Generel job snik-snak og spørgsmål

[englishchannel]

På alle de arbejdspladser, jeg har været på, spiller kulturen en langt større rolle end de konkrete resultater. Altså; er du stærk til at positionere dig, får du mulighederne. Står du svagt relationelt, kan du vise nok så gode resultater - det vil ikke gøre den store forskel.

Så uden at kende dig eller din virksomhed kunne et bud være, at du måske ikke får stillet dig rigtigt hos de rigtige. Har du allierede i din ledergruppe? Hvor står du i forhold til nøglemedarbejdere i/uden for din egen afdeling?

Det er supergode betragtninger, og jeg tror, at du har fat i noget af det rigtige.

På min tidligere arbejdsplads arbejdede jeg som specialist og senere fagleder, og der havde jeg faktisk et stort netværk i organisationen, hvor jeg var vellidt blandt mange ledere og medarbejdere rundt omkring samt havde en stærk fagledergruppe, hvor vi respekterede hinanden og havde hinandens ryg. Jeg endte med at søge videre til mit nuværende job, fordi jeg gerne ville lederrollen og kunne mærke, at selvom jeg var vellidt og blev anset som dygtig bredt i organisationen, så man mig ikke lederpotentiale. Den dag i dag kan jeg godt tænke, at det skyldtes min alder og anciennitet på det tidspunkt, og at jeg måske havde fået chancen, hvis jeg var blevet et par år længere, da mange af mine faglederkolleger fra den tid tog det spring efterfølgende.

I mit nuværende job er det til gengæld helt håbløst ift. netværk. Jeg fik fra starten at vide, at min rolle var at nurse mit team og at jeg ikke skulle networke på tværs i organisationen, så jeg kender nærmest ingen i andre dele af organisationen end min egen. Min ledergruppe er - som jeg før har skrevet om herinde - dybt dysfunktionel og jeg har aldrig haft en allieret i den.

Jeg er omvendt virkelig populær blandt medarbejderne, både i mit eget og de andre teams. Vi er blevet lederevalueret, og jeg har den højeste tilfredshedsscore af samtlige af lederne i vores afdeling (hvilket også bidrager til antipatien mod mig hos de andre ledere), og der er flere af vores dygtigste medarbejdere, der direkte har sagt, at de siger op, hvis jeg gør. Hvis jeg fik et nyt job og tog mine mest loyale folk med, kunne jeg dræne afdelingen for talent i en sådan grad, at det ville tage den mindst et halvt år at komme sig over det.

Sidstnævnte tror jeg bare, at fuldkommen usynligt (eller ligegyldigt) for min ledelse, for de gør absolut intet for at holde på mig.

[ajnaM]

På alle de arbejdspladser, jeg har været på, spiller kulturen en langt større rolle end de konkrete resultater. Altså; er du stærk til at positionere dig, får du mulighederne. Står du svagt relationelt, kan du vise nok så gode resultater - det vil ikke gøre den store forskel.

Så uden at kende dig eller din virksomhed kunne et bud være, at du måske ikke får stillet dig rigtigt hos de rigtige. Har du allierede i din ledergruppe? Hvor står du i forhold til nøglemedarbejdere i/uden for din egen afdeling?

Det er supergode betragtninger, og jeg tror, at du har fat i noget af det rigtige.

På min tidligere arbejdsplads arbejdede jeg som specialist og senere fagleder, og der havde jeg faktisk et stort netværk i organisationen, hvor jeg var vellidt blandt mange ledere og medarbejdere rundt omkring samt havde en stærk fagledergruppe, hvor vi respekterede hinanden og havde hinandens ryg. Jeg endte med at søge videre til mit nuværende job, fordi jeg gerne ville lederrollen og kunne mærke, at selvom jeg var vellidt og blev anset som dygtig bredt i organisationen, så man mig ikke lederpotentiale. Den dag i dag kan jeg godt tænke, at det skyldtes min alder og anciennitet på det tidspunkt, og at jeg måske havde fået chancen, hvis jeg var blevet et par år længere, da mange af mine faglederkolleger fra den tid tog det spring efterfølgende.

