Hvor mange "skal" ansøgninger har du sendt?

[Wizzze]

Nu kommer der en fordom, men jeg tror ikke rigtig at jobcentre er gearet til højtuddannede eller folk med længere karriereforløb. Jeg tror mest det handler om af flytte folk fra en statistik "Dem på overførelse" til "Dem i job" og der er et job lige så godt som et andet, så der er IT generelt bare alt der på en eller anden måde har med computer at gøre
Gad vide hvad man selv ville blive sat til, hvis man blev arbejdsløs et 10.klasses suppleringskursus ?

Nu nåede jeg godt nok kun de første to møder, men der havde de ikke travlt med at blande sig i, hvad jeg skulle søge. Der blev bare sagt, vi kan se, du er godt i gang med at søge, søger bredt nok til en start og skriver gode ansøgninger. Værs'go' næste. Det var der ikke meget pisk over.

Det er vel også noget med at vælge deres kampe, og bruge deres ressourcer bedst, Brian der er semi ordblind, aldrig har haft et job og aldrig skrevet en ansøgning, skal nok have mere hjælp og støtte, end en person som er midlertidigt mellem job, og selvhjulpen når det gælder jobsøgning og ansøgningsskrivning.

[DetSorteCirkus]

Da jeg var uden job sendte jeg ind imellem de her pligtansøgninger på opslag som jeg slet ikke var interesseret i eller kvalificeret til. Men det er jo sådan systemet er skruet sammen.
Nu sidder jeg ind imellem på den anden side af bordet, og jeg har set en del af den type ansøgninger. Kan dog ikke undgå at blive lidt provokeret når det helt åbenlyst er en pligtansøgning. Jeg ved godt det ikke er ansøgeren der har bestemt systemet, men det er trods alt andre menneskers arbejdstid man spilder.
Den værste jeg har fået var nok "Hej jeg hedder Michael og jeg er en flink fyr "

Problemet er også, at hvis Michael nu faktisk blev tjekket, ville den type ansøgninger næppe blive godtaget.

[Delfin]

Nu kommer der en fordom, men jeg tror ikke rigtig at jobcentre er gearet til højtuddannede eller folk med længere karriereforløb. Jeg tror mest det handler om af flytte folk fra en statistik "Dem på overførelse" til "Dem i job" og der er et job lige så godt som et andet, så der er IT generelt bare alt der på en eller anden måde har med computer at gøre
Gad vide hvad man selv ville blive sat til, hvis man blev arbejdsløs et 10.klasses suppleringskursus ?

Nu nåede jeg godt nok kun de første to møder, men der havde de ikke travlt med at blande sig i, hvad jeg skulle søge. Der blev bare sagt, vi kan se, du er godt i gang med at søge, søger bredt nok til en start og skriver gode ansøgninger. Værs'go' næste. Det var der ikke meget pisk over.

Dem jeg var i kløene på, mens jeg var sygemeldt, var langt værre og totalt urealistiske i forhold til, hvad jeg kunne søge.

[Jungletiger]

Da jeg var uden job sendte jeg ind imellem de her pligtansøgninger på opslag som jeg slet ikke var interesseret i eller kvalificeret til. Men det er jo sådan systemet er skruet sammen.
Nu sidder jeg ind imellem på den anden side af bordet, og jeg har set en del af den type ansøgninger. Kan dog ikke undgå at blive lidt provokeret når det helt åbenlyst er en pligtansøgning. Jeg ved godt det ikke er ansøgeren der har bestemt systemet, men det er trods alt andre menneskers arbejdstid man spilder.
Den værste jeg har fået var nok "Hej jeg hedder Michael og jeg er en flink fyr "

Min a-kasse rådede til at skrive direkte, at det var en pligtansøgning, som noget af det første - for at undgå at spilde virksomhedernes tid mere en højst nødvendigt.

Og kan godt forstå, du bliver provokeret af det. Jeg bliver selv provokeret af at skulle gøre det.

