Indlægaf Chatsy » 2. mar 2019, 16:36
Hele denne diskussion får mig til at tænke på en kollega, jeg havde for år tilbage. Hun var stort set inkarnationen er super-nederen-forælder-kollega.
Hun skulle altid - som i ALTID - have ferie i uge 7, 28-29-30 / 29-30-31 og 42 og hun anså det som den største selvfølge. For hun har små børn, et stort hus og meget at se til. Hun havde også tendens til at booke ferie før ferieønskerne var formelt godkendte - engang gik jeg hende på klingen og spurgte om det nu var klogt at booke ferie, når hun ikke kunne være sikker på at få ferie i de uger hun ønskede, hvortil hun tørt svarede at det ville firmaet blive nødt til, for nu var ferien booket så hun tog altså afsted uanset om det var der hun fik ferie eller ej.
Hun synes jeg var dum, da jeg grinende kommenterede, at så måtte hun da se, om hun havde et arbejde at komme hjem til. Ledelsen var dog åbenbart føjelig nok til altid at give efter for hendes ønsker. Så lidt dum var jeg jo. Ledelsen var dog mere dum efter min mening, kollegaen havde jo godt luret den.
Jeg forhandlede til gengæld med ledelsen, at hvis jeg altid sørgede for at holde mine sommerferieønsker udenfor de populære uger (altså juni og/eller slut august/start september) og tog de ekstra timer, der skulle til for at holde det hele kørende (typisk 60+ timer, trods jeg i forvejen er fuldtidsmedarbejder) så de andre kunne holde sommerferie, så ville jeg gerne have ret til at holde ferie mellem jul og nytår. En periode, hvor man ellers normalt ikke må afholde ferie, men dengang boede jeg langt væk fra familien og skulle derfor vælge enten at holde enten jul eller nytår hos dem og ellers være alene. Ved at kunne holde ferie i den periode, kunne jeg altså tilbringe min tid med familien på mere hensigtsmæssig vis.
Jeg skal ellers love for det faldt hende kollegaen for brystet at jeg fik forhandlet mig til det, for jeg havde jo ingen børn, så det var aldeles ikke fair at jeg måtte holde ferie der. Hun kunne faktisk også tænke sig at holde fri de dage for at være sammen med sin familie.
Hun blev tosset, da jeg sagde at så måtte hun da tale sin sag med ledelsen, for det var jo det jeg gjorde. Jeg ved ikke om hun gjorde det, men hun brokkede sig meget og længe over den ordning jeg fik forhandlet hjem. Hun var nok mest gal over, at lige dén chance havde hun ikke luret at benytte sig af.
Sjovt nok fik hendes brok og kedelige holdning til børn-vs-ingen børn ikke andet ud af det end at jeg "desværre" aldrig kunne bytte fridage med hende eller tage nogle af hendes vagter når hun havde brug for det.
Hende savner jeg godt nok ikke. Det er kollegaer som hende, der giver turnusordninger sin berettigelse.
Med det sagt, i år har jeg fx ønsket ferie i uge 28. Ikke fordi jeg skal noget, det er dels fordi jeg godt kunne tænke mig at holde en uges ferie i juli-måned, det har jeg nemlig ikke haft siden 2010, men også for at slippe for at skulle tage hele læsset over sommeren som jeg ellers plejer. Sommerferieperioden er normalt lig med minimal bemanding og maksimal tempo og jeg kunne godt tænke mig bare én uge mindre på den måde, bare lige i år. Det tror jeg ikke mine kollegaer har noget imod, selvom én godt nok spurgte ind til hvad jeg dog skulle siden jeg ønskede ferie i den uge, men jeg synes det er lidt skørt at jeg faktisk føler mig lidt 'forkert' af at ønske ferie i den uge. Men ligesom mine andre kollegaer, så er der nogle uger man gerne vil have ferie i og i år falder ønsket altså dér. Længere er den reelt ikke.
Så til TS: Fasthold at der skal trækkes lod. At du har kollegaer, der bestiller ferie før de reelt ved om de har de givne uger til det, er fuldstændig deres eget problem baseret på en sats, eller formodet selvfølge som hænger på dem selv. Selvfølgelig har du lige så meget ret til at afholde ferie og bør ikke nedprioriteres bare fordi andre prøver at skubbe sig foran i køen ved at bestille ferie før tid. At de har børn kan jeg ikke se relevansen i, for havde du ikke været der skulle de alligevel forsøge at fordele det ligeligt eller lade en trække det korte strå - hvis det er korrekt forstået, at du er den eneste uden børn?
8