Indlægaf Chatsy » 18. aug 2019, 08:48
Min nuværende chef er i høj grad en integrator. Det er simpelthen alfa-omega for ham, at alle er med og alles ønsker imødekommes.
Det har sine fordele og ulemper, hvilket kommer meget til udtryk pt. da vi efter en tvungen sammenlægning med en anden enhed har fået påduttet en personalegruppe, der besidder helt andre værdier og mål end hvad vi havde. Han gør hvad han kan for at forene os, men hans fremgangsmåde med at gøre alle glade har vist sig at være en kæmpe svaghed, når man skal blande en personalegruppe der er arbejdsomme og omstillingsparate med en personalegruppe, der forlader sig meget på hvad man "plejer at gøre", ikke er vant til det store arbejdspres og påberåber sig særlige behov.
Inden sammenlægningen var jeg virkelig glad for hans ledelsesstil, for man kunne altid komme til ham med sine idéer og ønsker og han var altid klar til at lade os prøve kræfter af i et nyt projekt mv. Men efter sammenlægningen er vi flere der er frustrerede over, at han ikke formår at slå igennem, vise at det er ham, der bestemmer og at nej, alle kan ikke få det som de ønsker, når det betyder at nogen kan fede den af medens vi er andre, der løber os halvt ihjel for at bibeholde driften.
Jeg har tidligere arbejdet for en, der var en modbydelig blanding af entreprenør og administrator. Udgangspunktet var, at tingene kun skal gøres, hvis hun kom på det og alle skulle savle af begejstring over hendes idéer og tiltag. Var man den mindste smule skeptisk eller havde indvendinger, kørte hun løs på én indtil man enten rettede ind eller bukkede under og sygemeldte sig og/eller sagde op. Hun tålte aldeles ikke kritik og så aldrig indad. Jeg glemmer aldrig engang hun ville trumfe igennem, at man skulle arbejde alene i en filial, ifølge loven måtte hun nemlig godt kræve det, men samtidig havde til mål at man skulle tage sig god tid til hver kunde og give dem en god service. Jeg indvendte med, at det hænger dårligt sammen, når det er et filial med ca. 130-150 kunder om dagen og konkurrenter ikke så langt derfra. Ventetiden vil simpelthen jage kunderne væk, når man kun er én til at ekspedere.
Chefen mente jeg var negativ og samarbejdsvanskelig. En omstændighed gjorde, at jeg var nødt til at arbejde alene en formiddag i den pågældende filial og jeg tænkte, nuvel, lad det komme an på en prøve. Som forventet udvandrede en del kunder, medens andre undrede sig over den 'mærkelige ordning'. En forsigtig ældre dame skammede sig over, at jeg ville hjælpe hende med at lære brugen af hendes nye inhalationsmedicin, fordi det forlængede bare ventetiden for de andre og ville næsten droppe sin medicin for at komme væk fra situationen.
Det forelagde jeg så for chefen, hun mente det bare var noget jeg fandt på for at få ret. Men efter andre arbejdede alene der, kom hun pludselig i tanker om, at vi altid skal være to på arbejde der og hun fremlagde det på en sådan måde, at det var som om det altid har været hendes hensigt. Hun er en forfærdelig kost og vi var også en større flok, der forlod stedet indenfor et år efter hun tog over.
0