Kram på arbejdspladsen

[Minionine]

Nej det gør vi ikke sådan til dagligt. Jeg har en kollega på mit kontor, som har det ret hårdt indimellem. Når hun bryder ud i tårer får hun nogle gange et kram. Til sommerfest/julefrokost gør jeg det gerne med de tætteste kollegaer.

[Nesnay]

Jeg krammer ikke i hverdagen på job. Kan kun huske at have gjort det, når jeg selv eller kolleger har haft sidste dag og altså har taget afsked, og det sker bestemt ikke med alle. Og så en enkelt gang med en tæt kollega, da han trak mig til side for at fortælle, at han sagde op, før cheferne/resten af afdelingen fik det at vide.

På mit gamle arbejde lagde en kollega op til kram, da vi mødtes uden for feststedet for at følges ind til julefrokosten, og det studsede jeg over (men det generede mig ikke som sådan), så det er ikke en almindelig foreteelse for mig i arbejdssammenhæng.

Hov, jo, en af mine nærmeste venner arbejder i samme firma, og ham krammer jeg, når vi ses i sociale sammenhænge på arbejdet, men det er lidt en anden situation - vi har nærmest intet med hinanden at gøre i arbejdssammenhæng, så det er udelukkende på grund af vores venskab uden for arbejdspladsen.

[fisken80]

Kun ganske enkelte som jeg har en tættere relation til end bare det kollegiale, og selv med dem er det sjældent. Og jeg ville som AFK blive meget underlig i ansigtet, hvis en kollega prøvede at kramme mig. Og jeg ville trække mig væk, hvis det overhovedet var muligt.

Og jeg er også i et job, hvor der kan være en følelsesmæssig høj påvirkning, men der skal stadig rigtig meget til før folk krammer medmindre der er tale om tættere relationer end det kollegiale. Man kan godt lægge en hånd på en skulder eller giv et klap på en arm, men det er også det.

Hvis man er en krammer så,håber jeg godt nok, at man er meget sikker på, at ens kolleger er det samme før man går kramme-amok.

[JoyNips]

Vi krammer ved sidste-arbejdsdag, person går på barsel og den slags. Indimellem også når vi ses til sociale ting udenfor arbejdstid, det afhænger lige lidt af stemningen. Som udgangspunkt er jeg ikke den store krammer når det kommer til kolleger.

[Santa]

Jeg krammer nogen, og nogen ikke. Nogen er ledere, andre er kolleger.
Af andre årsager drikker jeg mig sjældent fuld mere, men jeg har nul problem med en brandert, osse fra en leder. Bare de ikke begår overgreb etc.
En almindelig, glad brandert, der råber lidt, danser grimt og har pletter på skjorten er helt okay med mig.
Jeg håber ikke at det forsvinder, jeg er træt af den firkantede politiske korrekthed. Den dræber fest og spontanitet.

[TomKah]

Som udgangspunkt nej. Men jeg fik faktisk et kram af en i sidste uge. Tror det er 3. Gang på 12 år jeg har fået eller givet et kram til ham. Der er nogle enkelte som jeg ville kramme hvis jeg mødte dem i fritiden, men ikke på daglig basis på arbejdet.
Har en god og tryg relation til de fleste både opad, nedad og til siden, men prøver at være mit ansvar som leder bevist. Nogle af de yngre er lidt bange for mig.

Bryder mig ikke om fuldskab ifbm arbejdet. Jeg havde nogle rigtig dårlige oplevelser som helt ung på min første arbejdsplads.

[PAX II]

Folk der dyrker holdsport, gør det hele tiden: klapper holdkammeraterne på ryggen og giver bump på brystet, highfives og gruppekram. Og vi gør det af samme grund. Kram skaber positivitetsresonans, samt incitamentet til at investere i hinandens velbefindende. Det bidrager til en følelse af sammenhold og tilhørsforhold.

Vi gør det rigtigt meget på missionerne. Mine kolleger er en omsorgsfuld og støttende gruppe mennesker, hvilket er fantastisk, fordi vores job til tider er ret stressende. Det er rart, når man har haft en hård dag, og man kan bede om støtte fra en kollega. Når man får et kram, slipper al den stress – også selvom det bare er for det øjeblik.

[Vlad Kalashnikov]

Næ. Kan højst blive til et klap på numsen hvis hun er cute.

[Moe]

Næ. Kan højst blive til et klap på numsen hvis hun er cute.

[PaleSeptember]

Jeg er ikke på kram med nogle af mine kolleger og kan umiddelbart heller ikke huske, at jeg har været det med nogen på tidligere arbejdspladser.

Dog har der været et par undtagelser:
Da min kollega kom tilbage efter en længere sygemelding fik jeg et spontant kram af hende. Først blev jeg lidt overrasket, men krammede igen, da jeg som sådan ikke noget imod at kramme.
Da jeg snakkede med en anden kollega om nogle lidt følsomme ting og fik tårer i øjnene, da fik jeg også et kram af hende.

[ajnaM]

Jeg er ikke den store krammer, så jeg krammer som udgangspunkt sjældent. Som regel er det hvis jeg ikke har set folk et stykke tid - og jeg ser mine kollegaer hver dag.

Jeg har nogle kollegaer, som jeg er venner med i privaten, og som jeg krammer, ligesom jeg ville kramme mine venner, når jeg ser dem - men igen, ofte har jeg lige siddet sammen med dem inde på arbejdet, så det er ikke altid, der går lang tid nok mellem at vi ses, til at det kræver et kram.



Jeg krammer aldrig eksterne samarbejdspartnere. Jeg har enkelte medlemmer og politikere gennem mit arbejde, som jeg er på krammer med, men så er det fordi, jeg ved, at DE er store krammer-typer, så det vil være skævt, hvis jeg ikke gør det...

[Grissebassen]

Ikke til hverdag. Har vi været ude og få en fyraftensøl bliver der tit givet farvelkrammere, men aldrig på mit initiativ. Ellers har det kun været ved sjældne lejligheder, fx hvis vi har haft besøg af udenlandske kolleger og skal sige farvel til dem, eller hvis en kollega stopper og holder afskedsreception. Men det sker yderst sjældent at jeg selv tager initiativ til kram, de eneste gange jeg har gjort det, har været hvis en kollega græd.

[rosena]

Ikke sådan på daglig basis, men jeg gav en god kollega et kram, da hun havde fødselsdag for nylig. Når vores kolleger fra Århus kommer til KBH, får de også et kram. Og når vi har fødselsdag kommer vores øverste chef og ønsker tillykke og der får man også et kram.
Ser en anden kollega privat og hun får også et kram.

[Pølsemix]

Det er jeg meget imod!
Håndtryk og fist bump er de eneste acceptable hilseformer på en arbejdsplads!

[Tilly]

Min tætteste kollega og jeg giver tit hinanden en krammer, men vi betragter også hinanden som veninder.

Jeg giver også gerne mine øvrige kolleger fra min afdeling en krammer når vi ses til noget socialt uden for arbejdstiden, eller fx inden ferie, hvor vi ikke ses i længere tid. Jeg synes nogen gange det er lidt svært at vide hvad jeg skal gøre med kolleger fra andre afdelinger, men jeg giver gerne et kram, hvis de lægger op til det.

Jeg har også flere gange givet kram til de ledere jeg har nu ved sociale lejligheder. Det er lidt sjovt, for jeg kan faktisk ikke mindes at have givet kram til de kvindelige ledere jeg har haft i andre afdelinger. Men de mandlige ledere jeg har nu er kramme-typer, og for mig føles det ikke forkert, så det gør jeg gerne.