Teenage bonussøn, hvad gør vi?

[MCIS]

Jeg har ikke børn, men har selv været 'tvunget' på weekend hos min mor, som jeg havde meget lidt til fælles med. Så svarer ud fra det;

Først og fremmest ville jeg snakke med drengen om, hvad han synes der er en god weekend.
Og så ville jeg nok ikke acceptere alle 'det gider jeg ikke'. Sådan er familieliv- nogle gange laver man noget farmand har lyst til, andre gange noget du har, og nogle gange det sønnen har lyst til. I kunne evt lave en regel om, at far bestemmer en aktivitet hver weekend. -fx svømmehal/ lave mad sammen/ biograf/ besøg hos familie. Og sønnen så fx har fri råderet over fx lørdag aften efter aftensmaden. For man skal også have lov at holde helt fri. Men jeg tror da at de fleste teenagere skal skubbes lidt til at spendere kvalitetstid med forældrene.

Samtidig tænker jeg også, at han er så stor, at vil han fx ikke med ud at gå en tur, så ville jeg selv tage afsted og lade ham blive hjemme.

Min kæreste skriver faktisk ofte og spørg ham hvad han gerne vil lave når han kommer ind. Igen er det at spille spil og se film og spise slik. Og det imødekommer vi selvfølgelig også Han får også lov til at bestemme maden om lørdagen, så det er han også inde over De tager også i biografen, hvis der er en god film sønnen gerne vil se. Så generelt synes jeg faktisk min kæreste prøver at imødekomme sønnen, men igen det er det samme digitale hver eneste gang. Spil, film, spil, film.

Sønnen interesserer sig ikke for sport, som i det mindste, og svømmehallen ville han aldrig sætte sine ben i.

Synes bare ikke rigtig vi kan tillade os at gøre noget uden ham, når vi nu kun har ham hver anden weekend. Ved godt han er 14 år og sagtens kan være alene hjemme, ville bare have det dårligt med det

Hvorfor ikke?
Problemet er jo ofte, at der gøres så enorm megen "hype" når bonusbørnene kommer på samvær, at det nærmest er som om der er gæster og man da nok liiige skal være sammen og betale af på det manglende fravær op til,og lave x, og y, og de må bestemme dit eller dat.
Måske har han bare lyst til ikke at lave noget som helst eller lige lave det han har så lyst til.

Jeg synes måske I skulle prøve at lade samværet være som var det en normal familiesituation uden den stressende planlægning.
Hvis han ikke kan være sig selv og få lov til at blive opfattet som "ham selv" - så kan I jo risikere at han ikke vil have samvær mere.

Fordi jeg egentlig håber at sønnen kommer for at tilbringe tid med sin far? Hvis ikke så er der jo ingen grund til de har samvær?

[MCIS]

Jeg har ikke børn, men har selv været 'tvunget' på weekend hos min mor, som jeg havde meget lidt til fælles med. Så svarer ud fra det;

Først og fremmest ville jeg snakke med drengen om, hvad han synes der er en god weekend.
Og så ville jeg nok ikke acceptere alle 'det gider jeg ikke'. Sådan er familieliv- nogle gange laver man noget farmand har lyst til, andre gange noget du har, og nogle gange det sønnen har lyst til. I kunne evt lave en regel om, at far bestemmer en aktivitet hver weekend. -fx svømmehal/ lave mad sammen/ biograf/ besøg hos familie. Og sønnen så fx har fri råderet over fx lørdag aften efter aftensmaden. For man skal også have lov at holde helt fri. Men jeg tror da at de fleste teenagere skal skubbes lidt til at spendere kvalitetstid med forældrene.

Samtidig tænker jeg også, at han er så stor, at vil han fx ikke med ud at gå en tur, så ville jeg selv tage afsted og lade ham blive hjemme.

Min kæreste skriver faktisk ofte og spørg ham hvad han gerne vil lave når han kommer ind. Igen er det at spille spil og se film og spise slik. Og det imødekommer vi selvfølgelig også Han får også lov til at bestemme maden om lørdagen, så det er han også inde over De tager også i biografen, hvis der er en god film sønnen gerne vil se. Så generelt synes jeg faktisk min kæreste prøver at imødekomme sønnen, men igen det er det samme digitale hver eneste gang. Spil, film, spil, film.

