Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

hejdi
Indlæg: 230
Tilmeldt: 8. maj 2016, 18:44
Kort karma: 9
Likede indlæg: 89

Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf hejdi » 7. jan 2017, 19:11

Undskylder på forhånd at det bliver meget langt :lun:

Efter flere års tilløb og overvejelser er det langt om længe besluttet at husstanden skal have kat. Vi er to personer, ingen børn og heller ikke husdyr i forvejen.
Vi har aldrig haft kat før, vi havde dog som barn på den gård jeg voksede op på.
Det er mest mig der er kattemenneske og har ønsket om at få en - men manden er heldigvis med på den, og har faktisk også presset lidt på for at det skal være snart, i stedet for at vente og planlægge endnu længere.
Jeg har været omkring tanken med en racekat, for at sikre vi får en med et temperament der passer til os, og til at jeg er væk hjemmefra 9-10 timer om dagen, og manden i perioder dage ad gangen (til gengæld er han meget hjemme på andre tidspunkter).
Men det ender med en kat fra et internat, fordi jeg godt kan lide tanken om at "redde" en kat.

Så langt så godt.
Så melder tusind spørgsmål sig - jeg har læst en del tråde herinde igennem, som handler om katte, tilbehør, fodder, sygdomme osv. - noget er til stor gavn, andet skræmmer helt vildt med sygdomme og udgifter. Men jeg er vist nået til den konklusion at vi bare må springe ud i det, og tage det som det kommer. Og så lave en katte-opsparing :)

Jeg håber dog der er nogen der kunne have lyst til at give et bud på nogen af følgende spørgsmål (som kommer i ikke-prioriteret rækkefølge):

1. Kattebakken og grus
Det er noget af det første manden nævnte - "det må ikke lugte!"
Mht. placering tænker jeg på badeværelset, hvor døren stort set aldrig er lukket, hvor der er dejlig gulvvarme, nemt at gøre rent hvis der kommer grus og uheld ved siden af bakken, og der kan lukkes af så katten kun har adgang til badeværelset, et gæsteværelse (som kan indrettes til en form for katteværelse med kradsetræ) og en værelsesgang når vi er væk hjemmefra. Det er i hvert fald tanken nu, for at den også har et lidt begrænset område at føle sig tryg i til at starte med.
Mht. selve bakken, hvad er erfaringen så mht. om lugten begrænses bedst med en bakke med top/tag? Eller er det alene grusets kvalitet der afgør om det lugter?
Hvilken type grus kan anbefales? Det skal helst være sådan at man kan nøjes med at fjerne klumper med en ske morgen og aften (og efter behov derudover, når man er hjemme).
Vi har for sjov kigget på ret avancerede bakker med diverse funktioner der gør at klumperne sorteres fra på forskellige underholdende måder - men tænker den manuelle måde sikkert er lige så effektiv (i det mindste kræver den ikke både vand og strøm, lige som nogle af de mest avancerede vi fandt!)

2. Mad
Jeg tænker at kosten afhænger af hvad katten har været vant til på internatet, men de steder jeg har kigget, ligner det at de fleste får tørkost, og det vil passe os fint. Både mht. indkøb (jeg har en fornemmelse af at det er billigere end dåsemad), og at dåsemad ikke skal stå og lugte hvis ikke der lige bliver spist op. Regner så egentlig bare med at supplere med godbidder, og evt. en dåse menneske-tun hvis det er noget de gider, og de skal forkæles lidt.
Vi vil selvfølgelig spørge på internatet hvilket mærke af tørkost de anbefaler - men er der noget med at en neutraliseret kat har brug for en anden kost end hvis den ikke var neutraliseret? Og hvad bruger i til neutraliserede katte?
Hvis alder også har noget at sige, så ender det nok med en (eller to - den beslutning er ikke helt taget endnu) forholdsvis unge katte på ½-1 år.
Er der ellers noget man skal supplere med af tilskud osv.? Eller er det kun hvis katten feks. har dårlig mave, ikke kan tåle kosten osv.?

3. Lopper
Min næsten største frygt er invasion af lopper, efter at min søster har oplevet det med en kat. Jeg tror de glemte at give den loppemiddel og at det var derfor den fik det - men det var lige så meget dem selv der blev angrebet af loppebid, og det var en temmelig træls oplevelse.
Bruger man noget forebyggende, eller gør man først noget hvis der viser sig tegn på lopper?
Hvis forebyggende, hvad kan så anbefales? Udgangspunktet er at den ikke skal have halsbånd på hvis det bliver en udekat, så noget der dryppes/sættes i halsbånd duer ikke.

