Hund nr. 2

Brugeravatar
Mivsen
Indlæg: 1170
Tilmeldt: 3. sep 2021, 07:39
Kort karma: 94
Likede indlæg: 1097

Hund nr. 2

Indlægaf Mivsen » 19. jun 2023, 06:52

Vi har en malteser pige på lidt over 1 år og overvejer at få en golden retriever dreng efter sommerferien eller næste forår :)

Er det noget jeg skal være opmærksom på inden , ting man måske ikke lige har tænkt over bliver en udfordring med 2 hunde, erfaringer med racerne sammen osv.
Man kan jo godt lige glemme "bøvlet" når man sidder der og drømmer om en lille hvalp :dåne:
0
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 1054
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 135
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 2727

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Venus222 » 19. jun 2023, 09:08

Jeg er ikke sikker på jeg ville turde få en hund der var så meget større end hund nr 1. En golden skal jo ikke gøre sig ret meget umage for at skade en malteser, og goldens kan jo være noget voldsomme.

Dernæst så laves der enormt meget dårlig avl på golden retriveren, så jeg kan kun anbefale at i er meget kritiske med hvor i køber hund henne. Og køb kun et sted hvor der bliver testet for alle arvelige sygdomme (HD, AD, en hudsygdom og muligvis også PRA ).

Min søsters golden har virkelig sart mave , men det ved jeg ikke om er et generelt problem i racen.
2
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16974
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1077
Likede indlæg: 21145

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Misantropen » 19. jun 2023, 09:14

Løbetid, hvis ikke jeres tæve er steriliseret.

Rent praktisk er det, eller kan det i hvert fald være, mere bøvlet med to hunde end en. Bl.a ift. transport eller når man har brug for (privat) pasning.
3
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16318
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1411
Likede indlæg: 30314

Re: Hund nr. 2

Indlægaf TinaW » 19. jun 2023, 09:33

Enig med Venus i, at det er bedre med to hunde på nogenlunde samme størrelse.
Vores hanhund og genboens hanhund er lige gamle og da de var hvalpe gik det helt fint, men nu hvor deres vejer omkring 60 kg og vores vejer 12 kg, så er den store bare for voldsom, selv om han er en god hund.
Og også som Misantropen skriver at det kan blive bøvlet med løbetid.
Begge vores er neutraliserede.
Men de har stor glæde af hinanden og jeg håber de holder nogenlunde lige længe (der er 16 måneder mellem dem) for det vil være synd for den, der bliver tilbage.
Og vi skal nok ikke have hund igen, når de ikke er her mere.
2
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 4669
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 684
Likede indlæg: 21389

Re: Hund nr. 2

Indlægaf catnip » 19. jun 2023, 09:57

De andre nævner nogle rigtig gode ting.

Jeg vil tilføje, at det at tilføje en ny hund til huset vil altid ændre "økosystemet". Det vil altid, på den ene eller anden led, ændre på jeres eksiterende hunds adfærd - og det kan være på både godt og ondt. Hun kan blive jaloux på den nye hund, med adfærdsproblemer til følge, eller hun kan blive så glad for den nye hund at hun bruger mindre tid sammen med jer. Det er altid godt at tænke igennem inden.

Vi står selv midt i det og har haft vores (måske) nye hund i huset i en uge, og det er 100% behovsudsættelse og logistikpuslespil indtil vi har fået kørt hundene ind. Og han (den nye hund) er endda super nem. Han er ikke en hvalp (han stueren, laver ikke ulykker indendørs osv), er faldet meget hurtigt ind i vores rutiner og kommer godt ud af det med vores hund. De isssues der er, er meget specifikke og nemme at arbejde med under kontrollerede forhold. Udover det skal han kastreres så hurtigt som muligt. Jeg/vi forventer at vores livstil bliver som før når hundene er kørt ind - at vi kan gøre alt det samme som før, bare med to hunde.
1
- Nevertheless she persisted -
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 4669
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 684
Likede indlæg: 21389

Re: Hund nr. 2

Indlægaf catnip » 19. jun 2023, 10:10

...og så vil jeg også tilføje, at det for os var vigtigt at finde en hund nr. 2 der matchede vores eksisterende hund (og os) i temperament. Det ville for eksempel havde stresset vores hund helt enormt, hvis den nye hund havde været total hyper indendørs, så en af hovedårsagerne til at ham her fangede vores opmærksomhed på internatet var, at han har en on-off knap - lige så aktiv og ivrig han er udendørs, lige så meget couch potato og chilled er han indendørs. Præcis som vores hund. De kvaliteter var fx langt vigtigere for os end hvordan den nye hund så ud.
1
- Nevertheless she persisted -
Kakadu
Indlæg: 3488
Tilmeldt: 7. jul 2019, 20:27
Kort karma: 572
Likede indlæg: 10299

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Kakadu » 19. jun 2023, 10:45

Vi havde en dansk/svensk gårdhund, da vi fik vores Golden Retriever for 2 år siden. Han var hvalp, da vi fik ham, og hundene blev bedste venner. De legede sammen hele tiden. Og en dag blev det for voldsomt, og vi måtte akut til dyrlæge med den lille hund. Hun havde skader svarende til en påkørsel og måtte aflives.

