Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 881
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 139
Likede indlæg: 1800

Re: Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Indlægaf Kattefjæs » 19. jun 2017, 16:39

Akehurst2 skrev:
Kattefjæs skrev:Det er virkelig sært at opleve, og jeg har også bemærket det i New York, det med at der nærmest ikke er (mindre) børn i bybilledet (parker og legepladser undtaget). Og så lægger man selvfølgelig virkelig mærke til dem, når de er der.



Det er noget underligt noget.

Altså jeg hader da også når børn skriger i offentligheden, men når jeg ser hvordan nogle forældre her krymper sig sammen bare fordi deres børn pipper lidt, og hvor lede folk er ved mødre med barnevogne - og ammende mødre især - så græmmer jeg mig helt vildt og får selv lyst til at messe "PLADS TIL ALLE." :lol:

Synes det er synd og skam.

Men jeg er også typen som taler med børn, og laver sjove ansigter i bus og tog hvis underholdningen kan hjælpe på humøret. Det er da bedre end at de sidder og skriger. Man kan jo selv gøre meget for at hjælpe på stemningen. I øvrigt er de fleste børn sjove at tale med.

Okay, man er ikke altid i humør til det, og man er selvfølgelig heller ikke forpligtet, men derfor kan det da være meget hyggeligt. Selvom jeg nogle gange oplever forældre som er meget skeptiske. Men det er forståeligt - især hvis de prøver at lære børnene ikke at gå med fremmede.

Har en i øvrigt dansk kollega som afholder events. Hun havde et for nyligt hvor en familie kom - det var ellers ikke en familieevent, men selvfølgelig var de da velkomne. Min kollega gik så rundt og tog nogle billeder for at dokumentere dagen, og de her børn var tilfældigvis med på et af dem. Hun fik en verbal syngende lussing af moderen som spurgte om hun da ikke vidste at det er ulovligt at fotografere børn, og hvem min kollega havde tænkt sig at sælge de billeder til, og om hun var pervers eller noget... Jow jow.

Så er det ikke så mærkeligt hvis ens børn vokser op uden evnen til at tale med andre mennesker og begå sig socialt!

Sidste år var min kæreste og jeg ude og se et naturreservat. Pludselig kommer en dreng på måske fem år løbende - SKRIGENDE - han kan ikke finde sin mor. Jeg prøver at kalde ham hen til mig og siger at jeg gerne vil hjælpe ham, men han er meget skeptisk og vil ikke i nærheden af mig. Jeg taler roligt til ham, fortæller ham mit navn, og foreslår at jeg følger ham op til indgangen så vi kan finde noget personale. Det går han så med til. På vej derop slapper han lidt af og tager mig i hånden, og så snakker vi helt normalt og jeg får hans navn og mors navn.

Oppe ved personalet er de super gode. Men da jeg ikke giver mine til at gå, siger de at jeg hellere må smutte hvis nu forældrene kommer - så de ikke "tror noget". Jeg spørger så drengen om han er ok med at jeg går nu hvor vi ved at mor er på vej. Han siger det er ok, smiler og vinker. På vej ud går jeg så næsten lige ind i moren, siger hej og at hendes søn er lige derinde - og forklarer hvor jeg fandt ham. Ikke på en bebrejdende måde - eller det var i hvert fald ikke min intention. Men hun går lige forbi uden at tage sine solbriller af, ind til drengene og tager ham op - han er selvfølgelig lykkelig - og kigger så tilbage mod mig. Jeg tror jeg fik elevatorblikket - det er svært at sige bag solbriller - men jeg fik i hvert fald hønserøven. :lol: Så jeg sagde bare hej-hej til drengen og smuttede. Underlig opførsel.

Men min kæreste var ikke den mindste smule overrasket - han fatter slet ikke hvor åbne, inklusive og hands on vi er i Danmark, også med andres børn. For ham virker ovenstående helt normalt.
1
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 314
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 46
Likede indlæg: 506

Re: Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Indlægaf Mavis » 19. jun 2017, 18:33

Kattefjæs skrev:Det er meget forskelligt, synes jeg. Der er helt sikkert grundlæggende kulturelle forskelle, men der er jo altså masser af mennesker som adopterer deres lokale kultur når de flytter, fordi det bare giver mening. Så så simpelt er det jo ikke.

