Hvad er din legetøjspolitik.

[Lykke]

Tror ikke vi har nogen. Ting som ikke bliver leget med ryger på loftet, og en gang imellem ryger ting så ting genbrug eller kommer ned igen fordi hun ønsker at lege med det.

Vandt en Rubens barn-dukke, som jeg egentligt tænkte hun var for stor til, men hun er vild med den.

Så jeg kan sjældent regne ud hvad som er et hit.

Hun har en ønskeseddel hun skriver ting på, og den bliver så opdateret en gang imellem. Så kan hun også mærke efter om hun stadig ønsker sig det. Det fungerer meget godt.

[Bergen]

Jeg har ingen legetøjspolitik.

Folk må give hende, hvad de har lyst til. Vores omgangskreds bruger ikke eBay og så videre så safety er ikke et issue.

Vi har masser af legetøj og og ikke mindst bøger.

Selv går jeg efter det legetøj, som jeg synes, at hun får noget ud af. Hun er jo så stor nu, st hun selv har en mening.

[Torn]

Det tror jeg ikke, vi har. Men altså, jeg har jo en holdning til alting (man er vel på debatten), så her lidt tanker om vores legetøj:

Min dreng er 2,5 år gammel. Vi har aldrig været bange for lyd, lys og pangfarver. Så det har vi en masse af. Babylegetøj var meget gribeorienteret (øve hånd-øje-koordination) og stimulerede til at ligge på maven.

Da han kunne stå og gå blev det især legekøkken, og også sandkasse med dertilhørende graveredskaber.

Sidenhen brio (man kan aldrig få for meget), duplo og plusplusser. Maaange maskiner (han elsker alt med hjul og/eller larvefødder), dukke og dukkevogn, spil (puslespil, vendespil, fiskespil), krea (kinetic sand, maling, voks, tegnerier og sakse).

Udenfor har vi legehus, rutsjebane, trillebør, plæneklipper, sansegynge, løbecykel, scooter, sæbebobler, køkkengrej (aflagt fra vores eget køkken), stor sandkasse med diverse tilbehør. Jeg planlægger at bygge et mudderkøkken af gamle paller. Vi er meget glade for al udeaktivitet.

Til badet har vi badebog, ænder og byggeklodser med forskellige huller.

Vi er i øvrigt glade for musikinstrumenter (vi har et keyboard og en guitar), fordi vi tænker det må være godt at øve sig musikalsk. Og så har vi mange mange mange bøger. Motoriklegetøj fylder meget, vi har dog trædesten og tumlemadras.

Vi gider ikke rigtigt "småkøb" i Nettos rodekassen eller kinaskrammel. Også pga. frygt for kemi. Og så må det ikke blive for kønnet. Vi har en del schleich, men han gider det desværre ikke rigtigt de dyr. Så det stopper vi med at købe. Bamser gider han heller ikke.

Vi gemmer ikke legetøj væk, når han mister interessen, for det plejer at få en renæssance. Vi har så også et ret stort legeværelse med nogenlunde opbevaring/struktur. Så er det jo nemmere at gemme det hele.

Jeg har lige købt børnevenlige skæreknive, så han kan være lidt mere med under madlavningen.


Jeg savner børnemøbler, fx lille bord med små skamler til legeværelset og et bordebænkesæt til ude.

[Sofakartoflen]

Nu har flere skrevet, at børnene ikke gider Schleich dyr. Jeg købte helt tilfældigt to kasser dyr fra Krea, der var sat ned i BR. De er lavet af noget gummilignende. Dyrene kan decideret hoppe tilbage som en bold, hvis man kaster dem på gulvet. Dem har "mine" piger været rigtig glade for. -Måske er det blødheden?
Der er en kasse med bondegårdsdyr og en med vilde dyr.

[Posedamen]

Har ikke rigtig en legetøjspolitik.
Vi har nogle ting vi har rigtig meget af, fx Lego duplo, brio, flexi Tracks, Playmobil og biler.
Af større ting har vi dukkevogn, dukkehus, køkken med 500 dimser og mad til, Bruder maskiner og en stor fjernstyret robotplæneklipper (kan anbefale). Det er sådan noget de fleste 2-6 årige gider lege med, og nok også ældre end det.

Så har de nogle ting de synes er sjov, men ikke hele tiden, såsom Gurli Gris, paw Patrol, hoppebolde, dinosaur, monster trucks, det er de ting de har lidt af og ikke får mere.

