Generel job snik-snak og spørgsmål

[Smiling_Goat]

Åh jeg er så følsom og har altid haft let til tårre. Havde jeg set denne post udefra havde jeg helt klart sagt det ikke skal tages så tungt.
I torsdags kom en kollega (Konsulent) ind og spurgte om jeg (administrativ koordinator) havde tid. Jeg hader at jeg ikke får opgaven afvide først og SÅ kan jeg svare om jeg har tid. Jeg svare dog hverken ja eller nej og han siger han skal bruge et hæfte med tekster I til en undervisning i weekenden, men han kom ikke fredag så det skulle laves i dag. Det var 15-20 hæfter der skulle laves, af mange forskellige tekster og en blanding af PDF og word.
Jeg smider ALT hvad jeg har i hænderne for at gå igang. Min mand har adgang til Adobe igennem sit arbejde, så jeg får spurgt ham om han kan gøre noget. Vi mailer frem og tilbage, og han sender mig så en samlet fil hvor han har sat det ind. Pyh, jeg slipper for at skulle sidde og tælle sider og opdele i sæt. Der gik så 2 timer i alt med både det, at printe, og putte i tilbudsmapper.
Kollega tager stakken med hjem og får det afleveret på kursussted.
Nu skriver han så underviseren har skrevet der kun var 1. side af hver PDF fil, så han måtte printe resten ud på stedet.

Min kollega slutter mailen til mig med "Det var jo tanken at det var hele filen der skulle printes og ikke bare første side af hver… jeg ved ikke helt hvordan det er gået galt.
En anden gang må du rigtig gerne dobbelt-tjekke at det stemmer. Den her føles lidt træls."

Jeg har bare lyst til at skrive "DU er lidt træls".^

Edit: Jeg kan faktisk mærke min tristhed er blevet lidt til vrede. Jeg har arbejdet her i 5 år, han i 1. Han er 5 år ældre end mig, men jeg er altså 34 år. Jeg finder det ret provokerende at få et "Næste gang" som om jeg startede i går.
Jeg har skrevet til min chef og videresendt hans mail. Jeg skrev jeg mest havde brug for luft, men at jeg faktisk ikke synes det var i orden han skrev sådan til mig. Hun er i forvejen obs på at han har en stor vekslen imellem ikke at stole på os andre, og omvendt dumpe arbejdsopgaver på vores andres borde. Jeg vil ikke have hun gør noget, men det skal bare føres til notat.

Hvis du ved en fejl ikke har fået løst opgaven og ikke opdaget det, fordi du glemte at kontrollere det, du gav videre - er det så ikke bare at beklage og lægge sig flat ned og berolige ham med, at det selvfølgelig ikke sker en anden gang?

Det burde ikke være nødvendigt at sige til en der har været her kortere tid end mig at det ikke sker igen en anden gang. For det kan jeg altså ikke love. Vi er kun mennesker. Og det er sådan set sådan vi altid har haft det på arbejdet. Vi laver alle fejl stortset dagligt, han lavede selv i dag en fejl. Jeg kan sagtens beklage det er slet ikke problemet, det gjorde jeg kort i dag til personalemøde uden jeg gad sidde der og snakke om hele issuer.. Det er tonen man skal skrive til andre der provokere mig. Jeg hader konflikter på arbejdet. Fik talt med en anden kollega om det i dag og hun har samme opfattelse af ham efterhånden. Hun har været her i snart 30 år og aldrig følt sig talt ned til sådan heller før nu her. Vi er en virksomhed med 5 medarbejdere, det er SÅ vigtigt vi har en god stemning.

Måske du skulle tage en snak med han i stedet for.
Det tyder på at det skrevne sprog bliver opfattet anderledes af jer her.
Jeg læser slet ikke hans besked på en nedladende måde med nogen form for tone.

Jeg synes også den er nederen - hans tone. Det er ikke nødvendigt at sige til andre, hvad de skal gøre en anden gang. Hvis han er træt af situationen, kunne han nøjes med at sige det, men der er tydeligvis tale om en fejl, så man spreder egentligt bare dårlig stemning ved at sige noget overhovedet. Jeg hader virkelig de der rettelser, hvor alle kan regne ud, at fejlen skyldes en tanketorsk, men det alligevel lige skal påtales. Jeg venter selv med at påpege andres fejl, til det er sket et par gange, så det er tydeligt at der er tale om en grundlæggende misforståelse og ikke en tanketorsk. Der er ingen grund til at gå at rette på andre, når de godt ved, de har dummet sig.