4. Sygdomme
Jeg har læst om diabetes, dårlige tænder, dårlig mave, problemer med hårboller osv., men især det med diabetes og tænderne er noget af det jeg tænker man skal være obs på.
Er det primært ældre katte der får diabetes eller kan det ramme alle?
Mht. tænderne, hvad skal man så være obs på - og skal de have "børstet tænder" hver dag?
Kaster alle katte hårbolde op, eller er det kun hvis de har problemer med fordøjelsen?

5. Vaccinationer
Nogle af de yngre internat-katte vi har kigget på, ser ikke ud til at være vaccineret når man får dem, men har dog fået ormekur, er mærkede og neutraliserede. Skal katten have en vis alder før man vaccinerer?
Og er det noget med 1 gang om året, hvis det er udekatte?

6. Børstning, vask, negleklipning
Vi vil gerne undgå at der ligger et kæmpe lag kattehår overalt (selvom vi selvfølgelig godt ved det ikke kan undgås) - vil det hjælpe at børste/kæmme katten feks en gang om ugen, selvom det er en korthåret kat?
Og vil man overhovedet kunne vænne en kat til det, hvis ikke det er blevet gjort fra den er helt lille? :forvirret:
Vasker i nogensinde jeres kat, medmindre den ligefrem har væltet sig i en mødding?
Og klipper man negle med faste mellemrum, eller er det noget med at holde øje med hvornår de ser for lange ud? Er godt klar over det med at man ikke må klippe for langt ned.

7. Brugt tilbehør
Når man skal hente katten, skal man så helst ud og have en spritny transportkasse - eller kan det gå an med en brugt? Tænker at katten jo helst skal føle sig nogenlunde tryg i den, og det gør den måske ikke, hvis den kan lugte der har været andre katte i den?
Det samme med et kradsetræ - det skal vi helt sikkert have, og måske mere end ét - men vil en kat overhovedet gide bruge et brugt kradsetræ?

8. Udendørs kat
Alt afhængig af hvilke(n) kat(te) vi ender med, er tanken nok at de skal have lov at komme ud hvis de vil, da vi meget tit har døre og vinduer åbne, og derfor ikke vil kunne holde dem inde. (Vi bor i parcelhus, så ingen naboer over og under).
Hvis de på et tidspunkt skal lukkes ud enten mens vi er på arbejde, eller om natten, overvejer jeg en flamingokasse foret med aviser og uldne tæpper, som kan stå i carporten, så de kan ligge lunt til de kan komme ind. Kattelem er af forskellige grunde ikke en mulighed.
Er der andet man bør tænke over hvis de skal være ude 8-10 timer ad gangen? Hvad med mad og vand - man risikerer vel bare at trække nabolagets katte til, hvis man sætter mad ud - men hvor længe kan de gå uden?

9. Forsikring
Skal vi helt klart have - vi har fint råd til at have kat med de dagligdags udgifter der er, men jeg vil gerne undgå at skulle af med 10-20.000 kr. fordi der pludselig opstår større ting som en forsikring kan dække det meste af.
Men tegner man en forsikring pr. kat, eller får man dækket flere katte under samme forsikring?

10. Møbler, nips og planter
Vi har forholdsvis nye lædersofaer som vi jo nok er lidt ømme over - vores venner med 4 katte siger at deres aldrig kradser i deres lædermøbler, men til gengæld gerne i kurvemøbler (og selvfølgelig kradsetræ). Hvad siger i andre med læder?
Læste på et tidspunkt også at katte synes det er for koldt at ligge på læder, så det bliver nok noget med at lægge et tæppe der hvor vi gerne vil have dem til at opholde sig - vil jo gerne have en kælen sofa-kat :lun:
Vi har forholdsvis meget nips i vindueskarmene (lysestager (med elektriske lys, ingen stearin), planter, lamper osv.), og i den lange lave vindueskarm i stuen har vi lamelgardiner som næsten altid er lukkede da der ellers kommer sollys i fjernsynet). Jeg forestiller mig det lige er sagen for en ung legesyg kat at hænge i sådan nogle gardiner - og skubbe lidt til de ting der står i karmene :stoned:
Der bliver ryddet ud i nogle af tingene da jeg godt ved at mange katte godt kan lide at sidde i en vindueskarm - men hvordan har i oplevet det med at have nips stående?
Mht. planter, så har vi efterhånden flest kunstige planter stående, men der er nogle enkelte ægte som jeg tænker at gemme lidt af vejen så de ikke vælter jord ud - og så plante/så noget kattegræs. Men hvad bruger de kattegræsset til - spiser de det, eller vælter de sig rundt i det? (Eller forveksler jeg det med katteurt/catnip?)