[POCKETKITTEN]

Der er stadig tale om interne børn men jeg har faktisk kun et princip med en sidenote:
Jeg vil ikke have alt muligt legetøj min mormor og svigermor har gemt siden 80’erne og 90’erne hvor vi var børn.
Reglerne for kemi var helt anderledes dengang og jeg er ikke tryg ved det.

Jeg har selv et par ting min mor havde gemt men det bliver noget jeg putter i nogle dybe rammer som “udstilling” evt. De skal sgu ikke sidde og gratte i noget fra en tid med helt andre regler for kemi

Sidenoten er nej tak til legetøj fra eBay, shein osv af samme grund

Åh ja. Min mor siger altid, at vi ikke skal ønske os Duplo og Lego til den lille, fordi de har alt mit fra 1990 stående. Jeg orker næsten ikke diskussionen, hvis jeg prøver at tale om kemi med dem. Deres fire børn “fejler jo ikke noget” kan jeg lige høre for mig.

[fisken80]

Men var der virkelig så meget kemi i Lego i 90’erne?

Næh, det var der ikke. Jeg googlede det. Det er Lego fra 70’erne der er et problem. Og muligvis 80’erne, fordi man også i 80’erne solgte Legoæsker produceret i 70’erne. Men altså har man Lego fra 80’erne og frem, der først blev lanceret i det årti og derefter så er det ikke umiddelbart et problem.

[Stars]

Der er stadig tale om interne børn men jeg har faktisk kun et princip med en sidenote:
Jeg vil ikke have alt muligt legetøj min mormor og svigermor har gemt siden 80’erne og 90’erne hvor vi var børn.
Reglerne for kemi var helt anderledes dengang og jeg er ikke tryg ved det.

Jeg har selv et par ting min mor havde gemt men det bliver noget jeg putter i nogle dybe rammer som “udstilling” evt. De skal sgu ikke sidde og gratte i noget fra en tid med helt andre regler for kemi

Sidenoten er nej tak til legetøj fra eBay, shein osv af samme grund

Åh ja. Min mor siger altid, at vi ikke skal ønske os Duplo og Lego til den lille, fordi de har alt mit fra 1990 stående. Jeg orker næsten ikke diskussionen, hvis jeg prøver at tale om kemi med dem. Deres fire børn “fejler jo ikke noget” kan jeg lige høre for mig.

“Det er rigtig sødt af dig, mor. Men jeg synes, det skal blive her hos dig, så børnene har noget at lege med her, når de kommer på besøg. Dels slipper vi for at slæbe legetøj frem og tilbage, dels er ting ofte mere spændende, når man ikke kan lege med det hver dag.”

[pinkmoon]

Her på forhånd er det eneste jeg er ret opsat på, at holde mængden nede og lære at værdsætte det man har.

[Lys]

Jeg har ikke en politik som sådan. Jeg synes faktisk, det er lidt svært at finde ud af, hvad hun skal have. Lige for tiden kan jeg godt se, at der mangler noget, som min datter virkelig er interesseret i. Jeg synes hun flakser lidt. Men jeg er sgu lidt blank på, hvad det kunne være.

[Pandesteg]

Nu har jeg ikke børn, men jeg har en niece og hendes forældres legetøjspolitik har været sådan "please ikke alt for meget (nyt) plastik-ragelse //RIGTIG gerne ting fra genbrug og/eller ting i god kvalitet, som kan sælges videre når hun ikke gider det mere // kreating som de kan lave sammen"

I starten fulgte jeg det meget slavisk (især da min niece var helt lille og ganske ligeglad med hvad hun fik i julegave/fødselsdagsgave, men især bedsteforældrene sked højt og flot på det fra starten af for "vi er jo bedsteforældre og har krav på at forkææææææææææææle i lange baner" (og det synes de åbenbart ikke var muligt hvis de skulle følge forældrenes ønsker.) Så forældrene opgav lidt og nu giver vi vist alle sammen bare det vi lyster og så bider de det i sig, når det er...
Nu er min niece 4 år og jeg er faktisk lidt holdt med at spørge efter ønsker og nu køber jeg det som jeg ved min niece bliver glad for, for altså... hver gang jeg spørger efter ønsker, så siger min søster det jeg vil kalde "stable things" såsom nyt modellervoks, farveblyanter osv. og det synes jeg ærligt er lidt kedeligt at give for min niece HAR det jo i forvejen og bliver sådan lidt "nå...", når hun pakker det ud, det er ikke nyt og spændende og sjovt. Og jeg gider ikke være moster, der giver kedelige gaver

