Hjælp lille Liv

[Thitida-No-Chey]

Doktor dyr foreslog nogle piller, som hun selv havde brugt med stor succes, og som Liv så skal være på i en måneds tid, og så trappes ud igen... Kind of a kitty anti depressant, I guess...

Hun har fået én... ÉN her I eftermiddags, og hun er en helt anden kat... Jeg er halvt lettet, halvt i chok. 50 procent af hendes udfald mod Saga er væk, og jeg kan nusse hende i mere end fem sekunder uden at hun bider sig fast i min tommelfinger... Holy hell!

[Thitida-No-Chey]

Med tanke på at Liv nok ikke kan forblive på piller resten af sine dage, er jeg begyndt at klikkertræne hende. Jeg har også kontaktet en adfærdsterapeut, som jeg håber vil tage et kig på hende. Samme jeg havde ude til Aslan, men jeg tror godt jeg kan garantere, at han var en helt anden kaliber end Liv er det

[superboa]

Bare et indput i forbindelse med at hun ikke misser med øjnene, men nærmere stirrer - jeg havde en kat, der var blevet taget fra sin mor i en alder af 7-8 uger, og han var bare generelt virkelig lang tid om at få de der kattesprogs-ting på plads (jeg havde så heller ikke andre katte, der kunne hjælpe ham). Jeg mener han var omkring 3 år, før han opdagede det dér med at misse med øjnene (og er ikke sikker på, han nogensinde helt forstod hvad det kunne bruges til), og 4-5 år før han opdagede at han kunne sige MIAV og ikke bare MIV - han så for i øvrigt ganske forvirret ud over den nye lyd

Held og lykke med hende - hun ser virkeligt sød ud

[Thitida-No-Chey]

Bruger du Feliway Friends eller den almindelige?

Det er vist helt normalt at det godt kan tage tid, før de accepterer hinanden. Så længe de ikke ligefrem slås, så tror jeg nok de skal finde ud af det på egen hånd

Jeg svarer lige igen her:

Jeg synes, jeg ser en svag forandring... Så ja, du har nok ret i, at det tager tid... Mere end min tålmodighed tillader!

Saga er i al fald en engel med den lille. Hun skifter imellem at lege med hende og sætte hende på plads, og jo flere gange hun sætter på plads, jo oftere trækker Liv sig hurtigere, og jo mindre vilde bliver legene. De kan nu også gå hen til hinanden og dutte næser eller smyge sig op ad hinanden uden at det per definition ender med Liv i halsen på Saga. Jeg kan også nu samle Liv op og gå lidt rundt med hende, uden at hun bider. Jeg kan også nusse hende i længere tid at gangen end jeg kunne før, og hun er knap så voldsom når hun angriber mine hænder og slipper hurtigere, hvis jeg siger av! Så her i huset er håbet endnu lysegrønt!

Jeg er så småt begyndt at klikkertræne den lille, men der er et udpræget ADHD mønster i knoppen på hende, for det er ikke længe, jeg er spændende