Mit barn er blevet bidt i skolen

Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1803
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1271

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 10:49

Minitrolden skrev:Som en mor til et barn med udfordringer.... lad være med at kontakte forældrene. Det er sindsygt hårdt i forvejen og det sidste man sådan set har behov for er at nogen ringer. Sidste gang det skete for halvandet år siden ringede jeg grædende til min mand bagefter og brugte to dage på at ryste det af mig. Ikke fordi samtalen nødvendigvis er ubehagelig i tonen, det var en fin samtale, men fordi det fylder så meget for en i forvejen og fordi samtalen ikke var varslet. Jeg vil antage at skolen har styr på situationen og hvis jeg var i tvivl ville jeg høre dem ad.
Vi har sagt til lærere og pædagoger, at de er velkomne til at informere om, hvorfor vores barn, som heldigvis tegner til at være ovre på den anden side, reagerer på visse situationer, som han gør. Vi vil også gerne forklare forældrene det selv, men jeg vil gerne varsles og have situationens detaljer på plads, hvis det drejer sig om en specifik en af slagsen.

Og måske er det bare mig, men altså det er bare et bid. Jeg synes måske det er voldsomt at konkludere noget om barnet ud fra et bid. Alle børn, uanset om de har udfordringer eller ej, kan komme i situationer, hvor de bliver så pressede, at de reagerer voldsomt. Jeg blev eks. stukket med en stiftblyant af en pige fra min klasse en gang og selv da jeg sagde nej og gik væk blev hun ved, hvorefter jeg gav hende en lussing til sidst i ren panik.
Det var måske i tredje klasse.


Jeg blev en gang bidt i 5. klasse - i skulderen og der blev bidt gennem cardigan, skjorte og kortærmet undertrøje. Et bid kan være et skambid, så jeg er absolut ikke enig med dig om at det "bare er et bid".

Bortset fra det, kan jeg som sådan godt sætte mig ind i at det kan være hårdt at være forældre til et barn med udfordringer - hey har as such selv to af slagsen, men du kan som forældre slet ikke frasige dig muligheden for at forældre ikke kontakter dig angående dit barn - ej heller hvis det skulle være noget negativt.

Du skal være opmærksom på at det ikke altid er sådan at skolen kan bidrage med alle detaljer i en sag, det er ikke sådan at alle forældre lægger samarbejdet i skolen over på lærerne, men i stedet selv tager knoglen og ringer.
Jeg vil som forældre hellere høre tingene fra hestens egen mund, end gennem en mellemmand , for det kan nu engang godt eskalere en ellers uskyldig situation ved at skabe misforståelser.

Jeg kan komme med et eksempel:

Det er 5. klasse, min søn og klassen skal i svømmehallen og de har vikar (en cykelvikar, der ikke kender klassen).
De står i den lokale park og venter lidt. En gruppe af drengene står lidt samlet og min søn står sådan lidt "uden for" og svinger lidt frem og tilbage med sin pose med svømmetøj.
Drengegruppen begynder at skubbe til hinanden og en ender over "i" min søn, hvis svømmepose rammer en pige fra klassen.
Pigen er yderst hys (det ved dem om klassen) og hyler op - vikaren hiver fat i min søn og påtaler det "som vikaren opfatter som noget han gjorde med vilje".

Min søn er så stejl og har en lidt for kraftig retfærdighedssans, og bliver stiktosset (ikke udadreagerende), hvilket mere eller mindre tager pippet fra vikaren.
Vi får senere på dagen en neutral besked fra klasselæreren (der ikke var der) om situationen.

Jeg tager en snak med sønnike, og så gør jeg det som de fleste forældre burde gøre - ringer til pigens forældre og hører hvad var deres opfattelse og hvad havde de hørt.
Nå..der var ikke noget, total misforståelse fra vikaren og vi forældre hæ-hæ'er lidt og udtrykker glæde over at ungerne ikke skulle til bowling.

Hvis du psykisk ikke kan klare samtaler fra andre om dit barn (udfra den reaktion du beskriver), så var det måske en ide, at det mere var din mand, der var kontaktperson i forhold til klassen?
5
Lisma
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 26. maj 2017, 07:02
Kort karma: 161
Likede indlæg: 1987

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Lisma » 26. sep 2017, 11:03

ajnaM skrev:I øvrigt var jeg ifbm. noget arbejde ude med en lærer i en tilfældig folkeskole i sidste uge.