Sønnen interesserer sig ikke for sport, som i det mindste, og svømmehallen ville han aldrig sætte sine ben i.

Synes bare ikke rigtig vi kan tillade os at gøre noget uden ham, når vi nu kun har ham hver anden weekend. Ved godt han er 14 år og sagtens kan være alene hjemme, ville bare have det dårligt med det

Hvorfor ikke?
Problemet er jo ofte, at der gøres så enorm megen "hype" når bonusbørnene kommer på samvær, at det nærmest er som om der er gæster og man da nok liiige skal være sammen og betale af på det manglende fravær op til,og lave x, og y, og de må bestemme dit eller dat.
Måske har han bare lyst til ikke at lave noget som helst eller lige lave det han har så lyst til.

Jeg synes måske I skulle prøve at lade samværet være som var det en normal familiesituation uden den stressende planlægning.
Hvis han ikke kan være sig selv og få lov til at blive opfattet som "ham selv" - så kan I jo risikere at han ikke vil have samvær mere.

Og nu er det jo altså heller ikke fordi jeg siger vi skal lave noget hver eneste weekend han er her. Han får lov til at være sig selv det meste af tiden, men det ville da være rart at komme ud og lave noget en gang imellem.

[MCIS]

Går det ud over deres forhold at de ikke laver noget sammen, fordi de ikke laver noget sammen, eller fordi din mand bliver sur over, at de ikke laver noget sammen?

De får ikke et godt forhold, hvis den ene part konstant sidder med hovedet nede i en skærm Så er det bedre, at komme ud og foretage sig noget sammen som Feks de god forslag her i tråden

Måske har drengen slet ikke lyst til samvær overhovedet, men enten tvinges afsted eller gør det af ren og skær pligt??
Hvis det var muligt, så kunne der måske laves en mindre pause i samvær, indtil TS flytter, og rammerne dermed bliver anderledes.

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

[MCIS]

Går det ud over deres forhold at de ikke laver noget sammen, fordi de ikke laver noget sammen, eller fordi din mand bliver sur over, at de ikke laver noget sammen?

De får ikke et godt forhold, hvis den ene part konstant sidder med hovedet nede i en skærm Så er det bedre, at komme ud og foretage sig noget sammen som Feks de god forslag her i tråden

Tror ikke forholdet bliver bedre hvis den ene part konstant indlægges til planlagte skemaaktiviter
Det kunne måske netop være det, at han egentlig bare har lyst til at være i fred - selvom han er på samvær.

Og det risikerer også at blive en ond spiral, altså at noget samvær er 'godt' og noget er 'dårligt' samvær. Hvis man så egentlig kun har lyst til det 'dårligt' og så kommer man nok hurtigt til at føle sig uvelkommen og det er jo det modsatte af målet.

Som jeg skriver så er det jo heller ikke meningen at hver eneste weekend skal være fyldt op med planer. Jeg vil bare gerne have at hver eneste weekend ikke går med at have hovedet nede i en skærm 24 timer i døgnet. Også selvom han slapper af ved at spille

[MCIS]

Har altid ment min far og min bror ikke lavede en skid sammen, når de endelig var sammen 1 gang om måneden. De spillede computer sammen, gik i seng kl. 4 om morgenen, og så starter det forfra når de vågner. Men som min far siger, hvis det er sådan brormand føler han "kobler ud" og får lov at gøre det han ikke gør derhjemme, så er samværet trods alt noget.
Dog blev min bror mere og mere voksen, og fik så en masse guildtrips af min far, over at han kom sjældnere og sjældnere. Nu har min bror helt stoppet samværet, fordi min far næsten ikke ville have min bror tog hjem igen, og så kunne han også lige få afvide han aldrig kommer, bor for langt væk, og der hvor han bor er et hul i jorden. Det gider man ikke op til ofte. Plus min bror har måttet stoppe til fodbold pga. han ikke kunne være med til kampe, han nåede også en alder hvor ingen forældre var fleksible, og computerfester altid var de weekender han skulle op til min far.