I den konkrete situation kunne jeg måske have svaret noget med: "ej, det var da irriterende. Det beklager jeg. Det gik nok lige hurtigt nok, fordi jeg kun havde er par timer til det. Kan du ikke en anden gang lige give mig et par dage at løbe på? Så har vi begge lidt mere tid til at tjekke materialet igennem"

[Fruity]

Åh jeg er så følsom og har altid haft let til tårre. Havde jeg set denne post udefra havde jeg helt klart sagt det ikke skal tages så tungt.
I torsdags kom en kollega (Konsulent) ind og spurgte om jeg (administrativ koordinator) havde tid. Jeg hader at jeg ikke får opgaven afvide først og SÅ kan jeg svare om jeg har tid. Jeg svare dog hverken ja eller nej og han siger han skal bruge et hæfte med tekster I til en undervisning i weekenden, men han kom ikke fredag så det skulle laves i dag. Det var 15-20 hæfter der skulle laves, af mange forskellige tekster og en blanding af PDF og word.
Jeg smider ALT hvad jeg har i hænderne for at gå igang. Min mand har adgang til Adobe igennem sit arbejde, så jeg får spurgt ham om han kan gøre noget. Vi mailer frem og tilbage, og han sender mig så en samlet fil hvor han har sat det ind. Pyh, jeg slipper for at skulle sidde og tælle sider og opdele i sæt. Der gik så 2 timer i alt med både det, at printe, og putte i tilbudsmapper.
Kollega tager stakken med hjem og får det afleveret på kursussted.
Nu skriver han så underviseren har skrevet der kun var 1. side af hver PDF fil, så han måtte printe resten ud på stedet.

Min kollega slutter mailen til mig med "Det var jo tanken at det var hele filen der skulle printes og ikke bare første side af hver… jeg ved ikke helt hvordan det er gået galt.
En anden gang må du rigtig gerne dobbelt-tjekke at det stemmer. Den her føles lidt træls."

Jeg har bare lyst til at skrive "DU er lidt træls".^

Edit: Jeg kan faktisk mærke min tristhed er blevet lidt til vrede. Jeg har arbejdet her i 5 år, han i 1. Han er 5 år ældre end mig, men jeg er altså 34 år. Jeg finder det ret provokerende at få et "Næste gang" som om jeg startede i går.
Jeg har skrevet til min chef og videresendt hans mail. Jeg skrev jeg mest havde brug for luft, men at jeg faktisk ikke synes det var i orden han skrev sådan til mig. Hun er i forvejen obs på at han har en stor vekslen imellem ikke at stole på os andre, og omvendt dumpe arbejdsopgaver på vores andres borde. Jeg vil ikke have hun gør noget, men det skal bare føres til notat.

Hvis du ved en fejl ikke har fået løst opgaven og ikke opdaget det, fordi du glemte at kontrollere det, du gav videre - er det så ikke bare at beklage og lægge sig flat ned og berolige ham med, at det selvfølgelig ikke sker en anden gang?

Det burde ikke være nødvendigt at sige til en der har været her kortere tid end mig at det ikke sker igen en anden gang. For det kan jeg altså ikke love. Vi er kun mennesker. Og det er sådan set sådan vi altid har haft det på arbejdet. Vi laver alle fejl stortset dagligt, han lavede selv i dag en fejl. Jeg kan sagtens beklage det er slet ikke problemet, det gjorde jeg kort i dag til personalemøde uden jeg gad sidde der og snakke om hele issuer.. Det er tonen man skal skrive til andre der provokere mig. Jeg hader konflikter på arbejdet. Fik talt med en anden kollega om det i dag og hun har samme opfattelse af ham efterhånden. Hun har været her i snart 30 år og aldrig følt sig talt ned til sådan heller før nu her. Vi er en virksomhed med 5 medarbejdere, det er SÅ vigtigt vi har en god stemning.

Måske du skulle tage en snak med han i stedet for.
Det tyder på at det skrevne sprog bliver opfattet anderledes af jer her.
Jeg læser slet ikke hans besked på en nedladende måde med nogen form for tone.