Det var f-o-r-f-æ-r-d-e-l-i-g-t at se, at der i alle klasser var mellem 1-5 børn, der simpelthen bare ikke skulle være der. De fik intet fagligt ud af at være der, og forstyrrede de andre børn i en sådan grad, at heller ikke de dygtigste elever fik noget ud af timerne. Der var to støttepædagoger på den ene klasse, men det var jo bare endnu et forstyrrende element, når pædagogerne tog konflikter med børnene i timerne. Meget af tiden var et eller flere af inklusionsbørnene uden for døren, kom larmende ind igen, gik ud osv.

De havde lavet en aftale om, at når det blev for meget for de andre børn, måtte de gå ud af klassen. Andre tog høretelefoner på og hørte musik. Så der var megen uro frem og tilbage og børn, der lavede 117 forskellige ting.

Læreren fortalte, at hun ikke var klædt på til opgaven. Hun havde haft en inklusionskonsulent ude fra kommunen, men de havde bare fortalt, at der ikke var så meget at gøre - børnene skulle rummes.



Men ud over, at de ikke fik noget udbytte af timerne, var det værste, at børnene ikke blev inkluderet - tværtimod var de ekstremt ekskluderede, alle blev mobbet, de andre børn blev vrede på dem, når de ikke kunne styre sig, ingen turde være i nærheden af dem i frikvarterene, og lærere var trætte af dem.


Lige præcis sådan er det i begge mine pigers klasser. De fylder helt vildt meget i timerne, går ind og ud af klassen, smækkende med døren. De opfører sig åndssvagt/ledt og dækker alt under "jeg har ADHD, så jeg må godt/kan ikke gøre for det" osv. Langt størstedelen af børnene bruger høreværn i timerne for at lukke af for larmen og forstyrrelserne. Børnene er trætte af det, men får gang på gang at vide at DE skal tage hensyn/ikke tage det så tungt. Mine piger er ret large, men på et tidspunkt kan man bare ikke forsvare dårlig opførsel mere, diagnose eller ej. Det er svært som forælder at råde og vejlede på sidelinien. Lærerne er pisse kede af den konstante uro som de udadreagerende børn får skabt i hver eneste time og har skrevet indtil flere breve hjem, om at de simpelthen ikke får undervist det de skal, pga. uroen. Og så er deres skole endda den af byens, der skulle have de bedste rammer for inklusionsbørnene. Havde jeg råd, havde jeg flyttet mine børn til en privatskole prompte og jeg er ellers mest for folkeskolen. Man får bare nok, når det kommet så vidt at det går ud over børnenes indlæring.
1
ajnaM
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 161
Likede indlæg: 3140

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 26. sep 2017, 11:33

Lisma skrev:
ajnaM skrev:I øvrigt var jeg ifbm. noget arbejde ude med en lærer i en tilfældig folkeskole i sidste uge.

Det var f-o-r-f-æ-r-d-e-l-i-g-t at se, at der i alle klasser var mellem 1-5 børn, der simpelthen bare ikke skulle være der. De fik intet fagligt ud af at være der, og forstyrrede de andre børn i en sådan grad, at heller ikke de dygtigste elever fik noget ud af timerne. Der var to støttepædagoger på den ene klasse, men det var jo bare endnu et forstyrrende element, når pædagogerne tog konflikter med børnene i timerne. Meget af tiden var et eller flere af inklusionsbørnene uden for døren, kom larmende ind igen, gik ud osv.

De havde lavet en aftale om, at når det blev for meget for de andre børn, måtte de gå ud af klassen. Andre tog høretelefoner på og hørte musik. Så der var megen uro frem og tilbage og børn, der lavede 117 forskellige ting.

Læreren fortalte, at hun ikke var klædt på til opgaven. Hun havde haft en inklusionskonsulent ude fra kommunen, men de havde bare fortalt, at der ikke var så meget at gøre - børnene skulle rummes.



Men ud over, at de ikke fik noget udbytte af timerne, var det værste, at børnene ikke blev inkluderet - tværtimod var de ekstremt ekskluderede, alle blev mobbet, de andre børn blev vrede på dem, når de ikke kunne styre sig, ingen turde være i nærheden af dem i frikvarterene, og lærere var trætte af dem.


