Snakker du med dine børn om mobning?

Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 752
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1326

Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf RavenClaw » 24. sep 2017, 07:05

Jeg er blevet ansat som vikar på en skole, hvor de har en streng mobbepolitik. Alligevel lagde jeg mærke til i sidste uge i pigernes omklædningsrum, at en af pigerne blev mobbet af en af de andre. Hun gjorde bl.a. grin med, at offeret var meget stille af natur, og sagde højlydt "Ja, xx har mistet sin mund!" Kun få af de andre piger sagde hende faktisk imod, mens andre virkede til at støtte mobningen.

Pigen endte med at gå grædene fra omklædningsrummet, og jeg valgte så at løbe efter hende og spørge, om det havde været sådn længe. Ifølge pigen havde det stået på siden sidste skoleår. Jeg tog det videre til deres klasselærer, som tog en snak med hele klassen.

Men dertil undrer jeg mig over, om forældre ikke taler med deres børn om mobning? Jeg tror, det er sundt for alle at få den snak med en voksen - uanset hvilken side af det, de står på.
0
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1487
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 227
Likede indlæg: 1342

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Panton » 24. sep 2017, 08:11

Ja vi taler om mobning eller om at vise respekt for andre og behandle folk som man gerne vil have tilbage. Det har vi gjort på forskellige trin siden børnehavestart og min dreng er en der forsvarer hvis nogen driller andre.
0
Winners never quit
Quitters never win
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 3173
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 426
Likede indlæg: 7831

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf HappyPaww » 24. sep 2017, 08:32

Tror og håber de fleste taler om det med deres børn. Men tror desværre også at børnene gejler hinanden op, og hurtigt glemmer det de har taltnmed forældre og lærere om :(
0
JoyNips
Indlæg: 4360
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 590
Likede indlæg: 9247

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf JoyNips » 24. sep 2017, 08:47

HappyPaww skrev:Tror og håber de fleste taler om det med deres børn. Men tror desværre også at børnene gejler hinanden op, og hurtigt glemmer det de har taltnmed forældre og lærere om :(


Enig. Bare kig på Offensimentum-grupperne på Facebook. Jeg er sikker på, at størstedelen af de børn har forældre, der har gjort deres allerbedste for at give dem nogle gode værdier med hjemmefra. Lært dem, at de skal forsvare de svage, at de skal turde at sige fra i stedet for at være medløbere og alt det der. Og jeg er sikker på, at langt de fleste af børnenes forældre tror, at det er lykkedes dem.
4
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2031
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1604

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Bimmerdyret » 24. sep 2017, 20:33

RavenClaw skrev:Jeg er blevet ansat som vikar på en skole, hvor de har en streng mobbepolitik. Alligevel lagde jeg mærke til i sidste uge i pigernes omklædningsrum, at en af pigerne blev mobbet af en af de andre. Hun gjorde bl.a. grin med, at offeret var meget stille af natur, og sagde højlydt "Ja, xx har mistet sin mund!" Kun få af de andre piger sagde hende faktisk imod, mens andre virkede til at støtte mobningen.

Pigen endte med at gå grædene fra omklædningsrummet, og jeg valgte så at løbe efter hende og spørge, om det havde været sådn længe. Ifølge pigen havde det stået på siden sidste skoleår. Jeg tog det videre til deres klasselærer, som tog en snak med hele klassen.

Men dertil undrer jeg mig over, om forældre ikke taler med deres børn om mobning? Jeg tror, det er sundt for alle at få den snak med en voksen - uanset hvilken side af det, de står på.


Hvad er det lige ved situationen, der gør at du karakteriserer det som mobning?
Altså set i forhold til den definition der er om mobning.

Og Tja..hvorfor handlede du ikke selv og tog snakken..???
Hvad er det, der gør at du tror at forældre ikke taler med deres børn om mobning, og hvilken indsigt har du i forholdet mellem forældre og deres børn og mobning?