[Sophies-mor]

Det er egentlig ret flabet at påstå noget man ikke har belæg for på den måde der. Oh well. Tillykke med dit job og nyd det!

Jeg påstår vel ikke mere end du gør den anden vej uden belæg. Mit belæg er mine egne og omgangskredsrns oplevelser. Kan ikke se du har mere belæg end det selv?

Jeg har intet påstået om, hvor nemt eller svært det er at få et job. Og jeg har heller ikke sagt noget specifikt om din branche for den kender jeg af gode grunde intet til. Så der er ingen grund til at blive fornærmet.

Der er heller ingen grund til at individualisere og sige at det handler om at man er kritisk, når man ikke lykkes med at finde et job. Specielt når det nu er helt evident at der slås langt flere jobs op i de større byer end i provinsen. Belæg: https://www.dr.dk/nyheder/penge/oekonom ... byfaenomen

Jeg skriver da heller ikke det har noget at gøre med, hvor kritisk man er om man får job, men hvor mange job man søger. Det har jeg sådan set fin belæg for. For det kunne jeg da se på mine medstuderende, at der var stor forskel på selvom vi havde samme uddannelsesbaggrund og søgt i samme område.

Det handler ikke en skid om hvor mange man søger.
Jeg har gjort alt rigtig i 1.5 år og stadig intet job.
Stor konkurrence i mit felt.
Så nu er jeg ved at uddanne /opdatere mig indenfor noget nyt, som jeg håber hjælper i den konkurrence.

Det har jeg heller ikke sagt.
Det eneste jeg sætter spørgsmålstegn ved er om flertallet ikke kan finde to relevante jobs om ugen at søge.

Jeg har aldrig udtalt mig om det får folk i jobs eller ej.

Hvordan definerer du "relevante" ?

Mit jobcenter definerer fx relevant meget anderledes end min a-kasse.
Dvs. indtil sidste uge, da jeg nu har været ledig så tilpas længe, at der skal ske noget andet.
Men jobcenter siger "rengøring" - det ser jeg ikke som "relevant" - ikke mindst taget i betragtning, at jeg får skader og ikke kan gøre rent så hurtigt (og ringe i øvrigt) som et rengøringsfirma vil have, pga. min discus.
Jeg kan godt søge det. Men det er bare ikke på min relevant-liste.

Det interessante er netop definitionen af relevant. Har heldigvis ikke været ledig ret lang tid - og har endnu ikke haft møde med jobcenteret. Og det møde, jeg når at få, bliver spild af tid, da det ser ud til, jeg har job fra 1. maj.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad de vil se som relevante for mig. Har siddet med salg/rådgivning de sidste 18-19 år, hvoraf snart 10 år inden for it-branchen - og så er det tanken falder på, om de ville foreslå call-center jobs o.l. For mig at se, vil det på ingen måde være relevant for mig, da det typisk vil være rent ny-salg (og dermed kanvas opkald), hvilket jeg ikke længere er min stærke side (det var det måske, da jeg var 25....).

Og jeg fornemmer også, at a-kassens definition er noget anderledes end jobcentrenes. A-kasserne ser gerne at deres medlemmer finder et job, der er relevant for deres uddannelse, erfaring etc., hvor mit indtryk er at jobcentrene putter alle ned i samme kasse og ikke kigger på, hvad der er relevant for en person med den og den erfaring.

Nu kommer der en fordom, men jeg tror ikke rigtig at jobcentre er gearet til højtuddannede eller folk med længere karriereforløb. Jeg tror mest det handler om af flytte folk fra en statistik "Dem på overførelse" til "Dem i job" og der er et job lige så godt som et andet, så der er IT generelt bare alt der på en eller anden måde har med computer at gøre
Gad vide hvad man selv ville blive sat til, hvis man blev arbejdsløs et 10.klasses suppleringskursus ?