Puha - der er mange ting at tænke over, men nu skal det altså snart være. Så håber nogen har lyst til at give et besyv med, også selvom i ikke har kommentarer til det hele :)
1
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 13012
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1557
Likede indlæg: 21767

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Pandesteg » 7. jan 2017, 20:08

Først! Tillykke med beslutningen, det bliver I jo så glade for :-D jeg er på ingen måde debattens katteekspert, men har 3 internat-killinger på 7 mdr. fra Kattens Værn, så har da lidt input. Først vil jeg sige at jeg som udgangspunkt regnede med, at vi kun skulle have én kat - vi endte så (af forskellige årsager) med 3 stykker fra Kattens Værn og de har virkelig meget glæde af hinanden! De hygger og leger SÅ meget, men de er også vældig sociale med os, sammen og hver for sig. Så hvis I falder over 2 gode internatkammerater eller søskende, så nup dem begge, hvis I har lysten og overskuddet. Arbejdet er ikke dobbelt, men det er glæden!

Mht bakke, så har vi denne model: http://www.olivers.dk/curver-flettet-ka ... sbakke-gra som vi er rigtig glade for. Den er nem at rense pga udtræksbakken og det er rart at skovlen sidder fast i låget. Vi bruger denne grus: http://www.olivers.dk/oliver-s-xtreme-u ... nite-10-kg som kattene også elsker (der var trængsel i Bakken de første dage, fordi det nye sand var så skønt!) Det klumper vildt godt. Vi ville gerne have at kattene fik noget finkornet og forholdvis "naturligt" grus og dette grus er perfekt. Bakken har også kulfilter i toppen som skulle tage noget af lugten. Vores bakker lugter overhovedet ikke. Vi har bl.a. en bakke i køkkenet ved vores spiseplads (pga pladsmangel) og der lugter slet ikke, når den står lukket. Men havde vi plads stod den på vores badeværelse, som du også selv nævner. :) en åben bakke lugter mere ja (havde vi til vores da vi var plejeforældre og man lugtede med det samme når de havde skidt) og jeg ville også være bange for at der var grus overalt. De graver jo nogle gange som sindssyge. Jeg tror i får lidt grus med fra internatet og så kan i skifte over stille og roligt ved at blande det.

Mht brugt kasse så burde det nok kunne gå hvis i vasker den godt af i Rodalon. Kradsetræ ville jeg aldrig købe brugt, katte sætter duftaftryk med poterne og et brugt kradsetræ vil gøre en ny kat utryg. Tror jeg. Kradsetræ findes også billigt på zooplus. Vi har et giga gulv-til-loft Kradsetræ som vist kun kostede 599kr!

Mht mad så giver vi Porta 21: http://m.zooplus.dk/shop/kat/kattefoder ... tic/182085 fordi vi gerne vil give dem øko og kornfrit mad. De er steriliserede. De får også lidt vådfoder, men de er faktisk gladest for tørfoderet, så det er mest for at få noget mere væske i dem. De får kun så "lidt" at de spiser det op i løbet af kort tid, så det netop ikke står og lugter. Vi køber Hermanns dåsemad (også på zooplus)
De har fået specialkost da de var små og havde dårlig mave, men de får ikke noget kosttilskud. Det mad vi giver dem dagligt indeholder alt hvad de skal have. Det tror jeg det meste kvalitetskattemad gør. Og køb for Guds skyld mad i ordentlig kvalitet!

Hvis I køber kat via Internat burde de vaccinerede - synes det lyder lidt sært, hvis de ikke er? Vores er vaccineret 3 gange op til de var 12 uger og ja, så er det vist en gang om året. Men alt det burde de også kunne svare på internatet, i får også kattens sundhedsbog med hvor der står en masse i.

Jeg klipper negle hver 3-4 uge, men vores katte er indekatte og slider heller ikke så meget på neglene. Tror godt man kan vænne dem til at blive børstet, vores er ikke specielt vant til det, men har ikke noget imod jeg gør det. Tror bare man skal starte stille og roligt.