Noget af det jeg husker bedst fra jeg var 14, var de hyggelige ting hvor jeg ikke havde et valg. Min mor kunne sige "nu spiser vi frokost, så kører vi ud på kræmmermarked, så handler vi ind, og køre hjem". Jeg gad ikke kræmmermarkedet, men der var ikke et valg. Jeg skulle med. men det var hendes måde at have fingeren på pulsen for hvad jeg interesserede mig for hvis jeg burede mig inde på værelset.
Så drop alle de valg, helt ærligt, men drop også at hype det op som om hver 14. dag er en fed ferie eller højtidig. Måske han bare føler sig "hjemme"?
Og så bare snak. Snak som et vandfald. Snak om hvordan det var da du var ung, det samme med far han skal også bare fortælle om sig selv.

Og så aner jeg ikke om det er pga. renoveringen eller hvad, men klart at det kan hjælpe når han får et sted der ligesom er "hans" område.

Ellers er han gammel nok til at I kan tage en hyggelig og god samtale og sige, "Vi føler der sker for lidt i weekenderne, hvad mener du?"... "Du er ved at blive en stor dreng, og vi er jo kun glade for du vil fortsætte med at komme her, i stedet for at se venner f.eks., men du skal heller ikke føle du SKAL være her, bare fordi. Der er 5 år til du bliver 18, hvordan tænker du planen skal være fremadrettet?"
Evt. snak med hans mor om det, om der er forslag, om der er "noget" der stikker ham siden han er så stille. Selvfølgelig skal han have lov at være en stille dreng hvis han er, men kunne jo være moren ved der er problemer i skolen som hun eller ssynes køre, kan være han har en kæreste han savner når han er hos jer, og jeg synes I 3 må finde en måde

Jeg mener netop også vi godt kan tage ham med ud til ting en gang imellem, men som jeg læser det herinde så mener største delen at vi skal lade ham være i fred og bare sidde med hovedet i sin telefon, fordi sådan slapper han af. Og hvis det er sådan det foregår i de fleste skilsmissefamilier, så er det jo os den er gal med.

Vi har tænkt os at tage en snak med moderen, fordi som skrevet i start indlægget, så får vi næsten ingen ord ud af sønnen. Og jeg har prøvet at snakke om ALT mellem himmel og jord. Dog ved jeg han ingen kæreste har. Det har jeg fået ud af ham

[MCIS]

Altså, da jeg var 14 år, da gad jeg heller ikke rigtig lave noget med mine forældre.

Jeg var altid i stalden, og det var selvfølgelig noget med frisk luft og aktivitet, så måske mere acceptabelt end skærmtid, men der var ikke meget forældreinteraktion. Når jeg var hjemme ville jeg helst læse bøger, tale i telefon med veninderne eller drikke te på værelset med veninderne. Igen aldeles uden forældre.

jeg har ikke indtryk af, at det er særlig ualmindeligt, at teenagere ikke gider lave noget med forældrene.

Jeg er selv hestepige, så jeg var også altid i stalden. Min bror var altid til fodbold, og min kæreste var også meget udenfor. Det er nok også derfor vi har lidt svært ved at lade ham sidde foran en skide skærm en hel weekend og ikke sige mere end 10 ord maks. Og når vi så kun har ham hver anden weekend, så vil man gerne lave noget ned ham eller have en samtale med ham i det mindste

Jeg kan sagtens forstå, I ikke gider, han sidder og glor i en skærm en hel weekend, men jeg synes, I så skal fokusere på det.

Om han så vil foretrække at gøre noget alene eller sammen med jer er en anden sag. Jeg synes godt, man som teenager må fravælge sine forældre.

Problemet er at hvis min kæreste siger, at han ikke skal sidde med den telefon hele tiden, så sidder han bare og kigger ud i luften. Han har absolut ingen andre interesser end noget der involverer en skærm i en eller anden format. Så det er altså lidt svært

[MCIS]

Måske kunne far komme lidt vej ved at planlægge en ting på forhånd, som ligger inden for knægtens interesse område.
F.x. at gå ud og få en god burger og tage ind og se en fed action i biografen.