Sry.. for spørgsmålene, men du virker en smule uerfaren hvad angår konceptet (i skole/forældreregi) :kram:
1
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 1595
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 168
Likede indlæg: 3219

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf BlueBunny » 24. sep 2017, 20:44

RavenClaw skrev:Jeg er blevet ansat som vikar på en skole, hvor de har en streng mobbepolitik. Alligevel lagde jeg mærke til i sidste uge i pigernes omklædningsrum, at en af pigerne blev mobbet af en af de andre. Hun gjorde bl.a. grin med, at offeret var meget stille af natur, og sagde højlydt "Ja, xx har mistet sin mund!" Kun få af de andre piger sagde hende faktisk imod, mens andre virkede til at støtte mobningen.

Pigen endte med at gå grædene fra omklædningsrummet, og jeg valgte så at løbe efter hende og spørge, om det havde været sådn længe. Ifølge pigen havde det stået på siden sidste skoleår. Jeg tog det videre til deres klasselærer, som tog en snak med hele klassen.

Men dertil undrer jeg mig over, om forældre ikke taler med deres børn om mobning? Jeg tror, det er sundt for alle at få den snak med en voksen - uanset hvilken side af det, de står på.


Konfronterede du dem ikke i situationen?
2
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 752
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1326

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf RavenClaw » 26. sep 2017, 13:19

Bimmerdyret skrev:
RavenClaw skrev:Jeg er blevet ansat som vikar på en skole, hvor de har en streng mobbepolitik. Alligevel lagde jeg mærke til i sidste uge i pigernes omklædningsrum, at en af pigerne blev mobbet af en af de andre. Hun gjorde bl.a. grin med, at offeret var meget stille af natur, og sagde højlydt "Ja, xx har mistet sin mund!" Kun få af de andre piger sagde hende faktisk imod, mens andre virkede til at støtte mobningen.

Pigen endte med at gå grædene fra omklædningsrummet, og jeg valgte så at løbe efter hende og spørge, om det havde været sådn længe. Ifølge pigen havde det stået på siden sidste skoleår. Jeg tog det videre til deres klasselærer, som tog en snak med hele klassen.

Men dertil undrer jeg mig over, om forældre ikke taler med deres børn om mobning? Jeg tror, det er sundt for alle at få den snak med en voksen - uanset hvilken side af det, de står på.


Hvad er det lige ved situationen, der gør at du karakteriserer det som mobning?
Altså set i forhold til den definition der er om mobning.

Og Tja..hvorfor handlede du ikke selv og tog snakken..???
Hvad er det, der gør at du tror at forældre ikke taler med deres børn om mobning, og hvilken indsigt har du i forholdet mellem forældre og deres børn og mobning?


Sry.. for spørgsmålene, men du virker en smule uerfaren hvad angår konceptet (i skole/forældreregi) :kram:


Jeg vil mene, det er mobning, så snart der bliver gjort bevidst grin med folk pga. deres personlighed, og så snart offeret ikke finder det sjovt eller vil være med i det. Beklager, hvis det ikke er ordbogsdefinitionen på mobning, men i min optik - uanset hvad det skal karakteriseres som - så skal børn ikke gå grædende fra undervisningen, fordi andre børn har grint af dem for at være sig selv.

Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at jeg ikke tror, forældre snakker med deres børn om mobning? Jeg har spurgt til, om de gør det, ikke hvorfor de ikke gør det på forhånd. Jeg synes, der er forskel.

Vi har også regler på mit arbejde mht. hvilke konflikter vikarer må tage med børnene, og ledelsen har bedt os involvere klasselærerne, hvis der er uhensigtsmæssig opførsel fra børnenes side. Desværre er hende, der startede situationen også en af dem, lærerne ikke kan trænge igennem til. Men alt i alt følger jeg faktisk retningslinjerne på mit arbejde.
2
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 752
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1326

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf RavenClaw » 26. sep 2017, 13:22

Til de af jer, der har svaret og andre, der vil være med: Hvis det var jeres børn, der blev mobbet eller på anden måde var på kant med en skolekammerat, ville I så forvente, at jeres barn kom og sagde det til jer? Mine erfaringer er nemlig lidt, at det kan virke som et svaghedstegn for børn at indrømme.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2031
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1604

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 13:35

RavenClaw skrev:
Jeg vil mene, det er mobning, så snart der bliver gjort bevidst grin med folk pga. deres personlighed, og så snart offeret ikke finder det sjovt eller vil være med i det. Beklager, hvis det ikke er ordbogsdefinitionen på mobning, men i min optik - uanset hvad det skal karakteriseres som - så skal børn ikke gå grædende fra undervisningen, fordi andre børn har grint af dem for at være sig selv.

Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at jeg ikke tror, forældre snakker med deres børn om mobning? Jeg har spurgt til, om de gør det, ikke hvorfor de ikke gør det på forhånd. Jeg synes, der er forskel.

Vi har også regler på mit arbejde mht. hvilke konflikter vikarer må tage med børnene, og ledelsen har bedt os involvere klasselærerne, hvis der er uhensigtsmæssig opførsel fra børnenes side. Desværre er hende, der startede situationen også en af dem, lærerne ikke kan trænge igennem til. Men alt i alt følger jeg faktisk retningslinjerne på mit arbejde.


Kan du komme med et bestemt eksempel på at der gøres bevidst grin med en bestemt personlighed?
Mobning er ret klart defineret af div org. som Marfonden, Redbarnet osv, hvilket går på chikane i en situation man er presset ind i som man ikke kan slippe ud af.

Børn kan gå grædende fra undervisningen af mange årsager - mange gør det pga. deres forælder. :(

RavenClaw skrev:Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at jeg ikke tror, forældre snakker med deres børn om mobning? Jeg har spurgt til, om de gør det, ikke hvorfor de ikke gør det på forhånd. Jeg synes, der er forskel.
)

Jeg kan ikke se, at jeg har stillet dig til ansvar for netop det spørsmål, men pseudosnak mellem forædldre og børn er ikke en skid værd (og jeg har 20 ¨års erfaring).
Det lort som forældre lukkede ud i 97 er det samme som i 2017
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2031
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1604

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 13:44

RavenClaw skrev:
Jeg vil mene, det er mobning, så snart der bliver gjort bevidst grin med folk pga. deres personlighed, og så snart offeret ikke finder det sjovt eller vil være med i det. Beklager, hvis det ikke er ordbogsdefinitionen på mobning, men i min optik - uanset hvad det skal karakteriseres som - så skal børn ikke gå grædende fra undervisningen, fordi andre børn har grint af dem for at være sig selv.


Jeg er så men enig med dig i den katarierisering, men mener ikke nødvendigvis at du er kompetent til at skabe den karaterisering :)

Jeg kan spørge dig om hvad er personlighed, hvad er det hos den enkelte elev i 8. klasse der gør at DU kan definere en personlighed. Hvor er din faglighed.
Hvor er din psykologi - hvor er din tavse vi8en?

Du Ved vel også at børn kan gå grædende fra undervisningen uden at det har noget med mobning at gøre - og du ved vel så hvad det er??

RavenClaw skrev:Vi har også regler på mit arbejde mht. hvilke konflikter vikarer må tage med børnene, og ledelsen har bedt os involvere klasselærerne, hvis der er uhensigtsmæssig opførsel fra børnenes side. Desværre er hende, der startede situationen også en af dem, lærerne ikke kan trænge igennem til. Men alt i alt følger jeg faktisk retningslinjerne på mit arbejde.



DET er så grundlæggende ulogisk og idiotisk at det råber til himlen. :lol: :8:
DET DER ER PINLIGT! ( ikke en klage mod dig)
0
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 608
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1327

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Orchidea » 26. sep 2017, 14:07

Ja, vi taler med vores børn om mobning.

Mobning er modbydeligt og jeg synes at det er et helt vildt nederen karaktertræk at mobbe andre mennesker. Børn som voksne. Jeg ville blive knust hvis mine børn blev mobbet og jeg ville også blive knust, hvis mine børn mobbede andre. Vi opdrager vores børn til at være rummelige og omsorgsfulde. Der skal være plads til alle. Hvis der er en, man ikke bryder sig om, er man ikke tvunget til at lege med dem, man kan bare holde sig væk. Men man skal altid behandle andre ordentligt.

