Jeg er blevet fyret

[Rapfisk]

Ja, så har man også prøvet det.

Jeg skiftede job i sommeren 2015 til noget, der var noget nær mit drømmejob. Desværre har vi måttet sande, at min chef og jeg ikke har den rette kemi, og hun har derfor valgt at fritstille mig. Det skete, da jeg kom hjem fra ferie for to uger siden.

Jeg har fået enormt meget støtte fra samarbejdspartnere, og det har betydet meget for, at jeg indtil videre er landet på fødderne.

Nu er jeg så havnet i "mit nye liv". Jeg ser det som en periode, hvor jeg er projektleder i Rapfisk A/S. Lige i starten kunne jeg slet ikke se mig selv i et andet job, men det begynder så småt at komme. Jeg skal først og fremmest finde finde ud af, om jeg vil noget af det samme som jeg har gjort hidtil (koordinering, sekretariatsbetjening, PA-lignende roller og generaliststillinger), eller om jeg vil prøve at udvikle noget af det, jeg tidligere i mit liv har interesseret mig for (lige nu tænker jeg noget med at begynde at skrive, men det kunne også være interessevaretagelse eller CSR)

Det, jeg gerne vil med tråden er måske at søge erfaringer fra andre, der har været i samme situation, og gode råd og sparring på, hvordan jeg griber fremtiden an.

Hjælp?

[Skralde]

Jeg ved ikke en dyt om noget som helst, men ville blot lige sende dig et kram og ønske dig alt det bedste - jeg håber at du fremtiden byder på et nyt drømmejob

[Rapfisk]

Jeg ved ikke en dyt om noget som helst, men ville blot lige sende dig et kram og ønske dig alt det bedste - jeg håber at du fremtiden byder på et nyt drømmejob

Tusind tak for tankerne og krammet. De betyder også meget

[TomKah]

Æv Rapfisk. Det tror jeg aldrig er rart og det er rigtig godt at du fortæller dig selv at det ikke er dig der er noget i vejen med.

Jeg har prøvet det samme for 6 års tid siden, hvor jeg fik en chef som jeg slet slet ikke kunne med. Det gik helt galt og han var ellers også typen som fyrede folk han ikke kunne med, men jeg var stadig på delvis barsel, så det så han nok ikke rigtig som en mulighed og derfor blev jeg flyttet til en anden afdeling så hurtigt som muligt. Jeg tror på en måde at din chef har gjort dig en tjeneste ved at sætte dig fri. Jeg blev halvandet år i det job jeg blev flyttet hen i og det var først da jeg stoppede i virksomheden at jeg kunne sætte mig selv fri af den uretfærdige behandling, jeg følte mig udsat for. Så længe jeg var der gik jeg med en bitterhed over at han havde fået lov til (af virksomheden, af sin chef, af de andre kolleger) at sætte sig over mig på den måde - i 100 pct personlighedsangreb.

Men i dag er der jo gået rigtig lang tid og selvom jeg aldrig håber jeg kommer til at møde det menneske igen, så er jeg kommet rigtig meget videre nu.

Held og lykke. Jeg vil gerne støtte dig, men jeg ved ikke helt præcis om jeg har nogle konkrete råd lige nu.

[Madam Pomfrey]

Æv for den! - en varm krammer til dig.
Jeg håber et nyt drømmejob, med god leder-kemi, snarest er dit! Held og lykke i jobjagten.

[Rapfisk]

Æv Rapfisk. Det tror jeg aldrig er rart og det er rigtig godt at du fortæller dig selv at det ikke er dig der er noget i vejen med.

Jeg har prøvet det samme for 6 års tid siden, hvor jeg fik en chef som jeg slet slet ikke kunne med. Det gik helt galt og han var ellers også typen som fyrede folk han ikke kunne med, men jeg var stadig på delvis barsel, så det så han nok ikke rigtig som en mulighed og derfor blev jeg flyttet til en anden afdeling så hurtigt som muligt. Jeg tror på en måde at din chef har gjort dig en tjeneste ved at sætte dig fri. Jeg blev halvandet år i det job jeg blev flyttet hen i og det var først da jeg stoppede i virksomheden at jeg kunne sætte mig selv fri af den uretfærdige behandling, jeg følte mig udsat for. Så længe jeg var der gik jeg med en bitterhed over at han havde fået lov til (af virksomheden, af sin chef, af de andre kolleger) at sætte sig over mig på den måde - i 100 pct personlighedsangreb.

Men i dag er der jo gået rigtig lang tid og selvom jeg aldrig håber jeg kommer til at møde det menneske igen, så er jeg kommet rigtig meget videre nu.

Held og lykke. Jeg vil gerne støtte dig, men jeg ved ikke helt præcis om jeg har nogle konkrete råd lige nu.

Tusind tak for dit input. Jeg håber, at jeg når dertil, og det er nok det første, jeg skal arbejde på.

Lige nu er jeg der, hvor jeg oplever, at min chef siger til sig selv, at det også var for min skyld, og det synes jeg jo egentlig ikke. Jeg ville gerne være blevet i virksomheden, og jeg er sikker på, at jeg kunne have udviklet mig med stillingen, hvis kulturen havde været anderledes.