Man tegner forsikring pr kat. Vi har hos Tryg og giver omkring 600kr pr snude (:P) årligt.

De spiser kattegræs for deres fordøjelse - vores får jævnligt kattegræs og har aldrig rigtig brækket sig... det er ikke som Catnip, som de bliver helt tossede af :-P de spiser det bare.
Og mht nips så sæt det evt fast med elefantsnot, vores vælter ind i mellem noget, men det er sjældent. Men ja, de vil jo gerne op i vinduskarmen, så det er der gjort plads til.

Det var vist mine 5 cent :)
1
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
hejdi
Indlæg: 230
Tilmeldt: 8. maj 2016, 18:44
Kort karma: 9
Likede indlæg: 89

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf hejdi » 7. jan 2017, 21:36

Pandesteg skrev:Først! Tillykke med beslutningen, det bliver I jo så glade for :-D

Åh tak, det håber jeg virkelig også! Jeg har tænkt over det i rigtig lang tid og ser så mange kattevideoer på Facebook at det også er fjollet - men nu skal det altså prøves, mens vi stadig har energien til det.
Og undskyld hvis jeg får quoted forkert, er ikke så vant til at dele lange svar op :fløjt:

jeg er på ingen måde debattens katteekspert, men har 3 internat-killinger på 7 mdr. fra Kattens Værn, så har da lidt input. Først vil jeg sige at jeg som udgangspunkt regnede med, at vi kun skulle have én kat - vi endte så (af forskellige årsager) med 3 stykker fra Kattens Værn og de har virkelig meget glæde af hinanden! De hygger og leger SÅ meget, men de er også vældig sociale med os, sammen og hver for sig. Så hvis I falder over 2 gode internatkammerater eller søskende, så nup dem begge, hvis I har lysten og overskuddet. Arbejdet er ikke dobbelt, men det er glæden!

Jeg var faktisk mest indstillet på at prøve med 1 først, men så fandt manden to søskende på en internat side, og nu har han mere eller mindre bestemt at det er dem vi skal kigge på. Selvom det var mig der ville have kat (skulle ikke undre mig en skid om det er ham de bliver mest glad for :-D )
Planen er allerede at tage ud og se dem i morgen, hvis vi kan nå det i åbningstiden.

Jeg kan ikke lige helt gennemskue hvordan bakken virker med udtræksdimsen - kan du forklare det lidt nærmere?
Du skriver i bl.a. har en bakke i køkkenet - betyder det at i har flere bakker? Jeg læste på olivers.dk siden at man helst skal have minimum 1 bakke pr. kat, og har man 2 katte er det bedst med 3 bakker. Det havde jeg nok ikke lige taget i betragtning - men tror nu godt vi kunne få plads til to på badeværelset - bare de i ikke har noget imod at de står tæt sammen?
Gruset må vi kigge på, tak for link.

Mht brugt kasse så burde det nok kunne gå hvis i vasker den godt af i Rodalon. Kradsetræ ville jeg aldrig købe brugt, katte sætter duftaftryk med poterne og et brugt kradsetræ vil gøre en ny kat utryg. Tror jeg. Kradsetræ findes også billigt på zooplus. Vi har et giga gulv-til-loft Kradsetræ som vist kun kostede 599kr!

Tak, så bliver det helt sikkert et nyt kradsetræ. Jeg tror manden har en ide om at vi skal have kattene med hjem i morgen, hvis vi synes kemien er rigtig, men ved ikke rigtig om man kan det, eller om internatet lige skal se en an først - får vi lov i morgen, skal vi i hvert fald have fundet en ny transportkasse også!

Hvor meget tørfoder bruger i ca. om måneden på 3 katte?

Hvis I køber kat via Internat burde de vaccinerede - synes det lyder lidt sært, hvis de ikke er? Vores er vaccineret 3 gange op til de var 12 uger og ja, så er det vist en gang om året. Men alt det burde de også kunne svare på internatet, i får også kattens sundhedsbog med hvor der står en masse i.

Kan faktisk se nu det står på deres hjemmeside under generelt, at alle katte er vaccinerede, så det er nok en fejl det ikke er nævnt på de to katte.

Jeg klipper negle hver 3-4 uge, men vores katte er indekatte og slider heller ikke så meget på neglene. Tror godt man kan vænne dem til at blive børstet, vores er ikke specielt vant til det, men har ikke noget imod jeg gør det. Tror bare man skal starte stille og roligt.

