Fræksak skrev:Iforbifarten skrev:Blot en opfølgning til hvis nogen en dag fik gravet en tråd frem ved søgning eller andet.
Det virkede til at fungere med kortere dage. Lige indtil det ikke giorde. Der begyndte at komme nogle af de tidligere problemstillinger bl.a. med tøj, der ikke føltes rart, så det var umuligt at finde vintertøj og -sko. Hun har fået belastningstics, begyndende skolevægring, vi har holdt netværksmøde inkl. PPR og egen læge vil nu lave henvisning til psykiatrisk udredning og evt. fysiologisk for at være helt sikker. Målet lige nu er bare at hun er i skole.
Jeg forstår så godt, at målet er at få hende afsted. Men som en mor, der pressede både for voldsomt og for længe på for, at barnet kom i skole, vil jeg bare sige: lyt til hende! hvis hun ikke kan komme afsted. Som forælder vil man SÅ gerne have det til at lykkes, og man prøver (som jer, og det skal man også) alt muligt med nedsat tid og hvad man ellers kan komme i tanke om, men hvis hun fortsat vægrer sig, vil prisen være høj, hvis I presser hende afsted.
Jeg kan høre, at I er super opmærksomme på hende og gør alt det bedste, I kan. Så det her siger jeg kun fordi jeg ville ønske, at nogen havde sagt det til mig, før jeg nærmest gjorde vold på mit barn. Det værste, der kan ske, er ikke, at hun ikke kommer i skole. Det værste, der kan ske, er, at hun bryder sammen af belastning og ikke rejser sig før om et år eller længere igen. Det lyder så dramatisk, men altså ... det kan det virkelig også være. Så hvis hun ikke kan, så skal målet ikke være, at hun gør det alligevel.
Håber det giver meningMin datter var hjemme i næsten to år, fordi vi trak den for længe og gjorde alt, hvad vi kunne komme i tanke om, fordi det fra alle sider var indstillingen, at hvis bare hun kunne komme afsted i skole - bare lidt - var det godt. Så vi prøvede og prøvede og prøvede og endte med et barn, der til sidst ingenting kunne. Som i: ikke få besøg, ikke forlade sit værelse, ikke se de kusiner og bedsteforældre, hun har kendt hele sit liv. Ingenting.
Ikke for at male fanden på væggen, vel. Bare for at komme med en historie fra den anden side, som I måske kan have liggende i baghovedet, hvis du på et tidspunkt står og prøver at tvinge hende afsted (som jeg gjorde i allerbedste mening).
Kæmpe kram til jer!! I gør det godt <3 Og det er så top svært at have et barn, der har det svært.
Tusind tak for dit indlæg. Jeg læser den gode mening det er skrevet i.
Hun har ikke været i skole en uge nu og er officielt sygemeldt i tre uger med præcisering af at hun må lege alt det hun orker med venner og klassekammerater uden det kræver skole. Vi holdte hende hjemme fordi hun netop ikke kunne komme afsted. Det ville have været et regulært overgreb at få hende afsted.
Vi er udfordrede af den tidligste tid vi kan få til børnepsykiatrisk (egenbetalt) vurdering er slut januar. Det offentlige har i øvrigt også afvist henvisningen trods egen læge havde ringet og konfereret på forhånd. Vi er efterhånden ret overbevist om der er en eller anden diagnose bag.