Jeg tror, du har helt ret i, at de ikke er gearede til højtuddannede eller folk med længere karriereforløb. Der kommer kasse-tænkningen ind i billedet - "nå, du er arbejdsløs, jamen så skal vi da bare have dig ud i arbejde igen - pyt med hvad du nu laver, du skal bare væk fra vores statistik".

Da jeg var til info-møde i min a-kasse, var de heller ikke videre imponerede af den måde jobcentrene fungerer på. De sagde direkte, at I finder ingen relevante jobs på jobnet og jobcenteret vil højst sandsynligt heller ikke kunne hjælpe jer. Og omkring jobnet kan jeg kun give dem ret - har ikke set så meget som et relevant job. Inden for IT er det udviklerstillinger, og inden for salg er det salgsassistenter til Magasin o.l.

Enig.
Og der ER faktisk noget om snakken.
Jobnet er langt fra mit favoritsted for at søge stillinger, og hvad angår salg, som jeg er uddannet indenfor, så er B2B stillinger bare mere fremherskende på jobindex og hvis man ikke skriver salg, men intern salgskonsulent, sælger, salgsmedarbejder, kontormedarbejder og mange andre mere eller mindre relevante betegnelser.

Faktisk så "forveksler" mange virksomheder kontor med salg (og skriver kontormedarbejder når de søger en sælger), fordi interne salgsmedarbejdere sidder på kontor, selv om det fra et uddannelsesmæssigt synspunkt er:
Kontor = administration/ Hr, bogholderi
Salg = B2B, handelsassistenter/ kontorsiddende sælgere internt eller evt. kørende sælgere og
Detail = salgsassistenter i butikker.

[Jungletiger]

Det er egentlig ret flabet at påstå noget man ikke har belæg for på den måde der. Oh well. Tillykke med dit job og nyd det!

Jeg påstår vel ikke mere end du gør den anden vej uden belæg. Mit belæg er mine egne og omgangskredsrns oplevelser. Kan ikke se du har mere belæg end det selv?

Jeg har intet påstået om, hvor nemt eller svært det er at få et job. Og jeg har heller ikke sagt noget specifikt om din branche for den kender jeg af gode grunde intet til. Så der er ingen grund til at blive fornærmet.

Der er heller ingen grund til at individualisere og sige at det handler om at man er kritisk, når man ikke lykkes med at finde et job. Specielt når det nu er helt evident at der slås langt flere jobs op i de større byer end i provinsen. Belæg: https://www.dr.dk/nyheder/penge/oekonom ... byfaenomen

Jeg skriver da heller ikke det har noget at gøre med, hvor kritisk man er om man får job, men hvor mange job man søger. Det har jeg sådan set fin belæg for. For det kunne jeg da se på mine medstuderende, at der var stor forskel på selvom vi havde samme uddannelsesbaggrund og søgt i samme område.

Det handler ikke en skid om hvor mange man søger.
Jeg har gjort alt rigtig i 1.5 år og stadig intet job.
Stor konkurrence i mit felt.
Så nu er jeg ved at uddanne /opdatere mig indenfor noget nyt, som jeg håber hjælper i den konkurrence.

Det har jeg heller ikke sagt.
Det eneste jeg sætter spørgsmålstegn ved er om flertallet ikke kan finde to relevante jobs om ugen at søge.

Jeg har aldrig udtalt mig om det får folk i jobs eller ej.

Hvordan definerer du "relevante" ?

Mit jobcenter definerer fx relevant meget anderledes end min a-kasse.
Dvs. indtil sidste uge, da jeg nu har været ledig så tilpas længe, at der skal ske noget andet.
Men jobcenter siger "rengøring" - det ser jeg ikke som "relevant" - ikke mindst taget i betragtning, at jeg får skader og ikke kan gøre rent så hurtigt (og ringe i øvrigt) som et rengøringsfirma vil have, pga. min discus.
Jeg kan godt søge det. Men det er bare ikke på min relevant-liste.

