Generel job snik-snak og spørgsmål

[Joe]

Folk skifter job hele tiden. Og skifter brancher. Og vender tilbage. Broer brændes kun; hvis man opfører sig uordentligt imens.

[Marengs]

Hvad var spørgsmålet, Marengs? ;-)

Mere i løn, lavere arbejdspres og kollegaer du kender. Afsted med dig til en snak stemmer jeg på.

Udfordringen er, at gør jeg det, brænder jeg mine broer til den branche, jeg er i - og den arbejdsplads, jeg har været med til at bygge op. Og som jeg er glad os stolt over.

Hvis der bare var at prøve det af og se, hvad der skete, ville det være knap så kritisk/svært. Men det vil være et valg, der skifter retningen i mit arbejdsliv for mig.

Man brænder da ikke broer ved at søge nyt job?

I det her tilfælde vil det med meget høj sandsynlighed betyde et farvel til min branche.

Det lyder meget voldsomt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor et jobskifte skulle betyde et farvel til branchen. Folk skifter job hele tiden i alle brancher.
Ikke for at være træls men: Er du sikker på, at du ikke kører det op for at gøre det nemmere at forsvare en beslutning om at blive i et job, der slider på dit psykiske helbred?

Jeg kan godt forstå, det er svært at tro på, men det vil være konsekvensen for mig. Det kan være en ok konsekvens, da der er mange muligheder uden for branchen, hvilket denne jobåbning også viser. Det vil dig ikke være det sammme. Hvilket igen kan være ok.

[fisken80]

Hvad var spørgsmålet, Marengs? ;-)

Mere i løn, lavere arbejdspres og kollegaer du kender. Afsted med dig til en snak stemmer jeg på.

Udfordringen er, at gør jeg det, brænder jeg mine broer til den branche, jeg er i - og den arbejdsplads, jeg har været med til at bygge op. Og som jeg er glad os stolt over.

Hvis der bare var at prøve det af og se, hvad der skete, ville det være knap så kritisk/svært. Men det vil være et valg, der skifter retningen i mit arbejdsliv for mig.

Man brænder da ikke broer ved at søge nyt job?

I det her tilfælde vil det med meget høj sandsynlighed betyde et farvel til min branche.

Det lyder meget voldsomt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor et jobskifte skulle betyde et farvel til branchen. Folk skifter job hele tiden i alle brancher.
Ikke for at være træls men: Er du sikker på, at du ikke kører det op for at gøre det nemmere at forsvare en beslutning om at blive i et job, der slider på dit psykiske helbred?

Jeg kan godt forstå, det er svært at tro på, men det vil være konsekvensen for mig. Det kan være en ok konsekvens, da der er mange muligheder uden for branchen, hvilket denne jobåbning også viser. Det vil dig ikke være det sammme. Hvilket igen kan være ok.

Ja, det er svært at forstå. Medmindre der kun er det ene job i din branche som du bestrider lige nu, hvorfor i al verden skulle det så ikke være muligtbat vende tilbage til branchen igen?

[Marengs]

Hvad var spørgsmålet, Marengs? ;-)

Mere i løn, lavere arbejdspres og kollegaer du kender. Afsted med dig til en snak stemmer jeg på.

Udfordringen er, at gør jeg det, brænder jeg mine broer til den branche, jeg er i - og den arbejdsplads, jeg har været med til at bygge op. Og som jeg er glad os stolt over.

Hvis der bare var at prøve det af og se, hvad der skete, ville det være knap så kritisk/svært. Men det vil være et valg, der skifter retningen i mit arbejdsliv for mig.

Man brænder da ikke broer ved at søge nyt job?

I det her tilfælde vil det med meget høj sandsynlighed betyde et farvel til min branche.

Det lyder meget voldsomt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor et jobskifte skulle betyde et farvel til branchen. Folk skifter job hele tiden i alle brancher.
Ikke for at være træls men: Er du sikker på, at du ikke kører det op for at gøre det nemmere at forsvare en beslutning om at blive i et job, der slider på dit psykiske helbred?

