ind hjemme fra.

I forhold til normalt arbejde sidder jeg vel hjemme i gennemsnit en dag om ugen. Det skal selvfølgelig passe med tid og kalender og man afviser ikke møder, fordi man har planlagt hjemmearbejde. Hos os er det ikke noget der skal godkendes, og man melder blot ud til teamet/lederen dagen før, hvis man planlægger en hjemmearbejdsdag.

Jeg vil meget nødig udvære den mulighed. Det giver meget fleksibilitet for både mig og arbejdspladsen.
0
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Artem » 4. dec 2017, 07:43

Vi må gerne arbejde hjemme fra. Men det siges at det skal begrænses mest muligt.
Så det bliver mest brugt på den måde at jeg feks har et møde her i byen kl 10 så i stedet for at køre ned på kontoret 30 km her fra, og tilbage igen en time senere. Så arbejder jeg hjemme fra de første par timer.
Det bliver altså mest brugt med kvarte arbejdsdage, eller hvis det er nødvendigt at man få lavet noget en aften, svaret på mails osv, som man ikke kan nå til hverdag da man har møder ude at huset hele dagen.
0
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 2530
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 128
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 8486

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Raenil » 4. dec 2017, 08:54

Vi har teknisk mulighed for at arbejde hjemme, og benytter det i det omfang det giver mening - ved sygdom og håndværkerbesøg og den slags. Desuden har vi jævnligt arbejde uden for almindelig arbejdstid med småting der skal fikses.
Men jeg vil hellere sidde på kontoret med to skærme og ordentligt setup. Jeg har også kun 10 minutter på arbejde.
1
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Rapfisk » 4. dec 2017, 09:10

Hos os skal hjemmearbejde aftales med nærmeste leder. De fleste af mine kolleger har som udgangspunkt ikke lov til at arbejde hjemme, men jeg har fået generel tilladelse, fordi jeg nogle gange sidder med ting, der giver rigtig god mening at flytte væk fra arbejdspladsen, fordi der måske er brug for luftforandring til at tænke mere strategisk.

Vi har dog også kontortid og skal som udgangspunkt være tilgængelige på kontoret mellem 9 og 15.

Jeg er glad for muligheden, men særligt fordi den ledsages af en ledelse, der går meget op i, at vi ikke arbejder for meget og har tid til vores privatliv. Det bliver derfor som udgangspunkt ikke forventet, at jeg lægger ekstra timer om aftenen på dage, hvor jeg fx ikke synes, jeg har nået nok i arbejdstiden. Det har jeg tidligere oplevet som en faldgrube - at man aldrig følte, man var færdig, og at man kun arbejdede "nok" på de effektive dage.
0
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 2540
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 360
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 6387

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Kattefjæs » 4. dec 2017, 09:19

Jeg tror i øvrigt at jeg ville have færre sygedage hvis jeg kunne arbejde hjemmefra. Som det er nu, skal man være 100% på hele tiden, ellers duer det ikke. Man kan ikke lige have en off-day på kontoret. Så er det klart at man oftere må melde sig syg, også selvom man føler at man godt kunne have arbejdet hjemmefra. Det er ikke fordi jeg har haft mange sygedage, men det er da klart at jeg kunne have arbejdet hjemmefra en dag eller to hvor jeg var ok frisk til at sidde med computeren i sengen, men bare ikke frisk nok til at transportere mig til og fra arbejde og have en 9 timer lang full-on dag med folk i mit ansigt hele dagen lang.
3
Akehurst2
Indlæg: 14143
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40577

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Akehurst2 » 4. dec 2017, 09:21

Vi har rimelig god mulighed for at arbejde hjemme, men min chef vil ikke acceptere faste dage og man skal sørge for at være til rådighed i tilstrækkeligt omfang til møder.

Jeg arbejder nødig hjemme. Vil helst arbejde på arbejdet og holde fri derhjemme, og har i øvrigt kun 10 min. til arbejde, så sparer heller ikke rigtig transport. Jeg arbejder dog hjemme indimellem alligevel hvis jeg har meget læsestof, der kræver fordybelse - sidder i åbent kontorlandskab og nogen gange har man bare brug for ro.

En del af mine kolleger arbejder ret meget hjemme, og det er lidt belastende til tider, for der er mange småopgaver og ad hoc spørgsmål, der kommer dumpende i løbet af en dag fra ledelse og kolleger, der lige kigger ned forbi, og de hænger så på de kolleger, der er til stede.