Det interessante er netop definitionen af relevant. Har heldigvis ikke været ledig ret lang tid - og har endnu ikke haft møde med jobcenteret. Og det møde, jeg når at få, bliver spild af tid, da det ser ud til, jeg har job fra 1. maj.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad de vil se som relevante for mig. Har siddet med salg/rådgivning de sidste 18-19 år, hvoraf snart 10 år inden for it-branchen - og så er det tanken falder på, om de ville foreslå call-center jobs o.l. For mig at se, vil det på ingen måde være relevant for mig, da det typisk vil være rent ny-salg (og dermed kanvas opkald), hvilket jeg ikke længere er min stærke side (det var det måske, da jeg var 25....).

Og jeg fornemmer også, at a-kassens definition er noget anderledes end jobcentrenes. A-kasserne ser gerne at deres medlemmer finder et job, der er relevant for deres uddannelse, erfaring etc., hvor mit indtryk er at jobcentrene putter alle ned i samme kasse og ikke kigger på, hvad der er relevant for en person med den og den erfaring.

Nu kommer der en fordom, men jeg tror ikke rigtig at jobcentre er gearet til højtuddannede eller folk med længere karriereforløb. Jeg tror mest det handler om af flytte folk fra en statistik "Dem på overførelse" til "Dem i job" og der er et job lige så godt som et andet, så der er IT generelt bare alt der på en eller anden måde har med computer at gøre
Gad vide hvad man selv ville blive sat til, hvis man blev arbejdsløs et 10.klasses suppleringskursus ?

Jeg tror, du har helt ret i, at de ikke er gearede til højtuddannede eller folk med længere karriereforløb. Der kommer kasse-tænkningen ind i billedet - "nå, du er arbejdsløs, jamen så skal vi da bare have dig ud i arbejde igen - pyt med hvad du nu laver, du skal bare væk fra vores statistik".

Da jeg var til info-møde i min a-kasse, var de heller ikke videre imponerede af den måde jobcentrene fungerer på. De sagde direkte, at I finder ingen relevante jobs på jobnet og jobcenteret vil højst sandsynligt heller ikke kunne hjælpe jer. Og omkring jobnet kan jeg kun give dem ret - har ikke set så meget som et relevant job. Inden for IT er det udviklerstillinger, og inden for salg er det salgsassistenter til Magasin o.l.

Enig.
Og der ER faktisk noget om snakken.
Jobnet er langt fra mit favoritsted for at søge stillinger, og hvad angår salg, som jeg er uddannet indenfor, så er B2B stillinger bare mere fremherskende på jobindex og hvis man ikke skriver salg, men intern salgskonsulent, sælger, salgsmedarbejder, kontormedarbejder og mange andre mere eller mindre relevante betegnelser.

Faktisk så "forveksler" mange virksomheder kontor med salg (og skriver kontormedarbejder når de søger en sælger), fordi interne salgsmedarbejdere sidder på kontor, selv om det fra et uddannelsesmæssigt synspunkt er:
Kontor = administration/ Hr, bogholderi
Salg = B2B, handelsassistenter/ kontorsiddende sælgere internt eller evt. kørende sælgere og
Detail = salgsassistenter i butikker.

Jobindex fungerer rigtig godt - det samme gælder Linkedin samt Glassdoor. Der har jeg fundet rigtig mange relevante stillinger.
På Linkedin har det været en kombination af søgning i deres jobsektion, men også hvad ens netværk deler samt at være lidt fræk og skrive direkte til relevante personer og spørge, om de mangler en med ens profil.

[DetSorteCirkus]

Det er vel også noget med at vælge deres kampe, og bruge deres ressourcer bedst, Brian der er semi ordblind, aldrig har haft et job og aldrig skrevet en ansøgning, skal nok have mere hjælp og støtte, end en person som er midlertidigt mellem job, og selvhjulpen når det gælder jobsøgning og ansøgningsskrivning.

Og der er der så ofte bare heller ikke ressourcer til at hjælpe nok.

