Skifte job under barsel eller ej? Noget om praktik vs. ambitioner

[JoyNips]

Jeg ville finde noget andet. Det påvirker virkelig min trivsel at være i et kedeligt og umotiverende job mere end et krævende job. Og hvis du ikke synes det var vildt hårdt at have barn og arbejde ved 1, så tror jeg næppe 2 vil vælte læsset. Jeg synes i hvert fald ikke det har gjort vores hverdag hårdere.

…men er du ikke på barsel med den mindste?

[JoyNips]

Jeg ville se tiden an. Du ved ikke hvilket barn du får, så det at have lidt ekstra fleksibilitet og et nemt job i starten kan være guld værd.

Jeg synes ikke det har været specielt meget hårdere at have to børn end et, men nu hvor vi skal hente og bringe ti (jeg ville have skrevet to, men mine fumlefingre er ikke helt forkert på den!) steder fordi den store går i skole og har fritidsinteresser og legeaftaler og den lille i vuggestue er det da mere besværligt. Der er lidt mere logistik der skal gå op.

[1234]

Jeg ville finde noget andet. Det påvirker virkelig min trivsel at være i et kedeligt og umotiverende job mere end et krævende job. Og hvis du ikke synes det var vildt hårdt at have barn og arbejde ved 1, så tror jeg næppe 2 vil vælte læsset. Jeg synes i hvert fald ikke det har gjort vores hverdag hårdere.

…men er du ikke på barsel med den mindste?

Jo.

[Ata]

Jeg får lyst til at kunne sætte dig i et presset fuldtidsjob med to små børn og se, om du faktisk trivedes med det. For det er jo det mest sandsynlige scenarium, hvis du skifter nu. Du vil have mere ansvar og udfordring - og i de fleste af den type job arbejder man jo 40-45 timer minimum og ofte med højt pres. Samtidig er barns sygedage nok ikke super velsete. Så selvom du keder dig, vil jeg råde dig til at overveje alternativet grundigt. Medmindre du bare er superwoman med et duracellbatteri i ryggen…

[Fruity]

Hvor meget arbejder din mand? Hvordan kan I fordele den ekstra byrde, du eventuelt løber ind i?

… eller med andre ord: Hvorfor i al verden skulle du ikke kunne det samme som din mand kan?

[englishchannel]

Jeg vil slå et slag for, at det ikke er alle lederstillinger (hvis det er hvad du er mest lun på), der er lig dårlig fleksibilitet og lange arbejdsdage.

Jeg startede som leder i en offentlig styrelse lige efter barslen med min søn, og jeg var igennem al vuggestuepesten uden at nogen så skævt til det. Mine arbejdsdage slutter, så jeg kan nå at hente barn kl. 16, og jeg har mulighed for hjemmearbejde, når der er behov for det for at få hverdagen til at hænge sammen.

Prøv at kigge efter lederstillinger indenfor netop det offentlige (minus departementerne, hvor arbejdskulturen er anderledes) eller i andre organisationer, hvor der er forståelse for work/life-balance - også for ledere.

[MrsHyacinth]

Du har nok ret. Kan jo lægge ud med at se, hvilket barn, der kommer ud. Er bare så bange for, at min karriere går i stå, hvis ikke jeg snart rykker.

Den går hverken mere eller mindre i stå uanset om du søger væk nu eller efter din barsel, selvom jeg godt forstår, det kan føles sådan.

Personligt ville jeg vente, men det er nok fordi, jeg er præget af, at vores søn sov helt af helvede til frem til han var omkring 1,5 år. Det havde jeg ikke klaret med et krævende job.

Kan du give dig selv en deadline for at søge videre, så du mentalt kan parkere den indtil da? Hvis baby er nem, kunne det være noget med aktivt at søge noget andet, når du har X antal mdr barsel tilbage eller X antal mdr efter institutionsstart.

[Wunder8]

Jeg ville finde noget andet. Det påvirker virkelig min trivsel at være i et kedeligt og umotiverende job mere end et krævende job. Og hvis du ikke synes det var vildt hårdt at have barn og arbejde ved 1, så tror jeg næppe 2 vil vælte læsset. Jeg synes i hvert fald ikke det har gjort vores hverdag hårdere.

Det påvirker nemlig ens trivsel meget, når man ikke “får lov” til at udfolde sine kompetencer og gøre det, man er bedst til. Jeg er dog ret spændt på, hvordan hverdagen bliver med et ekstra barn, da min kæreste har et arbejde, der er meget lidt fleksibelt ift. mig, og som også har nogle lidt andre normer for, hvor mange friheder han kan tage sig (men han er også leder og i en helt anden type virksomhed end min). Men håbet er selvfølgelig, at det ekstra barn ikke gør vores hverdag ekstremt meget hårdere - så det er rart at høre, det rent faktisk kan være tilfældet

Det lyder til, du skal passe på, at du ikke giver din mand hans karriere på bekostning af din egen?