Vi skal til hendes fødselsdag i morgen og jeg har købt Paw Patrol ting til hende. En bil, en kasket og et par solbriller. De sidste to ting synes jeg selv er en lidt praktisk gave, så den må falde i fornuftig gave-kategorien. Jeg overvejede at købe bilen brugt, da nogen i vores landsby faktisk havde flere i den serie til salg, men nu vil jeg lige se om det overhovedet et et hit med sådan en bil. Så kunne jeg evt. godt finde på at købe resten brugt. For jeg synes egentlig godt om at købe genbrug og hvis forældrene er med på den, så er det fedt for alle parter.

[Sofakartoflen]

.

[MrsHyacinth]

Jeg synes netop, at det er en balancegang, når man skal lytte til forældrenes ønsker, kigge på, hvad barnet synes om, og tage i betragtning hvad man selv ved om børns udvikling.

Mine børnebørn er jo fra 2020. ALTING var i skidne farver! Pølsemandsketchupfarvet, brændt karry eller støvet grøn eller blå. Og der må jeg bare sige: jeg kommer ikke til at købe legetøj til børnene, fordi det er pænt eller moderne. Jeg køber ting, jeg ved, de kan se, lege med og lære af.

Jeg respekterer selvfølgelig, at de ikke vil have Gurli Gris eller Disneyprinsesse ting, før børnene selv ønsker det. Men der er ikke noget ved at give en gave, man selv synes er grim, ugennemtænkt eller kedelig.

Jeg synes faktisk, det kan være lidt af et dilemma. Hvis forældrene vitterligt ønsker at holde legetøj til ting, der også er “pæne”, kan man jo godt vælge at gå imod det og købe noget farvestrålende halløj, barnet vil synes er spændende.

Jeg tror bare ikke, det vil få lov til at få en videre fremtrædende plads, og desuden kan det virke som en provokation, hvis det udtrykkeligt er udtrykt, at Lamaze-halløj og lignende cirkusforestilling legetøj frabedes.

Jeg overgav mig selv til det, fordi min søn var fan, men havde jeg insisteret på jordfarver, var jeg nok blevet jævnt irriteret, hvis folk kom med pangfarver med lys og lyd.

Kan man finde et kompromis, er det selvsagt optimalt. I babystadiet er der bare langt mellem det, der både er pænt og spændende

Ps: Jeg siger ikke, du aktivt vader henover deres “regler”. Dit indlæg inspirerede mig bare til at tænke over de dilemmaer, der kan opstå i gavesituationer, hvor forældre og gavegiver har meget forskellige opfattelser af, hvad “godt” legetøj er.

[Anne Droid]

Jeg synes netop, at det er en balancegang, når man skal lytte til forældrenes ønsker, kigge på, hvad barnet synes om, og tage i betragtning hvad man selv ved om børns udvikling.

Mine børnebørn er jo fra 2020. ALTING var i skidne farver! Pølsemandsketchupfarvet, brændt karry eller støvet grøn eller blå. Og der må jeg bare sige: jeg kommer ikke til at købe legetøj til børnene, fordi det er pænt eller moderne. Jeg køber ting, jeg ved, de kan se, lege med og lære af.

Jeg respekterer selvfølgelig, at de ikke vil have Gurli Gris eller Disneyprinsesse ting, før børnene selv ønsker det. Men der er ikke noget ved at give en gave, man selv synes er grim, ugennemtænkt eller kedelig.

Sidste sætning er jeg ikke enig i. Så giver du gave for din egen skyld og ikke modtageren. Det vigtigste må da være at modtageren bliver glad.

[Zombie]

Min søn har kønsneutralt legetøj, dvs legetøj ser traditionelt er til piger og drenge. Fx dukker og dukkevogn.

Nå, men op i røven med det, drengen elsker biler og lærte at sige gravko inden han sagde mor. Så nu har vi en overvægt af gravkøer, busser, brandbiler og traktorer.

Og Sleich dyr af de dyr, han er fanget af. Mor and og far and. En hund malet så den ligner min største hund. Osv.
Det elsker han.