Emma The Mermaid skrev:LadyFox skrev:Emma The Mermaid skrev:LadyFox skrev:Nej, det har jeg ikke overvejet. Kastration, kemisk eller kirurgisk kommer ikke til at ske med mindre at det er til fordel for ham.
Det kan jo være en fordel for ham. Implantatet forsvinder jo igen.
Hvordan kan det være en fordel for ham? Det er jo ikke et problem for ham at han går og tisser indenfor?
Det synes jeg det er. Han kan mærke du bliver frustreret og hvis du ikke ser det så ved han jo ikke hvorfor. For mig bliver det bare en ond cirkel. Derfor synes jeg et 6 måneders implantat er en genial ide. Han er kun kastreret i +/- seks måneder og er det hormonbetinget markering vil det højst sandsynligt forsvinde når han stopper med at producere testosteron.
Er det ikke hormonpåvirket så vil han ikke stoppe med det. Så i og med det er en midlertidig løsning kan du også se om hans generelle adfærd ændre sig.
Jeg er ikke mere frustreret end at jeg bare tørre tisset op og jeg synes det er træls og ulækkert. Jeg tror du overvurderer hvor frustreret jeg egentlig er.
Jeg synes det er et voldsomt indgreb at tage testoateronen fra en hanhund. Jeg mener på ingen måde at testosteron er en ligegyldig ting, og altså, jeg har jo selv valgt at anskaffe mig en hanhund, var testosteron så stort et issue at jeg ville fjerne det kunne jeg jo have købt en tæve.
Jeg synes 6 måneder er lang tid, især hvis det påvirker hans selvtillid - og er det hormonelt betinget udskyder jeg jo bare problemet i et halvt år, så er jeg jo samme sted med mindre jeg har tænkt mig at forsætte med de kemiske kastrationer og det er jo ikke ligefrem særlig sundt.
Jeg må indrømme at jeg virkelig ikke kan se hvordan det at han markere indenfor, er noget der påvirker hans livskvalitet negativt.