I mit nuværende job er det til gengæld helt håbløst ift. netværk. Jeg fik fra starten at vide, at min rolle var at nurse mit team og at jeg ikke skulle networke på tværs i organisationen, så jeg kender nærmest ingen i andre dele af organisationen end min egen. Min ledergruppe er - som jeg før har skrevet om herinde - dybt dysfunktionel og jeg har aldrig haft en allieret i den.

Jeg er omvendt virkelig populær blandt medarbejderne, både i mit eget og de andre teams. Vi er blevet lederevalueret, og jeg har den højeste tilfredshedsscore af samtlige af lederne i vores afdeling (hvilket også bidrager til antipatien mod mig hos de andre ledere), og der er flere af vores dygtigste medarbejdere, der direkte har sagt, at de siger op, hvis jeg gør. Hvis jeg fik et nyt job og tog mine mest loyale folk med, kunne jeg dræne afdelingen for talent i en sådan grad, at det ville tage den mindst et halvt år at komme sig over det.

Sidstnævnte tror jeg bare, at fuldkommen usynligt (eller ligegyldigt) for min ledelse, for de gør absolut intet for at holde på mig.

Det lyder som noget, jeg kender.

Jeg tænker, du enten skal begynde at få et stærkere netværk på tværs og forsøge at opbygge alliancer i ledelsesgruppen - eller så småt begynde at søge videre.

Min erfaring er, at det kan være svært at re-positionere sig, men tænker ikke, det er umuligt. Et projekt kunne måske være at bidrage til at banke en mere velfungerende chefgruppen sammen? (Aner dog ikke, hvor stor din organisation er - det er måske mest relevant, hvis I ikke er 5000 mennesker fordelt på flere lande )

Har du overvejet at søge tilbage til din tidligere arbejdsplads, hvis du ellers var glad for at være dér?

[Lys]

Jeg tænker også du skal finde nogle allierede - evt på niveauer over dig. Løser din afdeling opgaver med/for andre? Er der nogle naturlige snitflader til andre dele af organisationen, hvor du kan skabe relationer, som kan hjælpe med at sætte lys på dig?
Kan du bruge MUS til at blive klogere på, hvor din ledelse evt ser mangler/udviklingspotentiale? Er du efterhånden i en situation, hvor du kan gå dem mere på klingen, fordi du alligevel overvejer at søge væk?

[englishchannel]

Tak for jeres refleksioner - jeg tror, at det er fuldstændig rigtigt set.

For at være ærlig har jeg opgivet tanken om at avancere i min nuværende stilling. Siden jeg startede i jobbet for to år siden har der været flere ting, der grundlæggende var et dårligt match kulturmæssigt og hvor jeg har været uforholdsmæssigt frustreret, og nu hvor jeg tilmed clasher med min nye leder, tænker jeg, at slaget er tabt. Jeg går på barsel om godt tre måneder og kommer derfor ikke til at foretage nogle store træk nu, men jeg er meget afklaret med, at jeg ikke skal tilbage her efterfølgende, hvis jeg kan finde noget andet.

Jeg synes dog, at tråden har mindet mig om, hvad jeg skal fokusere på, når jeg forhåbentlig finder et nyt job til næste sommer. Tiden på min første arbejdsplads (der desværre ligger for langt fra vores nye hus til at jeg realistisk kommer til at søge tilbage) har vist, at jeg kan networke, hvilket jeg skal have gang i igen. Og erfaringerne fra denne har vist, at jeg er rigtig god til at skabe loyalitet i egne rækker. Hvis jeg kombinerer de to ting i mit næste job, står jeg forhåbentlig stærkere ift. at få det arbejdsliv som jeg ønsker mig.

[Lys]

Det er egentlig ikke fordi jeg har indtryk af at du mangler coaching som sådan, men har du overvejet om en mentor kunne være noget for dig? Altså en meget erfaren leder, der kan dele sine erfaringer med dig på en mere struktureret måde i et forløb? Jeg ved at Djøf i hvert fald tidligere har haft sådan nogle tilbud, men man kan måske også finde det selv?
Der er også forskellige barsels/businessnetværk?