Alt det her er når jeg er i Danmark. I Bruxelles, hvor jeg er pt., kan man godt arbejde hjemme etfer aftale med chefen og også faste dage, men man får ikke stillet udstyr til rådighed, så jeg ville i givet fald selv skulle købe en computer for at kunne - og det kommer ikke til at ske :-D Og så har vi en regel her om at man kun må arbejde hjemme i Belgien - ikke fra andre lande, fordi man ikke vil have at medarbejdere bare bliver hjemme i deres hjemlande, men ønsker at de faktisk er en del af kontoret.
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3982
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5211

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf girl_beat » 4. dec 2017, 09:46

Vi har også en lidt firkantet holdning på min arbejdsplads, men det afholder os ikke fra at tage en hjemmearbejdsdag en sjælden gang i mellem. Som flere også nævner, bliver en sygedag nogle gange til en hjemmearbejdsdag, og så er det jo win-win :)
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24611
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3193
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36728

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf Daine » 4. dec 2017, 09:50

Jeg arbejder i butik, så det er ikke rigtig muligt :D Men jeg ville elske muligheden, hvis det kunne lade sig gøre. Feks at have en fast hjemmearbejdsdag om ugen og mulighed for at kunne arbejde hjemme, hvis man er sløj, men ikke direkte syg. Det kunne minimere mine sygedage meget. Det er selvfølgelig altid en vurderingssag, men er jeg sløj så er 30 min offentlig transport hver vej, ventetid på at kunne møde/komme hjem (typisk 1 1/2 time i alt), samt en hel arbejdsdag hvor man konstant er 100% på overfor kunder og kollegaer virkelig noget der trækker tænder ud. Men havde jeg feks papirarbejde der kunne laves hjemme, så kunne det fint lade sig gøre, fordi roen er der og muligheden for at hvile, hvis jeg fik det dårligere.

At læse en bog tæller desværre ikke hos os som hjemmearbejde. Hvilket sikkert er godt for firmaet rent lønomkostningsmæssigt :D
0
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14703
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf sigge » 4. dec 2017, 10:05

Det er muligt, men det er ikke noget, vi gør ret meget, da vi i udgangspunktet gerne skal være til rådighed på arbejdspladsen indenfor normal kontortid. Jeg har dog en kollega, som bor på en ikke-brofast ø, der har en aftale om en fast ugentlig hjemmearbejdsdag.

Selv foretrækker jeg langt hen ad vejen at være på min arbejdsplads, når jeg skal arbejde. Jeg kan bedre lide at have mine 2 24" skærme og et rigtigt tastatur frem for at sidde med en bærbar. Og jeg bruger ofte mine kolleger i et eller andet omfang i løbet af en arbejdsdag. Jeg oplever dog også, at hvis jeg sidder med en opgave, som ikke kræver input fra andre, så kan jeg i nogle tilfælde være mere effektiv derhjemme, hvor der er fuldstændig ro og fred.

Jeg bruger det kun, hvis jeg f.eks. er nødt til at være hjemme for at vente på en håndværker, eller hvis jeg arbejder udenfor almindelig arbejdstid f.eks. i weekenden. Hvis det er nødvendigt, at jeg arbejder i en weekend, vil jeg gerne være fri for de 2 x 50 min. transporttid oveni arbejdstiden, da jeg ikke får nogen betaling for dem.
Jeg har ikke som standard hverken computer eller telefon med hjemme, så jeg ville ikke kunne arbejde en lille smule under sygdom. Der må jeg gå med en fuld sygemelding eller møde op i den tilstand, jeg nu engang er i. Men jeg kunne godt forestille mig, at det kunne bruges ifm. en evt. længere sygemelding, hvor jeg godt kunne overkomme at arbejde lidt hver dag men ikke kunne køre bil i 2 x 50-60 min. derudover.
0
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10394

Re: At arbejde hjemme

Indlægaf lillebjoern » 4. dec 2017, 10:19

Vi må gerne arbejde hjemmefra, men det benytter jeg mig kun af sjældent, på trods af, at jeg faktisk kan lave næsten alt mit arbejde hjemmefra. Her på kontoret har vi dog adgang til drev, som vi ikke har hjemmefra, så hvis jeg har brug for data fra dem kan jeg ikke. Jeg synes det er en rigtig god idé at kunne arbejde hjemmefra, hvis det ikke bliver udnyttet. Mange anser det for at være hygge og afslapning, og jeg går jo også bare rundt i hyggetøjet og drikker kaffe, mens jeg laver de opgaver, der skal laves. Så længe man løser sine opgaver ligeså effektivt som på kontoret, kan jeg ikke se et problem i at arbejde hjemmefra en gang imellem, hvis det er nødvendigt.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:

Tilbage til "Job"