Jeg synes også den er nederen - hans tone. Det er ikke nødvendigt at sige til andre, hvad de skal gøre en anden gang. Hvis han er træt af situationen, kunne han nøjes med at sige det, men der er tydeligvis tale om en fejl, så man spreder egentligt bare dårlig stemning ved at sige noget overhovedet. Jeg hader virkelig de der rettelser, hvor alle kan regne ud, at fejlen skyldes en tanketorsk, men det alligevel lige skal påtales. Jeg venter selv med at påpege andres fejl, til det er sket et par gange, så det er tydeligt at der er tale om en grundlæggende misforståelse og ikke en tanketorsk. Der er ingen grund til at gå at rette på andre, når de godt ved, de har dummet sig.

I den konkrete situation kunne jeg måske have svaret noget med: "ej, det var da irriterende. Det beklager jeg. Det gik nok lige hurtigt nok, fordi jeg kun havde er par timer til det. Kan du ikke en anden gang lige give mig et par dage at løbe på? Så har vi begge lidt mere tid til at tjekke materialet igennem"

Et par gange? Jeg må ærligt indrømme, jeg er helt uforstående. Når man opdager en fejl, skal det frem i lyset og sikres, det ikke sker igen. Og da i aller højeste grad, når det handler om noget, man afleverer eksternt.

[Luffegås]

Jeg synes også den er nederen - hans tone. Det er ikke nødvendigt at sige til andre, hvad de skal gøre en anden gang. Hvis han er træt af situationen, kunne han nøjes med at sige det, men der er tydeligvis tale om en fejl, så man spreder egentligt bare dårlig stemning ved at sige noget overhovedet. Jeg hader virkelig de der rettelser, hvor alle kan regne ud, at fejlen skyldes en tanketorsk, men det alligevel lige skal påtales. Jeg venter selv med at påpege andres fejl, til det er sket et par gange, så det er tydeligt at der er tale om en grundlæggende misforståelse og ikke en tanketorsk. Der er ingen grund til at gå at rette på andre, når de godt ved, de har dummet sig.

I den konkrete situation kunne jeg måske have svaret noget med: "ej, det var da irriterende. Det beklager jeg. Det gik nok lige hurtigt nok, fordi jeg kun havde er par timer til det. Kan du ikke en anden gang lige give mig et par dage at løbe på? Så har vi begge lidt mere tid til at tjekke materialet igennem"

Egentligt hader jeg man ikke kan få luft herinde uden andre skal diskutere hvad DE ville føle og fortælle hvordan JEG skal føle... Men dit bud på et modsvar er helt fint. Det her er en rigtig "når det regner på præsten" situation for mig, for det var ham der blev bedt om at printe materiale ud til en start.
Og han er virkelig god til at blæse trykfejl op præcis som du skriver. Det er virkelig sådan noget med hvis en liste springer f.eks. 60 over så den går fra 59 til 61, så kan han stille sådan nogle store dybe forundringsspørgsmål, i stedet for bare at sige "hov, hvad skete der?" . I situationen med udprint vil jeg ønske han havde ventet til han så mig IRL og spurgt mig hvad der var gået galt. Jeg føler mig udskammet når nogen slutter en mail med "Du bør tjekke igennem næste gang... den er lidt træls den her......" . Det er helt fint de andre synes det er normalt at tale sådan til folk der har været i firmaet i flere år, der normalt passer deres job fuldstændig som de plejer (jeg er administrativ koordinator, og en form for blæksprutte med mange jern i ilden) det synes jeg bare er mærkeligt, men sådan er det.