Ej, jeg ved ikke om det er skudt helt forbi?

[englishchannel]

Det er egentlig ikke fordi jeg har indtryk af at du mangler coaching som sådan, men har du overvejet om en mentor kunne være noget for dig? Altså en meget erfaren leder, der kan dele sine erfaringer med dig på en mere struktureret måde i et forløb? Jeg ved at Djøf i hvert fald tidligere har haft sådan nogle tilbud, men man kan måske også finde det selv?
Der er også forskellige barsels/businessnetværk?

Ej, jeg ved ikke om det er skudt helt forbi?

Ja, det er nok lidt skudt forbi.

Jeg bruger meget Debatten til at lufte mine karrieremæssige frustrationer, fordi jeg - undtaget min mand - ingen karriereorienterede mennesker har i min omgangskreds som jeg kan lukke luft ud og søge sparring hos. Og hver eneste gang kommer der en masse velmenende forslag om, at jeg skal følge diverse businessprofiler på Instagram, skaffe mig en coach eller mentor, melde mig ind i EGN og Inspired Beyond Babies og begynde at tage fat i random profiler på LinkedIn og invitere dem på kaffe.

Og det er jo ikke fordi, at ovenstående aldrig virker, men for mig bliver det sådan lidt en spredehaglsagtig tilgang, der ikke rigtigt modsvarer min situation. Jeg er ikke desperat efter et nyt job eller et netværk - jeg er interesseret i, på et psykologisk plan, hvad der gør, at det har været svært (i egne øjne) for mig at avancere som jeg gerne vil. Og der kan Debatten hjælpe, fordi I dels har andre baggrunde og fokusområder end mig, og delvist kender mig gennem længere tid og derfor ofte er kommet med nogle ting som jeg selv - eller en coach - ikke kan se. Jeg har fået langt flere aha-oplevelser af Debattens folk end af diverse mentorer, coaches og jobkonsulenter som jeg har mødt i løbet af mit arbejdsliv.

[ajnaM]

Det er egentlig ikke fordi jeg har indtryk af at du mangler coaching som sådan, men har du overvejet om en mentor kunne være noget for dig? Altså en meget erfaren leder, der kan dele sine erfaringer med dig på en mere struktureret måde i et forløb? Jeg ved at Djøf i hvert fald tidligere har haft sådan nogle tilbud, men man kan måske også finde det selv?
Der er også forskellige barsels/businessnetværk?

Ej, jeg ved ikke om det er skudt helt forbi?

Ja, det er nok lidt skudt forbi.

Jeg bruger meget Debatten til at lufte mine karrieremæssige frustrationer, fordi jeg - undtaget min mand - ingen karriereorienterede mennesker har i min omgangskreds som jeg kan lukke luft ud og søge sparring hos. Og hver eneste gang kommer der en masse velmenende forslag om, at jeg skal følge diverse businessprofiler på Instagram, skaffe mig en coach eller mentor, melde mig ind i EGN og Inspired Beyond Babies og begynde at tage fat i random profiler på LinkedIn og invitere dem på kaffe.

Og det er jo ikke fordi, at ovenstående aldrig virker, men for mig bliver det sådan lidt en spredehaglsagtig tilgang, der ikke rigtigt modsvarer min situation. Jeg er ikke desperat efter et nyt job eller et netværk - jeg er interesseret i, på et psykologisk plan, hvad der gør, at det har været svært (i egne øjne) for mig at avancere som jeg gerne vil. Og der kan Debatten hjælpe, fordi I dels har andre baggrunde og fokusområder end mig, og delvist kender mig gennem længere tid og derfor ofte er kommet med nogle ting som jeg selv - eller en coach - ikke kan se. Jeg har fået langt flere aha-oplevelser af Debattens folk end af diverse mentorer, coaches og jobkonsulenter som jeg har mødt i løbet af mit arbejdsliv.

