Indlægaf Kattefjæs » 26. mar 2018, 10:53
Jeg var ledig i 8 maaneder og sendte stort set ikke andet - der var ingen jobs indenfor mit eget felt - men hovedparten af dem var dog til jobs som jeg oprigtigt gerne ville have, naar nu der ikke var andet at soege. Det havde ikke vaeret mit foerstevalg, og jeg var dybt overkvalificeret, men derfor soeger man jo stadig hvad der er. Havde jeg faaet noget af det, saa havde jeg bestemt taget det og gjort mit bedste med det.
Nu ved jeg saa at mange af de arbejdspladser, hvor jeg soegte saadan semi-relaterede stillinger, helt havde ansaettelsesstop for akademikere med mindre det var et decideret krav til ansoegeren at de havde en universitetsuddannelse. Dvs. der var mange af de stillinger, som befandt sig i randomraadet af mit felt, og som jeg gladeligt havde taget bare for at faa en fod indenfor, som var fuldstaendig afskaaret. De ville SLET ikke roere nyuddannede akademikere med en ildtang.
Derfor var jeg jo noedt til at soege urelaterede stillinger, og nogle af dem var mere pligt end lyst, men igen, jeg havde gladeligt taget dem. Jeg ville bare gerne have ET ELLER ANDET. Men det er da klart at arbejdsgiver har vaeret klar over at der var et element af pligt i min ansoegning, og det tog kun tre sekunders spejden i mit CV for at regne ud at det ikke var jobs jeg ville blive haengende i resten af livet.
Jeg har selvfoelgelig ogsaa siddet paa den anden side paa forskellige arbejdspladser. Fx et sted hvor vi soegte en studentermedarbejder 15 timer om ugen og fik 300+ ansoegninger, heraf langt hovedparten fra faerdiguddannede arbejdsloese akademikere som var villige til at udfoere jobbet til studenterloen, bare de fik et eller andet. Jeg tror ikke der var mere end 10 reelle studerende som soegte.
Og ja, det er spild af arbejdsgiverens tid, men det er jo ikke ansoegerens skyld at jobcentrene stiller disse krav til ansoegerne. Hvis man sender en pligtansoegning til noget, man reelt ikke vil have, saa goer man det jo fordi man skal.
Jeg fik i oevrigt ikke nogen hjaelp hos a-kasse/fagforening - der var alt for travlt. Til at starte med holdt de dundertale om at vi skulle have arbejde indenfor seks maaneder, for hvis ikke vi gjorde det, saa ville vi blive langtidsledige. Men der var bare ingen hjaelp eller stoette i de seks maaneder. Da de saa var forbi, blev jeg kaldt til saadan en "Du er et haabloest tilfaelde"-samtale. Det var jo heller ikke saerlig oploeftende.
Det eneste, der fungerede, var da jeg i sidste ende gav mig til at soege i udlandet. Det var egentlig ikke fordi jeg noedvendigvis ville flytte fra Danmark, men jeg gjorde jo bare hvad mine foraeldre og bedsteforaeldre gjorde i sin tid - er der intet arbejde hjemme, saa flyt derhen hvor det er. Det er man jo noedt til. Det har mennesker gjort i hundredvis af aar. Saa saadan blev det.
Og heldigvis er mange andre lande vaesentligt mere fleksible end Danmark, og har arbejdsmarkeder som er langt mere aabne og imoedekommende overfor forskellige talenter. Isaer dem som ikke lige passer ned i en bestemt skraeddersyet kasse. Andre steder er det fx positivt at soege jobs man er overkvalificeret til; det viser at man er serioes og har noget at byde ind med, at man er interesseret i at udvikle sin egen rolle og bidrage til arbejdspladsen som helhed.
2