Debatten

Jeg har nu været i mit nye arbejde i over 4 måneder og jeg er slet ikke så glad for det som jeg havde forventet. Det var nr. 2 på top 3 over hvad jeg gerne ville med min uddannelse og kollegaerne er super søde, men et eller andet følelse ikke helt rigtig. Jeg er dog samtidig i tvivl om det er mig, der forventer for meget eller ej. Måske det også bare det lange køretur der påvirker mig i en negativ retning. Jeg ved det ikke helt. Jeg har lovet mig selv at give det et år før jeg søger videre for det ikke sådan jeg ikke kan holde det ud langt fra faktisk.

Men jeg vil gerne høre hvordan I andre har det med jeres arbejde? Og gerne i forhold til andre jobs. Mit studiejob var jeg fx super glad for mens jeg hadet min praktik lidt.

Jeg er ikke specielt glad for den faglige del af mit arbejde. Der er bare så mange andre ting, der vejer det op, hvilket også er grunden til, at jeg ikke søger videre. Jeg kan frit planlægge mine opgaver og i vid udstrækning også min mødetid. Jeg har de skønneste kollegaer, en god og kompetent leder og en udmærket løn. Og ja, så bor jeg en kilometer fra min arbejdsplads. Så jeg lever fint med, at det ikke lige er mit drømmejob.

Jeg er ret vild med mit arbejde. Der er da ting som kunne være bedre men alt i alt vil jeg sige jeg er meget glad for det.

Jeg har flex og plads til at holde på at 37 timer er 37 timer når der er brug for det. Opgaverne er varierede og jeg kan bestemme en del selv. Jeg kunne godt ønske mig noget mere hardcore faglighed ind imellem men det kommer jo på et tidspunkt hvis jeg virkelig prioriterer det. Lønnen kan man da leve af selvom mere altid er godt. Søde kollegaer, god ledelse (de mener det godt i hvert fald).
Jeg bliver hængende et godt stykke tid forudser jeg.

Jeg er meget ked af mit arbejde, ville sidder og kaste ansøgninger efter jobs, hvis det ikke var for vores fertilitetsbehandling.

Jeg er okay glad for mit job. Af og til keder jeg mig, da vi har nogle stille perioder, hvor der egentligt ikke er så meget at lave.
Lønnen er udmærket, jeg har stor frihed til selv at planlægge min dag og min chef er flink og til at tale med, hvis der er noget privat der brænder på og behovet for at gå før eller andet er der.
Vi er meget få ansatte og jeg kan godt savne lidt faglig sparring, da jeg reelt sidder alene med mine opgaver.

Jeg har kun haft jobbet siden 1. Marts, men indtil videre er jeg ret vild med det. Mine arbejdsopgaver er vigtige og interessante, læringskurven er stejl, jeg er blevet kastet ud i at have ansvar fra dag 1, mine kolleger er søde og sjove, arbejdsopgaverne virker til at modsvare timetallet rimelig godt så jeg hverken behøver at trille tommelfingre for at få tiden til at gå eller behøver at oparbejde for meget flex og min chef virker til at være rigtig dygtig til at lede. Lønnen er som den nu er i staten, men vilkårene er jo så tilsvarende gode (...indtil videre) og vi er ikke umiddelbart i risikozonen for at blive udflyttet.

Jeg elsker mit arbejde. Der er masser af udfordringer, forskelligartede opgaver, fleksible arbejdstider og gode kolleger. Lønnen er, som den er i staten, men alt det andet vejer op for det.

Jeg er meget glad for mit arbejde. På mange måder føler jeg, at jeg har fundet min rette hylde - jeg har et arbejde, hvor jeg bliver udfordret hver dag, føler at jeg er dygtig, og at min indsats rykker og er betydningsfuld. Derudover har jeg nogle vidunderlige kolleger.

Lønnen er dog ikke noget at råbe hurra for, og min kæreste og jeg bor her på sjælland, pga. mit job, selvom det meste af vores netværk er på fyn og i jylland. Vi flirter med tanken om at flytte tilbage, hvis vi en dag vil have børn, så vi har familie og venner tættere på, men jeg har svært ved at bære tanken om at skulle sige mit job op. Så på den måde kunne jeg godt ønske, at jeg var en anelse mindre glad for det.

Jeg ELSKER mit arbejde og ville ønske det ikke kun var på casual basis. Jeg har en mellemleder stilling, min supervisor og hans manager + afdelingslederen er yderst tilfredse med min indsats og jeg får lov til at se folk starte fra bunden og udvikle sig under min træning. Det er så fedt. Lønnen er heller ikke værst, jeg får mere end minimum wage på trods af at de kunne komme af sted med at betale mig langt mindre. Det er samtidig en virksomhed jeg ser utrolig meget op til og virkelig gerne vil arbejde ved når jeg er færdiguddannet også.

Min praktikplads er jeg også helt utrolig glad for. Det er ulønnet, hvilket er den eneste negative del af det. Jeg lærer så meget derude, har en skide dygtig supervisor som også lader mig tage ansvar og køre tingene på egen hånd. Hun er grunden til at jeg ikke længere er ved at skide i bukserne over den afsluttende eksamen og faktisk ser frem til at arbejde på egen hånd indenfor mit fag.
Det er blevet nævnt at der er en mulighed for betalt arbejde efter sommeren, så jeg krydser sådan fingre.

