En af vores gamle katte - Bette Mis - sov stille ind her tidligere i dag.
Hun havde skrantet i nogle dage, men så tog det pludselig fart i dag. Jeg fik det først at vide, da hun var sovet ind, hvilket jeg er lidt træt af. Godt nok bor jeg en times kørsel væk, men kunne da godt have tænkt mig at være med via løbende opdatering, men sådan skulle det så ikke være.
Hun var nu en god kat. En hittekat, der nok nærmere fandt mig end jeg fandt hende, da jeg var ude at gå en tur. Vi fandt ud af, hvor hun kom fra, men hendes egentlige ejere er typen, der bare lader kattene rende rundt og passe sig selv og ikke får dem neutraliseret, så bestanden går som det nu gør uden indgriben. Så killinger, der måske trænger til behandling tager de sig heller ikke af og så dør de jo af sig selv. Bette Mis var det seneste kulds skravl, så de regnede egentlig med at hun var død af sig selv eller taget af et større rovdyr. Det gik de ikke så meget op i, men til helvede med dem, egentlig.
Hun er en lille fighter, der valgte livet til ved at følge efter mig den decembernat og fik mange gode år hos os. Hun havde sine skavanker - små og få tænder, hun voksede aldrig rigtigt (møjserne fik hende til at virke stor, da de kom til som killinger, men allerede da de rundede 1 år var de større end hende) og var i det hele taget sådan lidt speciel. Men de første mange år var hun også udspekuleret, legesyg og kærlig, de sidste par år lidt mere reserveret men en glad og god kat. De sidste par uger sov hun rigtig meget og fødeindtaget blev mindre. Vi har aldrig vidst, hvor længe vi ville have hende hos os, netop fordi som et skravl med en krop, der ikke bar præg af at være en veludvokset kat, så var det ikke til at spå, hvor mange år hun kunne få trods et liv i en beskyttet tilværelse.
Men 12 år blev det da til. Sov godt, Bette Mis.
IMG_20170318_094746.jpg
IMG_20180626_092526.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.