Afvænne barn fra samsovning

Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Afvænne barn fra samsovning

Indlægaf HappyPaww » 5. jun 2017, 21:23

Hej alle

I godt og vel 3/4 år har vores søn på 3,5 år sovet imellem os i dobbeltsengen. Han har ellers indtil da sovet fint i egen seng på sit værelse, og kom kun ind til os om natten, hvis han vågnede - hvilket var helt fint.

I forbindelse med skift fra vuggestue til børnehave begyndte han dog gradvist at sove hele natten hos os, og nægte at blive puttet i hans egen seng. Det gik/går bare nemmere i vores seng, og vi havde egentlig ikke noget imod det for at give ham den ekstra tryghed han tydeligvis havde behov for.

Nu er det sådan at vi venter en baby om et halvt års tid, og i den forbindelse vil vi jo gerne have ham tilbage på sit eget værelse, både for hans og vores skyld. Men hvordan gør vi det mon bedst? Her til aften forsøger vi os med at putte ham som vanligt hos os, men så bære ham ind i hans egen seng, når vi går i seng. Er bare bange for, at han bliver ked af det og føler sig afvist :( Og kommer han så tilbage til os i løbet af natten er det helt ok.

Er der nogen der har erfaringer som de vil dele ud af?
0
Allmost_Famous
Indlæg: 4178
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 746
Likede indlæg: 17190

Re: Afvænne barn fra samsovning

Indlægaf Allmost_Famous » 5. jun 2017, 21:30

Jeg har ikke personlig erfaring, men jeg har hørt fra andre, at det kan være rigtig godt for barnet at få gjort sin egen seng attraktiv. Måske noget med at tage ham med ud at vælge en ny natlampe eller et nyt sæt sengetøj.

Når I putter ham inde hos jer selv, bliver I så liggende med ham, til han sover? For så tænker jeg, at I måske kunne putte ham på eget værelse, og så sove derinde lidt. Altså, sådan at en af jer sover på en madras derinde nogle dage, og så lige så stille rykker madrassen længere og længere væk.
1
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Afvænne barn fra samsovning

Indlægaf Bøtte » 5. jun 2017, 21:36

Vi skulle også have S på 3,5 år ud af soveværelset af samme årsag som jer.

Vi startede med at give værelset en overhaling. Så sov far derinde på madrassen nogle nætter. Og langsomt trappede vi ud. Hun var ked af det, kom om natten, osv, men det lykkes.

Da babyen var en uge, var hun tilbage i soveværelse :genert:
Hun spurgte mig en dag, hvorfor hun som den eneste ikke måtte sove i soveværelset - og ærligt talt havde jeg ikke et godt svar. Hun følte sig fravalgt, og jeg forstod hende faktisk godt.

Hun sover i sin egen seng ved siden af far. Baby V sover ved siden af mig i bedside crib.
Det har fungeret ok. De har ind i mellem vækket hinanden. Men langt det meste af tiden har det fungeret. Og V er 6 mdr nu.

Nu er planen dog, at de skal ud af soveværelset og ind på V's værelse sammen, inden alt for længe, fordi V vågner af vores lyde.

De falder i søvn sammen om aftenen nu og vi kan høre, hvordan de ligger og griner pg hygger sig :lun: Så håber det kan lykkes med fælles værelse.


Egentlig var det vel ikke den store hjælp? :genert:


Jeg læste i øvrigt, at man ikke skal lave store ændringer fra 3 mdr før termin og frem til 3 mdr efter termin. Så vil de typisk forbinde det med babyen. Så god ide at starte nu :gogo:
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Afvænne barn fra samsovning

Indlægaf Madam Pomfrey » 5. jun 2017, 22:15

Mine har ofte nydt at falde i søvn i smørhullet, og er så blevet båret ind i egne senge senere.
Det er ikke noget de rigtig ha registreret, og kun sjældens stillet spørgsmål til. I de tilfælde de er vågnet, så er de bare dumpet ind i smørhullet.

Det sidste halve år har jeg delt seng med de 2 yngste, egentligt havde vi aftalt de skulle retur i egne senge, men både de og jeg synes det er vildt hyggeligt at putte på den måde, og de er så store at de med egne ord kan fortælle at de synes det er både trygt og rart at sove med mig. :lun:
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Afvænne barn fra samsovning

Indlægaf HappyPaww » 6. jun 2017, 05:53

Første nat gik godt - vi kan ikke hive drengen ud af sengen :lol: Så både han og vi har sovet meget bedre i nat!

Så tror vi fortsætter strategien og ser hvordan det går. Det har egentlig fungeret fint med samsovning, netop også fordi jeg sagtens kan se hvorfor barnet undrer sig over, at være den eneste der skal sove alene :( Men hvis søvnkvaliteten bliver bedre for os alle, vil vi nu prøve at stå det igennem. Og han er jo nemlig altid velkommen hos os hvis han bliver utryg :)

Næste step bliver så at komme tilbage til at han selv kan falde i søvn. Gravide trætte mig falder nemlig altid i søvn selv, når jeg putter ham - og vågner så over en time senere og er gnaven og kan ikke sove igen før lidt for sent på aftenen :rulle:

Der er ikke rigtig plads til ekstra seng hverken på hans eller vores værelse desværre - især ikke når baby skal have seng ved siden af mig også...
0
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Afvænne barn fra samsovning

Indlægaf Bøtte » 6. jun 2017, 07:25

Det kæmper vi også med pt - at falde i søvn selv. Den kamp tog vi ellers med hende samtidig med hun kom ud af soveværelset, men da V blev født, fik S et stort behov for nærvær ved puttetid.
Nu hjælper det så gevaldigt at de sover sammen. Så er hun jo ikke alene (frygter så vi skal kæmpe med V, når de en gang skal sove hver for sig, men den tid den sorg).

Dejligt at det gik godt. Og man er nemlig nødt til at tage højde for kvaliteten af søvn (især med små børn for det bliver det skisme ikke til ret meget, så man skal sove ordentligt, når man kan).
0

Tilbage til "Børn"