Lige præcis sådan er det i begge mine pigers klasser. De fylder helt vildt meget i timerne, går ind og ud af klassen, smækkende med døren. De opfører sig åndssvagt/ledt og dækker alt under "jeg har ADHD, så jeg må godt/kan ikke gøre for det" osv. Langt størstedelen af børnene bruger høreværn i timerne for at lukke af for larmen og forstyrrelserne. Børnene er trætte af det, men får gang på gang at vide at DE skal tage hensyn/ikke tage det så tungt. Mine piger er ret large, men på et tidspunkt kan man bare ikke forsvare dårlig opførsel mere, diagnose eller ej. Det er svært som forælder at råde og vejlede på sidelinien. Lærerne er pisse kede af den konstante uro som de udadreagerende børn får skabt i hver eneste time og har skrevet indtil flere breve hjem, om at de simpelthen ikke får undervist det de skal, pga. uroen. Og så er deres skole endda den af byens, der skulle have de bedste rammer for inklusionsbørnene. Havde jeg råd, havde jeg flyttet mine børn til en privatskole prompte og jeg er ellers mest for folkeskolen. Man får bare nok, når det kommet så vidt at det går ud over børnenes indlæring.


Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.
4
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1803
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1271

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 11:48

Lisma skrev:
ajnaM skrev:I øvrigt var jeg ifbm. noget arbejde ude med en lærer i en tilfældig folkeskole i sidste uge.

Det var f-o-r-f-æ-r-d-e-l-i-g-t at se, at der i alle klasser var mellem 1-5 børn, der simpelthen bare ikke skulle være der. De fik intet fagligt ud af at være der, og forstyrrede de andre børn i en sådan grad, at heller ikke de dygtigste elever fik noget ud af timerne. Der var to støttepædagoger på den ene klasse, men det var jo bare endnu et forstyrrende element, når pædagogerne tog konflikter med børnene i timerne. Meget af tiden var et eller flere af inklusionsbørnene uden for døren, kom larmende ind igen, gik ud osv.

De havde lavet en aftale om, at når det blev for meget for de andre børn, måtte de gå ud af klassen. Andre tog høretelefoner på og hørte musik. Så der var megen uro frem og tilbage og børn, der lavede 117 forskellige ting.

Læreren fortalte, at hun ikke var klædt på til opgaven. Hun havde haft en inklusionskonsulent ude fra kommunen, men de havde bare fortalt, at der ikke var så meget at gøre - børnene skulle rummes.



Men ud over, at de ikke fik noget udbytte af timerne, var det værste, at børnene ikke blev inkluderet - tværtimod var de ekstremt ekskluderede, alle blev mobbet, de andre børn blev vrede på dem, når de ikke kunne styre sig, ingen turde være i nærheden af dem i frikvarterene, og lærere var trætte af dem.


Lige præcis sådan er det i begge mine pigers klasser. De fylder helt vildt meget i timerne, går ind og ud af klassen, smækkende med døren. De opfører sig åndssvagt/ledt og dækker alt under "jeg har ADHD, så jeg må godt/kan ikke gøre for det" osv. Langt størstedelen af børnene bruger høreværn i timerne for at lukke af for larmen og forstyrrelserne. Børnene er trætte af det, men får gang på gang at vide at DE skal tage hensyn/ikke tage det så tungt. Mine piger er ret large, men på et tidspunkt kan man bare ikke forsvare dårlig opførsel mere, diagnose eller ej. Det er svært som forælder at råde og vejlede på sidelinien. Lærerne er pisse kede af den konstante uro som de udadreagerende børn får skabt i hver eneste time og har skrevet indtil flere breve hjem, om at de simpelthen ikke får undervist det de skal, pga. uroen. Og så er deres skole endda den af byens, der skulle have de bedste rammer for inklusionsbørnene. Havde jeg råd, havde jeg flyttet mine børn til en privatskole prompte og jeg er ellers mest for folkeskolen. Man får bare nok, når det kommet så vidt at det går ud over børnenes indlæring.


Høreværn er det ypperste bevis på pædagogisk afmagt!
Jeg har som lærerstuderende ror mange år siden arbejdet som vikar (længere perioder) i 2 forskellige "sær-klasser".
Den ene var en "DAMP-klasse" (det man kaldte det den gang), som bestod af 5 elever, 4 drenge og 1 pige, og det viste sig efter et par år (og hvor folk blev klogere) at de ikke led af samme problem. Faktisk havde pigen ADHD og de 4 drenge var grænsepsykotiske ;)

Der var også kaos i den klasse, smækken med dørene, men det var et - ja underligt at sige det "naturligt læringsmiljø" for de pågældende elever. De fik alderssvarende undervisning, niveaudelt men der var aldrig tvivl om at - Jo de skal sgu på kanotur! De skal lave vandprøver og der var lærerressourcer nok.