Jeg er heldig, at flere kolleger har taget sig tid til mig, og de har også sagt, at det ikke handler om mig, og at de kender mig og mig på en anden måde end nogle af de ting, min chef har sagt til mig. Det samme har andre i mit netværk. Det hjælper, for det er selvfølgelig min rygradsreaktion, at jeg gerne vil arbejde med mig selv for at komme videre. Det er straks sværere at komme overens med, hvis det handler om andre eller om strukturer.

[girl_beat]

Jeg røg ud på røv og albuer fra min tidligere arbejdsplads, fordi jeg blev syg af stress og var sygemeldt i ti dage.

Dét med at lande på fødderne igen kan godt tage lidt tid, men det er vigtigt at du tager en dyb indånding og giver dig tid til at 'fordøje' situationen og mærke efter, hvad du gerne vil fremadrettet. Men det lyder det nu også til, at du gør Hvis du er fritstillet med løn i et par måneder, så tag en dag ad gangen og vent med at fyre ansøgninger afsted til du er nogenlunde afklaret. Og så er det altid en god idé at aktivere sit netværk, så folk omkring dig ved at du snart begynder at søge nye udfordringer, hvis de skulle høre om noget interessant

[Rapfisk]

Jeg røg ud på røv og albuer fra min tidligere arbejdsplads, fordi jeg blev syg af stress og var sygemeldt i ti dage.

Dét med at lande på fødderne igen kan godt tage lidt tid, men det er vigtigt at du tager en dyb indånding og giver dig tid til at 'fordøje' situationen og mærke efter, hvad du gerne vil fremadrettet. Men det lyder det nu også til, at du gør Hvis du er fritstillet med løn i et par måneder, så tag en dag ad gangen og vent med at fyre ansøgninger afsted til du er nogenlunde afklaret. Og så er det altid en god idé at aktivere sit netværk, så folk omkring dig ved at du snart begynder at søge nye udfordringer, hvis de skulle høre om noget interessant

Pyha, det er hardcore. Hvordan var den følgende tid for dig? (Hvis det ikke er for personligt, hvilket ville være forståeligt).

Jeg har løn til og med juni, og den er bagudbetalt, så jeg skal ikke være i dagpengesystemet før efter sommerferien, hvis jeg ikke finder noget inden.

[TomKah]

Æv Rapfisk. Det tror jeg aldrig er rart og det er rigtig godt at du fortæller dig selv at det ikke er dig der er noget i vejen med.

Jeg har prøvet det samme for 6 års tid siden, hvor jeg fik en chef som jeg slet slet ikke kunne med. Det gik helt galt og han var ellers også typen som fyrede folk han ikke kunne med, men jeg var stadig på delvis barsel, så det så han nok ikke rigtig som en mulighed og derfor blev jeg flyttet til en anden afdeling så hurtigt som muligt. Jeg tror på en måde at din chef har gjort dig en tjeneste ved at sætte dig fri. Jeg blev halvandet år i det job jeg blev flyttet hen i og det var først da jeg stoppede i virksomheden at jeg kunne sætte mig selv fri af den uretfærdige behandling, jeg følte mig udsat for. Så længe jeg var der gik jeg med en bitterhed over at han havde fået lov til (af virksomheden, af sin chef, af de andre kolleger) at sætte sig over mig på den måde - i 100 pct personlighedsangreb.

Men i dag er der jo gået rigtig lang tid og selvom jeg aldrig håber jeg kommer til at møde det menneske igen, så er jeg kommet rigtig meget videre nu.

Held og lykke. Jeg vil gerne støtte dig, men jeg ved ikke helt præcis om jeg har nogle konkrete råd lige nu.

Tusind tak for dit input. Jeg håber, at jeg når dertil, og det er nok det første, jeg skal arbejde på.

Lige nu er jeg der, hvor jeg oplever, at min chef siger til sig selv, at det også var for min skyld, og det synes jeg jo egentlig ikke. Jeg ville gerne være blevet i virksomheden, og jeg er sikker på, at jeg kunne have udviklet mig med stillingen, hvis kulturen havde været anderledes.

Jeg er heldig, at flere kolleger har taget sig tid til mig, og de har også sagt, at det ikke handler om mig, og at de kender mig og mig på en anden måde end nogle af de ting, min chef har sagt til mig. Det samme har andre i mit netværk. Det hjælper, for det er selvfølgelig min rygradsreaktion, at jeg gerne vil arbejde med mig selv for at komme videre. Det er straks sværere at komme overens med, hvis det handler om andre eller om strukturer.

Det er måske også et spørgsmål om hvor dårlig kemi man har. I mit tilfælde blev jeg syg af det - fik angstanfald og begyndte at tvivle på min egen virkelighedsopfattelse og de gik rigtig hurtigt. Det var 2 måneder det tog for mig at blive helt syg af det (uden jeg dog sygemeldte mig, men jeg havde det godt nok ringe).
Derfor kan det jo godt have været bedre for dig at blive - jeg fik det selv hurtigt bedre, men mit selvværd blev slidt og kom sig ikke før jeg forlod skuden helt.