Jeg tror nu alligevel, du kunne have gavn af at dyrke netværk mere aktivt?

Jeg er eksempelvis med i et netværk for kvindelige ledere inden for kommunikation, og det er virkelig inspirerende og interessant. Jeg ser dem ikke som et netværk, der skal give mig mit næste job - men de giver sparring og perspektiver, som jeg kan bruge her og nu, og så er det inspirerende at kende deres tilgange og karriereveje, som jeg kan se muligheder i. Det har givet mig mange 'aha'-oplevelser, fordi mange af dem er langt mere erfarne, end jeg er, og vi tager temaer op og får besøg udefra af andre kvindelige ledere, som igen er med til at åbne for en vifte af tanker og holdninger.

Det er lidt ligesom debatten, bare i et fysisk forum, der udelukkende består af folk på mit eget felt, som alle vælger at bruge tid sammen på at diskutere forskellige ledelsesproblematikker inden for vores område. Og så drikker vi vin imens. Det kan anbefales!

[Lys]

Det er egentlig ikke fordi jeg har indtryk af at du mangler coaching som sådan, men har du overvejet om en mentor kunne være noget for dig? Altså en meget erfaren leder, der kan dele sine erfaringer med dig på en mere struktureret måde i et forløb? Jeg ved at Djøf i hvert fald tidligere har haft sådan nogle tilbud, men man kan måske også finde det selv?
Der er også forskellige barsels/businessnetværk?

Ej, jeg ved ikke om det er skudt helt forbi?

Ja, det er nok lidt skudt forbi.

Jeg bruger meget Debatten til at lufte mine karrieremæssige frustrationer, fordi jeg - undtaget min mand - ingen karriereorienterede mennesker har i min omgangskreds som jeg kan lukke luft ud og søge sparring hos. Og hver eneste gang kommer der en masse velmenende forslag om, at jeg skal følge diverse businessprofiler på Instagram, skaffe mig en coach eller mentor, melde mig ind i EGN og Inspired Beyond Babies og begynde at tage fat i random profiler på LinkedIn og invitere dem på kaffe.

Og det er jo ikke fordi, at ovenstående aldrig virker, men for mig bliver det sådan lidt en spredehaglsagtig tilgang, der ikke rigtigt modsvarer min situation. Jeg er ikke desperat efter et nyt job eller et netværk - jeg er interesseret i, på et psykologisk plan, hvad der gør, at det har været svært (i egne øjne) for mig at avancere som jeg gerne vil. Og der kan Debatten hjælpe, fordi I dels har andre baggrunde og fokusområder end mig, og delvist kender mig gennem længere tid og derfor ofte er kommet med nogle ting som jeg selv - eller en coach - ikke kan se. Jeg har fået langt flere aha-oplevelser af Debattens folk end af diverse mentorer, coaches og jobkonsulenter som jeg har mødt i løbet af mit arbejdsliv.

Ok. Min tanke med at foreslå en mentor var faktisk at få en mulighed for at drøfte din avanceringsudfordring mere konkret med en, der havde erfaring fra et højere ledelsesniveau. Men det var som nævnt også bare en tanke.

[Elverpigen]

Jeg har haft en postdoc i Schweiz og det gik fint fra et internationalt perspektiv. De var fuldt ud gearet til at håndtere udenlandske forskere på tidsbegrænsede kontrakter. Der var fin hjælp til det tyske beurakrati i fohold til skat og registrering osv. Østrig er måske lidt mindre internationalt end Schweiz, men det her univerisitet er ret velanset, så jeg er lidt overrasket.

Jeg synes det er sygt flabet ikke at betale for rejseomkostninger. Jo, jeg vil gerne have et tenure track job, men nu har de jo så også udvist en interesse i mig, så jeg gider da ikke bare bukke og skrabe for deres forældede regler, eller hvad der ellers forhindre dem i at behandle kandidater som alle andre gøre i 2024.

