Jeg hader jobsamtaler

Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf englishchannel » 6. sep 2016, 05:45

Dikus skrev:Hvor god er du til at stille dem spørgsmål? Altså... Når du nu har fortalt, din svage side f.eks. er, du godt kan blive kort for hovedet, når du er tidspresset og fokuseret på dit arbejde. Får du så spurgt ind til, hvordan kulturen på arbejdspladsen er, når tingene går for stærkt for en enkelt medarbejder? Gives der luft til arbejdsro, giver det konflikter, hvis man agerer som dig? Er folk gode til at samle hinanden op og skabe god energi i sådan en situation ved f.eks. at placere en kaffekop med kaffe hos den pressede medarbejder? Eller tage mad med ip fra kantinen, når personen springer over?


Eller hvad det nu kan være, du selv gør og sætter pris på? Så du giver dem mulighed for at vise, hvor de er - og dig for at reagere på det.


Nej, det gør jeg faktisk overhovedet ikke. Det lyder fjollet - især hvis det er normen - men jeg har nok ubevidst tænkt, at hvis jeg spurgte for meget ind, så virkede jeg kritisk overfor virksomheden. Jeg er enormt autoritetstro og people pleasende i jobsøgningssituationer*, så jeg har nok prøvet at virke så ikke-krævende som muligt. Hvilket jo er dumt, for selvfølgelig er det da ikke krævende at stille nogle spørgsmål tilbage igen.


*Det er jeg i øvrigt overhovedet ikke, når først jeg bliver indsluset på en arbejdsplads eller i mit privatliv, men jobsamtaler får det virkelig frem i mig.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf englishchannel » 6. sep 2016, 05:51

Smiling_Goat skrev:Jeg kan sagtens følge, hvad du mener med "spil," og jeg syntes også, det var lidt tricky i starten.

Jeg begyndte første at blive inviteret til 2. samtale, da jeg havde fået en rimeligt klar fornemmelse af, hvad man forventede af mig, og så fik jeg ret hurtigt tilbudt flere stillinger.

For mig var det væsentlige, at jeg allerede var vurderet egnet fagligt, og det bare handlede om kemi, så jeg smalltalkede så snart det gav mening, og virksomheden lagde op til det. Jeg har engang siddet til en samtale og ført en længere dialog om flaskevand fx (der blev jeg inviteret til 2. samtale.)

Desuden tænkte jeg rigtig meget over retorik. Jeg besvarede deres spørgsmål ærligt med et positivt spin. Altså et ærligt svar var måske: "Det her job er egentligt kun et komma i min karriere, og jeg vil gerne noget andet senere" men jeg sagde: "Mine drømme former sig efter de muligheder jeg præsenteres for, så det er svært for mig at sige, hvad jeg drømmer om om 10 år. Lige nu vil jeg rigtig gerne X og *forklaring på hvorfor det søgte job var perfekt*" - som også er et ærligt svar, men måske ikke helt så negativt.

I virkeligheden var det noget med at alle spørgsmål havde flere ærlige svar, og jeg valgte så det, der lød mest fordelagtigt for virksomheden.

Jeg plejede også før samtalerne at forberede mig mentalt ved at forestille mig, hvad de ville spørge om og have de ærlige, positive svar klar - men det gør du nok også.

Jeg ved ikke, om det overhovedet er nogen hjælp :genert: .. Jeg prøvede :P


Det er virkelig en stor hjælp :kys:

Jeg har slet ikke tænkt over det med hele tiden at vende alt til noget positivt for virksomheden. Jeg kan totalt se det, nu du skriver det, men ja... Det har overhovedet ikke været på min radar. Jeg har nok haft en dårlig kombination af at være ærlig (men på en ikke specielt retorisk måde), og så gå i panik og blive overdrevent pleasende for at rette op.

(Jeg er så glad for, at jeg oprettede denne tråd. Det er simpelthen guld værd at høre hvad der fungerer for andre.)
2
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf englishchannel » 6. sep 2016, 05:56

Nesnay skrev:Jeg synes heller ikke, en jobsamtale er den fedeste situation i verden - jeg har ikke noget problem med at skulle præstere, men jeg er ikke en særlig udpræget people person, så den del med at skulle småsnakke med og charmere (i mangel af bedre ord) fremmede er ikke min stærkeste side.