Jeg hjalp i efteråret en køkkenpraktikant på mit arbejde med at genskrive hendes CV. Vi fik skrevet flere ting på, lavet et mere overskueligt layout, afklaret kompetencer og referencer og ikke mindst formuleret en tekst, der var korrekt dansk, men samtidig tog hensyn til, at afsender har dansk som andetsprog og stadig er i gang med at lære. Det er jo vigtigt, at man selv forstår, hvad der står i ens cv og kan tale om det ved en evt. samtale, og at det på den måde også giver arbejdsgiver et realistisk indtryk.

Det sidste, jeg har hørt, er, at denne kvinde efter lang ledighed og udsigtsløse praktikforløb er har fået vikararbejde med mulighed for fastansættelse. Hun mener selv, at cv'et har gjort en stor forskel, og at jobcentrets medarbejdere ikke havde tid og måske heller ikke altid kompetencer til at komme omkring alle de faktorer, vi sad og talte om de to timer, jeg hjalp hende. Hun har været på kurser, men det er selvfølgelig svært for én lærer at nå rundt til 25-30 "tunge" kursister.
Jeg har sagt, at hun bare sender sine veninder over til mig på lærerværelset, hvis de tror, jeg kan hjælpe.

[1234]

[quote="Sophies-mor"
Jeg blev så glad, da min jobcenterkonsulent ringede for at aflyse forleden. Havde fuldstændig kvalme og ondt i maven over at skulle til møde.
Nu bliver det så efter Påske.[/quote]
De er heller ikke altid rare. Mit første møde fik jeg at vide, at jeg ikke skulle forvente at få job hurtigt selvom jeg havde en samtale dagen efter og havde været til en allerede. Da jeg så havde fået job fik jeg at vide der jo kunne ske meget inden jeg startede så jeg skulle stadig søge. Det synes jeg jo er ting man ikke rigtig kan tillade sig at sige til folk man egentlig skulle hjælpe.

[ajnaM]

Ingen, men jeg har prøvet at skrive ansøgninger på min log, som jeg aldrig havde sendt.
Hverken a-kasse eller Jobcenter tjekkede, og jeg ville ikke ulejlige arbejdspladserne.

Jeg ved ikke, hvordan det er i dag, men dengang var kravet to ansøgninger om ugen på opslåede fuldtidsjob.
En så rigid tolkning inviterer til pligtansøgninger og lignende, hvor den ledige bruger kræfter på at tilfredsstille systemet i stedet for at have fuld fokus på at finde et job. Det mente de konsulenter, jeg talte med, i øvrigt også. Da jeg søgte job i folkeskolen, gav kravet mening, men i mange andre brancher, hvor deltid, netværk og anden kontakt end mail i høj grad er i spil, passer det ingen steder.

Det har jeg også. Jeg skrev dem faktisk, så de lå klar, hvis nogen bad om at se dem, men jeg kunne ikke få mig selv til at sende dem.

Har prøvet det ad to omgange - først da jeg var nyuddannet og højgravid og gik på barsel to måneder senere, men jeg stadig skulle søge job. Den anden gang havde jeg fået job, men skulle blive ved at sende 2 ansøgninger om ugen, indtil jeg begyndte på det nye arbejde.

[TakeAChanceOnMe]

Jeg har sendt pligtansøgninger selvom jeg ikke hører under det danske system og som fuldtidsstuderende egentlig ikke falder ind under nogle krav om jobs. Det har ikke været jobs der har været irrelevante for mig - jeg har været fint kvalificeret til alle stillinger jeg har søgt, men når alle forventer at man udfylder et spørgeskema med 115 spørgsmål inklusiv spørgsmål der bare ikke rigtig giver nogen mening eller kræver dybt detaljeret beskrivelse af dit liv fra fødsel til hvor du er om 10 år, så går jeg altså bare død i hvor meget jeg ligger i ansøgningerne.
De ender med at føltes som pligt, fordi jeg gerne vil have et job og arbejde igen, men egentlig ikke er SÅ motiveret til at skrive en ordentlig ansøgning.

