avdotja skrev:Jeg synes i øvrigt at italienske mynder, som er den mindste og mest ekstreme af mynderne (rent udseendemæssigt), er noget af det smukkeste. I lighed med dens større artsfæller, er det en sund hund der (udover nogle løbeture) holder rigtig meget af at sove. Derudover tror jeg ikke du finder en mere kærlig race (selv om jeg godt ved, det er noget af en udtalelse i hundeverdenen!), som ydermere kan være meget intens i sin kærlighed. Ligge nede i fodenden mens du ser film og generelt koncentrerer dig om noget andet? Glem det, jeg sætter mig på dit skød, så vi kan kigge hinanden dybt i øjnene, mens du nusser mine ører og erklærer mig din kærlighed. Alternativt slænger (ja, slænger!) jeg mig henført om din hals, så vi kan rigtig kan komme hinanden ved. Hvis du virkelig insisterer på at se den dumme film, jamen så lad mig da lægge mig til at sove indenfor din trøje, så vi i det mindste kan være 100% tæt på hinanden Det er muligvis en form for kærlighed der ikke er superforenelig med et par års tilsidesættelse for et barn eller to
MEN - det er en meget kontaktsøgende hund: Jeg læste/hørte engang en forklare forskellen på en whippet og italiensk mynde som: Mine whippets kommer i snit hen og tjekker op på mig en ti gange om dagen; min italiener kommer ca 100 gange hen og siger hej.
Det lyder fantastisk!
Min yngste beagle er virkelig også en hund der elsker opmærksomhed og at blive nusset. Nogle gange er hun lige insisterende nok, sådan med at komme og puffe til en med poten når hun vil nusses og hun kan tit heller ikke komme til at sidde eller ligge tæt nok.
Personligt synes jeg det er mega hyggeligt, men det kan godt virke ret klaustrofobisk hvis man ikke er vant til det og/eller er hundevant.
Det var også et krav da jeg skulle have hunde, især med den yngste da jeg vidste lidt mere om hvad jeg gik ind til. Jeg vil have det ret svært med en hund der ikke opsøger mit selskab eller ikke bryder sig om at blive nusset og ligge på sofaen fx
Det stiller selvfølgelig også nogle krav til størrelsen på hunden. Jeg har fx ikke plads til en kæmpe sofa som det nok ville kræve med en mastiff eller lignende størrelse.
Beaglen har for mig en perfekt størrelse. Den er lille/mellemstørrelse, men samtidig robust, så man fx ikke er bange for at den går i stykker hvis man klapper den
Deres sind er meget godmodigt og kærligt. Det er en rigtig god og hengiven faniliehund, men det er ikke en såkaldt "pleaserhund" som fx en labrador. Du kan godt træne en beagle eller give den en kommando, men du skal ikke forvente at den nødvendigvis er enig. Det er heller ikke en race som man skal regne med kan gå løs. Der findes selvfølgelig undtagelser, men det er en jagthund så får den færden er noget vildt fx, så mister den hørelsen..
Altså hunden skal nok komme, både ved indkald eller hvis den er optaget af noget andet i snor, men det bliver når den er færdig med at snuse fx.
Personligt synes jeg det er en del af hundes charme når de er stædige og selvstændige, men man skal helt klart vide hvad man går ind til med sådan en hund og vide at det ikke altid er på ens egne præmisser.
Jeg ved ikke om jeg direkte vil fraråde beaglen og fx terriere til kommende, uerfarne hundeejere, men det kræver en del arbejde og overskud for ikke at køre surt i frustrationer.
Træning er vigtigt, men uanset hvilken race I vælger så sørg for at vælge en træningsform der passer til jeres hund og racen. Jeg havde så mange trælse oplevelser med min ældste hund til lydighedstræning. Både fordi lydighed ikke var noget for os, men også fordi trænerne virkede noget inkompetente. I stedet for lydighed skulle vi have valgt sportræning fra start, der passer meget bedre til både mig og min hund.
Men ja, find ud af hvad I kan tilbyde en hund og hvad I forventer af en hund
Og sidst, så er beaglen en race der aldrig rigtig bliver voksen. Den er fuld af ballade og spilopper, og kan godt selv finde underholdning(selvom man måske ikke altid er enig )
Desværre kan de have tendens til at blive meget stressede/opkørte og kan have svært ved at falde ned igen, så der kræver det i hvert fald at man ved hvordan man skal reagere for at hjælpe hunden. Beaglen har også ry for at være glad for deres egen stemme. Det er dog ikke et problem med min yngste. Hun gør nærmest ikke og når hun gør er det hvis det fx banker på døren eller i leg. Meget gøeri kan også trænes så hunden ikke får dårlige vaner.
Nå ja, og så er det en sund race.
Et andet bud kunne også være en Dansk/svensk gårdhund måske? Det er en lille hund, men stadig robust af både fysik og sind Det er en lærenem og kærlig hund der fx godt kan gå løs og gerne vil arbejde/træne.