Hvad jeg dog tror ikke er helt korrekt, selvom nogle måske siger det , men nok ikke mener det inderst inde er at lærerne er trætte af "specialbørnene". De er en trættende udfordring, men der er ingen lærere der hader en enkelt elev - som lærer, der har haft røvirriterende unger, men stadig holdt af dem...så har jeg ALDRIG hadet dem.
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1803
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1271

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 11:55

ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.
2
ajnaM
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 161
Likede indlæg: 3140

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 26. sep 2017, 12:08

Bimmerdyret skrev:Høreværn er det ypperste bevis på pædagogisk afmagt!
Jeg har som lærerstuderende ror mange år siden arbejdet som vikar (længere perioder) i 2 forskellige "sær-klasser".
Den ene var en "DAMP-klasse" (det man kaldte det den gang), som bestod af 5 elever, 4 drenge og 1 pige, og det viste sig efter et par år (og hvor folk blev klogere) at de ikke led af samme problem. Faktisk havde pigen ADHD og de 4 drenge var grænsepsykotiske ;)

Der var også kaos i den klasse, smækken med dørene, men det var et - ja underligt at sige det "naturligt læringsmiljø" for de pågældende elever. De fik alderssvarende undervisning, niveaudelt men der var aldrig tvivl om at - Jo de skal sgu på kanotur! De skal lave vandprøver og der var lærerressourcer nok.

Hvad jeg dog tror ikke er helt korrekt, selvom nogle måske siger det , men nok ikke mener det inderst inde er at lærerne er trætte af "specialbørnene". De er en trættende udfordring, men der er ingen lærere der hader en enkelt elev - som lærer, der har haft røvirriterende unger, men stadig holdt af dem...så har jeg ALDRIG hadet dem.


Den lærer, jeg fulgte, var irriteret på de pågældende børn. Hun var ikke stolt af det, og det bunder selvfølgelig i en frustration, men selvom hun var bevidst om det og prøvede ikke at vise det, var det for mig ret tydeligt. Selvfølgelig hadede hun dem ikke - der er forhåbentlig ikke mange voksne, der hader børn.

Jeg er sikker på, specialområdet tiltrækker nogle lærere, der brænder for det. Men det kræver nogle rammer, der på ingen (!) måde er til stede i den eksisterende folkeskole. Selv hvis lærerne brænder for 'specialbørnene', ender de hurtigt med at blive frustrerede over ikke at kunne hjælpe dem - samtidig med at 'normalbørnene' ikke får ordentligt udbytte af undervisningen.
2
ajnaM
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 161
Likede indlæg: 3140

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 26. sep 2017, 12:12

Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.


Hvis jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville der blive taget hånd om situationen - jeg ville aldrig blive bedt om bare at gå ud.
Det ville heller aldrig blive accepteret, at der sad tre mennesker i storrumskontoret, der hhv. sad og slog sig selv i hovedet, løb rundt og væltede ting ned fra kollegaernes borde og råbte op om hvor klam/dum/tyk/ulækker en specifik pige var.

Det er for mig et under, at man beder vores børn om at 'rumme' de her situationer, og når de siger fra, beder vi dem om at gå ud fra deres undervisning.
6
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1803
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1271

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 12:15

ajnaM skrev:
Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.


Hvis jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville der blive taget hånd om situationen - jeg ville aldrig blive bedt om bare at gå ud.
Det ville heller aldrig blive accepteret, at der sad tre mennesker i storrumskontoret, der hhv. sad og slog sig selv i hovedet, løb rundt og væltede ting ned fra kollegaernes borde og råbte op om hvor klam/dum/tyk/ulækker en specifik pige var.

Det er for mig et under, at man beder vores børn om at 'rumme' de her situationer, og når de siger fra, beder vi dem om at gå ud fra deres undervisning.