Vi gør sommetider dette, og så 'prepper' far i løbet af ugen op til og fortæller sønnen, at der går denne her spændende film, eller han gerne vil i svømmehallen, eller på marked, eller hvad ved jeg... Så planlægger de nogen gange weekenden forud, så der er noget at glæde sig til, og så sønnen mentalt kommer lidt ud af sin hverdags-trummerum. Hvis han så ikke kan overskue det, eller af andre årsager hellere vil slappe af hjemme, så gemmer vi arrangementet til en anden weekend

Det gør min kæreste også. Altså skriver op til weekenden og spørg om der evt er noget han har lyst til at lave. Og hvis sønnen ikke vil noget som helst, så får han da lov til ikke at lave noget som helst.

[MCIS]

Og i forhold til boligsituationen, så har vi solgt min kærestes lejlighed for at få råd til en større lejlighed med plads til både hans søn og vores kommende barn. Og den nye lejlighed har vi ikke mulighed for at overtage før den 1 juni. Derfor sønnen pt ikke har sit eget værelse som han plejer.

[MCIS]

Jeg har sådan en ... en 15årig knægt, der bare helst vil sidde og se youtube-videoer og spille spil... hvis altså ikke lige han er til træning... at hænge ud med mor og far ligger meget meget langt ned på listen.

Præcis ligesom det gjorde for mig i den alder. Og alt hvad man spørger ham om, er ofte et nej - men tilgengæld hvis man er lidt mere "i dag skal vi" ... så ta'r han med, gerne mumlede noget om hvor irriterende voksne er, men så ender han som regel med at more sig meget godt når det kommer til stykket. F.eks tog jeg ham med til tyskland for at hente sodavand - og han havde da sagt nej havde jeg spurgt ham, men jeg sagde han skulle med (så han kan slæbe ) ... og så fik vi jo tre timers god snak om livet, for et eller andet skulle vi jo lave i bilen.

Feks tog vi ham med ud og se den nye lejlighed i lørdags, og det tror jeg da heller ikke lå øverst på hans liste, men det viste sig jo at det faktisk var okay, fordi så kunne han jo se sit nye værelse

[Muspel]

Jeg mener netop også vi godt kan tage ham med ud til ting en gang imellem, men som jeg læser det herinde så mener største delen at vi skal lade ham være i fred og bare sidde med hovedet i sin telefon, fordi sådan slapper han af. Og hvis det er sådan det foregår i de fleste skilsmissefamilier, så er det jo os den er gal med.

Vi har tænkt os at tage en snak med moderen, fordi som skrevet i start indlægget, så får vi næsten ingen ord ud af sønnen. Og jeg har prøvet at snakke om ALT mellem himmel og jord. Dog ved jeg han ingen kæreste har. Det har jeg fået ud af ham

Jeg læser nu ikke, at vi alle siger, han skal lade ham være i fred. Der er da masser af andre forslag. Men måske I kunne sætte et lidt mere konkret mål og forventning til ham? . Måske er det fint at starte med en anden ting end skærm hver weekend? Og så bliver din kæreste nok nødt til at sige 'det skal du' frem for tilbud.
Fx ved valg mellem to ting; 'skal vi gå ud og spise burger, eller skal vi tage ud at bowle. Du bestemmer. Men du skal vælge een af delene'.

Det ville være min tilgang

[MCIS]

Jeg mener netop også vi godt kan tage ham med ud til ting en gang imellem, men som jeg læser det herinde så mener største delen at vi skal lade ham være i fred og bare sidde med hovedet i sin telefon, fordi sådan slapper han af. Og hvis det er sådan det foregår i de fleste skilsmissefamilier, så er det jo os den er gal med.

Vi har tænkt os at tage en snak med moderen, fordi som skrevet i start indlægget, så får vi næsten ingen ord ud af sønnen. Og jeg har prøvet at snakke om ALT mellem himmel og jord. Dog ved jeg han ingen kæreste har. Det har jeg fået ud af ham

Jeg læser nu ikke, at vi alle siger, han skal lade ham være i fred. Der er da masser af andre forslag. Men måske I kunne sætte et lidt mere konkret mål og forventning til ham? . Måske er det fint at starte med en anden ting end skærm hver weekend? Og så bliver din kæreste nok nødt til at sige 'det skal du' frem for tilbud.
Fx ved valg mellem to ting; 'skal vi gå ud og spise burger, eller skal vi tage ud at bowle. Du bestemmer. Men du skal vælge een af delene'.