Jeg kan godt forstå, det er svært at tro på, men det vil være konsekvensen for mig. Det kan være en ok konsekvens, da der er mange muligheder uden for branchen, hvilket denne jobåbning også viser. Det vil dig ikke være det sammme. Hvilket igen kan være ok.

Ja, det er svært at forstå. Medmindre der kun er det ene job i din branche som du bestrider lige nu, hvorfor i al verden skulle det så ikke være muligtbat vende tilbage til branchen igen?

Det har jeg egentlig ikke lyst til at uddybe - så her er man simpelthen nødt til at acceptere præmissen uden yderligere uddybning.

[catnip]

Jeg har sgu lige brug for at læsse lidt af. Jeg ved ikke om der er andre der i academia og søger tenure track jobs, men here it goes. Jeg søgte i sidste måned en stilling i Wien som assistant professor. Opslaget var på engelsk. De skrev at det var en fordel, men ikke et krav at kunne tysk, da de forventede at man lærte tysk hvis man fik stillingen. Jeg skrev at jeg havde kendskab til tysk, og jeg forventede at jeg kunne blive forholdsvis flydende med genopfriskningskurser.

Min fornemmelse da jeg søgte jobbet var, at jeg ville være en af deres topkandidater. Deres afdeling er ikke direkte indenfor mit felt, men de søgte specifikt en med mine kompetencer (hvis det giver mening). Jeg har en meget stærk profil i forhold til stillingsopslaget, og nogle high-impact publikationer på mit CV, hvilket ikke er typisk i deres felt.

Anyway, jeg har så fået indkaldelsen til interview. Den her mail er på tysk. De tiltaler mig som Frøken, hvilket pisser mig af - de ved jo udmærket godt at jeg har en PhD. De spørger om jeg kan komme til Wien og deltage i den officielle interview runde i juni. Jeg skal give to lectures - én på engelsk og én på tysk. Det er ikke blevet indikeret i jobopslaget at interviewet vil foregå delvist på tysk. Jeg mener også at kunne huske at der i opslaget stod, at de ikke ville betale for nogle omkostninger i forbindelse med rejsen til og fra interviewet.

Jeg skrev så tilbage, på engelsk, og takkede mange gange for inviationen, og sagde at jeg meget gerne ville komme, men at jeg desværre ikke ville være i stand til at give en lecture på tysk. Jeg ville dog gerne give den på engelsk. Jeg spurgte også om de ville dække rejseomkostninger. Alt det her var meeeeget høfligt formuleret.

Jeg har intet hørt. Enten ghoster de mig, eller også ved de ikke hvad de skal svare. Eller også var jeg token-invitationen fordi de allerede har deres interne kandidat linet op.

Altså, hvad fanden er det for noget at slå stillingen op på engelsk og så pludselig slå over til tysk, med krav om tysk på et niveau så man kan give en videnskabelig præsentation? Jeg ved godt det hele er lidt mere rigidt dernede i mellemeuropa, men altså...

Nåh, jeg har fået svar.

De var meget glade for mit hurtige og positive svar. De minder mig om at det var et krav at have kenskab til tysk jvf jobopslaget. Hvis jeg kan bekræfte at jeg har det, må jeg godt give begge lectures på engelsk. De kan desværre ikke dække mine rejseomkostninger.

Så jeg skriver tilbage og siger tak for at jeg må give begge lectures på engelsk, det er jeg virkelig glad for. Og så henviser jeg til min ansøgning, hvori jeg har beskrevet mit nuværende niveau i tysk og mine planer for at tage kurser for at genetablere sproget - jeg går jo udfra at de har læst ansøgningen, nu hvor de har shortlisted mig?

Og så vil jeg anmode om at give mine lectures over Zoom, nu hvor de ikke dækker rejseomkostninger.

