Hvis du kunne vælge...

[Sorenspige]

Jeg tror bare, jeg beholder min 40/42 ordning. De kolleger, der har haft nedsat tid, fraråder det kraftigt.
Arbejdsbyrden bliver ikke mindre. Der er bare mindre tid til den.

Vi er i samme branche, og det er jeg ikke fuldstændig enig i.

Efter reformen og 100% tilstedeværelse på min arbejdsplads (samt ca. 1 times transport hver vej), så gik jeg fast ned i tid. Jeg selv og flere af mine kollegaer med små børn arbejder 80% af fuld tid. Det giver færre undervisningstimer og selvfølgelig kortere dage. Desværre er der stort set de samme møder, som med fuldtid (eller det kan der være), og det presser ens forberedelsestid.

På min arbejdsplads skal vi hvert forår tilgenkedegive, om vi ønsker nedsat tid.

Måske fungerer det bedre, hvis den nedsatte tid er fordelt over ugen? Dem, der fraråder nedsat tid, har haft en ugentlig fridag, og det anbefaler de ikke.

Jeg foretrækker at dele det ud over dagene (for at kunne hente børn tidligere), men jeg har enkelte kollegaer, som holder det som en fridag.

[Kanga]

Jeg arbejder 32 timer om ugen. Jeg møder 730 eller 800, jeg har fri alt fra kl. 1200 til kl 16.00
Kunne jeg ændre noget i min nuværende situation, skulle det være mere ensartede mødetider. 8-14 hver dag fx Den dag, jeg har fri kl. 12, bruger jeg ikke rigtigt til noget. Mit barn har ikke så tidligt fri fra skole. Jo, jeg kan da gå til frisør, shoppe og hvad ved jeg, men det gør jeg jo ikke hver uge.

Jeg er nok lidt kræsen med, hvor tidligt jeg vil møde. Der, hvor det er oplagt, at jeg arbejder, (hvis jeg skulle været et andet sted, end der hvor jeg er) der tager det 70 minutter i transport HVER vej. Det hænger ikke sammen at skulle møde kl. 730 fx, når der også skal afleveres barn osv.

Jeg vil hellere have tiden, end pengene. Men man kan jo være i en situation, hvor man ikke har et valg. Jeg ville dog være ked af at hænge i et år hele tiden. Være den første, der afleverer barn og den sidste, der henter, halse afsted om morgenen og halse på indkøb om eftermiddagen. Det har jeg prøvet, og det dur jeg bare ikke til.

Kanga