Jeg kan godt se, hvordan det ser ud på skrift. Det var nok lidt dårligt formuleret, for min kæreste bakker i den grad op om, at jeg finder noget andet. Han synes jo også, det er lidt skørt, hvor meget jeg keder mig. Men jeg har absurd meget fleksibilitet p.t., hvorimod han går til mange møder og har en dagligdag, der fx gør det svært at udnytte hjemmearbejdeaspektet på den måde, jeg kan (eksempel: når jeg arbejder hjemme, har jeg typisk klaret alle komplekse opgaver på forhånd, så jeg kan fokusere på mails, kald og lettere opgaver, og bruge resten af tiden på at lade op, gøre lidt rent mm.).

Jeg har jo kun prøvet et arbejdsliv m. barn som det, vi har nu - og her fungerer praktikken upåklageligt med rolige morgener, bløde bagkanter og masser af rum til familielivets udfordringer godt. Så uanset hvilket job jeg ville skifte til, ville det uundgåeligt virke som et sats.

[Wunder8]

Jeg ville finde noget andet. Det påvirker virkelig min trivsel at være i et kedeligt og umotiverende job mere end et krævende job. Og hvis du ikke synes det var vildt hårdt at have barn og arbejde ved 1, så tror jeg næppe 2 vil vælte læsset. Jeg synes i hvert fald ikke det har gjort vores hverdag hårdere.

Det påvirker nemlig ens trivsel meget, når man ikke “får lov” til at udfolde sine kompetencer og gøre det, man er bedst til. Jeg er dog ret spændt på, hvordan hverdagen bliver med et ekstra barn, da min kæreste har et arbejde, der er meget lidt fleksibelt ift. mig, og som også har nogle lidt andre normer for, hvor mange friheder han kan tage sig (men han er også leder og i en helt anden type virksomhed end min). Men håbet er selvfølgelig, at det ekstra barn ikke gør vores hverdag ekstremt meget hårdere - så det er rart at høre, det rent faktisk kan være tilfældet

Jeg er også fikser typen og har slet ikke tålmodig til ting, der ikke er optimalt som relativt nemt kan ændres. Og kedsomhed på et job er altså også et press. Jeg har aldrig mistrives så meget som da jeg havde et virkelig kedeligt og uinteressant job. Jeg var langt mere presset end jeg var da jeg var gravidi, havde et barn og fuldskrald på arbejde.

Jeg havde faktisk en snak med en kollega, der havde samme pointe. Det er måske relevant at nævne, at jeg tidligere har arbejdet som konsulent, hvor der generelt er meget tryk på. Jeg trives fint med travlhed og har en relativt høj stresstærskel, så jeg er nok ret hærdet på det område. Skiftede du til et andet job?

[Wunder8]

Jeg ville se tiden an. Du ved ikke hvilket barn du får, så det at have lidt ekstra fleksibilitet og et nemt job i starten kan være guld værd.

Jeg synes ikke det har været specielt meget hårdere at have to børn end et, men nu hvor vi skal hente og bringe ti (jeg ville have skrevet to, men mine fumlefingre er ikke helt forkert på den!) steder fordi den store går i skole og har fritidsinteresser og legeaftaler og den lille i vuggestue er det da mere besværligt. Der er lidt mere logistik der skal gå op.

Jeg skal ikke tage nogen beslutning før jeg har et nogenlunde kvalificeret indtryk af vores toer Vores første har haft de gængse vuggestuesygdomme, men vi har aldrig været specielt slemt ramt, og vi er enormt privilegerede med bedsteforældre tæt på, der både kan og vil hjælpe. Vi bor også ret tæt på begge institutioner, så omend logistikken bliver mere indviklet, bliver det (formentlig) ikke voldsomt. Men det er ret spændende at høre om skiftet fra 1 til 2 børn, fordi jeg simpelthen synes det er så svært at forestille mig scenariet p.t.

[MrsHyacinth]

Når det er sagt, kan jeg sagtens forstå lysten til at GØRE noget.

Jeg ville ikke søge et nyt job bare for at komme videre nu-nu, men dukker det perfekte job op, mens du er på barsel, synes jeg, du skal søge det, hvis du ellers vil ende med at føle, det var the one that got away. Bitterhed og følelsen af at have ofret sig er langt farligere end at have lidt travlt, og går hverdagen helt i hårknude, kan man jo altid tage en ny beslutning om enten job, praktik og/eller fordelingen af opgaverne i hjemmet.