Hvad bruger du af børste? Kan se der er mange forskellige på olivers.dk :)

Man tegner forsikring pr kat. Vi har hos Tryg og giver omkring 600kr pr snude (:P) årligt.

Hvad har i af selvrisiko med den præmie?

De spiser kattegræs for deres fordøjelse - vores får jævnligt kattegræs og har aldrig rigtig brækket sig... det er ikke som Catnip, som de bliver helt tossede af :-P de spiser det bare.

Har i kattegræs stående i boligen som en plante, eller får de det udenfor?

Og mht nips så sæt det evt fast med elefantsnot, vores vælter ind i mellem noget, men det er sjældent. Men ja, de vil jo gerne op i vinduskarmen, så det er der gjort plads til.

Fantastisk ide med elefantsnot, det vil klart hjælpe på nogle af tingene - men undgår nok ikke at der skal ryddes lidt op og ud, og måske trækkes gardiner fra hver dag, i det mindste hvis de får lov at være i stuen når vi ikke er hjemme.

Det var vist mine 5 cent :)

Mange tak for dine svar :kys:
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Krølle » 7. jan 2017, 21:45

Jo flere jo bedre!

Vi har to søskende fra Kattens Værn, og dhar så meget glæde af hinanden. Navnlig hvis der er dage, hvor de er alene mange timer, er det guld værd, at de har hinanden - selvom de selvfølgelig ikke har helt samme behov, hvis de er udekatte.

Hvis I overvejer små killinger, skal I dog være opmærksomme på, at det er i starten, de socialiseres (og opdrages). Får I et sæt søskende på 3 mdr, ville jeg dels anbefale at planlægge ferie lige efter og derudover ikke lade dem være alene 9-10 timer. De bliver hurtigt store, og vores på et år kan fint klare lange dage + pasning i ferier, men vi brugte umanerligt mange timer sammen med dem det første halve år. Til gengæld er de i dag de nemmeste - og selvsagt sødeste :-D - katte, jeg har mødt. Det har navnlig vist sig praktisk at kunne fløjte dem hjem, når de er ude :-p
1
hejdi
Indlæg: 230
Tilmeldt: 8. maj 2016, 18:44
Kort karma: 9
Likede indlæg: 89

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf hejdi » 7. jan 2017, 21:55

Krølle skrev:Jo flere jo bedre!

Tak for input - de søskende vi har kig på, ser ud til at være minimum 6 måneder gamle (fremgår ikke helt tydeligt, men der står de var klar til salg fra oktober 2016, så der må de jo minimum have været 3 måneder). De blev indleveret sammen med moderen så jeg håber de har været sammen med hende lige siden, så hun har kunnet opdrage på dem :)
Manden er forholdsvis meget hjemme i perioder, og jeg vil også forsøge at tage nogle ekstra dage sammen med dem i starten - men ellers håber jeg også, som du siger, at de vil have gavn af at være to. Jeg vil ikke være tryg ved at lukke dem ud med det samme, de skal selvfølgelig lige vænne sig til at være her, inden de også bliver lukket ud i timer ad gangen.
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Krølle » 7. jan 2017, 22:08

Jeg indrømmer også blankt, at jeg er en pyllerrøv. Første gang den ene ikke kom hjem til sengetid, var jeg lige ved at dø - og jeg sover ærligt stadig dårligt, hvis det sker :blush:

Men: absolut bedste råd er at få to. Min bror og svigerinde, der til tider begge har lange dage, fik to søskende for et lille halvt år siden, og de har samme erfaring.
1
hejdi
Indlæg: 230
Tilmeldt: 8. maj 2016, 18:44
Kort karma: 9
Likede indlæg: 89

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf hejdi » 7. jan 2017, 22:11

Krølle skrev:Jeg indrømmer også blankt, at jeg er en pyllerrøv. Første gang den ene ikke kom hjem til sengetid, var jeg lige ved at dø - og jeg sover ærligt stadig dårligt, hvis det sker :blush:

Men: absolut bedste råd er at få to. Min bror og svigerinde, der til tider begge har lange dage, fik to søskende for et lille halvt år siden, og de har samme erfaring.

