Kemisk kastration
: 25. mar 2022, 19:09
Sidder der mon nogen herinde med meget viden og erfaring indenfor kemisk kastration? Jeg ved godt, at det er et emne, der kan være følsomt for nogle, men nu kaster jeg mig alligevel ud i det.
Jeg er den lykkelige ejer af to hanhunde, hvoraf den ene på 2,5 år er kemisk kastreret og har været i omkring ét år. Det har været min opfattelse, som hans ejer, at det var den helt rigtige beslutning for ham, så det overrasker mig lidt, at det åbenbart er lige så svært at skulle tage den beslutning med hanhund nr. 2.
Lillebror er et år, han er mild og glad som dagen er lang, MEN han er så påvirket af sine hormoner, at han slet ikke fungerer, hvorfor det er kommet på tale, om han også skal kemisk kasteres med den der har en varighed på 6 måneder til en start. Jeg var egentlig mere eller mindre sikker i min beslutning om, at det skulle han, indtil jeg havde en samtale med min opdrætter. Hun informerede mig om, at fertiliteten ikke altid vender tilbage efter en kemisk kastration, hvilket i lillebrors tilfælde dermed ville udelukke, at han kan bruges i avl. Han har allerede fra hvalp af været udset som kommende avlshund, og vi havde ikke haft ham længe, før vi fik de første henvendelser om, hvorvidt vi ville avle på ham eller ej. Det samme gælder i øvrigt hans storebror, men da han fik den kemiske kastration var jeg overbevidst om, at hormonerne ville vende tilbage som før, så hvis han skulle bruges i avl, ville det ikke være et problem.
Hvorvidt der skal avles på dem har altid været sekundært for mig ift., at de skal være glade og velfungerende i deres liv herhjemme. Det kom dog alligevel bag på mig, da min opdrætter fortalte mig dette, da dyrlægen jo netop argumenterede for en kemisk, fordi den var midlertidig og det derfor ikke ville være umuligt at avle på ham senere i livet.
Har I nogensinde hørt om, at den kemiske kastration har gjort hanhunden infertil, selv efter den er ude af kroppen?
Jeg er den lykkelige ejer af to hanhunde, hvoraf den ene på 2,5 år er kemisk kastreret og har været i omkring ét år. Det har været min opfattelse, som hans ejer, at det var den helt rigtige beslutning for ham, så det overrasker mig lidt, at det åbenbart er lige så svært at skulle tage den beslutning med hanhund nr. 2.
Lillebror er et år, han er mild og glad som dagen er lang, MEN han er så påvirket af sine hormoner, at han slet ikke fungerer, hvorfor det er kommet på tale, om han også skal kemisk kasteres med den der har en varighed på 6 måneder til en start. Jeg var egentlig mere eller mindre sikker i min beslutning om, at det skulle han, indtil jeg havde en samtale med min opdrætter. Hun informerede mig om, at fertiliteten ikke altid vender tilbage efter en kemisk kastration, hvilket i lillebrors tilfælde dermed ville udelukke, at han kan bruges i avl. Han har allerede fra hvalp af været udset som kommende avlshund, og vi havde ikke haft ham længe, før vi fik de første henvendelser om, hvorvidt vi ville avle på ham eller ej. Det samme gælder i øvrigt hans storebror, men da han fik den kemiske kastration var jeg overbevidst om, at hormonerne ville vende tilbage som før, så hvis han skulle bruges i avl, ville det ikke være et problem.
Hvorvidt der skal avles på dem har altid været sekundært for mig ift., at de skal være glade og velfungerende i deres liv herhjemme. Det kom dog alligevel bag på mig, da min opdrætter fortalte mig dette, da dyrlægen jo netop argumenterede for en kemisk, fordi den var midlertidig og det derfor ikke ville være umuligt at avle på ham senere i livet.
Har I nogensinde hørt om, at den kemiske kastration har gjort hanhunden infertil, selv efter den er ude af kroppen?