Til jer med fritløbende katte....

Brugeravatar
PaleSeptember
Indlæg: 11502
Tilmeldt: 16. dec 2015, 17:28
Kort karma: 909
Likede indlæg: 18523

Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf PaleSeptember » 6. jul 2017, 15:16

Jeg vil fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, en morgen for 2 uger siden. Jeg var på vej på arbejde, da en bil foran mig rammer en kat - og kører videre. Jeg ser katten nærmeste hoppe op og ned ude af stand til at kontrollere sine bevægelser (meget surrealistisk syn) på vejen foran mig. Det eneste, der farer igennem mit hoved er, at jeg er nødt til at gøre noget NU, og jeg overvejer kort, om jeg skal køre katten ned, men da den ikke ligefrem ligger stille, så kan jeg ikke være sikker på at ramme den præcist og jeg vil ikke være skyld i mere lidelse. Jeg stopper min bil midt på vejen og løber hen til katten. Dens hoved er smadret, det ene øje og tungen hænger ud og den vrider sig (i smerte sikkert). Jeg ved bare, at der er ikke tid til at ringe efter nogen, så JEG er nødt til at gøre en ende på dens lidelser. I øjeblikket tænker jeg ikke så meget, jeg handler nærmest instinktivt, og det eneste og hurtigste jeg kan gøre er at knække halsen på den. Det var en forholdsvis stor voksen kat, som vred sig ukontrollabelt, så det var absolut ikke nemt, men efter et stykke tid kunne jeg endelig mærke halsen brække, og katten blev stille. Derefter sad jeg bare midt på vejen og græd for den stakkels kat fuldstændig smurt ind i dens blod. Masser af biler kørte forbi, men kun én mand stoppede og spurgte, om jeg var ok eller havde brug for hjælp. Jeg kunne ikke tænke klart, så jeg lagde bare katten ind til siden og kørte hjem og vaskede mig og skiftede tøj. Resten af dagen var jeg fuldstændig ødelagt, det er det VÆRSTE, jeg nogen sinde har skullet gøre! I lang tid efter kunne jeg ikke køre den vej til eller fra arbejde, og jeg får det stadig skidt af at tænke på det.... :trist:

Hvis du har fritløbende katte, så KUNNE det have været din kat! Og det var kattens held, at jeg var der til at gøre en ende på dens lidelser, for ingen andre stoppede.
7
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf kidkomb » 6. jul 2017, 15:21

:trist:
Hvor er du stærk!!
Fantastisk at der findes folk som dig.
Nej, hold k... hvor er det stærkt altså :worship:
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf D.itsen » 6. jul 2017, 15:26

Respekt. Selvom det lyder som en voldsom ubehagelig oplevelse.
Jeg har heldigvis kun oplevet en kat der blev ramt så direkte at den døde på stedet. Jeg sad på passagersædet og vi vendte selvfølgelig om for at tjekke den var død.
Og så har jeg holdt ind for at flytte en allerede død kat væk fra vejen. Synes ikke der er grund til de skal køres helt til mos
1
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 1022
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 109
Likede indlæg: 2423

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Orchidea » 6. jul 2017, 15:48

Jeg synes du handlede rigtigt. Det må have været meget svært at gøre, også selvom du vidste at det var det rigtige at gøre.

Vores ene kat blev kørt ned og døde, eller vi forestiller os at det er det der er sket. Selvom han var øremærket, fandt vi ham aldrig og katteregistret havde ikke noget på ham - det var i øvrigt ret ubrugeligt på det tidspunkt, altså katteregistret. Det er efterhånden en del år siden.

Jeg fortryder dog ikke at han havde et liv hvor han kunne løbe frit omkring og hans bror, der nu er 12 år, gør det stadigvæk. Jeg tænker at det er et godt liv for vores katte. Vi bor på landet, eller ihvertfald langt fra byområde, tæt på skov, strand og masser af natur, et skønt område for os og vores kat(te).

Selvfølgelig er der den risiko at de kan blive kørt ned og det er naturligvis ikke noget vi ønsker skal ske (eller ønskede for den sags skyld), men alligevel er det en risiko vi lever med, ligsom vi generelt lever med risici for alt muligt forfærdeligt der potentielt kan ske i livet.