Jeg synes generelt ikke indtrykket er særlig positivt (eller nytænkende), og jeg tænker meget over hvilket arbejdsmiljø jeg ville komme ned til hvis jeg fik tilbudt jobbet. Så jeg har ikke tænkt mig at være særlig large, og jeg kommer helt sikkert ikke til at betale for at tage derned in person. Jeg søger en anden tenure track stilling i Dublin i næste uge, og jeg ved at deres interviews er den samme dag. Det er klart noget der også har indflydelse på min tilgang til den her situation. Dublin er en meget bedre stilling, og selvom et interview ikke er garanteret, ændrer det jo ikke på det dårlige indtryk her.

De skulle vist lige finde ud af hvad de skulle gøre med mit svar. De er sørmer gået med til Zoom. Det havde jeg ikke regnet med!

Nu må vi se om jeg også får et interview i Dublin og skal jonglere dobbelt-interview på samme dag.

[Julledyret]

Jeg har hertil aften sendt en ansøgning til en attraktiv stilling og fået den obligatoriske bekræftelse på deres modtagelse. Derudover har jeg fået en autogenereret mail om, at jeg inviteres til at gennemføre en personlighedstest inkl. link til testen, som de vil bruge i rekrutteringsprocessen.

Jeg studser en del over, at de sender sådan en test ud uden at have screenet min ansøgning, for jeg går ikke ud fra, at de har tænkt sig at give en tilbagemelding på testen medmindre jeg bliver invitereret til en samtale. De skriver godt nok, at jeg selv vil kunne se resultatet af mine svar bagefter, men det synes jeg ikke er tilstrækkeligt, når jeg giver dem en del viden om mig og min person ved at udfylde sådan en test.

Mest af alt har jeg lyst til at ringe til dem i morgen og høre hvad det går ud på, men det synes jeg også nemt kan fremstå som om jeg er besværlig og det indtryk har jeg jo heller ikke lyst til at give.

Mit spørgsmål er derfor om I uden videre ville svare på testen uden vished om, hvordan resultatet vil blive håndteret?

[Lys]

Jeg har hertil aften sendt en ansøgning til en attraktiv stilling og fået den obligatoriske bekræftelse på deres modtagelse. Derudover har jeg fået en autogenereret mail om, at jeg inviteres til at gennemføre en personlighedstest inkl. link til testen, som de vil bruge i rekrutteringsprocessen.

Jeg studser en del over, at de sender sådan en test ud uden at have screenet min ansøgning, for jeg går ikke ud fra, at de har tænkt sig at give en tilbagemelding på testen medmindre jeg bliver invitereret til en samtale. De skriver godt nok, at jeg selv vil kunne se resultatet af mine svar bagefter, men det synes jeg ikke er tilstrækkeligt, når jeg giver dem en del viden om mig og min person ved at udfylde sådan en test.

Mest af alt har jeg lyst til at ringe til dem i morgen og høre hvad det går ud på, men det synes jeg også nemt kan fremstå som om jeg er besværlig og det indtryk har jeg jo heller ikke lyst til at give.

Mit spørgsmål er derfor om I uden videre ville svare på testen uden vished om, hvordan resultatet vil blive håndteret?

Det er da helt reelt at ringe og spørge, om det er alle ansøgere der skal tage testen og om resultatet har indflydelse på, om man kommer til samtale. Medmindre du ved at du vil have jobbet for enhver pris, så kan jeg ikke se hvad du taber ved at spørge. Det er da ret vildt hvis de forventer at alle ansøgere bruger tid på det uden at vide hvor man står i processen.

[Julledyret]

Jeg har hertil aften sendt en ansøgning til en attraktiv stilling og fået den obligatoriske bekræftelse på deres modtagelse. Derudover har jeg fået en autogenereret mail om, at jeg inviteres til at gennemføre en personlighedstest inkl. link til testen, som de vil bruge i rekrutteringsprocessen.

Jeg studser en del over, at de sender sådan en test ud uden at have screenet min ansøgning, for jeg går ikke ud fra, at de har tænkt sig at give en tilbagemelding på testen medmindre jeg bliver invitereret til en samtale. De skriver godt nok, at jeg selv vil kunne se resultatet af mine svar bagefter, men det synes jeg ikke er tilstrækkeligt, når jeg giver dem en del viden om mig og min person ved at udfylde sådan en test.