Jeg rejser meget og oplever at danske børn og teenagere kan fylde utrolig meget i landskabet på rejser fordi en del forældre har den tilgang at børn også har ret til at være med, og andre mennesker skal rumme dem som de er, for man kan ikke gøre noget ved det hvis børn opfører sig træls. Der er nok også et vist ferieelement indblandet - nu har de fri, de gider ikke opdrage, og de skal ikke stå til ansvar overfor fremmede i lufthavne etc. "Det er jo bare børn" har jeg hørt VIRKELIG mange gange - også når grænsen for acceptabel opførsel er overskredet x100.

Jeg er helt med på at børn også skal være med og at de har ret til at eksistere ligesom alle andre, men jeg mener så ikke at de har ret til at eksistere på en måde som kompromitterer andre menneskers evne til at være med. Hvis man ikke kan være i kirken, på restauranten eller museet for skrigeri og løben rundt, så er der KUN plads til børnene - ikke til alle.

Sjovt nok oplever jeg oftest i Danmark at børn og unge er virkelig søde og dejlige, men det handler nok også om at man mest omgås mennesker som er ligesom én selv, så jeg er nok mere tilbøjelig til at have venner med en indstilling til børn som matcher min. Echo chamber og alt det der. Og på ferie lægger man alligevel også kun mærke til dem som er trælse, så det er jo ikke nødvendigvis et særligt repræsentativt billede på virkeligheden. Men det er dog noget jeg har bidt mærke i ved flere lejligheder.

Her i UK, eller dvs. London som nok er en verden for sig, oplever jeg at børn ikke rigtig er tænkt ind i byplanlægning, arbejdsliv og generel samfundsstruktur. Børn er ikke velkomne og inkluderes ikke på samme måde som i DK. Folk græmmes når der kommer børn ind i toget. Der er ingen prioritet i busser - man må kun have sammenklappelige vogne med, og de skal pakkes sammen og barnet skal stå, bæres eller sidde på skødet.

Samtidig er der en udpræget stranger danger, så folk er bange for andre voksne, og man risikerer at blive beskyldt for diverse hvis man taler med andre menneskers børn. Det er nok en del af grunden til at folk er skeptiske overfor at inkludere børn i det hele taget. De lærer ikke rigtig at omgås andre voksne.

Det er i det hele taget lidt pinligt hvis børn larmer/fylder her, så forældre vil hellere have dem derhjemme end tage dem med til ting, eller hyre en babysitter.

Det er måske også en by-ting, men jeg oplever også at de er lidt upraktiske og ikke "kan" tage børnene med, sådan rent logistisk - fx kan man da ikke tage ud hvis det regner, og børnene kan da ikke lege i haven for hvad nu hvis, og nej de må virkelig ikke hjælpe i køkkenet for hvad nu hvis de skærer sig... :stoned:

Det er helt klart en ting der kører for danske forældre og børn; man lader dem lære ting selv, prøve praktiske færdigheder af og pakker ikke ind i vat. Danske børn klatrer i træer, ejer gummistøvler og klipper julepynt. Sådan nogle helt basale ting er der masser af børn og unge som slet ikke får lov til at prøve - og det er bestemt ikke kun i London det er tilfældet. Jeg har mødt det i mange lande. Det er lidt skræmmende hvor clueless de kan være som store teenagere fordi de bare aldrig har gjort noget selv.

Jeg har hørt det samme i stort set alle lande jeg har rejst og arbejdet; danske unge er generelt godt klædt på, er praktisk begavede og det man på engelsk vil kalde "capable".

Så er der jo også det modsatte af de overbeskyttende kulturer; i visse afrikanske kulturer er det normen at børn klarer sig selv fra de mere eller mindre kan stå på benene, så der er ingen kære mor, ingen kram, ingen historier, intet opsyn og ikke noget flæberi fra de er 2-3 år. Det tror jeg til gengæld heller ikke er godt for noget.


Det minder mig om den her artikel: http://time.com/4033896/how-to-parent-like-a-dane/

En britisk forælder jeg mødte var chokeret, da jeg fortalte hende, at det var normalt at danske børn havde permanent skrabede knæ hele sommeren, at der generelt bliver opfordret til at inddrage sine børn i fx madlaving, og at de fleste danske forældre jeg kender har masser af plaster klar til enhver lejlighed. Hun stirrede på mig, som om jeg var lilla.