For et år siden, mistede vores tætteste naboer deres 18-årlige datter i en trafikulykke. Simpelhent det værste der kan overgå mennesker og deres liv bliver aldrig det samme igen. Skulle de have holdt hende indendørs, forhindret hende i at flytte hjemmefra til en trafikeret by? Selvfølgelig skulle de ikke det. Vi er ikke herre over liv og død.

Sammenligningen er muligvis grotesk, men i princippet ikke. Jeg føler at jeg giver min kat det bedste liv, ved at han kan løbe rundt som det passer ham og være hjemme når det passer ham. I mine øjne er det liv han lever med frihed bedre end alternativet. Jeg synes faktisk at det ville være synd at holde ham som indekat, når området vi bor i har så meget at tilbyde ham. Også selvom vi risikerer at han kan blive kørt ned.
12
Brugeravatar
Miss_no_More
Indlæg: 1804
Tilmeldt: 6. sep 2015, 08:45
Kort karma: 289
Geografisk sted: Nordjylland
Likede indlæg: 6209

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Miss_no_More » 6. jul 2017, 15:52

RESPEKT! :worship: Jeg håber, jeg ville være ligeså stærk som dig i sådan en situation. Puha, jeg sidder helt med tårerne i øjnene, efter at have læst din historie. Hvor MÅ det være frygteligt at se på :whine:

Jeg har engang kørt et rådyr ned. Eller dvs. den løb ind i siden af bilen, men rejste sig op og løb videre bagefter. Jeg har dunket mig selv mange gange i hovedet siden, fordi jeg ikke kontaktede en dyreambulance. Jeg var i chok og tænkte i øjeblikket, at den var ok, siden den kunne løbe videre. Jeg skulle alligevel have sendt nogle ud for at tjekke.
0
Brugeravatar
PaleSeptember
Indlæg: 11502
Tilmeldt: 16. dec 2015, 17:28
Kort karma: 909
Likede indlæg: 18523

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf PaleSeptember » 6. jul 2017, 16:11

Orchidea skrev:Sammenligningen er muligvis grotesk, men i princippet ikke. Jeg føler at jeg giver min kat det bedste liv, ved at han kan løbe rundt som det passer ham og være hjemme når det passer ham. I mine øjne er det liv han lever med frihed bedre end alternativet. Jeg synes faktisk at det ville være synd at holde ham som indekat, når området vi bor i har så meget at tilbyde ham. Også selvom vi risikerer at han kan blive kørt ned.


Du skal bare vide, at det ikke kun er frygteligt for din kat at blive kørt ned. Det er OGSÅ frygteligt for den bilist, der måske rammer den utilsigtet, og det er frygteligt for den person, der er nødt til at slå den ihjel med sine bare hænder, som jeg var.

Den dag HADEDE jeg simpelthen de mennesker, de vælger at lade deres kat løbe frit.
4
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 1022
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 109
Likede indlæg: 2423

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Orchidea » 6. jul 2017, 16:17

PaleSeptember skrev:
Orchidea skrev:Sammenligningen er muligvis grotesk, men i princippet ikke. Jeg føler at jeg giver min kat det bedste liv, ved at han kan løbe rundt som det passer ham og være hjemme når det passer ham. I mine øjne er det liv han lever med frihed bedre end alternativet. Jeg synes faktisk at det ville være synd at holde ham som indekat, når området vi bor i har så meget at tilbyde ham. Også selvom vi risikerer at han kan blive kørt ned.


Du skal bare vide, at det ikke kun er frygteligt for din kat at blive kørt ned. Det er OGSÅ frygteligt for den bilist, der måske rammer den utilsigtet, og det er frygteligt for den person, der er nødt til at slå den ihjel med sine bare hænder, som jeg var.

Den dag HADEDE jeg simpelthen de mennesker, de vælger at lade deres kat løbe frit.


Det er jeg slet ikke uenig i. Jeg skriver ingen steder at det ikke er frygteligt, jeg fortæller dig blot hvad der ligger til grund for vores beslutning om at lade vores kat løbe frit.
0
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf avdotja » 6. jul 2017, 16:21

PaleSeptember skrev:
Orchidea skrev:Sammenligningen er muligvis grotesk, men i princippet ikke. Jeg føler at jeg giver min kat det bedste liv, ved at han kan løbe rundt som det passer ham og være hjemme når det passer ham. I mine øjne er det liv han lever med frihed bedre end alternativet. Jeg synes faktisk at det ville være synd at holde ham som indekat, når området vi bor i har så meget at tilbyde ham. Også selvom vi risikerer at han kan blive kørt ned.