Det er også en af de meget udfarende adfærdstyper du nævner - jo jeg har oplevet dem - endda i statslig regi :(
Men jeg er helt enig i at det er horribelt at man skal "holde" børn i et miljø, der fordrer den adfærd, og at de børn der er der skal acceptere den adfærd!
0
Minitrolden
Indlæg: 68
Tilmeldt: 4. aug 2017, 20:00
Kort karma: 12
Likede indlæg: 83

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Minitrolden » 26. sep 2017, 13:08

Bimmerdyret skrev:
Minitrolden skrev:Som en mor til et barn med udfordringer.... lad være med at kontakte forældrene. Det er sindsygt hårdt i forvejen og det sidste man sådan set har behov for er at nogen ringer. Sidste gang det skete for halvandet år siden ringede jeg grædende til min mand bagefter og brugte to dage på at ryste det af mig. Ikke fordi samtalen nødvendigvis er ubehagelig i tonen, det var en fin samtale, men fordi det fylder så meget for en i forvejen og fordi samtalen ikke var varslet. Jeg vil antage at skolen har styr på situationen og hvis jeg var i tvivl ville jeg høre dem ad.
Vi har sagt til lærere og pædagoger, at de er velkomne til at informere om, hvorfor vores barn, som heldigvis tegner til at være ovre på den anden side, reagerer på visse situationer, som han gør. Vi vil også gerne forklare forældrene det selv, men jeg vil gerne varsles og have situationens detaljer på plads, hvis det drejer sig om en specifik en af slagsen.

Og måske er det bare mig, men altså det er bare et bid. Jeg synes måske det er voldsomt at konkludere noget om barnet ud fra et bid. Alle børn, uanset om de har udfordringer eller ej, kan komme i situationer, hvor de bliver så pressede, at de reagerer voldsomt. Jeg blev eks. stukket med en stiftblyant af en pige fra min klasse en gang og selv da jeg sagde nej og gik væk blev hun ved, hvorefter jeg gav hende en lussing til sidst i ren panik.
Det var måske i tredje klasse.


Jeg blev en gang bidt i 5. klasse - i skulderen og der blev bidt gennem cardigan, skjorte og kortærmet undertrøje. Et bid kan være et skambid, så jeg er absolut ikke enig med dig om at det "bare er et bid".

Bortset fra det, kan jeg som sådan godt sætte mig ind i at det kan være hårdt at være forældre til et barn med udfordringer - hey har as such selv to af slagsen, men du kan som forældre slet ikke frasige dig muligheden for at forældre ikke kontakter dig angående dit barn - ej heller hvis det skulle være noget negativt.

Du skal være opmærksom på at det ikke altid er sådan at skolen kan bidrage med alle detaljer i en sag, det er ikke sådan at alle forældre lægger samarbejdet i skolen over på lærerne, men i stedet selv tager knoglen og ringer.
Jeg vil som forældre hellere høre tingene fra hestens egen mund, end gennem en mellemmand , for det kan nu engang godt eskalere en ellers uskyldig situation ved at skabe misforståelser.

Jeg kan komme med et eksempel:

Det er 5. klasse, min søn og klassen skal i svømmehallen og de har vikar (en cykelvikar, der ikke kender klassen).
De står i den lokale park og venter lidt. En gruppe af drengene står lidt samlet og min søn står sådan lidt "uden for" og svinger lidt frem og tilbage med sin pose med svømmetøj.
Drengegruppen begynder at skubbe til hinanden og en ender over "i" min søn, hvis svømmepose rammer en pige fra klassen.
Pigen er yderst hys (det ved dem om klassen) og hyler op - vikaren hiver fat i min søn og påtaler det "som vikaren opfatter som noget han gjorde med vilje".

Min søn er så stejl og har en lidt for kraftig retfærdighedssans, og bliver stiktosset (ikke udadreagerende), hvilket mere eller mindre tager pippet fra vikaren.
Vi får senere på dagen en neutral besked fra klasselæreren (der ikke var der) om situationen.

Jeg tager en snak med sønnike, og så gør jeg det som de fleste forældre burde gøre - ringer til pigens forældre og hører hvad var deres opfattelse og hvad havde de hørt.
Nå..der var ikke noget, total misforståelse fra vikaren og vi forældre hæ-hæ'er lidt og udtrykker glæde over at ungerne ikke skulle til bowling.

Hvis du psykisk ikke kan klare samtaler fra andre om dit barn (udfra den reaktion du beskriver), så var det måske en ide, at det mere var din mand, der var kontaktperson i forhold til klassen?