[Smiling_Goat]

Åh jeg er så følsom og har altid haft let til tårre. Havde jeg set denne post udefra havde jeg helt klart sagt det ikke skal tages så tungt.
I torsdags kom en kollega (Konsulent) ind og spurgte om jeg (administrativ koordinator) havde tid. Jeg hader at jeg ikke får opgaven afvide først og SÅ kan jeg svare om jeg har tid. Jeg svare dog hverken ja eller nej og han siger han skal bruge et hæfte med tekster I til en undervisning i weekenden, men han kom ikke fredag så det skulle laves i dag. Det var 15-20 hæfter der skulle laves, af mange forskellige tekster og en blanding af PDF og word.
Jeg smider ALT hvad jeg har i hænderne for at gå igang. Min mand har adgang til Adobe igennem sit arbejde, så jeg får spurgt ham om han kan gøre noget. Vi mailer frem og tilbage, og han sender mig så en samlet fil hvor han har sat det ind. Pyh, jeg slipper for at skulle sidde og tælle sider og opdele i sæt. Der gik så 2 timer i alt med både det, at printe, og putte i tilbudsmapper.
Kollega tager stakken med hjem og får det afleveret på kursussted.
Nu skriver han så underviseren har skrevet der kun var 1. side af hver PDF fil, så han måtte printe resten ud på stedet.

Min kollega slutter mailen til mig med "Det var jo tanken at det var hele filen der skulle printes og ikke bare første side af hver… jeg ved ikke helt hvordan det er gået galt.
En anden gang må du rigtig gerne dobbelt-tjekke at det stemmer. Den her føles lidt træls."

Jeg har bare lyst til at skrive "DU er lidt træls".^

Edit: Jeg kan faktisk mærke min tristhed er blevet lidt til vrede. Jeg har arbejdet her i 5 år, han i 1. Han er 5 år ældre end mig, men jeg er altså 34 år. Jeg finder det ret provokerende at få et "Næste gang" som om jeg startede i går.
Jeg har skrevet til min chef og videresendt hans mail. Jeg skrev jeg mest havde brug for luft, men at jeg faktisk ikke synes det var i orden han skrev sådan til mig. Hun er i forvejen obs på at han har en stor vekslen imellem ikke at stole på os andre, og omvendt dumpe arbejdsopgaver på vores andres borde. Jeg vil ikke have hun gør noget, men det skal bare føres til notat.

Hvis du ved en fejl ikke har fået løst opgaven og ikke opdaget det, fordi du glemte at kontrollere det, du gav videre - er det så ikke bare at beklage og lægge sig flat ned og berolige ham med, at det selvfølgelig ikke sker en anden gang?

Det burde ikke være nødvendigt at sige til en der har været her kortere tid end mig at det ikke sker igen en anden gang. For det kan jeg altså ikke love. Vi er kun mennesker. Og det er sådan set sådan vi altid har haft det på arbejdet. Vi laver alle fejl stortset dagligt, han lavede selv i dag en fejl. Jeg kan sagtens beklage det er slet ikke problemet, det gjorde jeg kort i dag til personalemøde uden jeg gad sidde der og snakke om hele issuer.. Det er tonen man skal skrive til andre der provokere mig. Jeg hader konflikter på arbejdet. Fik talt med en anden kollega om det i dag og hun har samme opfattelse af ham efterhånden. Hun har været her i snart 30 år og aldrig følt sig talt ned til sådan heller før nu her. Vi er en virksomhed med 5 medarbejdere, det er SÅ vigtigt vi har en god stemning.

Måske du skulle tage en snak med han i stedet for.
Det tyder på at det skrevne sprog bliver opfattet anderledes af jer her.
Jeg læser slet ikke hans besked på en nedladende måde med nogen form for tone.

Jeg synes også den er nederen - hans tone. Det er ikke nødvendigt at sige til andre, hvad de skal gøre en anden gang. Hvis han er træt af situationen, kunne han nøjes med at sige det, men der er tydeligvis tale om en fejl, så man spreder egentligt bare dårlig stemning ved at sige noget overhovedet. Jeg hader virkelig de der rettelser, hvor alle kan regne ud, at fejlen skyldes en tanketorsk, men det alligevel lige skal påtales. Jeg venter selv med at påpege andres fejl, til det er sket et par gange, så det er tydeligt at der er tale om en grundlæggende misforståelse og ikke en tanketorsk. Der er ingen grund til at gå at rette på andre, når de godt ved, de har dummet sig.

I den konkrete situation kunne jeg måske have svaret noget med: "ej, det var da irriterende. Det beklager jeg. Det gik nok lige hurtigt nok, fordi jeg kun havde er par timer til det. Kan du ikke en anden gang lige give mig et par dage at løbe på? Så har vi begge lidt mere tid til at tjekke materialet igennem"

Et par gange? Jeg må ærligt indrømme, jeg er helt uforstående. Når man opdager en fejl, skal det frem i lyset og sikres, det ikke sker igen. Og da i aller højeste grad, når det handler om noget, man afleverer eksternt.