Du skal bare vide, at det ikke kun er frygteligt for din kat at blive kørt ned. Det er OGSÅ frygteligt for den bilist, der måske rammer den utilsigtet, og det er frygteligt for den person, der er nødt til at slå den ihjel med sine bare hænder, som jeg var.

Den dag HADEDE jeg simpelthen de mennesker, de vælger at lade deres kat løbe frit.

For en god ordens skyld: det er jo så ikke katteejerens skyld at du blev nød til det, men idioten der kørte katten over uden at standse (jeg ved godt du ikke tænkte rationelt i situationen og sikkert ser anderledes på det nu).

Det må også være frygtelig at køre en ræv, et pindsvin eller en fugl over, men det betyder ikke at de ville have et bedre liv hvis vi spærrede dem inde i zoologiske haver.
2
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Krølle » 6. jul 2017, 16:53

Jeg sidder pt hjemme med en kat, der har brækket benet - sandsynligvis pga en form for påkørsel.

Jeg er med på, at det kunne være gået galt på en måde, så han var død, og at det tager en stor indsats mht pleje at få han på fode igen. Beslutningen af den del er overladt til dyrlægen, der fik beskeden at det skulle være for kattens skyld; var det ikke muligt på en ok måde, måtte vi sige farvel.

Jeg fortryder da heller ikke på nogen måde, at vores katte lever frit, og de kommer begge til at fortsætte på den måde. Vores hankat har siden han var lille hulet for at komme ud, og det liv, vi kan tilbyde dem indespærret er i min optik ikke det samme som et frit liv. Af samme årsag lever min hest ude 24/7 på store folde - at stå i en boks størstedelen af hendes liv og vente på, at jeg kommer på besøg, er ikke foreneligt med mine ønsker og hendes behov. Risikoen for skader er selvsagt større end hvis jeg valgte den førstnævnte løsning, men den del tager jeg ned og ansvar for.

Jeg forstår så udmærket dine reaktioner, men for mig er det det samme uanset hvilket dyr vi taler om. Jeg havde det forfærdeligt, da vi ramte eg råkid i Sverige, som jeg holdt,mens det åndede ud. Det gik umanerligt stærkt, så vi nåede ikke at gøre andet, men det er jo sådan det går en gang imellem. Naturen er en kælling.
5
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Zombie » 6. jul 2017, 19:03

Jeg måtte engang finde telefonnummeret til min søsters genbo og fortælle dem, at jeg havde sparket deres kat så hårdt, den blødte ud af munden. Heldigvis havde den bare bidt sig i tungen og helede hurtigt med lidt antibiotika.

Historien er, at min søsters kat ikke kan gå fri, så engang imellem bliver han luftet i snor på græsset foran hendes bygning. De må ikke have udekatte, men det skider genboen på; De bor midt i Odense.
Deres kat går simpelthen til angreb på min søsters kat uden forvarsel, jeg havde slet ikke set den og det var mig, som passede min søsters kat. Tre gange hiver jeg den af og kyler den væk, og til sidst er jeg så desperat og har en ulykkelig/skrækslagen kat i snor, så jeg sparker ud efter katten, da den fjerde gang vil hoppe på min søsters. Og jeg rammer den klokkeklart i ansigtet.

Det var ikke en morsom samtale, mest fordi de bebrejdede mig/os at vores kat var i snor.
Den samme kat blev aflevere til Kattens Værn af en nabo nede af vejen, da den var gået ind af et vindue og havde forsøgt at voldtage deres egen indekat. Det var de meget fortørnet over.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Tanten » 6. jul 2017, 19:52

Føj for en modbydelig oplevelse. Hvor var det godt for den stakkels kat, at du havde mod og åndsnærværelse nok til at gøre en ende på dens lidelser.

Jeg kan virkelig godt forstå, du er dybt påvirket af både aflivningen og det, at ingen andre reagerede.

Så sendt som i sidste uge samlede min mand og jeg en stor, smuk hankat op, som lå trafikdræbt i vejkanten. Han havde ingen øretatovering, og ingen på de nærliggende gårde, vi kørte ind på, ville kendes ved ham - en venlig landmand tilbød dog at begrave ham.