Det ville være min tilgang

Jeg skriver heller ikke alle siger, jeg skriver størstedelen siger Og jeg er også glad for de forslag der er kommet og dem har jeg skrevet ned
Men hvis størstedelen mener vi netop ikke skal gøre noget ved det og bare lade ham være, så bliver jeg jo helt i tvivl.

[ajnaM]

Fordi jeg egentlig håber at sønnen kommer for at tilbringe tid med sin far? Hvis ikke så er der jo ingen grund til de har samvær?

Jeg tror, der er en god sandsynlighed for, at det er vane og 'pligt', der gør, at drengen kommer. Altså, ikke pligt i dårlig forstand, men mere som sådan en ureflekteret 'sådan er det jo bare'-ting.

Og det tror jeg egentlig er ret fint og normalt. Jeg tror, det er de færreste 14-årige drenge, der har sat sig ned og vurderet forholdet til og tiden brugt med deres far grundigt.

[ajnaM]

Og jeg ville helt klart begrænse skærmtiden. Aftale med ham, hvad der er rimeligt - det kan være et par timer om dagen eksempelvis, jeg ville personligt mene langt mindre, men det er nok også svært at skære alt for hårdt ned, hvis han er vant til helt frie tøjler? - og så ellers håndhæve det benhårdt.

Tiden derudover måtte han så også selv vise noget initiativ for at få fyldt ud. Giv ham nogle muligheder, men ingen tvang. Og spørg ham, hvad han kunne tænke sig. Og så nogle faste aftaler, han måske skal med på. Helt ligesom i en almindelig familie, hvor der er ting, man skal, og tid, hvor man selv bestemmer.

Og så ville jeg i øvrigt sørge for, at der er mulighed for at være sammen med faren alene. Nu ved jeg ikke, hvor længe det er, siden han gik fra moren, eller om der er følelser i klemme - men jeg tænker, at det godt kan være hård kost for en 14-årig dreng kun at se sin far hver anden weekend, og i den sammenhæng også skulle være sammen med sin fars kæreste i en 2-værelses lejlighed.

[Myresluger]

Jeg har to 16-årige og de er også mest til deres computere og svarer meget kortfattet på spørgsmål (gerne med himmelvendte øjne - for jeg har bare ALT for mange spørgsmål).

Vi spørger ikke om de vil med til bedsteforældre og venner med jævnaldrende børn - det bliver de informeret om at de skal. Når jeg tvinger dem til at lave mad/bage noget i den stil plejer vi faktisk at få en god snak - kage plejer at virke godt, så kan de godt lokkes i køkkenet. Og så tænker jeg også skydebane - måske kunne lerdueskydning også være noget?
Mine unger synes også at det er hyggeligt at se serier sammen - så vi ser the flash - ikke fordi jeg synes den er specielt god - men det er super hyggeligt at sidde og se sammen med dem.
Så jeg tænker også at i skal prøve at finde noget han synes er sjov - og hvis han hygger sige bliver det nok også hyggeligt for jer andre.

[Tanten]

Der er flere ting i det her, som jeg ser det:

For det første er det normalt, at 14-årige hænger på tablet og telefon eller spiller computer. Man kan, som foreslået, spille online med dem i et spil, den unge synes godt om. Man kan også give ham høretelefoner på, hvis hans spilleri generer på fællesarealerne.

Drengen er teenager, og han har ingen kammerater hos jer. Samtidig slapper han måske af og nyder at kunne flade ud uden forstyrrelser fra sine små søskende hjemme hos mor. Hvis han ellers svarer nogen lunde pænt, når han bliver adspurgt, og han hjælper til med det, han bliver bedt om, ser jeg intet alarmerende eller unormalt i hans adfærd.

Far skal lade være med at føle sig personligt valgt fra, fordi drengen spiller spil fremfor at hygge med far. Han skal huske, det er ham, der er den voksne, og at drengen undergår en enorm forvandling her i puberteten - og det kan nok være ekstra svært at følge med i, hvis man kun ses hver anden weekend.

Og så skal du passe på med at gå for meget ind i "sagen". Det er fars ansvar, og han må og skal selv komme ind i kampen for at rumme drengen.