Så kommer der også lige følgebrev og scenariebaseret tests op oven i. Like fair nok, men det bliver altså bare lidt tungt at komme igennem. Oftest ender det med at jeg bare sender mine kontaktoplysninger, CV og kopi af mit HHX certifikat. Hvilket så også har ført til en del samtaler, men jeg ville som recruiter nok sortere mig selv fra pga. det.

Det eneste der får mig op i det røde felt ifølge artiklen er dette "Frank Lynbech har lige haft en arbejdsløs kvinde til samtale på et job, som hun endte med at få tilbudt. Det ville hun så lige tænke over, og da hun vendte tilbage, meddelte hun, at »det gad hun sgu alligevel ikke at bruge tid på«, udtrykker han."
Hvis det virkelig er sådan det er blevet udtrykt og damen har takket nej til arbejde, så synes jeg ikke der ville være noget galt i at kontakte jobcentret og informere om dette. Det er da godt nok en lad indstilling. Hvis man ikke fysisk kan holde til arbejdet, så er det da fint nok, men så kan man da sige i en samtale at x, y og z påvirker a, b og c. Så skal arbejdsgiveren nok selv trække følehornene til sig igen. Hvis hun bare synes arbejdet er lort og under hende, så skal hun da bare til at få fingeren ud. Der er ingen der siger at hun skal arbejde der til evig tid og hun kan jo sagtens søge relevante jobs mens hun er i arbejde.

[ajnaM]

Det er vel også noget med at vælge deres kampe, og bruge deres ressourcer bedst, Brian der er semi ordblind, aldrig har haft et job og aldrig skrevet en ansøgning, skal nok have mere hjælp og støtte, end en person som er midlertidigt mellem job, og selvhjulpen når det gælder jobsøgning og ansøgningsskrivning.

Og der er der så ofte bare heller ikke ressourcer til at hjælpe nok.

Jeg hjalp i efteråret en køkkenpraktikant på mit arbejde med at genskrive hendes CV. Vi fik skrevet flere ting på, lavet et mere overskueligt layout, afklaret kompetencer og referencer og ikke mindst formuleret en tekst, der var korrekt dansk, men samtidig tog hensyn til, at afsender har dansk som andetsprog og stadig er i gang med at lære. Det er jo vigtigt, at man selv forstår, hvad der står i ens cv og kan tale om det ved en evt. samtale, og at det på den måde også giver arbejdsgiver et realistisk indtryk.

Det sidste, jeg har hørt, er, at denne kvinde efter lang ledighed og udsigtsløse praktikforløb er har fået vikararbejde med mulighed for fastansættelse. Hun mener selv, at cv'et har gjort en stor forskel, og at jobcentrets medarbejdere ikke havde tid og måske heller ikke altid kompetencer til at komme omkring alle de faktorer, vi sad og talte om de to timer, jeg hjalp hende. Hun har været på kurser, men det er selvfølgelig svært for én lærer at nå rundt til 25-30 "tunge" kursister.
Jeg har sagt, at hun bare sender sine veninder over til mig på lærerværelset, hvis de tror, jeg kan hjælpe.

De der kurser er jo også bare til at lukke op og sk*de i, undskyld sproget.

Min veninde er freelancejournalist, og fordi hun er under 30, blev hun sendt direkte i aktivering, da hun en måned var på dagpenge. Her blev hun sendt på et jobsøgningskursus, der - helt seriøst - skulle munde ud i, at hun turde at tage telefonen og ringe til en virksomhed.
Da hun fik det at vide på førstedagen rakte hun hånden op og forklarede, at hun normalt levede af at ringe til folk, og at hun fint kunne tage telefonen lige nu og ringe til en virksomhed - men hun fik at vide, at hun stadig var forpligtet til at møde op til hele forløbet, der så vidt jeg husker varede enten 8 eller 12 uger.