Vi har selv kat - og hun går også ud. Min store skræk er netop, at sådan noget skal ske. Vi bor heldigvis på en blind vej meget langt ude på landet, men det er ingen garanti.
0
Brugeravatar
PaleSeptember
Indlæg: 11502
Tilmeldt: 16. dec 2015, 17:28
Kort karma: 909
Likede indlæg: 18523

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf PaleSeptember » 18. sep 2017, 12:08

Emma The Mermaid skrev:Der fulgte et par katte med mit hus og de er åbenbart født her. De vil aldrig med ind og er ikke særlig snaksagelige. Halvbange for mennesker men jeg passer og plejer dem og de er jo mine katte. Jeg kunne ikke drømme om at lave dem om til indekatte eller bygge en voliere til dem. Det ville være dyrplageri i mine øjne.


Det er en seriøs gang vås, at en voliere eller indekatte er dyrplageri. Hvis man tror den slags, så er man uvidende.

Emma The Mermaid skrev:Jeg er med på risikoen ved udenatte og at de kan ligge og lide hvis de bliver ramt.
Den risiko løber jeg for ovenstående scenrie er værre i min verden.


DU løber risikoen? Ja, det er jo nemt at sige - det er jo ikke DIG, der bliver kørt ned eller kommer til at ligge og lide i så fald.....
0
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40585

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Akehurst2 » 18. sep 2017, 12:42

Orchidea skrev:
For et år siden, mistede vores tætteste naboer deres 18-årlige datter i en trafikulykke. Simpelhent det værste der kan overgå mennesker og deres liv bliver aldrig det samme igen. Skulle de have holdt hende indendørs, forhindret hende i at flytte hjemmefra til en trafikeret by? Selvfølgelig skulle de ikke det. Vi er ikke herre over liv og død.


Det der ville kun være en rimelig sammenligning, hvis de havde lukket en to-årig ud i trafikken.
1
Brugeravatar
Muuh
Indlæg: 1333
Tilmeldt: 13. aug 2015, 08:31
Kort karma: 250
Likede indlæg: 3607

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf Muuh » 18. sep 2017, 13:21

Puha sikke en grim oplevelse

Vi har forsøgt at holde vores tilløber kat i haven, men lige gyldigt hvor meget indhegning vi sætter op, så finder han en måde at komme ud. Så nu har vi besluttet, at det må han så have lov til, da at forsøge at spærre ham inden vil være synd for ham. Han er født til at leve frit og kan ikke indordne sig at leve indespærret.
I starten frygtede jeg at han en dag bliver kørt over, men nu har han boet hos os i over 10 år uden det er sket og min frygt er lige så stille blevet mindre. Og man kan ikke ligefrem påstå at han passer på, for han mener egentlig at han ejer vejen, så biler må pænt vente til han har krydset vejen eller køre uden om ham, for han kan godt finde på at smide sig midt på vejen.

Vores 3 andre katte bliver fint i den indhegnede have og forsøger ikke engang at komme ud, til trods for de kan se ham force både hegn og net
0
Time is a great teacher, but unfortunately it kills all it's pupils
Brugeravatar
DenBlødeJyde
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 3. nov 2015, 09:59
Kort karma: 436
Likede indlæg: 5663

Re: Til jer med fritløbende katte....

Indlægaf DenBlødeJyde » 18. sep 2017, 17:11

Mine katte kommer ud i en indhegnet have. Min huskat er fundet på gaden, altså er hun tidligere udekat.

Begge mine katte trives med det de har. Ville de elske fritløb? - sikkert. Men det kommer ikke til at ske. Dels er det mine katte, ikke naboernes, eller andre i området. Så derfor er det ikke fair, at de skal have mine kræ rendende i deres haver mv. Desuden er det også ulovligt. Husdyr skal holdes på egen matrikel.
Og mest vigtigt, så vil jeg ikke ud og skrabe mine katte op fra vejen, eller skulle fise til dyrlæge med dem fordi de får bylder eller andre sygdomme af at slås med andre katte i området. Eller risikere at de en dag slet ikke kommer hjem.

Mine katte lever et fuldt og godt katteliv, med trygge omgivelser hvor de ikke dagligt risikerer liv og lemmer.

Mine forældre har fritløbere. Og har mistet 4 katte til trafikken inden for de sidste par år... Og de bor endda i udkanten af en mindre landsby.. Ikke om jeg vil risikere det.
3

Tilbage til "Kæledyr"