Wunder8 skrev:...Jeg er meget enig i dette. Det giver da langt bedre mening at aflønne folk efter resultater og evne end anciennitet alene. Det er klart, at erfaring ofte vil være en god ting, men hold nu k***, hvor har jeg også arbejdet sammen med mange typer, der var gamle i gårde og indkasserede en høj løn pga. en høj titel, mens de ikke ydede mere end lige præcis det nødvendige - og det var i det private.
Det provokerer mig faktisk, når man mener, at nyuddannede eller relativt unge kandidater ikke må spille højt ud, fordi det ikke er fair overfor mere erfarne medarbejdere. Det er jo ikke de nye kandidaters skyld, at ældre medarbejdere ikke forhandlede sig til en højere løn, da de var på deres alder, eller af andre årsager ikke er er højere aflønnet. Har selv oplevet det på en arbejdsplads, og det var en mega ubehagelig situation nærmest at blive udskammet for at kræve mere i løn.
Til spørgsmålet: jeg ville komme med et udspil, der kunne forhandles 5-10% ned, og hvor jeg stadig ville være tilfreds.
Selvfølgelig må folk bede om det de mener er værd - også uden at blive udskammet af resten af arbejdspladsen. Løn er en ledelsesting. Hvis der opstår utilfredshed med lønnen, er det ene og alene chefens ansvar, aldrig den menige medarbejder - og det er uanset hvad vedkommende ellers har forlangt i løn.
Omvendt mener jeg også at ledelsen har et ansvar for at folks løn er fair (både sammenlignet med kollegaerne og markedet generelt) og ikke afhænger af den enkeltes forhandlingsevner eller hvorvidt de startede på et godt tidspunkt eller ej (tænker der feks var mere at hente for nyuddannede der startede første job i 2005 end dem der startede i 2009...).
Jeg har selv prøvet at starte i et lille, bitte team, samtidig med en mand der havde 10 års brancherelevanterfaring mod mine 2 års generalisterfaring. Jeg er slet ikke i tvivl om at han har fået en væsentlig højere løn end mig. Det håber jeg da! Hvis en med 10 års erfaring ikke er dygtigere end en med 2 (indenfor vores forholdsvis specialiserede område, hvor erfaring typisk gør en ret stor forskel), så burde vedkommende simpelthen ikke ansættes. Ikke desto mindre havde jeg de første 3 år reelt 1½ jobs: mit eget og så alt det han ikke kunne finde ud af. Jeg vidste det, han vidste det, kollegaerne vidste det og chefen vidste det. Det ville ikke have generet mig, hvis han havde været en ung studentermedhjælper. Men det at jeg var overbevist om (reelt kendte jeg ikke hans løn) at han hev en noget større hyre hjem end mig, gjorde det enormt frustrerende. Lønforhøjelser var nemlig ikke noget der hang på træerne, når først man var blevet ansat.
Jeg mener ikke der var/er noget alternativ til at give den der kommer med 10 års erfaring, mere end den relativt nyuddannede. Hvis man mistænker at vedkommende ikke er den ekstra hyre værd, bør man i stedet finde en der er. Men jeg synes det er ærgerligt at en del virksomheder er så fastlåste mht lønnen, når det kommer til eksisterende (og ofte trofaste) medarbejdere, at det er svært at stige indenfor samme stilling - f.eks. hvis man opdager at startlønnen ikke matcher den indsats der bliver lagt. Mit indtryk er at medmindre man skifter stilling, så har chefen ofte kun de årlige 2% lønstigninger - der skal smøres ud på hele afdelingen - at gøre godt med.