Så jeg vil kraftigt fraråde så stor størrelsesforskel.
0
Hvis hesten er død, så stå af.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16974
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1077
Likede indlæg: 21145

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Misantropen » 19. jun 2023, 12:07

Kakadu skrev:Vi havde en dansk/svensk gårdhund, da vi fik vores Golden Retriever for 2 år siden. Han var hvalp, da vi fik ham, og hundene blev bedste venner. De legede sammen hele tiden. Og en dag blev det for voldsomt, og vi måtte akut til dyrlæge med den lille hund. Hun havde skader svarende til en påkørsel og måtte aflives.

Så jeg vil kraftigt fraråde så stor størrelsesforskel.

Det var dog forfærdeligt :(
0
Brugeravatar
Mivsen
Indlæg: 1170
Tilmeldt: 3. sep 2021, 07:39
Kort karma: 94
Likede indlæg: 1097

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Mivsen » 19. jun 2023, 12:16

Kakadu skrev:Vi havde en dansk/svensk gårdhund, da vi fik vores Golden Retriever for 2 år siden. Han var hvalp, da vi fik ham, og hundene blev bedste venner. De legede sammen hele tiden. Og en dag blev det for voldsomt, og vi måtte akut til dyrlæge med den lille hund. Hun havde skader svarende til en påkørsel og måtte aflives.

Så jeg vil kraftigt fraråde så stor størrelsesforskel.


Puha det må ikke ha været rart :(
0
Brugeravatar
Mivsen
Indlæg: 1170
Tilmeldt: 3. sep 2021, 07:39
Kort karma: 94
Likede indlæg: 1097

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Mivsen » 19. jun 2023, 13:26

Misantropen skrev:Løbetid, hvis ikke jeres tæve er steriliseret.

Rent praktisk er det, eller kan det i hvert fald være, mere bøvlet med to hunde end en. Bl.a ift. transport eller når man har brug for (privat) pasning.


Vores nuværende bliver steriliseret inden , det har vi tænkt på. :)
Pasning er det mindste problem, der er i forvejen kamp om at passe hende vi har :lol2: Vi har et par gode barnepiger der kommer hos os og passer når hun ikke lige kan komme med :)

Ang. transport så er det en af de ting vi tænker bliver lidt besværligt hvis vi alle skal afsted på ferie med oppakning , så det ved vi ikke lige hvordan vi løser endnu.
1
Brugeravatar
.Magic.
Indlæg: 10121
Tilmeldt: 27. apr 2021, 17:44
Kort karma: 1212
Likede indlæg: 18204

Re: Hund nr. 2

Indlægaf .Magic. » 3. jul 2023, 15:27

Vi har det (nu) perfekte trekløver :lun:

Den store bliver 2 år til august og det har været VIRKELIG bøvlet fordi han er en tornado og den lille korthåret er byens politibetjent i Chihuahuastørrelse med jordens dårligste hundesprog.
Den store har altid bare ville lege og han er vild/stresser når han ikke kan læse den lille betjent.
Men det er først indenfor de sidste 4-5 måneder at de kan være sammen hele tiden (dog er de aldrig alene sammen). Den store er slet ikke bevidst om sin egen størrelse så når de små ligger og sover under et tæppe i sofaen så er jeg bange for han hopper ovenpå dem.
Derfor er de ikke alene sammen og derfor har det taget mange tårer og sved at få dem til at blive rolige sammen.
Men det kan sagtens lade sig gøre hvis man gider lægge mange, mange uendeligt mange timer i træningen og så skal man have tålmodighed for det er hårdt eller det kan være hårdt, fordi det selvfølgelig kommer an på hundenes personligheder :-)
Den store er en Goldenblanding på 30 kg. De små vejer ca. 2 kg.

