Hvordan overtaler jeg min mand til at få en kat?

[lillebjoern]

Beslutningen om at få en kat herhjemme kom i meget høj grad fra min side, og min kæreste syntes egentlig ikke det var en god idé. Vi fik snakket sammen om årsagerne til dét, og for ham var det primært, at vi ikke kunne være væk i længere tid ad gangen (fx en forlænget weekend i sommerhus). Jeg fik derfor gjort det ret klart for ham, at fordi det var mit ønske og ikke hans, så ville jeg stå for enten at tage hjem tidligere/komme sommerhus senere eller sørge for, at katten kunne blive passet. Derudover gjorde jeg det klart, at jeg ville stå for alt ift katten - tømme kattebakke, opdrage, købe mad, tage til dyrlæge, osv. Hun er så heldigvis så nem, at hun kun har været en fornøjelse at have og min kæreste er faldet totalt for hende (han er så også et udpræget kattemenneske, så det hjælper på tingene). Den eneste undtagelse er dengang hun blev så syg, at hun næsten var ved at forlade os. Vi havde haft hende i en uge og blev simpelthen så syg - dér var min kæreste ret frustreret... Men det er mig, der som udgangspunkt sørger for at købe mad, udstyr, kattegrus, ringe til dyrlæge/få hende til tjek, osv.

Og det var sådan vi indgik kompromiset - men selvfølgelig spiller det en stor rolle, at min kæreste er kattemenneske og at han på et tidspunkt gerne ville have en kat. Hvis din kæreste er decideret imod en kat, ville jeg måske genoverveje det – eller måske overveje at passe en kat i en periode? Så han kan få fornemmelsen af, hvordan det er (og at katte altså også kan andet end at tisse i møblerne og kradse tapetet ned).

[billiebean]

Hvorfor er han imod det?

Måske findes der løsninger på de grunde som han ikke er klar over.

Jeg tror mest det skyldes, at han og en tidligere kæreste havde en indekat, som tissede i møblerne og krævede rigtig meget arbejde. Han kan godt lide katte, men er bange for det ansvar, der følger med.

Hvis I bor så I kan have udekat, så er ansvaret godt nok til at overse. Altså der er en kattebakke der skal fikses og så skal den have mad. Og that’s it..?

Aaah, det er ikke korrekt. Hvis man skal være væk hjemmefra i mere end et døgn er man altså forpligtet til at sørge for, at der kommer nogen og kigger til katten mindst en gang i døgnet.
Man er også forpligtet til at få katten til dyrlæge, hvert år så den kan blive vaccineret. Og hvis den bliver syg en fredag aften så må man finde og betale (og det koster dyrt udenfor almindelig åbningstid) for en dyrlæge, der kan tilse den.
Man er også nødt til at overveje, hvordan ens naboer har det med en fritløbende kat. For det ER ikke lovligt. Vi gør det selv, så det er ikke fordi jeg er hellig, men vi er også velsignede med naboer, der selv har kat. Men vi skal være klar til at finde en løsning, hvis der en dag kommer nogen, der absolut ikke gider have den rendende.

Så det er godt nok lidt af en tilsnigelse at sige, at man kun skal tømme kattebakke og fordre den.

Ok, også de ting. Men nu mente jeg mere de aktiviteter, der kan føles som et ekstra ansvar i dagligdagen.

Jeg var selv lidt loren omkring, hvorvidt det ville være en ekstra og træls pligtopgave med en kat, men det synes jeg vitterligt ikke det er. På daglig basis er det kun mad og lidt kattebakke. Givet altså at den kan komme ud uden problemer.

Så hvis det er ansvar der er bekymringen, så er det jo til at finde løsninger på først.

Disclaimer: Og nej. Jeg mener ikke, at man ikke har et ansvar, når man har kat.

[NoLady]

Jeg syntes faktisk ikke at hendes mand skal begrunde hvorfor har ikke ønsker en kat. Hvis han siger at han ikke har lyst til at have en kat, så accepterer det.

[Moxy-lady]

Jeg ville aldrig forsøge at overbevise en modstander af at få kat, med en kattekilling. De er kære, men de er high maintenance noget af tiden og kan altså være ret enerverende.

