Det gode liv MED børn :D inspireret, selvfølgelig!

[girl_beat]

Vi* har haft det SÅ sjovt her til aften…… med at prøve sønnens nye Nerf gun og skyde til måls efter hans tøjdyr, der sad sagesløse på rad og række på gulvet

*kun forældrene. Barnet var lagt i seng

[Rapfisk]

Jo, og i går havde min mor sagt, at hun ikke måtte gå alene over parkeringspladsen. "Jeg venter også altid på min mor og far, for jeg elsker min mor og far".

Det betaler sig virkelig at holde ferie sammen

[MissB]

At vores søn ofte sover helt oppe ad mig på trods af at vores seng er 210 cm bred

[MrsHyacinth]

Vi har læst en bog om en baby, der ikke ville ud af sin mors mave.

Her til morgen lægger min datter på 3½ vasketøj sammen, og jeg takker for hjælpen. Og så siger hun: Mor, ved du hvorfor jeg gerne ville ud af din mave? Fordi jeg gerne ville hjælpe dig og Far".

Ej, men hun er da det mest fantastiske menneske i verden (helt objektivt, forstås).

Min knægt proklamerede til gengæld, at han ville IND i min mave igen. Godt nok vejer jeg mere, end da jeg blev gravid, men der er altså ikke plads til 1 meters knægt på 16 kg derinde

Gad vide, om det er for at slippe for at rydde op og smide skrald ud, når han er færdig med det?

[pinkmoon]

Min knægt proklamerede til gengæld, at han ville IND i min mave igen. Godt nok vejer jeg mere, end da jeg blev gravid, men der er altså ikke plads til 1 meters knægt på 16 kg derinde

Gad vide, om det er for at slippe for at rydde op og smide skrald ud, når han er færdig med det?

Jeg havde den vildeste stressdrøm hvor mig og min mand besluttede at væres søn på 11 måneder alligevel ikke var helt klar til at være udenfor maven, og fik ham ind igen.

For efterfølgende at komme i tanke om, at han ikke havde sin navlesnor mere, så han skulle bare UD NU… og så vågnede jeg. Tak underbevidsthed for den oplevelse.

[pinkmoon]

Da jeg var gravid var det eneste jeg rigtig ønskede mig, at det blev en puttebaby... Så jeg har selvfølgelig fået en decideret anti-puttebaby.
Har den seneste uge er det begyndt at vende, og det er pludselig et kæmpe hit at være tæt med mor og han vil kun falde i søvn på mig.

I dag faldt han i søvn på min skulder mens vi slowdansede til Tiny Dancer, og jeg har nærmest aldrig været mere lykkelig

[pinkmoon]

Min baby så isbilen for første gang igår. Den var stor, blå og ringede med klokken, og han kunne næsten ikke være i sin lille krop og rystede af spænding. Han løb hele vejen ned til hjørnet og vinkede til den da den kørte igen.

Life is good

[Primerose]

Da jeg var gravid var det eneste jeg rigtig ønskede mig, at det blev en puttebaby... Så jeg har selvfølgelig fået en decideret anti-puttebaby.
Har den seneste uge er det begyndt at vende, og det er pludselig et kæmpe hit at være tæt med mor og han vil kun falde i søvn på mig.

I dag faldt han i søvn på min skulder mens vi slowdansede til Tiny Dancer, og jeg har nærmest aldrig været mere lykkelig

S var på ingen måde en puttebaby heller, og jeg havde bare sådan brug for at kunne holde hende tæt ind til mig, som jeg så andre mødre gøre med deres små. Da S begyndte at ville være tæt var det også bare helt fantastisk.
Og selvom det er hverdag nu, så suger jeg stadig bare hvert et kys og kram til mig. Det er helt vanvittigt hvor skønt det er, at mærke ens barn vælge at give en fysisk affektion.

[JoyNips]

Da jeg var gravid var det eneste jeg rigtig ønskede mig, at det blev en puttebaby... Så jeg har selvfølgelig fået en decideret anti-puttebaby.
Har den seneste uge er det begyndt at vende, og det er pludselig et kæmpe hit at være tæt med mor og han vil kun falde i søvn på mig.