Den skole, mine børn går på har en meget tydelig mobbepolitik og det er faktisk ikke mit indtryk at der foregår mobning. Der er lige begyndt en ny pige i min ældstes klasse, som blev mobbet på sin gamle skole. Til det seneste forældremøde, var hendes forældre meget obs på det med mobning - forståeligt nok, men jeg tror ikke de har noget at bekymre sig om. Det var også det svar der kom fra de lærere, der var til stede. At det er noget, der er stor opmærksomhed omkring og at det ikke er en del af kulturen på skolen.

Jeg er ikke selv blevet mobbet og jeg har heller ikke været med til at mobbe andre. Mine forældre ville have flippet skråt ud, hvis vi ikke opførte os ordentligt. Jeg har mødt flere, som har været mobbet i skolen, og det er hjerteskærende at høre hvor ødelæggende det er for et menneske.
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2326
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 246
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4573

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Mistermor » 26. sep 2017, 14:23

RavenClaw skrev:Til de af jer, der har svaret og andre, der vil være med: Hvis det var jeres børn, der blev mobbet eller på anden måde var på kant med en skolekammerat, ville I så forvente, at jeres barn kom og sagde det til jer? Mine erfaringer er nemlig lidt, at det kan virke som et svaghedstegn for børn at indrømme.


Mine børn er voksne....

De har heldigvis aldrig oplevet at blive mobbet. Men hvis de havde oplevet det, ville de have fortalt det, fordi vi snakkede virkelig meget om alting. Somme tider havde de haft nogle trælse oplevelser, - min søn har f.eks. oplevet, at et andet barn tog kvælertag på ham. Men det var i virkeligheden værst for ham, der gjorde det; sympatien vente sig jo mod min søn. Vi talte så om, hvordan han kunne tackle drengen, og hvad vi kunne gøre for, at min søn ikke skulle gå og være bange for, at det skulle ske igen.
For det meste havde de jo haft gode dage, så brokket var petitesser. Men samtaler om småting, der har prikket lidt til barnet, giver jo mulighed for at lære at reflektere, - og det er efter min mening med til at gøre, at barnet ikke selv bliver en mobber.

Jeg ville så også forvente af mig selv, at jeg opdagede, hvis der var noget, der gik skidt i mine børns hverdag. Det handler jo om at få startet en vane, hvor man taler om, hvad der er sket i løbet af dagen, så man har føling med, hvordan det går.

Jeg kan sagtens følge, at børn kan føle, at de er en fiasko, hvis de bliver drillet. Og jeg tror også, at forældrenes bekymring omkring det, og den magtesløshed de må føle, smitter af på børnenes oplevelse. Så nogle børn fortæller det måske ikke, fordi de ikke vil gøre forældrene kede af det.
0
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 1595
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 168
Likede indlæg: 3219

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf BlueBunny » 26. sep 2017, 15:45

RavenClaw skrev:Vi har også regler på mit arbejde mht. hvilke konflikter vikarer må tage med børnene, og ledelsen har bedt os involvere klasselærerne, hvis der er uhensigtsmæssig opførsel fra børnenes side. Desværre er hende, der startede situationen også en af dem, lærerne ikke kan trænge igennem til. Men alt i alt følger jeg faktisk retningslinjerne på mit arbejde.


Jeg har forståelse for at der er rammer for konflikthåndtering og involvering. At du som ansvarlig voksen ikke må gribe ind, irettesætte og afværge yderligere, kan jeg dog kun tro er en misforståelse fra din side. Jeg synes du skal få det afklaret ASAP. Det gør ondt værre at du er vidne og ikke reagerer. Det sender et signal om at det er ok det som foregår.
3
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2249
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 249
Likede indlæg: 4556

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf hotlips » 30. sep 2017, 17:17

Jeg tror nærmest alle taler med deres børn om det i et eller andet omfang nu om dage men jeg må sige at det er min erfaring at det ikke nødvendigvis betyder de fatter det er alvorligt når det er deres egne børn der gør det.