Find jer en ældre sofakartofdel der vil putte hos ham og elsker at blive nusset, så er det nok lidt mere medgørligt.

#adoptdontshop

[Filipai]

Jeg syntes faktisk ikke at hendes mand skal begrunde hvorfor har ikke ønsker en kat. Hvis han siger at han ikke har lyst til at have en kat, så accepterer det.

Det er da kun fair man har en diskussion omkring det.
Ellers kunne man da også sige det den anden vej, at hvis hun ønsker det så må han acceptere det.

Og den holdning har jeg selvfølgelig slet ikke. Hvis det er et stort ønske så synes jeg dog man skylder sin partner at tage en dialog omkring det. Hvis hans modvilje skyldes en tidligere kat, og der vil være ting som ikke kan sammenlignes denne gang (som at det er en udekat, eller flere kattebakker så der er mindre risiko for at katten tisser i møblerne) kan det måske være løsningen.

[NoLady]

Jeg syntes faktisk ikke at hendes mand skal begrunde hvorfor har ikke ønsker en kat. Hvis han siger at han ikke har lyst til at have en kat, så accepterer det.

Det er da kun fair man har en diskussion omkring det.
Ellers kunne man da også sige det den anden vej, at hvis hun ønsker det så må han acceptere det.

Og den holdning har jeg selvfølgelig slet ikke. Hvis det er et stort ønske så synes jeg dog man skylder sin partner at tage en dialog omkring det. Hvis hans modvilje skyldes en tidligere kat, og der vil være ting som ikke kan sammenlignes denne gang (som at det er en udekat, eller flere kattebakker så der er mindre risiko for at katten tisser i møblerne) kan det måske være løsningen.

Naturligvis skal man tale om det. Nu skriver TS ”hvad stiller jeg op med min mand, som overhovedet ikke vil være med til det”. Det lyder som om han har taget stilling. Og nej, man kan ikke vende den om. Det er et lille levende væsen det handler om, det skulle man helst være enig om.

[Jammerdalen]

Tusind tak for jeres svar. Det skal helt klart være en udekat. Vi bor på en meget rolig vej og flere af vores naboer har katte.

Min mand er ikke afvisende over for at få en kat engang. Jeg tror bare, at han er bange for, at det vil blive et meget krævende job. Vi har nemlig været ret underskudsramte pga. en årelang kamp for et af vores børn. Men nu ser alting anderledes ud. Jeg har fået TA, har ikke længere et speciale hængende over hovedet og alle i systemet er nu på "vores side" osv. Jeg har været meget stresset, men er det ikke længere. Men jeg har tænkt, at jeg vil vise min mand, at jeg har overskud nok til en kat. Bl.a. ved at komme i gang med nogle af de projekter, der har været forsømte lidt for længe.
Han kan godt se fordele ved at have en kat - ikke mindst de edderkopper de kan skræmme væk Han synes også de er søde, hyggelige og sjove. Det er også derfor jeg aner håb.

[fisken80]

Tusind tak for jeres svar. Det skal helt klart være en udekat. Vi bor på en meget rolig vej og flere af vores naboer har katte.

Min mand er ikke afvisende over for at få en kat engang. Jeg tror bare, at han er bange for, at det vil blive et meget krævende job. Vi har nemlig været ret underskudsramte pga. en årelang kamp for et af vores børn. Men nu ser alting anderledes ud. Jeg har fået TA, har ikke længere et speciale hængende over hovedet og alle i systemet er nu på "vores side" osv. Jeg har været meget stresset, men er det ikke længere. Men jeg har tænkt, at jeg vil vise min mand, at jeg har overskud nok til en kat. Bl.a. ved at komme i gang med nogle af de projekter, der har været forsømte lidt for længe.
Han kan godt se fordele ved at have en kat - ikke mindst de edderkopper de kan skræmme væk Han synes også de er søde, hyggelige og sjove. Det er også derfor jeg aner håb.

Fortæl lige vores kat, at dem skal skræmme edderkopper væk...

[Pandesteg]

Vores tager edderkopper. Specielt de store jagtedderkopper. Og de både dræber dem og æder dem

[Aima]

Tusind tak for jeres svar. Det skal helt klart være en udekat. Vi bor på en meget rolig vej og flere af vores naboer har katte.