Spændende med din mere moderne oplevelse af Schweiz. Det passer godt ind i mine få indtryk af dem ift. østrigerne.

Sjovt nok var der efter dit indlæg sniger-kig fra 2 fagligt relevante Schweiziske organisationer på min LinkedIn, og jeg mærkede en svag kriblen i maven efter en ny jobtur til udlandet. For et par år siden smed jeg en enkelt ansøgning til et andet land, som jeg i første omgang havde(har?) som første prioritet, selv om Schweiz heller ikke ville være uden for min skive.

Dog føler jeg ikke helt en oprigtig energi og lyst til det p.t., og tror en del af det handler om at længes efter de gode oplevelser, jeg fik med mig de to gange, jeg var udenlands.

Jeg overvejer, om det ny inspiration og hverdagseventyr der trækker lidt i mig, eller om det mere er at prøve at løbe fra en følelse af at være kørt fast? Og andre livsomstændigheder end jobbet, der har været noget til den sure side sidste år.

Det er i hvert tilfælde ikke en dør, jeg har lukket 100 % endnu

[Elverpigen]

(..)Det resulterede i, at nogle skiftedes til at grædende forlade et møde, mens vores rimeligt fornuftige leder prøvede at få styr på gemytterne.

Til mit og andre i katastrofezonen's held, kom Nedsmeltende Kollega til totalt at tabe sin Chefen-Er-Til-Stede facade, og gjorde det således helt selv meget klart for vores leder, hvor omfattende problemet er.

Lederne har taget overraskende meget hånd om situationen, hvilket jeg er positivt overrasket over. Det letter en stor del af den mentale burde fra mine skuldre.

Det er langt fra fryd og gammen, og mit bæger har også været ved at flyde over, så der er nok en risiko for, at min diplomatiske og professionelle opførsel på et tidspunkt også risikerer at svigte.

Der var ellers lige et par dage, hvor jeg tænkte, at arbejdspladsen alligevel kunne være værd at satse på, men reelt er jeg der, hvor jeg gør mig umage for ikke at brænde broer og ser en forlængelse eller fastansættelse som en Plan B.

[Elverpigen]

Lederne har taget overraskende meget hånd om situationen, hvilket jeg er positivt overrasket over. Det letter en stor del af den mentale burde fra mine skuldre.

Det er langt fra fryd og gammen, og mit bæger har også været ved at flyde over, så der er nok en risiko for, at min diplomatiske og professionelle opførsel på et tidspunkt også risikerer at svigte.

Fra et helikopterperspektiv er det lidt interessant at se, hvordan Nedsmeltende Kollegas adfærd pisser flere kollegaer af, og de gentagende forsøg på at tale NK på rette kurs, for at historien blot gentager sig.

Det kunne være fedt med en indsigtsfuld psykolog eller lignende som sparringspartner på, hvordan situationen håndteres bedre, både for den nuværende situation, og for at tage noget læring med mig fra showet.

Jeg prøver at være på forkant med den del af showet, der kan forudses, for at afmontere noget af dramaet og træde ud af den gentagende dynamik. Det er lidt svært. Det er som om at NK gerne VIL have lejligheden til at skabe drama. Jeg sad lige og googlede "dramatrekanten" og det ofte som om, at NK springer mellem nogle af rollerne med sekunders mellemrum.

Samtidigt vil jeg huske mig selv på, at jeg gerne vil kanalisere frustrations-energien over mod at søge videre. Det kan være svært ikke at glo efter Den Lyserøde Elefant

[Wunder8]

På alle de arbejdspladser, jeg har været på, spiller kulturen en langt større rolle end de konkrete resultater. Altså; er du stærk til at positionere dig, får du mulighederne. Står du svagt relationelt, kan du vise nok så gode resultater - det vil ikke gøre den store forskel.

Så uden at kende dig eller din virksomhed kunne et bud være, at du måske ikke får stillet dig rigtigt hos de rigtige. Har du allierede i din ledergruppe? Hvor står du i forhold til nøglemedarbejdere i/uden for din egen afdeling?