Vi havde en overgang hvor min dreng blev mobbet i børnehaven, der var en jævnaldrende dreng der mente han havde lov til at bestemme over de andre i den gruppe, det ville min dreng ikke gå med til og så blev det ham de vendte sig imod.

Vi gik skam til møder og jeg skældte pædagogerne ud selvom det var på stuen og der var børn, men i praksis gjorde de ikke en skid og selvom vi overvejende var glad for børnehaven så kommer jeg aldrig til at forlige mig med hvor vattede og uduelige de var da det kom til at der var problemer.

Jeg har oplevet at vi kom om morgenen hvor de andre drenge ventede i garderoben og fik ordre til at de ikke måtte tale til min dreng, og da hans ellers bedste ven gjorde det alligevel fik han straks besked på at tie stille. Da jeg så sagde det til pædagogerne så satte de sig ned med børnene, og fik dem, incl min dreng, til at sige undskyld til hinanden, for" han har jo nok også før sagt nej til at lege med nogen der har spurgt ".. Vi prøvede også at jeg måtte sidde vagt ved ham fordi de bare ventede på at få fat i kraven på ham og da jeg gik ud for at hente noget i garderoben nåede jeg dårligt at vende mig mod døren før de råbte" nu har vi ham",og kom springende.

Så kom der godt nok en pædagog flyvende fra stuen ved siden af, hun havde helt styr på hvad de havde gang i, men der stod to på vores stue og måbede og var fuldstændig blanke. Efter en halv time! Så var det jeg blev så gal at jeg ikke fik skruet ned for vreden men jeg har nu aldrig hørt for det.

Efter de første par gange fulgtes vi med drengen og hans mor, de bor på vores vej, og jeg prøvede på en pæn måde at sige at det var galt, for hendes dreng gik efter min, og pressede de andre drenge til at holde ham ude, der havde de allerede to gange gjort sådan at de kaldte på min dreng og spurgte om ikke han ville lege med og når han så kom derover så løb de fra ham og de blev ved selvom han blev ked af det. Men det eneste hun havde at sige var at "jo men min dreng siger jo at han har hørt Benjamin sige fucking"
Wtf..
Så spurgte hun om ikke snart min dreng skulle hjem og spise hos dem, det sagde jeg nej til, tanken var sikkert fin men man må da have slået hovedet hvis man slipper sit barn hjem til en der behandler dem skidt når forældrene er så ude af stand til at fatte at det er alvorligt.

Det var heldigvis en kort periode for os men det var slemt nok og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det blev som det gjorde fordi de voksne omkring de ikke tog fat i det første gang de hørte det og sagde at det der er absolut ikke iorden.
1
Zoxa
Indlæg: 372
Tilmeldt: 13. jul 2017, 06:04
Kort karma: 21
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 588

Re: Snakker du med dine børn om mobning?

Indlægaf Zoxa » 9. okt 2017, 07:20

RavenClaw skrev:Til de af jer, der har svaret og andre, der vil være med: Hvis det var jeres børn, der blev mobbet eller på anden måde var på kant med en skolekammerat, ville I så forvente, at jeres barn kom og sagde det til jer? Mine erfaringer er nemlig lidt, at det kan virke som et svaghedstegn for børn at indrømme.


Ja, det ville jeg faktisk og vi har talt meget om mobning og om hvornår noget er mobning samt hvad man kan gøre. Og det er også noget som der er rigtig meget fokus på både i klassen, men også skolen som helhed.

Jeg har indtil nu oplevet at min datter kommer og fortæller mig om hvad der foregår når der er noget som kan være et problem . Fks en episode med dril.
Jeg ved at hun og de andre er rigtig gode til at gå til læreren og som det er lige nu fortæller hun mig om hvad der foregår for at vende situationen og tanker med mig, men hun ønsker ikke at jeg skal gøre noget konkrat - det kan de godt klare selv.

Men igen, der har heller ikke været noget med decideret mobning og kommer det for håbentlig heller ikke!

Der er himmelvid forskel på en enkelt dårlig episode med dril og at det bliver bremset med det samme, kontra det at dril bliver sat i system og gentager sig gang på gang.
0

Tilbage til "Børn"