Og så har jeg hørt om et ret skræmmende eksperiment, man "udførte" på britiske teenagere. Man viste dem et billede af en skrænt ved et bjerg eller sådan noget, om man spurgte dem om de ville gå tæt på den. Ja, svarede de fleste af dem -der var jo ikke noget skilt, hvor der stod, at man ikke måtte :stoned:

Når man opdrager sine børn efter "hvad nu hvis" modellen, er jeg ret overbevist om at det sætter dybe spor. Så lærer børnene jo, at verdenen er et farligt sted at være. Og det er verden. Men det er den også ikke. Den er mest et ikke farligt sted at være.
2
Livet er hårdt og så dør man
Zoxa
Indlæg: 300
Tilmeldt: 13. jul 2017, 06:04
Kort karma: 16
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 413

Re: Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Indlægaf Zoxa » 13. jul 2017, 11:27

Ha ha - så ville hun dø hvis hun så min pung/taske. På 10'ende år er jeg altid udrustet med plaster, sår rens og spray plaster (stopper også bødning og desinficerer) samt tægetang i sommer månederne og er der nogen som slår sig i min datters nærhed (også vildt fremmede børn) er hendes standart udmelding "kom, vi går hen til min mor, hun ordner det...." Jeg er simpelthen den medbragte skadestue i light udgaven. lol
Tæge tangen er også forrygende til splinter og vildfarene fiske kroge...
1
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 29
Likede indlæg: 905

Re: Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 12. aug 2017, 04:31

HappyPaww skrev:Noget jeg altid studser over især i sydeuropæiske lande er, at børnene tilsyneladende ikke har nogle faste rutiner og sengetider. Der er helt små børn der render rundt på restauranter osv lang ud på natten, og det giver slet ikke mening for mig, at det overhovedet er muligt for ungerne ikke at falde om af træthed. Nogle gange er det også synd, for man kan se hvor trætte børnene er - og at de burde ligge i deres seng :(

I Danmark går vi måske også lidt for meget op i de faste sengetider, 10-12 times søvn osv... Men Jeg bliver altid lidt forarget når jeg ser børn der burde ligge i deres seng :lol:
Kender kun fra Andalucien i Spanien hvor jeg har boet. Det er ikke fordi de ikke har faste sengetider, det er bare fordi de har siesta. Så de sover midt på dagen, og er længere oppe.
1
Grab them by the pussy
HappyPaww
Indlæg: 2475
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 316
Likede indlæg: 5736

Re: Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Indlægaf HappyPaww » 12. aug 2017, 06:05

Vlad Kalashnikov skrev:
HappyPaww skrev:Noget jeg altid studser over især i sydeuropæiske lande er, at børnene tilsyneladende ikke har nogle faste rutiner og sengetider. Der er helt små børn der render rundt på restauranter osv lang ud på natten, og det giver slet ikke mening for mig, at det overhovedet er muligt for ungerne ikke at falde om af træthed. Nogle gange er det også synd, for man kan se hvor trætte børnene er - og at de burde ligge i deres seng :(

I Danmark går vi måske også lidt for meget op i de faste sengetider, 10-12 times søvn osv... Men Jeg bliver altid lidt forarget når jeg ser børn der burde ligge i deres seng :lol:
Kender kun fra Andalucien i Spanien hvor jeg har boet. Det er ikke fordi de ikke har faste sengetider, det er bare fordi de har siesta. Så de sover midt på dagen, og er længere oppe.

Men de fleste danske børn, i hvert fald under 3, sover da også middagslur 1-2 timer (eller mere)...
0
TomKah
Indlæg: 800
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 40
Likede indlæg: 593

Re: Håndtering af børn i andre lande, opdragelse mm.

Indlægaf TomKah » 12. aug 2017, 07:06

Nu har jeg lige været på sommerferie og har en to årig og vi har i det store hele fulgt de lokale. På barn 3 går man ikke så meget op i faste rutiner, mere at få det samlede billede til at fungere :)
Men den 2 årige sov som regel en lur både før og efter frokost, og kunne så snildt være oppe til kl 23. Så man kan godt lægge søvnen anderledes og få det til at spille uden barnet lider overlast.
2

Tilbage til "Børn"