Men som sagt er det næsten perfekt nu og de har det godt sammen :lun:
Jeg har aldrig fortrudt beslutningen om en stor hund. Det er dog ingen hemmelighed at det har været stressende, men dog ikke pga ham men pga den lille betjent med storhedsvanvid.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
1
Brugeravatar
Mivsen
Indlæg: 1170
Tilmeldt: 3. sep 2021, 07:39
Kort karma: 94
Likede indlæg: 1097

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Mivsen » 24. aug 2023, 06:04

Vi skal i dag ud og kigge/besøge Arne (golden retriever ) som forhåbentlig flytter ind næste måned. :dåne:

Jeg har googlet, spurgt og undersøgt og vi er enige om at en golden kunne være et rigtig fint match til vores Pixi :)

Men jeg vil så gerne gøre det helt rigtigt fra start og hjælpe dem til at blive gode venner , hvis de selvfølgelig har lyst til det :lol2:

Så jer med flere hunde, hvordan har i gjort med hundekurv og placering. Pixi "bor" lige nu under trappen nede i spisestuen der kan hun rigtig godt li at ligge, er det bare at smide en kurv ved siden af hendes til ham eller er det bedre de har en plads fra hinanden i rummet ?

Og er det nødvendigt den ene er lukket inde eller kan de godt være alene i samme rum om natten ?

Uhh der er mange tanker, men nøj vi glæder os :love2:
0
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16974
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1077
Likede indlæg: 21145

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Misantropen » 24. aug 2023, 07:21

Mivsen skrev:Vi skal i dag ud og kigge/besøge Arne (golden retriever ) som forhåbentlig flytter ind næste måned. :dåne:

Jeg har googler og spurgt og undersøgt og vi er enige om der hjemme at en golden kunne være et rigtig fint match til vores Pixi :)

Men jeg vil så gerne gøre det helt rigtigt fra start og hjælpe dem til at blive gode venner , hvis de selvfølgelig har lyst til det :lol2:

Så jer med flere hunde, hvordan har i gjort med hundekurv og placering. Pixi "bor" lige nu under trappen nede i spisestuen der kan hun rigtig godt li at ligge, er det bare at smide en kurv ved siden af hendes til ham eller er det bedre de har en plads fra hinanden i rummet ?

Og er det nødvendigt den ene er lukket inde eller kan de godt være alene i samme rum om natten ?

Uhh der er mange tanker, men nøj vi glæder os :love2:

Vent og se tiden an hvor han/de foretrækker at ligge. Det kan være de foretrækker at ligge sammen, og det kan også være Pixi skal have et helle, hvor hun kan være i fred for ham i starten.
1
avdotja
Indlæg: 4945
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 539
Likede indlæg: 14772

Re: Hund nr. 2

Indlægaf avdotja » 24. aug 2023, 16:02

Medmindre de farer i flæsket på hinanden ved første øjekast, ville jeg ikke have nogen betænkeligheder ved at lade dem være i samme rum om natten.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2723
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 1282
Likede indlæg: 12254

Re: Hund nr. 2

Indlægaf Smiling_Goat » 24. aug 2023, 22:43

Vi fik vores nr. 2, da nr. 1 var et år. De er samme race.

Da vi kom hjem med hvalpen, kom nr. 1 ud i haven, og så havde de første møde der. Vi blandede os ikke, men lod dem bare selv finde ud af det. Det gik rigtig fint, og det var tydeligt, at nr. 2 fandt en kæmpe tryghed ved, at der allerede var en hund på adressen. De knyttede sig hurtigt til hinanden, og nr. 1 har nærmest ligefrem været en hjælp mht. Pasning af hvalpen. Han kom løbende, når hvalpen peb og viste også med sin adfærd, hvordan hvalpen skulle opføre sig.

De har stort set fået lov til at finde ud af det selv, og de eneste steder hvor vi er gået ind har været ift. Madsituationer og hvalpens selvstændighed.

Vi ville ikke have et hjem, hvor hundene kom op at slås over mad, så helt fra starten har vi arbejdet med det - de får godbidder samtidig og er begge blevet trænet i at vi må låne deres snacks. I dag kan de sagtens deles om en madskål og ligge med noget lækkert uden at skændes, så noget er gået rigtigt.

Mht. Selvstændighed så opdagede vi, at nr. 2 var meget opmærksom på nr. 1, når vi var ude at gå ture, så vi begyndte at gå ture med dem enkeltvis for at lade hvalpen få erfaring med, at han godt kan klare sig uden nr. 1.

Derudover havde hvalpen en kravlegård, hvor han sov om natten og som fungerede som hans helle. Den var ved siden af sengen om natten og i nærheden af stuen om dagen. Han trak selv derind, når han blev træt i løbet af dagen og nr. 1 lod ham være, når han gik derind. De kunne være i gang med at lege, men gik hvalpen ind i sin hule, så fandt nr. 1 sig noget andet at lave.


Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget, men det er sådan vi gjorde :)
0

Tilbage til "Kæledyr"