Jeg selv nåede at være på et kursus én dag, og det var helvede på jord. Alle mulige mennesker fra alle mulige fagligheder proppet ind i et lille rum med en smart-i-en-fart-underviser, der tydeligvis ikke havde noget som helst fakta at bakke sine påstande op med. Aldrig har jeg hørt så mange floskler ytret på så få timer. Fuldstændig ligegyldigt spild af tid. Det eneste formål, det kursus havde, var at få folk til at løbe skrigende væk fra dagpengesystemet.

[Kattefjæs]

Jeg var ledig i 8 maaneder og sendte stort set ikke andet - der var ingen jobs indenfor mit eget felt - men hovedparten af dem var dog til jobs som jeg oprigtigt gerne ville have, naar nu der ikke var andet at soege. Det havde ikke vaeret mit foerstevalg, og jeg var dybt overkvalificeret, men derfor soeger man jo stadig hvad der er. Havde jeg faaet noget af det, saa havde jeg bestemt taget det og gjort mit bedste med det.

Nu ved jeg saa at mange af de arbejdspladser, hvor jeg soegte saadan semi-relaterede stillinger, helt havde ansaettelsesstop for akademikere med mindre det var et decideret krav til ansoegeren at de havde en universitetsuddannelse. Dvs. der var mange af de stillinger, som befandt sig i randomraadet af mit felt, og som jeg gladeligt havde taget bare for at faa en fod indenfor, som var fuldstaendig afskaaret. De ville SLET ikke roere nyuddannede akademikere med en ildtang.

Derfor var jeg jo noedt til at soege urelaterede stillinger, og nogle af dem var mere pligt end lyst, men igen, jeg havde gladeligt taget dem. Jeg ville bare gerne have ET ELLER ANDET. Men det er da klart at arbejdsgiver har vaeret klar over at der var et element af pligt i min ansoegning, og det tog kun tre sekunders spejden i mit CV for at regne ud at det ikke var jobs jeg ville blive haengende i resten af livet.

Jeg har selvfoelgelig ogsaa siddet paa den anden side paa forskellige arbejdspladser. Fx et sted hvor vi soegte en studentermedarbejder 15 timer om ugen og fik 300+ ansoegninger, heraf langt hovedparten fra faerdiguddannede arbejdsloese akademikere som var villige til at udfoere jobbet til studenterloen, bare de fik et eller andet. Jeg tror ikke der var mere end 10 reelle studerende som soegte.

Og ja, det er spild af arbejdsgiverens tid, men det er jo ikke ansoegerens skyld at jobcentrene stiller disse krav til ansoegerne. Hvis man sender en pligtansoegning til noget, man reelt ikke vil have, saa goer man det jo fordi man skal.

Jeg fik i oevrigt ikke nogen hjaelp hos a-kasse/fagforening - der var alt for travlt. Til at starte med holdt de dundertale om at vi skulle have arbejde indenfor seks maaneder, for hvis ikke vi gjorde det, saa ville vi blive langtidsledige. Men der var bare ingen hjaelp eller stoette i de seks maaneder. Da de saa var forbi, blev jeg kaldt til saadan en "Du er et haabloest tilfaelde"-samtale. Det var jo heller ikke saerlig oploeftende.

Det eneste, der fungerede, var da jeg i sidste ende gav mig til at soege i udlandet. Det var egentlig ikke fordi jeg noedvendigvis ville flytte fra Danmark, men jeg gjorde jo bare hvad mine foraeldre og bedsteforaeldre gjorde i sin tid - er der intet arbejde hjemme, saa flyt derhen hvor det er. Det er man jo noedt til. Det har mennesker gjort i hundredvis af aar. Saa saadan blev det.