Mest af alt har jeg lyst til at ringe til dem i morgen og høre hvad det går ud på, men det synes jeg også nemt kan fremstå som om jeg er besværlig og det indtryk har jeg jo heller ikke lyst til at give.

Mit spørgsmål er derfor om I uden videre ville svare på testen uden vished om, hvordan resultatet vil blive håndteret?

Det er da helt reelt at ringe og spørge, om det er alle ansøgere der skal tage testen og om resultatet har indflydelse på, om man kommer til samtale. Medmindre du ved at du vil have jobbet for enhver pris, så kan jeg ikke se hvad du taber ved at spørge. Det er da ret vildt hvis de forventer at alle ansøgere bruger tid på det uden at vide hvor man står i processen.

Du har ret, der er selvfølgelig ikke noget at miste ved at spørge til det. Det er bare mig, der går i selvsving over risikoen for at være en irriterende kandidat.

Jeg fik fat i kontaktpersonen, som nævnte at de allerede har fået tæt på 300 ansøgninger, så derfor bruges testen til at underbygge udvælgelsen udfra CV og ansøgning.
Med mindre man kommer til samtale, så får man ikke en personlig tilbagemelding andet end det skriftlige, der kommer efter testen er lavet. Det kan man jo så tænke om hvad man vil, men da det ikke er en direkte personlighedsprofilstest, så går det nok.

[LadyFox]

Jeg øver mig på at vælge mine kampe, så jeg har brug for noget sparring før jeg melder noget ud.
Vi er i gang med at planlægge ferie den sidste del af året - og i den forbud vil vagtplanlæggeren gerne have vi også laver ønsker for omsorgsdage, da de skal ønskes i god tid.

Jeg er med så langt som at jeg ikke kan kræve en omsorgsdag i morgen - eller nogensinde. Men at god tid ikke nødvendigvis er 5 måneder før.
Personligt synes jeg som enlig forsørger at det er ret træls at blive bedt om at på nuværende tidspunkt at planlægge alt frihed jeg har - resten af året da min erfaring siger mig at man kan risikere at blive indkaldt til et eller andet børnerelateret en almindelig hverdag, eller at ens barn godt kan finde på at være syg i 3 dage eller andet hvor det er fedt at have noget frihed til rådighed som man kan bruge hvis det er foregentligt med driften.
På samme tid synes jeg måske også det er lidt urimeligt at mene at det mene at "i god tid" er mange måneder ud i fremtiden- når de selv må ændre i min vagtplan uden at spørge mig 4 uger før.

Jeg synes det er meget ufleksibelt intet frihed at bede til resten ar året allerede nu, men er det urimeligt af mig at holde fast i at jeg ikke ønsker at planlægge det nu, og stadig forvente at mit arbejde selvfølgelig vil prøve at imødekomme mig hvis det er muligt?

Bonusinfo: jeg er rigtig god til at byde mig til hvis der er brug for jeg bliver et par ekstra timer, at rykke mine fridage i sidste øjeblik ved sygdom og den slags.

[Mani]

Jeg øver mig på at vælge mine kampe, så jeg har brug for noget sparring før jeg melder noget ud.
Vi er i gang med at planlægge ferie den sidste del af året - og i den forbud vil vagtplanlæggeren gerne have vi også laver ønsker for omsorgsdage, da de skal ønskes i god tid.

Jeg er med så langt som at jeg ikke kan kræve en omsorgsdag i morgen - eller nogensinde. Men at god tid ikke nødvendigvis er 5 måneder før.
Personligt synes jeg som enlig forsørger at det er ret træls at blive bedt om at på nuværende tidspunkt at planlægge alt frihed jeg har - resten af året da min erfaring siger mig at man kan risikere at blive indkaldt til et eller andet børnerelateret en almindelig hverdag, eller at ens barn godt kan finde på at være syg i 3 dage eller andet hvor det er fedt at have noget frihed til rådighed som man kan bruge hvis det er foregentligt med driften.
På samme tid synes jeg måske også det er lidt urimeligt at mene at det mene at "i god tid" er mange måneder ud i fremtiden- når de selv må ændre i min vagtplan uden at spørge mig 4 uger før.