I dag faldt han i søvn på min skulder mens vi slowdansede til Tiny Dancer, og jeg har nærmest aldrig været mere lykkelig

Min dreng var på ingen måde en puttebaby da han var lille. Det kom først da han var 1,5-2 år. Nu er han 6,5 og hvis han kunne velcro’e sig fast til min krop ville han gøre det. Han kan ikke komme tæt nok på, hverken vågen eller i søvne.

[abcd]

Jeg skrev vist noget lignende sidste år, men jeg elsker ferierejser med børnene i den alder de har nu. Sidste år var de 8 og 10, så i år er de selvfølgelig 9 og 11. Vi har været halvanden uge i Paris, herunder nogle dage hvor vi boede i Disneyland, og det har været fantastisk. Ikke nær så crowded som jeg havde frygtet, vi stod f.eks. næsten ikke i kø til Eiffeltårnet, i Disneyland havde mange af forlystelserne heller ikke rigtigt kø, og når vi gik rundt i gaderne i Paris, var det stille og roligt. Jeg har aldrig været i Paris før, så vidste ikke hvad jeg skulle forvente og har hørt skrækhistorier om højsæsonen. Der var godt nok en horde af mennesker foran Mona Lisa, men så fandt vi bare nogle mere obskure udstillinger hvor der var masser af plads til at trisse rundt. 10-åriges begejstring for og oplevelse af verden er simpelthen det bedste, og samtidig har de en størrelse hvor de godt kan tage trapperne op i Eiffeltårnet, prøve de sjove forlystelser, gå imellem seværdighederne og bare generelt være supersjovt og godt selskab. Nogle gange kommer de godt nok op at skændes, men de meget bombastiske udmeldinger "jeg taler aldrig med ham igen", er heldigvis glemt 10 minutter senere. Mange voksne kunne lære noget om at bære nag af børn...

Jeg er sikker på at jeg i min alderdom vil huske det som nogle af højdepunkterne i mit liv. Og det er en smule melankolsk at tænke på det er nogle få år det er sådan, især nu vi er kommet hjem, de er taget hjem til deres mor, så jeg er alene, og jeg skal op på arbejde i morgen...

[englishchannel]

Hver morgen kommer han ind til mig, lægger sin næse mod min og siger: "Godmorgen. Jeg har savnet dig."

[pinkmoon]

Vi er alle tre småsyge, og vores dreng er ved at få tænder og er helt umulig at putte. I dag gav vi hurtigt op og hoppede i ladcyklen som altid virker når han ikke kan finde ro.

Vi cyklede langs marker og skov med solnedgang i horisonten, mens min lille nattøjsklædte dreng, pakket godt ind i dyne, langsomt faldt i søvn.

Det øjeblik kommer jeg til at huske resten af mit liv.

[MissB]

Min søn i nattøj. Bare sådan helt generelt

[ajnaM]

Hver morgen kommer han ind til mig, lægger sin næse mod min og siger: "Godmorgen. Jeg har savnet dig."

Seriøst, hvis man kan opretholde den form for kærlighedserklæringer i sine drenge, så er man ved at skabe nogle potentielt fantastiske kærester og fædre.

[ajnaM]

Min 11-årige søn har stort set hver dag venner med hjemme, og de er så platte og sjove. Jeg føler somme tider, jeg er 12 år inde i hovedet - især min humor er virkelig på et lavt niveau - så det er helt perfekt med sådan en bunke drenge til at få mig til at tude af grin over aftensmaden.

De er på mange måder så anderledes, end jeg var, da jeg var barn - blandt andet er de meget mere rummelige, tager langt større hensyn til hinanden og forventer samtidig, at der bliver taget hensyn til dem. Der er så meget 'bromance' hjemme i vores lejlighed, at det kan gøre mig glad helt ned i maven.

Derudover er det virkelig fedt at se dem knytte venskaber - og selv at få lov at lære vennerne at kende og få en relation til dem. Især hans bedsteven kan jeg mærke bruger mig til at tale om svære emner, man måske ikke har lyst til at tale med sin egen mor om. Det er virkelig rart at kunne gøre det for ham.