Mine kolleger kunne også godt lide mig og de tog heller ikke hans parti og jeg ser rigtig mange af dem stadig, selvom jeg stoppede for 4,5 år siden, men de blev trætte af at høre på mig mens jeg stadig arbejdede der, fordi jeg blev ved med at hænge fast i at jeg var blevet uretfærdigt behandlet. Ville stadig være provokeret hvis jeg stadig så ham tror jeg. Derfor det var godt for mig at komme væk.

[MissDitte]

Jeg har ikke så meget at sige, udover at fortælle, at jeg har prøvet noget i samme retning. En chef der ikke kunne leve med, at jeg var lesbisk (det er jeg stadig). Han var meget ubehagelig på alle måder og efterhånden BLEV jeg dårligere til mit job fordi jeg blev så usikker på, hvad han ville og hvornår han næste gang ville angribe. Til sidst blev jeg fyret - pga manglende tillid til mine evner. Og samtidig skulle jeg komme i opsigelsesperioden og overdrage alle mine opgaver og dokumentere mine forretningsgange til de var tilfredsstillende for ham. Jeg kom i 2 dage og så blev jeg sygemeldt. Jeg havde det så dårligt og var så ked af det og følte mig så elendig.
Efter 4 måneder fik jeg et nyt job - som nu har ledt til endnu et job og jeg er SÅ glad for det. Jeg har lært en masse om, hvad jeg selv vil finde mig i. Og jeg er ved at lære igen at håndtere, at jeg laver fejl fordi jeg er menneske og det er ok.

På bagkant vil jeg sige, at det bedste der kunne ske var den fyring. Jeg havde ikke længere tiltro nok til mig selv til, at jeg turde sige op, for jeg troede ikke at jeg kunne noget. Så han tvang mig til at få et nyt job. Og det var rigtig rigtig godt!

Så til dig vil jeg blot sige, at jeg tror på, at hvis du giver dig tid til at mærke efter hvad du har lyst til nu, og så går efter det - så skal det nok blive ok. Du har fået en chance for noget bedre

[Fru Sunshine]

Jeg har også stået der - og kors, hvor var det hårdt, men jeg blev rent ud sagt også behandlet som lort.

Jeg har ikke noget fornuftigt at sige, men jeg vil bare give dig en masse kram.

[girl_beat]

Pyha, det er hardcore. Hvordan var den følgende tid for dig? (Hvis det ikke er for personligt, hvilket ville være forståeligt).

Jeg har løn til og med juni, og den er bagudbetalt, så jeg skal ikke være i dagpengesystemet før efter sommerferien, hvis jeg ikke finder noget inden.

På den ene side var jeg stresset, fortvivlet, ked af det og vred over sådan en lortebehandling, men min logiske hjernehalvdel vidste godt at fyringen faktisk var det bedste, der kunne ske. Det viste sig, at jeg var medarbejder nummer 7-8-9 stykker, de havde kørt ned med stress på den måde, så det var bare et spørgsmål om tid før vores veje skulle skilles på den eller anden måde alligevel. Men det kostede da nogle uger med tudeture og lægebesøg og en følelse af at være en togvogn, der er blevet glemt på et sidespor et sted.

Mit bedste råd må være at sluge sin stolthed over nu at være "en af dem", der har prøvet at blive fyret - man kan trods alt blive ramt af værre ting end en fyring Og sørg for at gøre de ting, der gør dig glad og giver energi. Du har fået et frirum, godt nok uplanlagt, hvor du kan nyde foråret og sommeren og få en masse frisk luft, mens du tænker over hvad du gerne vil for fremtiden

[2SHY]

Ej for satan søde Rapchen Jeg har ikke noget klogt at sige ud over at det er jeg frygtelig ked af at høre Det kan kun være arbejdspladsens tab og ikke dit. Jeg er sikker på at du nok skal lande på fødderne selvom det er noget rigtig pis lige nu

Kæmpe krammer herfra

[avdotja]

Åh, det er jeg ked af at høre.

Er det korrekt forstået at det ikke vil give økonomiske problemer at være på dagpenge? For hvis det er tilfældet, synes jeg helt sikkert at du gør det rigtige, ved lige at træde et skridt tilbage og tænke over om du er det rigtige sted. Noget de færreste tager sig tid til i en travl hverdag

Jeg bilder mig altid ind at jeg ville droppe det hele og rejse ud i verdenen et års tid hvis det skulle ske for mig; tage til Sydamerika og lære spansk eller noget i den stil Men om jeg reelt ville turde gøre det, ved jeg ikke (på trods af at jeg ikke er bundet af hus eller lignende).

[Advocatus-Diaboli]

Det, jeg gerne vil med tråden er måske at søge erfaringer fra andre, der har været i samme situation, og gode råd og sparring på, hvordan jeg griber fremtiden an.

Hjælp?

Jeg ville nok enten smede mens jernet var varmt, og sondere/forberede netværket på at jeg var ledig - eller give mig i kast med noget videre- eller efteruddannelse.