Jeg synes det er meget ufleksibelt intet frihed at bede til resten ar året allerede nu, men er det urimeligt af mig at holde fast i at jeg ikke ønsker at planlægge det nu, og stadig forvente at mit arbejde selvfølgelig vil prøve at imødekomme mig hvis det er muligt?

Bonusinfo: jeg er rigtig god til at byde mig til hvis der er brug for jeg bliver et par ekstra timer, at rykke mine fridage i sidste øjeblik ved sygdom og den slags.

Jeg synes du har ret og har rigtig gode argumenter, så dem ville jeg forelægge vagtplanlæggeren og spørge om det ikke var muligt.

[LadyFox]

Jeg øver mig på at vælge mine kampe, så jeg har brug for noget sparring før jeg melder noget ud.
Vi er i gang med at planlægge ferie den sidste del af året - og i den forbud vil vagtplanlæggeren gerne have vi også laver ønsker for omsorgsdage, da de skal ønskes i god tid.

Jeg er med så langt som at jeg ikke kan kræve en omsorgsdag i morgen - eller nogensinde. Men at god tid ikke nødvendigvis er 5 måneder før.
Personligt synes jeg som enlig forsørger at det er ret træls at blive bedt om at på nuværende tidspunkt at planlægge alt frihed jeg har - resten af året da min erfaring siger mig at man kan risikere at blive indkaldt til et eller andet børnerelateret en almindelig hverdag, eller at ens barn godt kan finde på at være syg i 3 dage eller andet hvor det er fedt at have noget frihed til rådighed som man kan bruge hvis det er foregentligt med driften.
På samme tid synes jeg måske også det er lidt urimeligt at mene at det mene at "i god tid" er mange måneder ud i fremtiden- når de selv må ændre i min vagtplan uden at spørge mig 4 uger før.

Jeg synes det er meget ufleksibelt intet frihed at bede til resten ar året allerede nu, men er det urimeligt af mig at holde fast i at jeg ikke ønsker at planlægge det nu, og stadig forvente at mit arbejde selvfølgelig vil prøve at imødekomme mig hvis det er muligt?

Bonusinfo: jeg er rigtig god til at byde mig til hvis der er brug for jeg bliver et par ekstra timer, at rykke mine fridage i sidste øjeblik ved sygdom og den slags.

Jeg synes du har ret og har rigtig gode argumenter, så dem ville jeg forelægge vagtplanlæggeren og spørge om det ikke var muligt.

I første om gang var stemningen I hvert fald sådan lidt "så kan du ikke forvente at få dine ønsker opfyldt" og nej, det kan jeg ikke forvente - men spørgsmålet er så om jeg kan forvente at de vil gøre en indsats for at det kan lykkes. Eller om jeg bare vil blive mødt af en holdning om at jeg jo havde muligheden nu.
Lige i første omgang blev jeg I hvert fald skåret lidt af, ved dog ikke om de havde travlt eller de bare synes jeg var lidt træls.

Først var stemningen også lidt at jeg faktisk burde holde den ene inden sommerferien, men der stod jeg i hvert fald fast i at det behøvede jeg ikke.

[Mani]

Jeg øver mig på at vælge mine kampe, så jeg har brug for noget sparring før jeg melder noget ud.
Vi er i gang med at planlægge ferie den sidste del af året - og i den forbud vil vagtplanlæggeren gerne have vi også laver ønsker for omsorgsdage, da de skal ønskes i god tid.