Jeg tror også et af mine største problemer bliver manglende søvn - om det så bliver fordi de er ude og ikke kommer hjem, eller om det er fordi de fræser rundt eller kradser på soveværelsesdøren må så vise sig (for de skal selvfølgelig ikke sove i sengen - siger jeg nu, selvom manden mener jeg er noget naiv på det punkt :fløjt:)
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Krølle » 7. jan 2017, 22:18

Vores har mere eller mindre fra starten fulgt vores døgnrytme. I en alder af et år går hankatten faktisk ofte i seng, hvis vi bliver oppe for længe - han er simpelthen mere voksen end os ift at have en stabil rytme :lol:

De første uger vækkede de os ofte en gang eller to om natten, men det var på en nuttet måde og virkede mest som en tryghedsting. De kom op i sengen, båttede en af os i hovedet eller på armen med snuden og krøllede sig så spindende sammen og faldt i søvn igen, når der var blevet nusset lidt :love:

I dag sover de yderst sjældent i sengen. De har deres kurve i soveværelset og sover der - til gengæld kommer de myldrende, når de hører/ser, vi er vågne og følger troligt med ud på badeværelset for at glo på, at man går i bad.
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Krølle » 7. jan 2017, 22:22

Jeg er for øvrigt virkelig glad for, at jeg havde held til at træne "kom når jeg fløjter". Det har været nyttigt, når jeg var ved at gå til i neuroser over, at de havde været væk længe og/eller det var sengetid.

Vi har nu fået kattelem med chip, så det kun er vores, der kan bruge den, men vores hunkat nægter at bruge den. Der er det også ganske praktisk at kunne kalde på hende, selvom hun sammenlignet med sin bror er vil-døv og kun kommer, når hun selv gider :-D
0
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 13012
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1557
Likede indlæg: 21767

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Pandesteg » 7. jan 2017, 22:58

hejdi skrev:
Pandesteg skrev:Først! Tillykke med beslutningen, det bliver I jo så glade for :-D

Åh tak, det håber jeg virkelig også! Jeg har tænkt over det i rigtig lang tid og ser så mange kattevideoer på Facebook at det også er fjollet - men nu skal det altså prøves, mens vi stadig har energien til det.
Og undskyld hvis jeg får quoted forkert, er ikke så vant til at dele lange svar op :fløjt:

jeg er på ingen måde debattens katteekspert, men har 3 internat-killinger på 7 mdr. fra Kattens Værn, så har da lidt input. Først vil jeg sige at jeg som udgangspunkt regnede med, at vi kun skulle have én kat - vi endte så (af forskellige årsager) med 3 stykker fra Kattens Værn og de har virkelig meget glæde af hinanden! De hygger og leger SÅ meget, men de er også vældig sociale med os, sammen og hver for sig. Så hvis I falder over 2 gode internatkammerater eller søskende, så nup dem begge, hvis I har lysten og overskuddet. Arbejdet er ikke dobbelt, men det er glæden!

Jeg var faktisk mest indstillet på at prøve med 1 først, men så fandt manden to søskende på en internat side, og nu har han mere eller mindre bestemt at det er dem vi skal kigge på. Selvom det var mig der ville have kat (skulle ikke undre mig en skid om det er ham de bliver mest glad for :-D )
Planen er allerede at tage ud og se dem i morgen, hvis vi kan nå det i åbningstiden.

Mht bakke, så har vi denne model: http://www.olivers.dk/curver-flettet-ka ... sbakke-gra som vi er rigtig glade for. Den er nem at rense pga udtræksbakken og det er rart at skovlen sidder fast i låget. Vi bruger denne grus: http://www.olivers.dk/oliver-s-xtreme-u ... nite-10-kg som kattene også elsker (der var trængsel i Bakken de første dage, fordi det nye sand var så skønt!) Det klumper vildt godt. Vi ville gerne have at kattene fik noget finkornet og forholdvis "naturligt" grus og dette grus er perfekt. Bakken har også kulfilter i toppen som skulle tage noget af lugten. Vores bakker lugter overhovedet ikke. Vi har bl.a. en bakke i køkkenet ved vores spiseplads (pga pladsmangel) og der lugter slet ikke, når den står lukket. Men havde vi plads stod den på vores badeværelse, som du også selv nævner. :) en åben bakke lugter mere ja (havde vi til vores da vi var plejeforældre og man lugtede med det samme når de havde skidt) og jeg ville også være bange for at der var grus overalt. De graver jo nogle gange som sindssyge. Jeg tror i får lidt grus med fra internatet og så kan i skifte over stille og roligt ved at blande det.

