Kan og vil - hvordan prioriterer man stillinger?

[Rapfisk]

Jeg er i den helt utroligt heldige situation, at der er masser af jobopslag i min branche, så jeg har masser, jeg kan søge og opsøge.

Men hvordan håndterer man udbuddet? Hvis man finder stillinger, man både synes er interessante og er kvalificeret til, er de selvfølgelig førsteprioritet, men hvordan ville I prioritere mellem

a) stillinger, der er drømmejobs, men som måske er lidt uden for den erfaring og de kompetencer, man medbringer
b) jobs, som man uden problemer ville kunne bestride (og har større chance for at få), men som man ikke brænder for i lige så høj grad?

Edit: Jeg har rettet den første sætning, så der står "jobopslag" i stedet for job.

P.s. DJØF-joke: Bemærkede I firefeltstabellen?

[Akehurst2]

Det kommer an på, om man er i arbejde eller ej. Hvis man er i arbejde, så søger man drømmejobs, og handler det om at komme i arbejde, så prioriterer man at søge dem, hvor man hurtigt kan komme det.

(Altså, det ville jeg gøre - men nu skrev du jo "man".)

[Rapfisk]

Det kommer an på, om man er i arbejde eller ej. Hvis man er i arbejde, så søger man drømmejobs, og handler det om at komme i arbejde, så prioriterer man at søge dem, hvor man hurtigt kan komme det.

(Altså, det ville jeg gøre - men nu skrev du jo "man".)

Tak for dit input

"Man" er valgt, fordi det er valgfrit, om man vil skrive, hvad man selv ville gøre, eller om man vil gøre det mere normativt (hvad folk mener, man bør gøre).

[Hunkat]

Alt det man kan lære sig til det ville jeg vægte lettere end alt det som er "hugget i sten".

Sagt på en anden måde, hvis man/jeg frit kunne vælge så ville jeg ikke være nervøs for om jeg havde de helt præcise kompetencer/erfaring (altså, jo hvis jeg skulle svejse rumskibe som historiker, ik), det kan læres og opbygges hvorimod jobindholdet jo afhænger af de opgaver virksomheden kan tilbyde. Det kan måske tweekes og tilpasses de fleste steder men grundlæggende så ville jeg ikke gå efter noget der ikke gjorde mig glad (igen, ved frit valg uden bekymring om kontanthjælp eller andet).

Edit: jeg går ud fra at der er tale om nogenlunde sammenlignelige jobs i øvrigt, altså hvor forskellige i løn/goder er små og ikke udslagsgivende

[Oddinary]

Hvis drømmejobbene ikke kræver helt særlige kompetencer, som man ikke har mulighed for at tilegne sig forholdsvist hurtigt uden en bestemt uddannelse/erfaringsprofil, ville jeg først og fremmest koncentrere mig om dem. Hvis man med et realistisk syn på egne kompetencer stadig har selvtillid til, at man kunne bestride opgaverne, synes jeg ikke der sker noget ved at prøve.
På den anden side er det også værd, at holde et åbent sind ift. de mere "sikre"/"kedelige" stillinger. Man behøver jo ikke være helt immobil i sin position i organisationen; hvis man udfører sit arbejde over forventning, og udviser interesse for at påtage sig mere avancerede opgaver, kan det jo være, der foreligger de muligheder.
Så hvis jeg ikke var i job, ville jeg søge begge dele, efter en lidt mere arbitrær prioritering, tror jeg. Fængende stillingsbetegnelse, en arbejdsplads, der beskæftiger sig med interessante emner (selvom selve stillingen ikke nødvendigvis er) eller andet, der drager.

[Rapfisk]

Hvis jeg stod uden job: Så søgte jeg alt, inkl. uden for branchen, indtil jeg fandt noget.

Det er vi selvfølgelig helt enige om, men lad os sige, at branchen er der, hvor det er mest sandsynligt at finde arbejde. Vi taler endvidere om en situation, hvor det ikke er praktisk muligt at søge alle jobs, man kunne bestride, og at førsteprioritet, jf. startindlægget naturligvis er dem, man har en realistisk chance for og er interesseret i.

Et tænkt eksempel: En ledig har en bred uddannelse og har erfaring fra en bestemt sektor. Hun ved, at hun på sigt gerne vil skifte branche. Hun kan skrive fem ansøgninger om ugen, og der er fire inden for den hidtidige branche, hun har en realistisk chance for at få, og som hun interesserer sig for. Hvor skal hun skrive den sidste ansøgning til: Det mindst interessante job inden for branchen, som hun formodentlig vil væk fra hurtigst muligt, eller en stilling i den branche, hun brænder for, men som det er mindre sandsynligt, at hun får?

[Anilara]

Alt efter hvor meget det haster.
Hvis det haster, prioriterer jeg det jeg nemmest kan få (men selvfølgelig ikke skodjobs). Når jeg så har søgt de oplagte stillinger, kigger jeg på dem jeg allerhelst kunne tænke mig efterfølgende (hvis de ikke var under de oplagte).