Jeg er med så langt som at jeg ikke kan kræve en omsorgsdag i morgen - eller nogensinde. Men at god tid ikke nødvendigvis er 5 måneder før.
Personligt synes jeg som enlig forsørger at det er ret træls at blive bedt om at på nuværende tidspunkt at planlægge alt frihed jeg har - resten af året da min erfaring siger mig at man kan risikere at blive indkaldt til et eller andet børnerelateret en almindelig hverdag, eller at ens barn godt kan finde på at være syg i 3 dage eller andet hvor det er fedt at have noget frihed til rådighed som man kan bruge hvis det er foregentligt med driften.
På samme tid synes jeg måske også det er lidt urimeligt at mene at det mene at "i god tid" er mange måneder ud i fremtiden- når de selv må ændre i min vagtplan uden at spørge mig 4 uger før.

Jeg synes det er meget ufleksibelt intet frihed at bede til resten ar året allerede nu, men er det urimeligt af mig at holde fast i at jeg ikke ønsker at planlægge det nu, og stadig forvente at mit arbejde selvfølgelig vil prøve at imødekomme mig hvis det er muligt?

Bonusinfo: jeg er rigtig god til at byde mig til hvis der er brug for jeg bliver et par ekstra timer, at rykke mine fridage i sidste øjeblik ved sygdom og den slags.

Jeg synes du har ret og har rigtig gode argumenter, så dem ville jeg forelægge vagtplanlæggeren og spørge om det ikke var muligt.

I første om gang var stemningen I hvert fald sådan lidt "så kan du ikke forvente at få dine ønsker opfyldt" og nej, det kan jeg ikke forvente - men spørgsmålet er så om jeg kan forvente at de vil gøre en indsats for at det kan lykkes. Eller om jeg bare vil blive mødt af en holdning om at jeg jo havde muligheden nu.
Lige i første omgang blev jeg I hvert fald skåret lidt af, ved dog ikke om de havde travlt eller de bare synes jeg var lidt træls.

Først var stemningen også lidt at jeg faktisk burde holde den ene inden sommerferien, men der stod jeg i hvert fald fast i at det behøvede jeg ikke.

Øv! Jeg har heldigvis været vant til, de fleste steder jeg har været, at man havde en holdning til at det finder vi om overhovedet muligt en løsning på - og dem der som du er fleksible forsøgte man i høj grad at være fleksible den anden vej for. Men jeg har desværre også prøvet det modsatte og det harmonerer meget skidt medlivet med små børn imo - og medarbejdere med sådanne.

[LadyFox]

Jeg øver mig på at vælge mine kampe, så jeg har brug for noget sparring før jeg melder noget ud.
Vi er i gang med at planlægge ferie den sidste del af året - og i den forbud vil vagtplanlæggeren gerne have vi også laver ønsker for omsorgsdage, da de skal ønskes i god tid.

Jeg er med så langt som at jeg ikke kan kræve en omsorgsdag i morgen - eller nogensinde. Men at god tid ikke nødvendigvis er 5 måneder før.
Personligt synes jeg som enlig forsørger at det er ret træls at blive bedt om at på nuværende tidspunkt at planlægge alt frihed jeg har - resten af året da min erfaring siger mig at man kan risikere at blive indkaldt til et eller andet børnerelateret en almindelig hverdag, eller at ens barn godt kan finde på at være syg i 3 dage eller andet hvor det er fedt at have noget frihed til rådighed som man kan bruge hvis det er foregentligt med driften.
På samme tid synes jeg måske også det er lidt urimeligt at mene at det mene at "i god tid" er mange måneder ud i fremtiden- når de selv må ændre i min vagtplan uden at spørge mig 4 uger før.

Jeg synes det er meget ufleksibelt intet frihed at bede til resten ar året allerede nu, men er det urimeligt af mig at holde fast i at jeg ikke ønsker at planlægge det nu, og stadig forvente at mit arbejde selvfølgelig vil prøve at imødekomme mig hvis det er muligt?

Bonusinfo: jeg er rigtig god til at byde mig til hvis der er brug for jeg bliver et par ekstra timer, at rykke mine fridage i sidste øjeblik ved sygdom og den slags.