Jeg kringlede den ved at nævne som en svag side, at jeg ikke var typen, der gik ind i folk med træsko på, men mere sådan én, der vandt ved nærmere bekendtskab (selvfølgelig lidt pænere formuleret og med eksempler mv.). Det fik uvægerligt interviewerne til at sige, at de da syntes, jeg gav et rigtig godt førstehåndsindtryk - om det bare var almindelig høflighed, ved jeg ikke, men det fik framet det positivt og fik plantet idéen hos interviewerne om, at jeg ville blive en bedre og bedre kollega hen ad vejen :)

Alle mine fem samtaler var en del af forløbet hos min nuværende arbejdsplads, så måske jeg bare var heldig, at det passede godt til kulturen her, men måske du kan bruge grundidéen til noget.

Og rigtig meget held og lykke med at finde job!


Tak, den tror jeg måske, at jeg kan bruge. Jeg er nemlig relativt udadvendt til hverdag, og har f.eks. meget let ved at snakke med nye mennesker i mit privatliv, men til jobsamtaler skal jeg kæmpe for ikke at virke reserveret, stiv og kedelig. Især - som du siger, og som Smiling-Goat også nævnte - det med at smalltalke om vind og vejr, er helt vildt svært for mig, når jeg i forvejen er anspændt og bange for at gøre et dårligt indtryk.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf englishchannel » 6. sep 2016, 06:03

milisa skrev:Samtaler ER mega kunstige. Jeg begyndte at få stor succes, da jeg fik has på hele eksempel-pakken. Dvs, det der med HELE TIDEN at komme med eksempler. Hver eneste gang, jeg kommer med en påstand, så kommer jeg også med et eksempel. Ideen bag var at tage tyren ved hornene ift, at en af mine svage sider er, at jeg måske er lige vel fremme i skoene, og jeg derfor let blev misforstået. Humlen var jo så, at når vi så nåede den obligatoriske "hvad er dine svage sider"-snak, så kunne jeg sige, at det var det med at være for ligefrem, men at jeg løste det ved blablabla.

Jeg var altid bidende ærlig, men jeg lod som sagt ALDRIG en udtalelse stå alene. "Kan du godt blive vred?" svar: "Ja, jeg kan blive MEGA vred, desværre. Det er dælme ikke noget, jeg er glad for at indrømme, for jeg ser det som en stor svaghed - jeg synes faktisk, at folk, der ikke kan kontrollere deres temperament, mangler en væsentlig egenskab, og det irriterer mig altså at være "svag", i mangel af bedre ord (red.: den sætning er guld værd - også selvom du har masser af bedre ord, hvis der lige ryger en finke af panden, og du kan mærke, at du taber dem, så fyr den sætning af sammen med et "uha, nogle ting er altså svære sådan lige at forklare"....). Men jeg er heldigvis aldrig nogensinde for stolt til at sige undskyld. Der var engang i studietiden, hvor.................blablabla....og jeg flegnede...blablabla, men så bagefter så gik jeg altså hen og blablabla.....og så var alting godt"....... Forstår du? Det gælder om at styre samtalen.

Jeg havde det lige som dig med, at jamen, man må jo hverken det ene eller det andet. Og jeg prøvede også at tilpasse mig. Det virkede bare ikke for mig, for jeg tror, de kunne mærke, at jeg dels var forkrampet, dels ikke var helt ærlig. Til gengæld virkede den hudløse ærlighed, som sagt, men altså med moderationerne. Jeg fik også at vide, at jeg var ALT for dominerende for så til næste samtale at blive valgt fra med begrundelsen, at de havde brug for en, der var fremme i skoene..............!!! Problemet var, at jeg ER maaaaaaaaajet fremme i skoene, når jeg bliver entusiastisk og ivrig - hvilket jeg jo var til en jobsamtale. Det er så bare DIAMETRALT modsat af, hvordan jeg er især som new-kid-on-the-block, hvor jeg i den grad er anonym, afventende, tilbageholdende, mens jeg lurer miljøet, humoren, stemningen, personerne osv.

Efter de to samtaler, valgte jeg derfor at sørge for ALTID at få flettet ind, at for mig var samtalen en mega kunstig situation, hvor jeg jo havde ½ time til at overbevise dem om, at jeg var guds gave til arbejdspladsen, og jeg havde altså pt ikke lært at gøre lige præcis dét uden at virke MEGET huj-hej-hullahopsasa-agtig. Men det betød altså ikke, at jeg ikke er i stand til at "kende min plads" (i mangel af bedre ord....) og holde tilbage, observere, og tilpasse mig det miljø, jeg er i. Osv.