Hvis det ikke haster, søger jeg det jeg helst vil have. Og jeg vil selvfølgelig helst have et drømmejob så.

[Rapfisk]

Alt efter hvor meget det haster.
Hvis det haster, prioriterer jeg det jeg nemmest kan få (men selvfølgelig ikke skodjobs). Når jeg så har søgt de oplagte stillinger, kigger jeg på dem jeg allerhelst kunne tænke mig efterfølgende (hvis de ikke var under de oplagte).

Hvis det ikke haster, søger jeg det jeg helst vil have. Og jeg vil selvfølgelig helst have et drømmejob så.

For nysgerrighedens og debattens skyld: Hvornår haster det? Når man er ledig? Når man er frustreret over at være ledig (det kommer jo på forskellige tidspunkter for forskellige mennesker)? Når man ryger ud af dagpengesystemet?

[Lys]

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville prioritere a over b eller omvendt. I hvert fald ikke 100 %. Jeg bemærkede godt 4-feltstabellen , men jeg ville dele den lidt mere op. Jeg lægger til grund, at den nuværende beskæftigelse ligger helt uden for de to kategorier.

Jeg tror, at jeg ville prioritere de allersstørste drømmejobs og de drømmejobs, som lå tættest på mine kompetencer højest, ud fra et parameter om, at des større drøm, des flere ikke-kompentencer ville jeg "acceptere".

Dernæst ville jeg prioritere de jobs fra b-puljen, som jeg fandt mest attraktive ud fra indhold.

Herefter kommer så de drømmejobs, som jeg har færrest forudsætninger for at få.

De jobs fra b-puljen, jeg havde allerstørst sandsynlighed for at få, ville jeg sørge for at søge løbende og altså puttet indimellem de tre andre kategorier, jeg har listet op.

Jobs i den private sektor ville jeg formentlig også søge hurtigst muligt, hvor jobs i den offentlige sektor ville jeg godt turde søge tæt på fristen - ud fra en betragtning om, at det mig bekendt er oftere forekommende i den private sektor, at der indkaldes til samtaler løbende i fristperioden.

Giver det mening?

[Lys]

Hvis jeg stod uden job: Så søgte jeg alt, inkl. uden for branchen, indtil jeg fandt noget.

Det er vi selvfølgelig helt enige om, men lad os sige, at branchen er der, hvor det er mest sandsynligt at finde arbejde. Vi taler endvidere om en situation, hvor det ikke er praktisk muligt at søge alle jobs, man kunne bestride, og at førsteprioritet, jf. startindlægget naturligvis er dem, man har en realistisk chance for og er interesseret i.

Et tænkt eksempel: En ledig har en bred uddannelse og har erfaring fra en bestemt sektor. Hun ved, at hun på sigt gerne vil skifte branche. Hun kan skrive fem ansøgninger om ugen, og der er fire inden for den hidtidige branche, hun har en realistisk chance for at få, og som hun interesserer sig for. Hvor skal hun skrive den sidste ansøgning til: Det mindst interessante job inden for branchen, som hun formodentlig vil væk fra hurtigst muligt, eller en stilling i den branche, hun brænder for, men som det er mindre sandsynligt, at hun får?

Opstillet på den måde, skal det 5. job være det, hun brænder mest for - også selvom sandsynligheden (måske) er større for at få et andet job.

[Anilara]

Alt efter hvor meget det haster.
Hvis det haster, prioriterer jeg det jeg nemmest kan få (men selvfølgelig ikke skodjobs). Når jeg så har søgt de oplagte stillinger, kigger jeg på dem jeg allerhelst kunne tænke mig efterfølgende (hvis de ikke var under de oplagte).

Hvis det ikke haster, søger jeg det jeg helst vil have. Og jeg vil selvfølgelig helst have et drømmejob så.

For nysgerrighedens og debattens skyld: Hvornår haster det? Når man er ledig? Når man er frustreret over at være ledig (det kommer jo på forskellige tidspunkter for forskellige mennesker)? Når man ryger ud af dagpengesystemet?

Ja til det hele Heh, det svar var der ikke så meget debat i...

Men ja, når jeg er ledig eller hvis jeg virkelig trænger til luftforandring grundet nogle arbejdsforhold (enten fagligt, psykisk eller socialt) så vil jeg klassificere det som "haster", og så handler det mestendels om bare at komme i arbejde - men selvfølgelig ikke bare hen til et nyt skodjob.

Et eksempel for mit eget vedkommende var, da jeg i november begyndte at søge stillinger, da jeg snart blev færdiguddannet (i januar). Dengang søgte jeg 3 steder; to steder, hvor der var rimelige chancer og som var ok for mig, og ét sted jeg rigtig gerne ville hen, men hvor chancerne var små.
Jeg fik de to første, og valgte så det, som virkede bedst af de to.
Hvis jeg i januar ikke havde fået et job endnu, havde jeg skruet kraftigt op for ansøgningerne og sat mine krav ned.
Er det ikke også det mest, hvad skal man sige... Logiske?