Ja, et par gange, hvis der tydeligvis er tale om ubetydelige tanketorsk. En seriøs fejl påtaler jeg selvfølgelig med det samme - tanketorsk eller ej.

At man lige får dobbelttjekket materiale (som andre i øvrigt også selv bør dobbelttjekke,) det mener jeg ikke er ret alvorligt, hvis det bare sker en gang eller to. Der skal altså være plads til at folk laver småfejl. Det tror jeg trivslen bliver højere af, og at det i øvrigt bliver nemmere at indrømme, når man laver en fejl.

[Fruity]

Åh jeg er så følsom og har altid haft let til tårre. Havde jeg set denne post udefra havde jeg helt klart sagt det ikke skal tages så tungt.
I torsdags kom en kollega (Konsulent) ind og spurgte om jeg (administrativ koordinator) havde tid. Jeg hader at jeg ikke får opgaven afvide først og SÅ kan jeg svare om jeg har tid. Jeg svare dog hverken ja eller nej og han siger han skal bruge et hæfte med tekster I til en undervisning i weekenden, men han kom ikke fredag så det skulle laves i dag. Det var 15-20 hæfter der skulle laves, af mange forskellige tekster og en blanding af PDF og word.
Jeg smider ALT hvad jeg har i hænderne for at gå igang. Min mand har adgang til Adobe igennem sit arbejde, så jeg får spurgt ham om han kan gøre noget. Vi mailer frem og tilbage, og han sender mig så en samlet fil hvor han har sat det ind. Pyh, jeg slipper for at skulle sidde og tælle sider og opdele i sæt. Der gik så 2 timer i alt med både det, at printe, og putte i tilbudsmapper.
Kollega tager stakken med hjem og får det afleveret på kursussted.
Nu skriver han så underviseren har skrevet der kun var 1. side af hver PDF fil, så han måtte printe resten ud på stedet.

Min kollega slutter mailen til mig med "Det var jo tanken at det var hele filen der skulle printes og ikke bare første side af hver… jeg ved ikke helt hvordan det er gået galt.
En anden gang må du rigtig gerne dobbelt-tjekke at det stemmer. Den her føles lidt træls."

Jeg har bare lyst til at skrive "DU er lidt træls".^

Edit: Jeg kan faktisk mærke min tristhed er blevet lidt til vrede. Jeg har arbejdet her i 5 år, han i 1. Han er 5 år ældre end mig, men jeg er altså 34 år. Jeg finder det ret provokerende at få et "Næste gang" som om jeg startede i går.
Jeg har skrevet til min chef og videresendt hans mail. Jeg skrev jeg mest havde brug for luft, men at jeg faktisk ikke synes det var i orden han skrev sådan til mig. Hun er i forvejen obs på at han har en stor vekslen imellem ikke at stole på os andre, og omvendt dumpe arbejdsopgaver på vores andres borde. Jeg vil ikke have hun gør noget, men det skal bare føres til notat.

Hvis du ved en fejl ikke har fået løst opgaven og ikke opdaget det, fordi du glemte at kontrollere det, du gav videre - er det så ikke bare at beklage og lægge sig flat ned og berolige ham med, at det selvfølgelig ikke sker en anden gang?

Det burde ikke være nødvendigt at sige til en der har været her kortere tid end mig at det ikke sker igen en anden gang. For det kan jeg altså ikke love. Vi er kun mennesker. Og det er sådan set sådan vi altid har haft det på arbejdet. Vi laver alle fejl stortset dagligt, han lavede selv i dag en fejl. Jeg kan sagtens beklage det er slet ikke problemet, det gjorde jeg kort i dag til personalemøde uden jeg gad sidde der og snakke om hele issuer.. Det er tonen man skal skrive til andre der provokere mig. Jeg hader konflikter på arbejdet. Fik talt med en anden kollega om det i dag og hun har samme opfattelse af ham efterhånden. Hun har været her i snart 30 år og aldrig følt sig talt ned til sådan heller før nu her. Vi er en virksomhed med 5 medarbejdere, det er SÅ vigtigt vi har en god stemning.

