Aragorn skrev: Jeg ved ikke i hvor høj grad jeg ville blive ærgerlig over at få haven ødelagt, men min første reaktion på en gris i haven ville være nervøsitet ved at gå ud til den, for jeg er opvokset på landet, og de kan BARE tage ved når de bliver sure og de kan også blive rigtigt store.
Men når jeg kigger på billeder og film af mennesker der ligger op ad en ko eller en gris eller nusser med en leopard bliver jeg misundelig helt ind i knoglerne. Jeg ville aldrig tage til en eller anden park ude i verden for at få lov til at røre ved en Leopard for jeg ved godt det er synd for dem, men hvis der stod en rolig ko eller gris uden i haven ville jeg gerne snakke med dem. Det er min allerførste indskydelse, og hvis der er en kat der følger efter mig eller virker til ikke at have et sted at bo, så er det atid adoption der rammer mine tanker - kom da med mig hjem og bliv de næste ti år
Fremmede kvinder og børn uventet og andre menneskers hunde gider jeg ikke. Det er en lidt specifik kombination, men der var en dame der gik på fortovet med sin mor og et barn i en barnevogn som luftede sin hund her for nogle uger siden, der var uopmærksom og hunden løb ind i vores have og sked i sin flexline, damen gik med ind i haven fra fortovet. Jeg så det heldigvis og bad hende fjerne sig og samle op efter hunden mens det skete. Stupid bitch I hope she dies.
Alting med måde men dyr har ingen øvre grænser synes jeg ikke. Det er ikke mere end 2 dage siden jeg snakkede med min kone om at jeg godt kunne tænke mig at prøve at blive venner med en krage til foråret.
Jeg kan sagtens følge dig. - Ikke så meget i forhold til nervøsitet ved grise, men jeg kender følelsen af at ville tage mig af dyret og komme tæt på det.
Problematikken med kattene er jo, at man ikke kan tage dem til sig (og dem der er allergiske kan slet ikke), så man kan ikke påvirke situationen.
Sidste vinter fodrede jeg fugle, fordi jeg synes, det er hyggeligt at se på dem, - og jeg har også en svaghed for krager, råger og skader. Problemet var jo, at der ikke kommer et par gråspurve, nogle solsorte og en krage. Der kom minimum 30 spurve, nogle solsorte og 10 råger, og 4-5 skader. Og det sætter jo sit præg på stationære ting i haven, fordi de skider så meget. Problemet kommer ikke på en dag men vokser med tiden.
Jeg fodrer ikke i år, fordi vi skal flytte, og derfor er jeg fri for fuglelort, - og der er ikke færre fugle i byen af den grund.
Der, hvor jeg vil hen, er egentlig, at ting kan lyde godt i teorien, men i praksis viser det sig at være anderledes.
Det er hyggeligt at have høns, men de kan få sygdomme, man skal passe på ræven ikke tager dem, man skal sikre foder og oprydning, så der ikke kommer rotter osv.
Det lyder jo også hyggeligt, at katte kan få lov at gå frit rundt i verden. Indtil de bliver kørt over og dør eller får smadret bagpartiet. Eller til man tænker over, at katteejernes svar er, at man skal kaste vand på dem eller råbe og genne med dem, - for hvis man tænker den tanke igennem; er det trygt at være en kat, der bliver jaget rundt af forskellige mennesker? Eller til man tænker over, at det i nogle tilfælde, hvor folk er allergiske eller fysisk udfordrede, ligefrem ødelægger andre menneskers livskvalitet.
Jeg får også sympati med de stakkels katte. Den kat jeg har fortalt om, som er mest nærgående her, har boet i området i måske 15 år. I 15 år er den blevet jagtet af andre katte; den er "underdog" i kvarteret, den er helt sikkert også blevet jaget med, for selvom den er insisterende kælen, går den i knæ, bare man laver en hurtig bevægelse. Det gør ondt i mit hjerte, når jeg tænker på, hvordan det er at være den kat, og jeg synes helt ærligt, at det er forfærdeligt, at vi accepterer, at man behandler et dyr sådan. For den er ikke vild. Den kan ikke klare sig selv. Det viser den jo, når den sidder på vores trappe og miaver for at komme ind. - Ejeren, som jeg ikke kender personligt, er frivillig på et privat kattehjem og må jo bilde sig ind, at hun holder af dyr, vil jeg tro.