Det er supergode betragtninger, og jeg tror, at du har fat i noget af det rigtige.

På min tidligere arbejdsplads arbejdede jeg som specialist og senere fagleder, og der havde jeg faktisk et stort netværk i organisationen, hvor jeg var vellidt blandt mange ledere og medarbejdere rundt omkring samt havde en stærk fagledergruppe, hvor vi respekterede hinanden og havde hinandens ryg. Jeg endte med at søge videre til mit nuværende job, fordi jeg gerne ville lederrollen og kunne mærke, at selvom jeg var vellidt og blev anset som dygtig bredt i organisationen, så man mig ikke lederpotentiale. Den dag i dag kan jeg godt tænke, at det skyldtes min alder og anciennitet på det tidspunkt, og at jeg måske havde fået chancen, hvis jeg var blevet et par år længere, da mange af mine faglederkolleger fra den tid tog det spring efterfølgende.

I mit nuværende job er det til gengæld helt håbløst ift. netværk. Jeg fik fra starten at vide, at min rolle var at nurse mit team og at jeg ikke skulle networke på tværs i organisationen, så jeg kender nærmest ingen i andre dele af organisationen end min egen. Min ledergruppe er - som jeg før har skrevet om herinde - dybt dysfunktionel og jeg har aldrig haft en allieret i den.

Jeg er omvendt virkelig populær blandt medarbejderne, både i mit eget og de andre teams. Vi er blevet lederevalueret, og jeg har den højeste tilfredshedsscore af samtlige af lederne i vores afdeling (hvilket også bidrager til antipatien mod mig hos de andre ledere), og der er flere af vores dygtigste medarbejdere, der direkte har sagt, at de siger op, hvis jeg gør. Hvis jeg fik et nyt job og tog mine mest loyale folk med, kunne jeg dræne afdelingen for talent i en sådan grad, at det ville tage den mindst et halvt år at komme sig over det.

Sidstnævnte tror jeg bare, at fuldkommen usynligt (eller ligegyldigt) for min ledelse, for de gør absolut intet for at holde på mig.

Jeg kan genkende virkelig meget af det, du skriver, fra mit eget arbejdsliv. Jeg tror desværre, at mange virksomheder fungerer (eller netop det modsatte!) som din, og derfor er det bare endnu mere unfair og uhensigtsmæssigt, at man som ansat begynder at vende det indad.

Mit arbejde er også udadtil meget performance-drevet og ekstremt fokuseret på cost. Der er en slags konsensus om, at alle har *enormt* travlt og slet ikke kan følge med alle projekterne. Så skulle man jo tro, at man belønnede dem, der leverede de bedste resultater og arbejdede mest effektivt, men det gør man ikke nødvendigvis. Det handler snarere om, hvem der har en tæt relation til vores øverste leder, som er beslutningsansvarlig for organisationens indretning.

Faktisk oplever jeg nogle gange decideret modstand mod at ændre på arbejdsgange og processer, der ellers ville kunne få samarbejdet til at glide bedre og skabe bedre resultater. Og jeg tror, det handler om, at hvis der sidder en medarbejder som dig, English, der er pissedygtig og virkelig har øje for forbedringspunkter (og evnen til at eksekvere på dem), så er du en trussel for mange af dem, der ikke evner det. Jeg har selv oplevet initiativer blive skudt ned, hvor det meget tydeligt har handlet om, at visse ledere simpelthen ikke ønsker, at andre skal shine på bekostning af, at hullerne i deres ansvarsområder pludselig synliggøres. Det er enormt demotiverende og derfor tror jeg også bare, man skal videre, når man når dertil. Men det virker du jo også ret afklaret med.

[Kanga]

En stilling, som jeg søgte i efteråret er slået op igen. Den gang var jeg til samtale som en uf af 6, taget ud af 90 ansøgninger. Jeg fik ikke stillingen, men iflg. hende der ringede svar, var jeg runner up; der var en, der fik stillingen foran mig. Havde h'n ikke været der, havde de taget mig.