Måske du skulle tage en snak med han i stedet for.
Det tyder på at det skrevne sprog bliver opfattet anderledes af jer her.
Jeg læser slet ikke hans besked på en nedladende måde med nogen form for tone.

Jeg synes også den er nederen - hans tone. Det er ikke nødvendigt at sige til andre, hvad de skal gøre en anden gang. Hvis han er træt af situationen, kunne han nøjes med at sige det, men der er tydeligvis tale om en fejl, så man spreder egentligt bare dårlig stemning ved at sige noget overhovedet. Jeg hader virkelig de der rettelser, hvor alle kan regne ud, at fejlen skyldes en tanketorsk, men det alligevel lige skal påtales. Jeg venter selv med at påpege andres fejl, til det er sket et par gange, så det er tydeligt at der er tale om en grundlæggende misforståelse og ikke en tanketorsk. Der er ingen grund til at gå at rette på andre, når de godt ved, de har dummet sig.

I den konkrete situation kunne jeg måske have svaret noget med: "ej, det var da irriterende. Det beklager jeg. Det gik nok lige hurtigt nok, fordi jeg kun havde er par timer til det. Kan du ikke en anden gang lige give mig et par dage at løbe på? Så har vi begge lidt mere tid til at tjekke materialet igennem"

Et par gange? Jeg må ærligt indrømme, jeg er helt uforstående. Når man opdager en fejl, skal det frem i lyset og sikres, det ikke sker igen. Og da i aller højeste grad, når det handler om noget, man afleverer eksternt.

Ja, et par gange, hvis der tydeligvis er tale om ubetydelige tanketorsk. En seriøs fejl påtaler jeg selvfølgelig med det samme - tanketorsk eller ej.

At man lige får dobbelttjekket materiale (som andre i øvrigt også selv bør dobbelttjekke,) det mener jeg ikke er ret alvorligt, hvis det bare sker en gang eller to. Der skal altså være plads til at folk laver småfejl. Det tror jeg trivslen bliver højere af, og at det i øvrigt bliver nemmere at indrømme, når man laver en fejl.

Det er jo svært at sige. Hos mig ville det være graverende og uacceptabelt. Jeg har forståelse for, andre kan levere produkter til kunder, der ikke tager det så tungt med fejl i materialet.

Den mulighed havde jeg egentlig slet ikke tænkt på, fordi det er så fremmed for mig.

[Little_Woman]

Jeg har søgt jobs der ligger tæt på, max 15 i bil, som jeg godt kunne bestride (hvis jeg altså fik dem), men som ligger lidt fra mine egentlige kompetencer og interesser. Men som er deltid og ville passe fint i mit familieliv.

Nu har jeg set en stilling 45 min væk i bil, som jeg kan mærke taler meget ind i det jeg kan og synes er sjovt rent fagligt. Også deltid. Det vil dog betyde at min søn skal afleveres tidligt i børnehaven, og spise morgenmad der, nok alle hverdage. Til gengæld kan han blive hentet tidligt.

Der er mange overvejelser ved jobsøgning; det er godt nok et puslespil at finde ud af hvad man skal prioritere. Jeg har hele tiden tænkt at vores hverdag skal være så god/nem som mulig som familie, og så måtte jeg tage (næsten) hvilket som helst job der var muligt. Men jeg kan allligevel mærke at cirkushesten lugter savsmuld, når der kommer noget fag-relevant..

[Oak123]

Jeg har søgt jobs der ligger tæt på, max 15 i bil, som jeg godt kunne bestride (hvis jeg altså fik dem), men som ligger lidt fra mine egentlige kompetencer og interesser. Men som er deltid og ville passe fint i mit familieliv.

Nu har jeg set en stilling 45 min væk i bil, som jeg kan mærke taler meget ind i det jeg kan og synes er sjovt rent fagligt. Også deltid. Det vil dog betyde at min søn skal afleveres tidligt i børnehaven, og spise morgenmad der, nok alle hverdage. Til gengæld kan han blive hentet tidligt.