Og heldigvis er mange andre lande vaesentligt mere fleksible end Danmark, og har arbejdsmarkeder som er langt mere aabne og imoedekommende overfor forskellige talenter. Isaer dem som ikke lige passer ned i en bestemt skraeddersyet kasse. Andre steder er det fx positivt at soege jobs man er overkvalificeret til; det viser at man er serioes og har noget at byde ind med, at man er interesseret i at udvikle sin egen rolle og bidrage til arbejdspladsen som helhed.

[DetSorteCirkus]

De der kurser er jo også bare til at lukke op og sk*de i, undskyld sproget.

Min veninde er freelancejournalist, og fordi hun er under 30, blev hun sendt direkte i aktivering, da hun en måned var på dagpenge. Her blev hun sendt på et jobsøgningskursus, der - helt seriøst - skulle munde ud i, at hun turde at tage telefonen og ringe til en virksomhed.
Da hun fik det at vide på førstedagen rakte hun hånden op og forklarede, at hun normalt levede af at ringe til folk, og at hun fint kunne tage telefonen lige nu og ringe til en virksomhed - men hun fik at vide, at hun stadig var forpligtet til at møde op til hele forløbet, der så vidt jeg husker varede enten 8 eller 12 uger.

Jeg selv nåede at være på et kursus én dag, og det var helvede på jord. Alle mulige mennesker fra alle mulige fagligheder proppet ind i et lille rum med en smart-i-en-fart-underviser, der tydeligvis ikke havde noget som helst fakta at bakke sine påstande op med. Aldrig har jeg hørt så mange floskler ytret på så få timer. Fuldstændig ligegyldigt spild af tid. Det eneste formål, det kursus havde, var at få folk til at løbe skrigende væk fra dagpengesystemet.

Og tænk hvis man brugte den samme pulje timer anderledes, så hver kursist fik 2-3 hele dage eller 4-6 halve, hvor det kun handlede om dem. Sammen med kompetente medarbejdere.

Jeg var selv i et godt forløb hos Akademikernes for to år siden. Jeg havde en kontorplads i fine omgivelser med varme drikke og frugt indenfor rækkevidde, et rimeligt antal timer, som jeg selv tilrettelagde og kunne booke og afbooke online. Timerne kunne enten bruges på, for det meste, gode kursusdage eller kontortid, hvor jeg skrev ansøgninger og kunne få hjælp efter behov fra venlige og imødekommende medarbejdere.
Forløbet gav mig om ikke andet rigtig meget i forhold til at strukturere min tid og få klaret det, jeg skulle, så jeg kunne holde fri derhjemme, og de gange, jeg havde brug for sparring, var den også brugbar.

[Kattefjæs]

https://politiken.dk/indland/politik/ar ... dernes-tid

Det her er jo ogsaa latterligt. Ja, lad os da endelig straffe folk oekonomisk fordi de soeger stillinger, de reelt ikke vil have, men som det kraeves at de alligevel soeger?

Jeg har aldrig laest teologi, men jeg blev alligevel opfordret af jobcentreret til at soege en stilling som praest i folkekirken. Altsaa what?! Og saa skulle jeg vaere blevet straffet oekonomisk hvis jeg rent faktisk gjorde det?! Luk dog roeven.

[Santa]

Da jeg var uden job sendte jeg ind imellem de her pligtansøgninger på opslag som jeg slet ikke var interesseret i eller kvalificeret til. Men det er jo sådan systemet er skruet sammen.
Nu sidder jeg ind imellem på den anden side af bordet, og jeg har set en del af den type ansøgninger. Kan dog ikke undgå at blive lidt provokeret når det helt åbenlyst er en pligtansøgning. Jeg ved godt det ikke er ansøgeren der har bestemt systemet, men det er trods alt andre menneskers arbejdstid man spilder.
Den værste jeg har fået var nok "Hej jeg hedder Michael og jeg er en flink fyr "

Det kender jeg kun alt for godt!

Vi fik en, som listede "kan møde til tiden" som en af sine yderst få kvalifikationer.....til et lederjob med personaleansvar for 120 medarbejdere.
Det føltes næsten provokerende.