Dengang var der slået to stillinger op med forskelligt timetal. Det er den med det mindste timetal, der er slået op nu igen.

Hvordan pokker varierer jeg min ansøgning? Det går ikke med copy/paste.
Jeg skal have formuleret, hvorfor jeg søger igen. Hvorfor har jeg ikke fundet noget andet i løbet at det sidste ½ år. Og hvorfor kan jeg 'nøjes' med færre timer i forhold til sidste gang?

Tips og tricks er velkomne.

[Lys]

En stilling, som jeg søgte i efteråret er slået op igen. Den gang var jeg til samtale som en uf af 6, taget ud af 90 ansøgninger. Jeg fik ikke stillingen, men iflg. hende der ringede svar, var jeg runner up; der var en, der fik stillingen foran mig. Havde h'n ikke været der, havde de taget mig.

Dengang var der slået to stillinger op med forskelligt timetal. Det er den med det mindste timetal, der er slået op nu igen.

Hvordan pokker varierer jeg min ansøgning? Det går ikke med copy/paste.
Jeg skal have formuleret, hvorfor jeg søger igen. Hvorfor har jeg ikke fundet noget andet i løbet at det sidste ½ år. Og hvorfor kan jeg 'nøjes' med færre timer i forhold til sidste gang?

Tips og tricks er velkomne.

I sådan en situation ville jeg nok ringe først - især hvis det er samme kontaktperson - og spørge om det er samme stilling som sidst/om der er nogen ændringer mv.

I ansøgningen ville jeg nok lægge vægt på at du fik et virkelig godt indtryk sidst og derfor stadig er interesseret. Hvad du har lavet i mellemtiden og det med timetallet ville jeg gemme til henholdsvis cv og samtale.

Edit: jeg tror i øvrigt ikke at jeg ville ændre ansøgningen bare for at gøre det. Det virkede jo sidst og medmindre du søger kommunikationsstillinger, ville jeg gå med den gamle, jeg lige skrev igennem/opdaterede.

[Kanga]

En stilling, som jeg søgte i efteråret er slået op igen. Den gang var jeg til samtale som en uf af 6, taget ud af 90 ansøgninger. Jeg fik ikke stillingen, men iflg. hende der ringede svar, var jeg runner up; der var en, der fik stillingen foran mig. Havde h'n ikke været der, havde de taget mig.

Dengang var der slået to stillinger op med forskelligt timetal. Det er den med det mindste timetal, der er slået op nu igen.

Hvordan pokker varierer jeg min ansøgning? Det går ikke med copy/paste.
Jeg skal have formuleret, hvorfor jeg søger igen. Hvorfor har jeg ikke fundet noget andet i løbet at det sidste ½ år. Og hvorfor kan jeg 'nøjes' med færre timer i forhold til sidste gang?

Tips og tricks er velkomne.

I sådan en situation ville jeg nok ringe først - især hvis det er samme kontaktperson - og spørge om det er samme stilling som sidst/om der er nogen ændringer mv.

I ansøgningen ville jeg nok lægge vægt på at du fik et virkelig godt indtryk sidst og derfor stadig er interesseret. Hvad du har lavet i mellemtiden og det med timetallet ville jeg gemme til henholdsvis cv og samtale.

Edit: jeg tror i øvrigt ikke at jeg ville ændre ansøgningen bare for at gøre det. Det virkede jo sidst og medmindre du søger kommunikationsstillinger, ville jeg gå med den gamle, jeg lige skrev igennem/opdaterede.

Jeg vil også ringe, inden jeg sender ansøgningen igen. Hvis de nu siger, at det er helt håbløst, så er der ingen grund til at sende noget.
Jeg kan heller ikke bare sidde og vente på, at de ringer til mig. Det er en stilling i det offentlige, og de skal slås op.

Er det ikke for nemt, at sende den samme ansøgning igen? Jeg ved godt, du skriver, at jeg skal opdatere den. Men alligevel synes jeg, det vil være påfaldende, hvis det bare er det samme igen.