TinaW skrev:TinaW skrev:Dyrlægen mener at ældstehunden har haft en hjerneblødning. Hun værgede sig meget mod at dreje hovedet til den ene side og snappede ud efter ham.
Hun er dog ikke så påvirket på resten af bevægeapperatet.
Hun er sat på binyrebarkhormon weekenden over, han ville helst se en tydelig bedring allerede i løbet af i morgen.
Så vi ser an til på mandag. Og han kunne selvfølgelig ikke udelukke at hun fik flere. Hvis hun skal herfra, så skal det være inden min mand skal ud og arbejde i næste uge. Det kan jeg ikke alene.
Hun fik en sprøjte ude ved ham og hun virker allerede en smule friskere, synes vi begge. Har spist både hamburgerryg og ost.
Og har fået noget luksus vådkost, der skulle give et boost.
Hvis hun bliver frisk vil han så gerne have hende på hjertepiller.
Det ser heldigvis ud til at hun reagerer fint på binyrebarkhormon behandlingen. Hun er stort set sig selv igen, vil ikke gå for langt på tur, men så meget bedre end i går.
Hun bliver forkælet, får ekstra leverpostejsmadder og nyder vist al den opmærksomhed hun får.
Det kan være lidt svært at konkurrere med de to andre, der begge har en tendens til at kræve opmærksomheden.
Nå, ældstehunden er vist så frisk og fin igen, som man kan forvente af en hund på 14 år.
Hun hiver lidt efter vejret, så hun bliver sat på vanddrivende fra i morgen og foreløbigt 14 dage, så hendes hjerte kan aflastes lidt og hun forhåbentligt ikke få vand i lungerne.
Ingen af mine/min families tidligere hunde er blevet så gamle, at de her ting begyndte at blive issues, min forrige hund måtte desværre aflives som 8 årig og mine forældres schæfere er aflivet pga kræft omkring 10 års alderen.
Men hun har stort set heller ikke kostet andet end vaccination i de første ca. 13 år af hendes levetid, så hun har lidt at gøre godt med på det punkt.
Når det vi kommer dertil, hvor det at holde hende i live vil være for vores skyld og hun ikke har et godt liv, så må vi gå den tunge gang.
Men det bliver ikke sjovt.