Jeg er sådan ok tilfreds. Har klart været mere glad for det. Men jeg har også været her i over 4 år nu og min stilling har ændret sig rigtig meget. Jeg har fået større ambitioner og synes ikke min arbejdsplads har fulgt med. Udover det har jeg haft utallige konflikter med min leder som har haft meget svært ved at acceptere ændringerne i min stilling.
Så alt i alt er jeg gået fra at være rigtig glad for det, til at søge nye udfordringer.
Succeskriteriet for mig er i øvrigt at der gerne skal være flere uger imellem de dårlige dage. Har jeg først følelsen af at jeg ikke har lyst til at tage på arbejde, så er det på tide at finde et nyt job. I mit tilfælde er det så andre ting der spiller ind.

Jeg er ret glad for det.

Til at starte med var jeg bare glad for at have NOGET. Jeg havde en stribe helt fantastiske jobs som studerende, rent faktisk indenfor mit eget fag, men det var ikke til at faa fastansaettelse bagefter, saa jeg soegte en masse forskelligt i haab om at faa foden indenfor et sted. Og jeg vidste godt at det ikke ville blive indenfor mit eget felt.

Til sidst endte jeg med at soege til udlandet fordi det simpelthen ikke var til at faa foden indenfor noget som helst sted i Danmark, og det gav pote.

Oprindeligt, da jeg soegte den stilling jeg er havnet i, var det opslaaet som en stilling hvor en kandidatgrad var velkommen, men ikke noedvendig - og jeg var meget overkvalificeret, hvis man skal se paa det rent uddannelsesmaessige. Men naar det kommer til fritid, frivillighed og tidligere ansaettelser i periferien af mit eget felt, saa passede det hele faktisk rigtig godt sammen. Det samme med mine sproglige kvalifikationer, som indtil da ellers ikke havde betydet meget andet end at jeg kom lidt lettere gennem universitetet, for jeg kunne allerede laese flere sprog end de fleste andre.

Det er et langt mere aabent og fleksibelt arbejdsmiljoe jeg er havnet i, og derfor havde jeg ogsaa fra starten ret gode muligheder for at faa indflydelse paa hvad min stilling egentlig skulle vaere og hvor jeg skulle hen med den. Her saetter de pris paa et hoejt uddannelsesniveau saavel som de lidt mere haandgribelige praktiske evner, saa der gik ikke ret lang tid foer jeg fik formet stillingen mere i retning af dels noget af det jeg selv fandt interessant, men ogsaa med noget mere koed paa.

Stillingens egentlige skelet var nemlig noget som jeg meget hurtigt ville komme til at kede mig gevaldigt med. Men derfor tog jeg jo netop bolden og loeb med den.

Initiativ beloenner sig, saa derfor har jeg ogsaa meget hurtigt - paa halvandet aar - faaet tre loenstigninger og forhandlet mig frem til 10 feriedage mere om aaret, saa det er jo ikke ringe.

Jeg ved med sikkerhed at den samme fleksible tilgang og imoedekommenhed ifht. stillingens indhold og min rolle som saadan ikke havde vaeret mulig i Danmark, og jeg havde sgu nok heller ikke kunnet forhandle hverken saa meget mere i loen eller saa mange flere feriedage indenfor saa kort tid. Saa selvom det var et job paa et noget lavere niveau end jeg oprindeligt var interesseret i, og jeg var noedt til at flytte til udlandet for det, saa har jeg vaeret i stand til at tage nogle initiativer, vise noget gaapaamod og bruge nogle evner som fik formet det hele hen i retning af noget jeg faktisk kan se mig selv blive i - i maaaange aar endnu.

Min eneste anke er saa at jeg ikke laengere kan gaa paa arbejde, men er noedt til at pendle, hvilket jeg synes er nederen - men saadan er det jo. Og saa er jeg jo i sagens natur noedt til at bo i London, hvilket ikke ville vaere mit foerstevalg, men igen maa man nogle gange bare tage hvad livet sender i ens retning.

Saa ja, jeg er glad for det, ogsaa selvom det ikke lige gik i den retning jeg havde haabet paa eller regnet med for 5-10 aar siden.

Jeg er meget glad for mit arbejde. Faktisk så glad at jeg overvejer deltid, for at det ikke opsluger for meget af mit liv.
Jeg tænker hele tiden "jeg kunne også det og det og det", fordi jeg holder så meget af stedet, og da jeg samtidig har kolleger og ledere, der er meget imødekommende overfor mine ideer, kunne det godt ende med at komme til at fylde lidt for meget med tiden.

Jeg er ret glad for det, og de fleste af mine kollegaer.
Jeg er lidt træt at de generelle forhold i mit fag, så det hjælper at det er god afdeling med spændende opgaver og godt kollegasammenhold.

Jeg drømmer dog om at vinde 7 trillioner i Lotto så jeg kan blive vikar og kun gå på arbejde når jeg har tid og lyst.