Min mand er ikke afvisende over for at få en kat engang. Jeg tror bare, at han er bange for, at det vil blive et meget krævende job. Vi har nemlig været ret underskudsramte pga. en årelang kamp for et af vores børn. Men nu ser alting anderledes ud. Jeg har fået TA, har ikke længere et speciale hængende over hovedet og alle i systemet er nu på "vores side" osv. Jeg har været meget stresset, men er det ikke længere. Men jeg har tænkt, at jeg vil vise min mand, at jeg har overskud nok til en kat. Bl.a. ved at komme i gang med nogle af de projekter, der har været forsømte lidt for længe.
Han kan godt se fordele ved at have en kat - ikke mindst de edderkopper de kan skræmme væk Han synes også de er søde, hyggelige og sjove. Det er også derfor jeg aner håb.

Jeg ved intet om ansvarsbyrden ved katte, men jeg blev helt vildt glad af at læse, at livet behandler dig godt igen. Du må gerne hilse din mand fra Aima fra debatten, og sige, hun synes, du fortjener den kat.

[fisken80]

Vores tager edderkopper. Specielt de store jagtedderkopper. Og de både dræber dem og æder dem

Jojo, pointen er bare, at det kan man ikke være sikker på, at alle katte gør. Vores er til natsværmere ikke edderkopper

[JoyNips]

Mine fanger ikke en skid. Men til gengæld er de vildt nemme. De tisser ikke i møblerne eller noget. Faktisk sover de bare mest. Og fælder. Det er cirka dét. De har i alt kostet mig 800 kr i dyrlæge udgift på 15 år (bortset fra standard-udgift til kastration, vaccine etc).

Anyway. Tal om det. Men jeg er virkelig ikke vild med det der med betingelser. Prøv lige at udskift kat med børn eller rengøring eller sådan noget. I er en familie, selvfølgelig skal alt vedrørende katten ikke være dit ansvar, uanset at det primært er din kat.

Vores tre katte er mine og jeg havde kat før vi overhovedet mødte hinanden, men min kæreste hælder da også mad og vand op til dem hvis de mangler. Jeg ville slet ikke være sammen med ham, hvis det var sådan noget med at han af princip nægtede at gøre det fordi det var mine katte og mit problem! Hvad er man så for et menneske?

Jeg er primus motor på at købe kattemad, grus osv, men han bemærker da hvis vi er ved at løbe tør og siger det. Og han har hegnet hele vores have ind for at holde kattene inde. Og han tog med til dyrlæge da min ene kat fik en blodprop i ryggen og skulle aflives.

[Luffegås]

Kommer jo meget an på manden og "Hvad der virker".
Min mand vil virkelig ikke have en hund, det ved alle, for han er meget sproglig omkring det. Alligevel har jeg en mavefornemmelse der siger mig at vi nok skal få hund på et tidspunkt, fordi der er SÅ mange fordele ved en hund i MIN verden (motion, trivsel, kærlighed, noget for børnene)
Men det handler også om økonomi for os, og at vi lige nu har en 11 år gammel kat der har fået konstateret for højt stofskifte. Jeg tænker at når katten er død og borte så kan jeg begynde at snakke om at få en hund igen, og selvfølgelig overbevise med "jeg skal nok tage mig af alle gåturene osv.".

Vi er i altfald enige om at skal vi have kat eller hund igen, skal der være råd til forsikring fra den er hvalp/killing, så husk det i regnestykket..

[Jammerdalen]

Jeg må gerne nu Og vi har også fundet en kat, vi skal hente fredag d. 13

[Jammerdalen]

Jeg har allerede en del spørgsmål. Ejeren siger, at vi allerede må få den nu, hvor den er 8-9 uger, men jeg vil vente til den er 12 uger. Det vil dog passe mig bedst, hvis jeg kan hente den to dage før den bliver 12 uger. Måske er det et dybt åndssvagt spørgsmål, men vil det gøre den store forskel, at den kun er 12 uger minus to dage?

Jeg får killingen gratis, så jeg regner med, at jeg selv skal give den et sundshedstjek, ormekur osv. Men er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på?