Jeg kan ikke lige helt gennemskue hvordan bakken virker med udtræksdimsen - kan du forklare det lidt nærmere?
Du skriver i bl.a. har en bakke i køkkenet - betyder det at i har flere bakker? Jeg læste på olivers.dk siden at man helst skal have minimum 1 bakke pr. kat, og har man 2 katte er det bedst med 3 bakker. Det havde jeg nok ikke lige taget i betragtning - men tror nu godt vi kunne få plads til to på badeværelset - bare de i ikke har noget imod at de står tæt sammen?
Gruset må vi kigge på, tak for link.

Mht brugt kasse så burde det nok kunne gå hvis i vasker den godt af i Rodalon. Kradsetræ ville jeg aldrig købe brugt, katte sætter duftaftryk med poterne og et brugt kradsetræ vil gøre en ny kat utryg. Tror jeg. Kradsetræ findes også billigt på zooplus. Vi har et giga gulv-til-loft Kradsetræ som vist kun kostede 599kr!

Tak, så bliver det helt sikkert et nyt kradsetræ. Jeg tror manden har en ide om at vi skal have kattene med hjem i morgen, hvis vi synes kemien er rigtig, men ved ikke rigtig om man kan det, eller om internatet lige skal se en an først - får vi lov i morgen, skal vi i hvert fald have fundet en ny transportkasse også!

Mht mad så giver vi Porta 21: http://m.zooplus.dk/shop/kat/kattefoder ... tic/182085 fordi vi gerne vil give dem øko og kornfrit mad. De er steriliserede. De får også lidt vådfoder, men de er faktisk gladest for tørfoderet, så det er mest for at få noget mere væske i dem. De får kun så "lidt" at de spiser det op i løbet af kort tid, så det netop ikke står og lugter. Vi køber Hermanns dåsemad (også på zooplus)
De har fået specialkost da de var små og havde dårlig mave, men de får ikke noget kosttilskud. Det mad vi giver dem dagligt indeholder alt hvad de skal have. Det tror jeg det meste kvalitetskattemad gør. Og køb for Guds skyld mad i ordentlig kvalitet!

Hvor meget tørfoder bruger i ca. om måneden på 3 katte?

Hvis I køber kat via Internat burde de vaccinerede - synes det lyder lidt sært, hvis de ikke er? Vores er vaccineret 3 gange op til de var 12 uger og ja, så er det vist en gang om året. Men alt det burde de også kunne svare på internatet, i får også kattens sundhedsbog med hvor der står en masse i.

Kan faktisk se nu det står på deres hjemmeside under generelt, at alle katte er vaccinerede, så det er nok en fejl det ikke er nævnt på de to katte.

Jeg klipper negle hver 3-4 uge, men vores katte er indekatte og slider heller ikke så meget på neglene. Tror godt man kan vænne dem til at blive børstet, vores er ikke specielt vant til det, men har ikke noget imod jeg gør det. Tror bare man skal starte stille og roligt.

Hvad bruger du af børste? Kan se der er mange forskellige på olivers.dk :)

Man tegner forsikring pr kat. Vi har hos Tryg og giver omkring 600kr pr snude (:P) årligt.

Hvad har i af selvrisiko med den præmie?

De spiser kattegræs for deres fordøjelse - vores får jævnligt kattegræs og har aldrig rigtig brækket sig... det er ikke som Catnip, som de bliver helt tossede af :-P de spiser det bare.

Har i kattegræs stående i boligen som en plante, eller får de det udenfor?

Og mht nips så sæt det evt fast med elefantsnot, vores vælter ind i mellem noget, men det er sjældent. Men ja, de vil jo gerne op i vinduskarmen, så det er der gjort plads til.

Fantastisk ide med elefantsnot, det vil klart hjælpe på nogle af tingene - men undgår nok ikke at der skal ryddes lidt op og ud, og måske trækkes gardiner fra hver dag, i det mindste hvis de får lov at være i stuen når vi ikke er hjemme.

Det var vist mine 5 cent :)

Mange tak for dine svar :kys:

Mht Bakken så er bunden konstrueret som en skuffe man trækker ud, så man skal ikke have låget af hver hang man renser, det er skidesmart! Vi har to bakker, jeg mener tommelfingerreglen er 1 bakke pr kat, men lige nu er det nok med 2. Jeg tror sagtens du kan stille bakkerne ved siden af hinanden.

Mht børste er det bare en billig børste med bløde hår vi har, de fælder ikke rigtig endnu, ellers ville jeg nok kæbe en furminator :gruble:

Selvrisikoen er omkring 1800 pr kat - tror jeg! Kan ikke huske det præcist.