[Wunder8]

Jeg får lyst til at kunne sætte dig i et presset fuldtidsjob med to små børn og se, om du faktisk trivedes med det. For det er jo det mest sandsynlige scenarium, hvis du skifter nu. Du vil have mere ansvar og udfordring - og i de fleste af den type job arbejder man jo 40-45 timer minimum og ofte med højt pres. Samtidig er barns sygedage nok ikke super velsete. Så selvom du keder dig, vil jeg råde dig til at overveje alternativet grundigt. Medmindre du bare er superwoman med et duracellbatteri i ryggen…

Det synes jeg måske er at undervurdere den gængse arbejdsplads, hvor der trods alt er kommet meget mere fokus på fleksibilitet, at medarbejderne er hele mennesker og ikke robotter, og alle har en interesse i at leve et ustresset liv. Jeg oplever i hvert fald et enormt skifte i den private del af min branche, hvor selv relativt konservative virksomheder er nødt til at indse, at de ikke kan kræve fysisk fremmøde fra deres ansatte fra 9-17 hver dag. Hvis jeg kommer dertil, hvor jeg søger væk, så bliver det også et ufravigeligt krav fra min side, at der skal være mulighed for hjemmearbejde og en vis selvbestemmelse i tilrettelægningen af arbejdet. Der er virksomheder, jeg synes er megaspændende, men som jeg aldrig kommer til at arbejde for, fordi de fx ikke tillader hjemmearbejde.

[Wunder8]

Hvor meget arbejder din mand? Hvordan kan I fordele den ekstra byrde, du eventuelt løber ind i?

… eller med andre ord: Hvorfor i al verden skulle du ikke kunne det samme som din mand kan?

Jeg svarede også på dette lidt længere oppe, for jeg fik mig nok formuleret lidt sort/hvidt. Han arbejder faktisk sjældent mere end 37-40 timer om ugen, hans arbejde er bare mindre fleksibelt i den forstand, at han har sværere ved at rykke møder, end jeg har, og han derudover slet ikke selv trives med at arbejde hjemme. Men han er meget stålsat på, at vi selvfølgelig kan få det til at fungere, selv hvis jeg får et mere krævende arbejde. Vi har som sagt ikke været specielt ramt af sygdom indtil nu, men det kan jo være, vi er mere uheldige med vores toer. Der er jo bare nogle ubekendte faktorer, når man har børn, som er svære at tage højde for, inden man kender dem

[Wunder8]

Jeg vil slå et slag for, at det ikke er alle lederstillinger (hvis det er hvad du er mest lun på), der er lig dårlig fleksibilitet og lange arbejdsdage.

Jeg startede som leder i en offentlig styrelse lige efter barslen med min søn, og jeg var igennem al vuggestuepesten uden at nogen så skævt til det. Mine arbejdsdage slutter, så jeg kan nå at hente barn kl. 16, og jeg har mulighed for hjemmearbejde, når der er behov for det for at få hverdagen til at hænge sammen.

Prøv at kigge efter lederstillinger indenfor netop det offentlige (minus departementerne, hvor arbejdskulturen er anderledes) eller i andre organisationer, hvor der er forståelse for work/life-balance - også for ledere.

Jeg er enig, og kan også se på lederne i min egen virksomhed, at de ofte henter børn tidligt, arbejder hjemme og generelt flexer så vidt muligt. Så jeg tror egentlig godt, det kan lade sig gøre. Generelt er mange arbejdspladser jo blevet meget mindre rigide ift. arbejdstid, så jeg tror godt jeg ville kunne finde et sted med fine rammer, omend måske ikke så large om mit nuværende job. Ved dog ikke, om det er realistisk at søge lederstillinger uden (personale)ledelseserfaring, men det kan jo komme an på en prøve.

[Wunder8]

Du har nok ret. Kan jo lægge ud med at se, hvilket barn, der kommer ud. Er bare så bange for, at min karriere går i stå, hvis ikke jeg snart rykker.

Den går hverken mere eller mindre i stå uanset om du søger væk nu eller efter din barsel, selvom jeg godt forstår, det kan føles sådan.

Personligt ville jeg vente, men det er nok fordi, jeg er præget af, at vores søn sov helt af helvede til frem til han var omkring 1,5 år. Det havde jeg ikke klaret med et krævende job.

Kan du give dig selv en deadline for at søge videre, så du mentalt kan parkere den indtil da? Hvis baby er nem, kunne det være noget med aktivt at søge noget andet, når du har X antal mdr barsel tilbage eller X antal mdr efter institutionsstart.

Jeg kan rigtig godt lide ideen om at sætte deadlines, så det kunne bestemt også være en mulighed her. Det kunne fx være, at jeg først skiftede, når både min kæreste og jeg var tilbage på arbejdsmarkedet og den lille var kørt ind i vuggestuen. Jeg kan i hvert fald huske fra sidst, at jeg nærmest kunne gå på vandet, da jeg selv skulle tilbage på job og min kæreste overtog barslen. Det er jo totalt luksus at gå på arbejde uden at skulle bekymre sig om institution, sygdom mm. - da vi så begge var tilbage på job, ramte virkeligheden lidt