Vi havde seriøse problemer med at blive enige om et navn til vores søn. Han blev først navngivet da han var tre-fire måneder. Under graviditeten var vi ellers blevet enige om Charles. En af vores venner var kommet os i forkøbet og havde nappet begge vores favorit navne til sit tvillinge par (jep - that happened..) så det var det tætteste vi kunne komme på et nyt yndlingsnavn.
Desværre hadede alle i vores familier det, og vi lod os påvirke til at droppe det. Bare ikke særlig fedt at gå rundt at vide at alle hader ens navnevalg, vel? Jeg orkede ikke at skulle forsvare det utallige gange (i første runde).
Vi endte med et fint kompromis, som levede op til alle de krav vi havde.
Jeg kom desværre til at være lidt stejl på stavemåden, da vi langt om længe blev enige. Det fortryder jeg i dag, og nu har han så lige lært at stave sit eget navn, så er det næsten synd at bede ham skulle fatte at det pludselig staves anderledes
. Overvejede dog at skifte det inden skolestart. Jeg er ret sikker på at faren ville være med på det
Han hedder Oskar, og har både mit (virkelig grimme) efternavn, og sit engelske (super seje detektivnavn) fra sin far.
Holly, vores datter, fik sit navn, trods maaaaaaange (ufatteligt nedtursagtige og røvede) kommentarer. Men anden gang kunne det ikke have raget mig mindre. Aldrig i livet om jeg vil lade andres mærkelige fordomme og holdninger til navne, og skøre tro på at det bare er a-okay at kommentere negativt på, påvirke mig igen.
Vi var helt enige om navnet før vi overhovedet vidste at hun var en pige, og så vidt jeg husker rigtigt også før jeg havde en positiv test at vise, jeg vidste dog godt at jeg var gravid. Aaaany way. Vi havde meget få andre navne oppe at vende, men hun har bare aldrig heddet andet end Holly. Couldn't be different
Jeg hader i øvrigt mit eget navn. Både mit navngivne, og kæleudgaven jeg bruger til daglig. Og jeg har ønsket at ændre det siden jeg var omkring 4 år gammel. Jeg har aldrig fundet det navn jeg ønsker at skifte til, og jeg orker ikke numerologi, så indtil videre lever jeg med det på 33. år. forslag modtages ;-) Hvis mine børn nogensinde ytrer ønske om at skifte navn, vil jeg helt klart være lydhør.