Aner ikke, om ovenstående er nogen som helst hjælp for dig!! :-D


Jo, det er en vildt stor hjælp!

Jeg føler mig virkelig som en tåbe efter at have læst alle jeres svar, for selvfølgelig skal jeg da gøre de her ting. Det er jo helt åndssvagt, at jeg ikke som det mest naturlige har underbygget mine påstande med eksempler, for jeg har massevis af dem. Men i stedet har samtalerne været sådan:

"Hvordan er du med X?"
"Jamen, jeg er sådan her med X."
*HR-personen venter tydeligvis på mere*
*English ved ikke hvad mere hun skal sige og prøver at lukke den* "Ja, så sådan er jeg altså med X. Hehehe."

:mellow:
2
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf englishchannel » 6. sep 2016, 06:10

Opsummerende, så er mit problem nok også i høj grad, at jeg har meget svært ved at få "mit rigtige jeg" frem til jobsamtaler, fordi hele situationen gør mig utilpas. Hvilket er underligt, for jeg har altid været vildt god til eksaminer, og jeg har før arbejdet som konsulent og underviser, så jeg kan sagtens performe, undtagen i jobsamtalesituationer. Det er som om, jeg har en blokade for det, der slet ikke står i mål med hvordan jeg ellers er.

Så efter at have tænkt over det, tror jeg også, at det bidrager til den dårlige dynamik. Jeg er klar over, at jeg, der ellers er ret udadvendt, charmerende og en go-getter, virker meget indadvendt og genert, og når jeg så skal besvare spørgsmålene er jeg desperat for at prøve at få "mit rigtige jeg" (der minder meget om hvordan milisa beskriver sig selv) frem. Og så bliver det endelige indtryk nok lidt sådan en blandet landhandel, hvor de ikke rigtigt kan se, hvor de har mig.
0
Brugeravatar
Ubiquitous
Indlæg: 362
Tilmeldt: 23. apr 2016, 10:58
Kort karma: 12
Likede indlæg: 460

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf Ubiquitous » 10. sep 2016, 18:06

OK. Det blev en dansk stil. Jeg undskylder på forhånd for længden.

Jeg har været til 10 samtaler i mit liv, som jeg lige kan huske. Af dem har 8 været ufaglært ungdoms/studiearbejde, hvor jeg fik 4, og to har været som "faglært" på studiet og senere som færdiguddannet, hvor jeg fik dem begge. Det viste sig, at i det næst-sidste job havde chefen tidligere arbejdet sammen med et familie-medlem, og det sidste fik jeg gennem mit netværk, så jeg har ikke rigtig prøvet at få et job udelukkende på mit eksamenbevis, min ansøgning og i øvrigt mit glatte ansigt.

Jeg har heller aldrig prøvet at være til samtale med en HR-person. Jeg er også uvant med at skrive mange ansøgninger. Sidste gang jeg ledte efter arbejde skrev jeg to ansøgninger, blev kaldt til samtale begge steder, men fik det ene, før jeg nåede at komme til samtale det andet sted. Jeg er derfor muligvis ret atypisk, og derfor skal man nok tage nedenstående med en ordentligt gran salt. Jeg arbejder indenfor en branche, hvor der altid har været rigtig meget brug for (kompetente) folk, så jeg har haft følelsen af, at jeg kunne vælge og vrage.

Interessant nok synes jeg ikke selv, at jeg er særlig god i en eksamenssituation (og det bærer mine karakterer også præg af), men i jobsamtale-situationen føler jeg mig sikker i min faglighed.

Det betyder, at jeg har en god portion selvtillid, når jeg søger job. Jeg forventer sådan set, at komme til samtale, når jeg søger, og jeg forventer at få jobbet, hvis jeg kommer til samtale, for det er hvad der "plejer" at ske. For mig er samtalen en gensidig vurdering, hvor virksomheden selvfølgelig skal vurdere, om de kan bruge mig, men hvor jeg også skal vurdere, om det er et sted jeg kunne tænke mig at arbejde. Typisk har jeg sat mig grundigt ind i, hvordan virksomheden arbejder, og da det ikke er verdens største branche, kender jeg typisk nogen, der har arbejdet der (eller kender nogen, der kender nogen).