Hvordan har det noget med noget at gøre hvordan du blev bidt i femte klasse? Er det det som beskrives her? Nej vel, der beskrives et bid. I anden klasse og vi kender ikke omstændighederne omkring det.

Nu har jeg haft med pædagoger, lærere og psykologer at gøre omkring mit barn i snart syv år. Jeg har ret godt styr på hvad de må og ikke må.

Og spar mig din psykoanalyse. Jeg skrev det som et eksempel på hvor opslidende det er at have et barn med udfordringer. Og uanset om det er et barn med udfordringer eller ej, vil jeg altid mene man skal gå igennem skolen inden man ringer til forældre, medmindre man har et allerede etableret godt forhold. For det første er skolen den neutrale, som gerne skulle have observeret hvad der foregik og for det andet er det dem, som har håndteret det i situationen. Jeg har mødt rigeligt med forældre, som ryger i det røde felt så snart deres lille pus er kommet den mindste smule til og som ikke håndterer det særligt yndefuldt. Aldrig overfor mig selv, men jeg har godt hørt de ting pædagogerne i børnehaven skulle lægge øre til.
4
Minitrolden
Indlæg: 68
Tilmeldt: 4. aug 2017, 20:00
Kort karma: 12
Likede indlæg: 83

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Minitrolden » 26. sep 2017, 13:10

ajnaM skrev:
Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.


Hvis jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville der blive taget hånd om situationen - jeg ville aldrig blive bedt om bare at gå ud.
Det ville heller aldrig blive accepteret, at der sad tre mennesker i storrumskontoret, der hhv. sad og slog sig selv i hovedet, løb rundt og væltede ting ned fra kollegaernes borde og råbte op om hvor klam/dum/tyk/ulækker en specifik pige var.

Det er for mig et under, at man beder vores børn om at 'rumme' de her situationer, og når de siger fra, beder vi dem om at gå ud fra deres undervisning.


Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.
4
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1803
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1271

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 13:18

Minitrolden skrev:[

Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.

Hvem er man?


Tro mig, de er ikke glemt - og de opfører sig oftest ikke på samme måde andet steds.
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 1122
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 76
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 1720

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Mistermor » 26. sep 2017, 14:42

Bimmerdyret skrev:
Minitrolden skrev:[

Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.

Hvem er man?


Tro mig, de er ikke glemt - og de opfører sig oftest ikke på samme måde andet steds.


Hvad mener du?
Tænker du, at de kun opfører sig sådan i skolen, og så går hjem og opfører sig "normalt"? Det tvivler jeg på.
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 671
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 162
Geografisk sted: Randers SØ
Likede indlæg: 2490

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Tanten » 26. sep 2017, 15:10

Jeg ville heller ikke kontakte forældrene direkte. Episoden er sket i skolen - det er skolens opgave at håndtere kontakten til det bidende barns forældre. Du kan evt. opfordre skolen til at sørge for hjælp til det bidende barn.
3
Tamara
Indlæg: 634
Tilmeldt: 22. maj 2017, 16:53
Kort karma: 17
Likede indlæg: 613

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Tamara » 26. sep 2017, 15:19

Mistermor skrev:
Bimmerdyret skrev:
Minitrolden skrev:[

Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.

Hvem er man?


Tro mig, de er ikke glemt - og de opfører sig oftest ikke på samme måde andet steds.


Hvad mener du?
Tænker du, at de kun opfører sig sådan i skolen, og så går hjem og opfører sig "normalt"? Det tvivler jeg på.


Jeg har set flere børn agere normalt hjemme i trygge og rolige rammer, som ikke kunne rummes i en almindelige klasse.
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 1122
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 76
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 1720

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Mistermor » 26. sep 2017, 15:49

Tamara skrev:
Mistermor skrev:
Bimmerdyret skrev:
Minitrolden skrev:[

Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.

Hvem er man?


Tro mig, de er ikke glemt - og de opfører sig oftest ikke på samme måde andet steds.


Hvad mener du?
Tænker du, at de kun opfører sig sådan i skolen, og så går hjem og opfører sig "normalt"? Det tvivler jeg på.


Jeg har set flere børn agere normalt hjemme i trygge og rolige rammer, som ikke kunne rummes i en almindelige klasse.


Det har jeg også, men jeg har også set mange, som også opfører sig sådan uden for skoleregi, så jeg synes måske "oftest" er lige i overkanten.
1

Tilbage til "Børn"