Der er mange overvejelser ved jobsøgning; det er godt nok et puslespil at finde ud af hvad man skal prioritere. Jeg har hele tiden tænkt at vores hverdag skal være så god/nem som mulig som familie, og så måtte jeg tage (næsten) hvilket som helst job der var muligt. Men jeg kan allligevel mærke at cirkushesten lugter savsmuld, når der kommer noget fag-relevant..

Nu ved jeg ikke hvilken type job der er tale om denne gang, men hvis det også er kontor baseret, kan det så være der er mulighed for en eller to hjemmearbejdsdag?

[Smiling_Goat]

Det er jo svært at sige. Hos mig ville det være graverende og uacceptabelt. Jeg har forståelse for, andre kan levere produkter til kunder, der ikke tager det så tungt med fejl i materialet.

Den mulighed havde jeg egentlig slet ikke tænkt på, fordi det er så fremmed for mig.

Blev der leveret et produkt med fejl? Nej, det gjorde der ikke.

Man kan godt være rummelig over for sine kollegers fejl uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen. Mindblowing.

Og så er jeg færdig med den her diskussion.

[FrøkenM]

Hvor længe er der gået fra I har accepteret løntilbud og indsendt diverse erklæringer til I har modtaget jeres ansættelsesbrev?

Accepterede løntilbud fredag hvor hun lovede de ville lave ansættelsesbrev så snart dokumentation mv. forelå. Jeg indsendte dokumenter mandag morgen og er ved at være en smule utålmodig

Skal starte 1/2 så jeg vil meget gerne snart have alting på plads. Ville det være fair med en venlig mail til HR mandag hvis der ikke er sket noget?

[Little_Woman]

Jeg har søgt jobs der ligger tæt på, max 15 i bil, som jeg godt kunne bestride (hvis jeg altså fik dem), men som ligger lidt fra mine egentlige kompetencer og interesser. Men som er deltid og ville passe fint i mit familieliv.

Nu har jeg set en stilling 45 min væk i bil, som jeg kan mærke taler meget ind i det jeg kan og synes er sjovt rent fagligt. Også deltid. Det vil dog betyde at min søn skal afleveres tidligt i børnehaven, og spise morgenmad der, nok alle hverdage. Til gengæld kan han blive hentet tidligt.

Der er mange overvejelser ved jobsøgning; det er godt nok et puslespil at finde ud af hvad man skal prioritere. Jeg har hele tiden tænkt at vores hverdag skal være så god/nem som mulig som familie, og så måtte jeg tage (næsten) hvilket som helst job der var muligt. Men jeg kan allligevel mærke at cirkushesten lugter savsmuld, når der kommer noget fag-relevant..

Nu ved jeg ikke hvilken type job der er tale om denne gang, men hvis det også er kontor baseret, kan det så være der er mulighed for en eller to hjemmearbejdsdag?

Nej, det er ikke muligt; det er som støtte for en elev på en skole, så jeg er bundet til at møde op.

Jeg kan ikk helt finde ud af, om jeg synes det er langt at køre 1,5 time om dagen for fx at arbejde 4 timer.

[Oak123]

Jeg har søgt jobs der ligger tæt på, max 15 i bil, som jeg godt kunne bestride (hvis jeg altså fik dem), men som ligger lidt fra mine egentlige kompetencer og interesser. Men som er deltid og ville passe fint i mit familieliv.

Nu har jeg set en stilling 45 min væk i bil, som jeg kan mærke taler meget ind i det jeg kan og synes er sjovt rent fagligt. Også deltid. Det vil dog betyde at min søn skal afleveres tidligt i børnehaven, og spise morgenmad der, nok alle hverdage. Til gengæld kan han blive hentet tidligt.

Der er mange overvejelser ved jobsøgning; det er godt nok et puslespil at finde ud af hvad man skal prioritere. Jeg har hele tiden tænkt at vores hverdag skal være så god/nem som mulig som familie, og så måtte jeg tage (næsten) hvilket som helst job der var muligt. Men jeg kan allligevel mærke at cirkushesten lugter savsmuld, når der kommer noget fag-relevant..

Nu ved jeg ikke hvilken type job der er tale om denne gang, men hvis det også er kontor baseret, kan det så være der er mulighed for en eller to hjemmearbejdsdag?

Nej, det er ikke muligt; det er som støtte for en elev på en skole, så jeg er bundet til at møde op.