Jeg tror, at jeg opfatter samtalen noget mindre holistisk, end mange giver udtryk for her i tråden. Når jeg bliver spurgt om mine stærke og svage sider (og det er tilsyneladende et standardspørgmål i alle brancher), så tænker jeg på det i relation til mit arbejdsliv. Jeg har efterhånden 10 års erfaring i branchen, og mener derfor at kende mine stærke og svage sider på arbejdet ret godt, så for mig er det ikke et svært spørgsmål. Det ville det uden tvivl være, hvis jeg var mere grøn. Jeg synes egentlig, at det er et lidt unfair spørgsmål at stille til en nyuddannet; ens stærke sider har man nok et nogenlunde godt billede af, men svage sider er nogle, som man (forhåbentlig) opdager undervejs på arbejdet, og forsøger at kompensere for. Mine svage sider på arbejdet har egentlig mest at gøre med nogle personlighedstræk, som ikke i sig selv er negative, men som udmønter sig i både stærke og svage sider på mit arbejde.

Lad mig komme med et eksempel: Jeg er lettere perfektionist. Der er et personlighedstræk, som i sig selv hverken er positivt eller negativt, men det betyder, at jeg har en ret høj tærskel for, hvornår jeg mener, at mit (og andres) arbejde er i orden. Man har dog sjældent uendelig meget tid til at færdiggøre en opgave på arbejdet, så det betyder at jeg aktivt arbejder imod den tendens, fordi at det sagtens kan være godt nok, selvom det ikke er perfekt. Det betyder også, at jeg har svært ved at prioritere, fordi jeg synes, at alt er lige vigtigt, og derfor er det noget, som jeg diskuterer rigtig meget med mine kolleger. Det er en svag side, men det er noget, som jeg er opmærksom på og åben omkring, og derfor er det som sådan ikke et problem. Udfordringen er, at det først er noget jeg er blevet opmærksom på, efter at jeg begyndte at arbejde indenfor faget.

Jeg tror, at hvis jeg skulle give "grønne" mig et råd, omkring hvordan man besvarer det spørgsmål, så ville det for det første være, at lade være med at bullshitte. Lad være med at finde på en svag side, som måske på papiret er svag, men som lyder godt for virksomheden ("Jeg går nogen gange lidt for meget op i mit arbejde" er vist en klassiker, har jeg hørt). Jeg tror at jeg i stedet ville bringe det lidt op på meta-niveau og sige, at jeg egentlig mener, at man først lærer sine svage sider at kende på arbejdet, og eftersom jeg er nyuddannet, så kender jeg dem ikke endnu. Så hvis jeg endelig skulle tale om en svag side, så ville det være, at jeg er uerfaren. Det synes jeg sådan set også er et reelt svar, for bare fordi man har en svag side, så behøver det jo ikke at betyde, at man så er svag der resten af sit liv. Til gengæld synes jeg at jeg har en stærk side i løbende at evaluere, hvordan jeg synes jeg klarer mig på arbejdspladsen og ikke er bange for at spørge mere erfarne kolleger til råds. Det er også steder i mit nuværende arbejde, hvor jeg føler mig ret grøn, men det kan man kompensere for, hvis man er opmærksom på det.

Så for at opsummere, føler jeg sådan set ikke, at en samtale handler om mig som person, men derimod om mig som arbejdsperson (der er naturligvis er betydeligt sammenfald, men det er ikke det samme), og det er betydeligt vanskeligere at sige noget fornuftigt om sin arbejdsperson, når man er nyuddannet, men det kan man jo så snakke om :)
2
Brugeravatar
Kasper
Indlæg: 283
Tilmeldt: 1. sep 2015, 21:50
Kort karma: 72
Likede indlæg: 836

Re: Jeg hader jobsamtaler

Indlægaf Kasper » 1. okt 2016, 13:36

Den bedste måde at blive bedre til noget, som man ikke er god til og som man ikke bryder sig om, er simpelthen at dyrke det så meget, at det begynder at blive mere naturligt. Du kan ikke udelukkende tænke og rationalisere dig til at blive bedre til at gå til jobsamtaler; du bliver nødt til at træne det i praksis. Med andre mennesker.

Så det med at finde nogle fagforeningskurser er en super god idé. Og overvej også at tage til nogle workshops, hvor improvisationsteater indgår. Det er en rigtig god måde at blive mere spontan, loose og intuitiv i sin fremtoning og kommunikation, men uden at tabe tråden.

Wax on, wax off.
0

Tilbage til "Job"