Jeg synes du har ret og har rigtig gode argumenter, så dem ville jeg forelægge vagtplanlæggeren og spørge om det ikke var muligt.

I første om gang var stemningen I hvert fald sådan lidt "så kan du ikke forvente at få dine ønsker opfyldt" og nej, det kan jeg ikke forvente - men spørgsmålet er så om jeg kan forvente at de vil gøre en indsats for at det kan lykkes. Eller om jeg bare vil blive mødt af en holdning om at jeg jo havde muligheden nu.
Lige i første omgang blev jeg I hvert fald skåret lidt af, ved dog ikke om de havde travlt eller de bare synes jeg var lidt træls.

Først var stemningen også lidt at jeg faktisk burde holde den ene inden sommerferien, men der stod jeg i hvert fald fast i at det behøvede jeg ikke.

Øv! Jeg har heldigvis været vant til, de fleste steder jeg har været, at man havde en holdning til at det finder vi om overhovedet muligt en løsning på - og dem der som du er fleksible forsøgte man i høj grad at være fleksible den anden vej for. Men jeg har desværre også prøvet det modsatte og det harmonerer meget skidt medlivet med små børn imo - og medarbejdere med sådanne.

Jeg synes også mit arbejde har været gode til at finde løsninger og at ting har kunne lade sig gøre hvis man har bedt om det.
Det er nok også derfor jeg bliver lidt mistroisk når jeg pludselig bliver præsenteret for sådan noget - for jeg føler at det stikker ud i forhold til hvad vi plejer, og jeg på samme tid føler jeg bliver skåret lidt af når jeg forsøger gå i dialog omkring det.

[englishchannel]

Jeg har brug for at få lidt luft omkring et træls mønster i mit (snart 10-årige) arbejdsliv.

Jeg har altid været meget dygtig til mit job og performet rigtig godt i forhold til mine kolleger. Vores felt er KPI-drevet, så det er ret nemt at se, om man har styr på tingene og om man lever op til sine mål eller ej. Alligevel oplever jeg igen og igen, at jeg ikke bliver anerkendt eller taget seriøst for mine resultater og for min dygtighed. På de to arbejdspladser, jeg har været på, er jeg blevet forbigået og overset i forhold til både faglige muligheder, lønforhøjelser og forfremmelser. Den eneste undtagelse var en enkelt leder på mit tidligere job, der så et lys i mig, og som pressede en lønforhøjelse og forfremmelse igennem til mig; ellers har jeg fået nej hver eneste gang, jeg har sat mig selv i spil til noget - og det har jeg gjort virkelig mange gange.

Når jeg taler med mine ledere om mine resultater, føles det lidt som en omvendt Kejserens Nye Klæder, hvor jeg står i den fineste kåbe af guldbrokade (mine mange målbare resultater), mens mine ledere siger: "Du har ikke noget tøj på!". Jeg begynder at føle mig gaslighted af arbejdsmarkedet.

For at tage et konkret eksempel arbejder jeg i en afdeling nu, hvor vi er tre sidestillede teams under forskellige ledere - dvs. at vi laver præcis det samme. Da jeg blev ansat, performede alle tre teams ens, mens mit team siden kort efter min ansættelse har outperformet de andre i forhold til både konkrete resultater og trivsel. Alligevel nægter min ledelse (både den gamle og den nye) at dette har noget med mig som leder at gøre. I deres fortælling har jeg tilfældigvis de dygtigste (og mest lalleglade) mennesker og alle mine projekter må være de nemmeste, siden de kører så meget bedre end de andre. Der er seriøst ingen anerkendelse af, at dette ikke skyldes tilfældigheder, men min dygtighed. Og det har sådan set været fortællingen gennem hele mit arbejdsliv.