Jeg kan ikk helt finde ud af, om jeg synes det er langt at køre 1,5 time om dagen for fx at arbejde 4 timer.

Udover tiden det tager, så er det også værd at over om udgiften til transporten kan betale sig. Fordi det jo vil være relativt dyr transport når arbejdsdagen ikke er længere.
Det afhænger selvfølgelig også af lønnen mm.

[Tilly]

Hvor længe er der gået fra I har accepteret løntilbud og indsendt diverse erklæringer til I har modtaget jeres ansættelsesbrev?

Accepterede løntilbud fredag hvor hun lovede de ville lave ansættelsesbrev så snart dokumentation mv. forelå. Jeg indsendte dokumenter mandag morgen og er ved at være en smule utålmodig

Skal starte 1/2 så jeg vil meget gerne snart have alting på plads. Ville det være fair med en venlig mail til HR mandag hvis der ikke er sket noget?

Hvor længe er der gået fra I har accepteret løntilbud og indsendt diverse erklæringer til I har modtaget jeres ansættelsesbrev?

Accepterede løntilbud fredag hvor hun lovede de ville lave ansættelsesbrev så snart dokumentation mv. forelå. Jeg indsendte dokumenter mandag morgen og er ved at være en smule utålmodig

Skal starte 1/2 så jeg vil meget gerne snart have alting på plads. Ville det være fair med en venlig mail til HR mandag hvis der ikke er sket noget?

Er det offentligt eller privat?

I det offentlige har jeg som regel først fået det efter jeg er begyndt.

Og tillykke med jobbet!

[FrøkenM]

Hvor længe er der gået fra I har accepteret løntilbud og indsendt diverse erklæringer til I har modtaget jeres ansættelsesbrev?

Accepterede løntilbud fredag hvor hun lovede de ville lave ansættelsesbrev så snart dokumentation mv. forelå. Jeg indsendte dokumenter mandag morgen og er ved at være en smule utålmodig

Skal starte 1/2 så jeg vil meget gerne snart have alting på plads. Ville det være fair med en venlig mail til HR mandag hvis der ikke er sket noget?

Hvor længe er der gået fra I har accepteret løntilbud og indsendt diverse erklæringer til I har modtaget jeres ansættelsesbrev?

Accepterede løntilbud fredag hvor hun lovede de ville lave ansættelsesbrev så snart dokumentation mv. forelå. Jeg indsendte dokumenter mandag morgen og er ved at være en smule utålmodig

Skal starte 1/2 så jeg vil meget gerne snart have alting på plads. Ville det være fair med en venlig mail til HR mandag hvis der ikke er sket noget?

Er det offentligt eller privat?

I det offentlige har jeg som regel først fået det efter jeg er begyndt.

Og tillykke med jobbet!

Tak

Det er offentligt (staten endnu engang)

Lige da jeg havde postet indlægget kom kontrakten til underskrift. Så i morgen underskriver jeg kontrakt og så er det endelig en done deal. Nu skal jeg så bare lige finde ud af hvordan de forholder sig til ferie optjent tidligere som jeg skal afholde i ansættelsen men som de ikke skal betale for.

[Tilly]

Tak

Det er offentligt (staten endnu engang)

Lige da jeg havde postet indlægget kom kontrakten til underskrift. Så i morgen underskriver jeg kontrakt og så er det endelig en done deal. Nu skal jeg så bare lige finde ud af hvordan de forholder sig til ferie optjent tidligere som jeg skal afholde i ansættelsen men som de ikke skal betale for.

Dejligt der er styr på det

Jeg skulle udfylde en tro og loveerklæring ift. ferie da jeg blev ansat i staten. Jeg fik den bare udleveret i forbindelse med min opstart.

[Pølsemix]

Det er jo svært at sige. Hos mig ville det være graverende og uacceptabelt. Jeg har forståelse for, andre kan levere produkter til kunder, der ikke tager det så tungt med fejl i materialet.

Den mulighed havde jeg egentlig slet ikke tænkt på, fordi det er så fremmed for mig.

For alle vi andre dødelige vil jo helst bare springe over hvor gærdet er lavest
I min verden har opgavestilleren også en stor andel i at resultatet blev som det blev, det ville have været helt ok at sige nej til sådan en forespørgsel. Hvis det haster så meget så giver alle et nap med.