De er indekatte, så kattegræs står indenfor :) jeg synes græsfrøene fra Olivers er gode, deler det over i mindre portioner og sår løbene.

Mht mad vil jeg skyde på de spiser 5-6 kg om måneden. Plus en 8-10 dåser mad a 400 g.

Og beklager, jeg kan ikke finde ud af at dele indlægget op, det bar ellers skidesmart!

... forresten er jeg 100 på i kan købe en transportkasse på internatet :)
0
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 13012
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1557
Likede indlæg: 21767

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Pandesteg » 7. jan 2017, 23:09

Vores katte sover heller næsten aldrig i sengen længere :( de sover i hængekøjerne på kradsetræet og i lænestolen i stuen, og der er helt faste pladser :-P men min lille kattepige kommer 99% sikkert altid op og skal vaske og putte og nusses i løbet af natten. Og hun spinder seriøst så højt at manden nogle gange vågner af det. Og hun skal nusses med begge hænder, ellers er det ikke godt nok!

Jeg bliver seriøst skuffet, hvis hun en sjælden gang i mellem har droppet sin nattevisit :blush:
1
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Krølle » 7. jan 2017, 23:13

Pandesteg skrev:Vores katte sover heller næsten aldrig i sengen længere :( de sover i hængekøjerne på kradsetræet og i lænestolen i stuen, og der er helt faste pladser :-P men min lille kattepige kommer 99% sikkert altid op og skal vaske og putte og nusses i løbet af natten. Og hun spinder seriøst så højt at manden nogle gange vågner af det. Og hun skal nusses med begge hænder, ellers er det ikke godt nok!

Jeg bliver seriøst skuffet, hvis hun en sjælden gang i mellem har droppet sin nattevisit :blush:

Mit brok over at blive vækket af Ninja hver nat kl 03 var totalt på skrømt. Da han voksede fra det og besluttede, at store katte sov igennem i deres kurv, blev jeg vildt skuffet :blush:
0
fisken80
Indlæg: 22340
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1133
Likede indlæg: 52562

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf fisken80 » 8. jan 2017, 08:51

Vi har lige fået en kat for knap tre uger siden, og han er allerede et højt højt skattet familiemedlem. Tro mig I bliver SÅ glade for jeres mis(ser).

Vi valgte en voksen kat på cirka to år. Han er tilløber, så det er skønnet alder. Vi har kattebakke i badeværelset og jeg synes kun det lugter lidt lige når han har pruttet ellers ikke. Vi tømmer løbende når vi er hjemme og ellers morgen og eftermiddag/aften.

Vores er udekat og da vi første gang lukkede ham ud efter at have haft ham i 14 dage var jeg seriøst ved at dø. Men han kom ret hurtigt tilbage og det gør han stadig. I det hele taget er han ikke væk ret længe og jeg tror ikke han løber ret langt væk.

Og så kommer han ind til os om natten eller først på morgnen og hygger. Og jeg skulle ellers ikke have kat i sengen.... nu ville jeg blive frygtelig skuffet hvis han ikke kom.
1
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 135
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 2693

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Venus222 » 8. jan 2017, 19:28

Jeg hopper lige hen til min kæphest, nemlig det med udekatte. Jeg vil klart anbefale at i hegner jeres have ind, så katten ikke kan forlade jeres matrikel. Dels for kattens egen skyld, dels for naboerne skyld (katte kan virkelig være til stor gene) og dels for jeres egen sjælefred skyld.
Desuden vil de fleste opdrættere af racekatte ikke sælge kat til folk der ikke har sikker udeadgang.

http://dyrenes-beskyttelse.lovportaler. ... og+vejfred

Ide til kattesikret have : http://www.netkatten.dk/hjemmeside-haven.htm

Held og lykke med projektet. :)
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Anskaffelse af første kat(te) - langt indlæg!

Indlægaf Fru Sunshine » 10. jan 2017, 18:34

Vores katte er søskende, udekatte og skønne.

De får Royal Canin til steriliserede katte og spiser nok sådan en 10-kilos sæk på en god måned.
De har lukket bakke, men de gider ikke bruge den uanset grustypen. De vil hellere ud.

Deres yndlingskradsetræ er brugt. De var fuldstændigt vilde med det. Især Kat, deres mor, som vi desværre har mistet sidste forår, så der sker ikke noget ved, at det er brugt.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Kæledyr"