Og jeg er ikke bange for at tage konsekvensen af ovenstående og søge videre, men problemet er, at jeg er nået til et stadie i min karierre, hvor de jobs, jeg gerne vil have, ikke længere slås op, men besættes internt eller via netværk. Så de facto er jeg stagneret indtil jeg finder ud hvorfor folk, der kender mig, ikke synes at jeg er dygtig nok til at forfremme til de mere krævende stillinger som jeg i egne øjne er selvskrevet til. I øvrigt har mine medarbejdere altid været ekstremt glade for mig og ikke kunnet forstå, at jeg ikke avancerer mere, så det er rent på ledelsesfronten, at de ikke kan se et lys i mig.

Det blev rigtig langt, men jeg er virkelig i vildrede. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det aldrig er mig, man gerne vil satse på.

[ajnaM]

Jeg har brug for at få lidt luft omkring et træls mønster i mit (snart 10-årige) arbejdsliv.

Jeg har altid været meget dygtig til mit job og performet rigtig godt i forhold til mine kolleger. Vores felt er KPI-drevet, så det er ret nemt at se, om man har styr på tingene og om man lever op til sine mål eller ej. Alligevel oplever jeg igen og igen, at jeg ikke bliver anerkendt eller taget seriøst for mine resultater og for min dygtighed. På de to arbejdspladser, jeg har været på, er jeg blevet forbigået og overset i forhold til både faglige muligheder, lønforhøjelser og forfremmelser. Den eneste undtagelse var en enkelt leder på mit tidligere job, der så et lys i mig, og som pressede en lønforhøjelse og forfremmelse igennem til mig; ellers har jeg fået nej hver eneste gang, jeg har sat mig selv i spil til noget - og det har jeg gjort virkelig mange gange.

Når jeg taler med mine ledere om mine resultater, føles det lidt som en omvendt Kejserens Nye Klæder, hvor jeg står i den fineste kåbe af guldbrokade (mine mange målbare resultater), mens mine ledere siger: "Du har ikke noget tøj på!". Jeg begynder at føle mig gaslighted af arbejdsmarkedet.

For at tage et konkret eksempel arbejder jeg i en afdeling nu, hvor vi er tre sidestillede teams under forskellige ledere - dvs. at vi laver præcis det samme. Da jeg blev ansat, performede alle tre teams ens, mens mit team siden kort efter min ansættelse har outperformet de andre i forhold til både konkrete resultater og trivsel. Alligevel nægter min ledelse (både den gamle og den nye) at dette har noget med mig som leder at gøre. I deres fortælling har jeg tilfældigvis de dygtigste (og mest lalleglade) mennesker og alle mine projekter må være de nemmeste, siden de kører så meget bedre end de andre. Der er seriøst ingen anerkendelse af, at dette ikke skyldes tilfældigheder, men min dygtighed. Og det har sådan set været fortællingen gennem hele mit arbejdsliv.

Og jeg er ikke bange for at tage konsekvensen af ovenstående og søge videre, men problemet er, at jeg er nået til et stadie i min karierre, hvor de jobs, jeg gerne vil have, ikke længere slås op, men besættes internt eller via netværk. Så de facto er jeg stagneret indtil jeg finder ud hvorfor folk, der kender mig, ikke synes at jeg er dygtig nok til at forfremme til de mere krævende stillinger som jeg i egne øjne er selvskrevet til. I øvrigt har mine medarbejdere altid været ekstremt glade for mig og ikke kunnet forstå, at jeg ikke avancerer mere, så det er rent på ledelsesfronten, at de ikke kan se et lys i mig.

Det blev rigtig langt, men jeg er virkelig i vildrede. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det aldrig er mig, man gerne vil satse på.

På alle de arbejdspladser, jeg har været på, spiller kulturen en langt større rolle end de konkrete resultater. Altså; er du stærk til at positionere dig, får du mulighederne. Står du svagt relationelt, kan du vise nok så gode resultater - det vil ikke gøre den store forskel.

Så uden at kende dig eller din virksomhed kunne et bud være, at du måske ikke får stillet dig rigtigt hos de rigtige. Har du allierede i din ledergruppe? Hvor står du i forhold til nøglemedarbejdere i/uden for din egen afdeling?