Julekalender / pakkekalender ræset

[Wizzze]

Er dette en genial julekalender til ungerne, eller et stort svigt?



En norsk mor har sat sindene i kog, efter hendes måde at stå af pakke-/julekalenderræset på.
https://www.bt.dk/udland/mor-har-faaet- ... lekalender

Hvad siger i, er der gået for meget pres i at finde og give ungerne gaver hver dag op til jul, eller stoppe dem med chokolade eller andre søde sager?

[Kakadu]

Der er ikke noget ræs. Man kan jo bare lade være.

Vi bruger ikke pakkekalendere. Jeg synes, tanken om klimaaftrykket af at skulle producere de ting, burde være nok til at afholde enhver forælder fra det.

[JoyNips]

Det er jo komplet umuligt at knække en række af på den lange led...

[Fynerfin82]

Jeg gider heller ikke pakkeræset. Mine får store ting, de kan bruge om søndagen. Det er delvist deres eget valg.

De synes jeg er virkelig ondt, da jeg ikke vil købe en julekalender til dem, på trods af de får 3 andre. Det har i den grad taget overhånd og forventningerne til december er tårnhøje.

Mine børn tror jeg hader julen (det gør jeg næsten også), så de ved godt at jeg ikke gider alt det pjat.

[Anlewi]

Jeg syntes at hver familie skal gøre det der falder mest naturligt.
Derudover mener jeg at man skal stå ved hvad man står for og ikke underlægge sig andres gøren og laden.

Hvis man gør noget for at statuere et eksempel på sine børns vegne så syntes jeg det er forkert, stå ved hvem du er og hvad du vil.

Vi har droppet julekalendere hjemme i min familie, ganske enkelt fordi jeg syntes det er unødvendigt med chokolade i hverdagene, til gengæld er der lidt lækker chokolade om søndagen, sammen med en adventsgave.
Adventsgaverne er noget drengene skulle have alligevel
På den ene eller anden måde.

[Bergen]

Her kommer nissen med ting, som vi alligevel skulle have. Der er ikke noget overforbrug i det.
Man må gøre, hvad der passer til ens temperament.

[Daine]

Det er jo hvad man selv gør det til. Man behøver jo ikke give 24 pakker, det er muligt at nøjes med weekendpakker/adventspakker og som andre her i tråde, give noget barnet alligevel skulle have haft på et tidspunkt. Det findes også alternative udgave af julekalendere, som enten ikke indeholder slik eller kun indeholder små stykker.

Det kan være svært at stå af gaveræset og/eller ændre vaner når “det altid har været sådan”, og indser man at det ikke behøver ske på en gang, går det ofte nemmere. Men øvelse gør meste, sådan lige så stille

[Æble]

Det er lidt amatøragtigt det der. For man kan ikke brække det af sådan. Nej man skal have fat i sådan en her

Det er ikke mere et ræs end man gør det til.

Det er lidt forskelligt hvad vi gør. Nogle gange adventsgave og nogle gange kalendegaver og nogle gange kæbekalender. I år får den store en lkridspibekalender, den mellemste får en slik kalender og den lille får en Gurli gris fruststang kalender. Den mellemste får også en pakkekalender som skal deles lidt med lillesøster.

[milisa]

Min unge får ikke nogen købt pakke/julekalender. Vi har et juletog med 24 ringe, hvor der hænger en gave hver dag. Det er for det meste 2-3 stykker slik, og en gang imellem en ting. I år er der lidt hama-perler, et par pixi bøger, lidt hårpynt, nye vanter osv. Med andre ord, max 30 kr pr gave, om end det på ingen måde er afgørende. Det afgørende for mig er, at det ikke er noget "pjat" - dvs overforbrug. Det er også afgørende, at det ikke er en gave hver dag eller noget "spændende" hver gang. Det er mig magtpåliggende, at hun lærer at værdsætte de ting, hun får uden, at barren hæves fra gang til gang.

[Sof]

Jeg synes folk må gøre som de vil, store pakkekalendere eller ingenting, men jeg er så, så træt af den person der har opfundet at putte ræs bag på jul, gave eller andet i den dur. Man kan bare lade være, der er faktisk ingen der tvinger nogen til noget her.


Vores søn får adventspakker, alt sammen noget han alligevel havde fået eller mangler. Fx kan han se frem til et sæt cykellygter, en refleksvest (os til cykelturen fra vuggestue) og nogle små legetøjsbiler og schleich dyr, legetøj er købt brugt.

Og så er vi sådan nogle onde, onde forældre der ikke giver ham nogen julegave...


Det eneste vi har en holdning til som sådan er 0 chokoladekalendere de næste par år. Vi kunne godt finde på at lægge en lille snack ved i en adventspakke, men vi er ikke så meget til slik hver dag.

[Madam Pomfrey]

Mine får adventsgaver, de fik valget imellem adventsgaver eller at køre fælles pakkekalender hvor de ville få på skift.
De får gaver til en gennemsnitlig værdi på ca. 100 kr.

De 2 små får en chokolade kalender hver, de 2 store en skrabekalender.
Og så har jeg joket med den ældste om at han kan få en ramme pepsi max som julekalender, der er lige en til hver dag Det ville han gerne ha haft

[Ado]

Det er hvad man selv gør det til. I år giver vi vores børn/svigerbørn en adventkalender. Det er ikke noget voldsomt. Bare ting, som passer til dem, og deres personlighed. Nogen får franske specialiteter, andre får wellness-ting, andre får gode pakker med te osv osv. Noget, der ikke vælter budgettet, men noget som de kan glæde sig over.

[Knirkemis]

Jeg giver den fuld skrue i december med både pakkekalender og chokoladekalender. Vi kommer også til at spise utroligt mange æbleskiver og juleslik.
Jeg gør det, fordi jeg elsker december og julen. Der er ingen, heller ikke min datter, som har nogle forventninger. Vi er kun os to i hverdagen. Sidste år fik hun pakkekalender af mig og adventsgaver fra min mor. Hun kan svagt huske, at der var en sok med pakker.

Jeg synes det er mega hyggeligt, at vi sammen finder en pakke i sokken hver morgen, og hun bliver glad, lige meget hvad det er i pakken. Jeg er ikke bange for at hun får opskruede forventninger til gaver, for i hverdagen er vi ret mådeholdne, og ting man gerne vil have når vi er i butikker, kan man ønske sig til jul og fødselsdag. Hun ved ikke, hvad det vil sige at plage.

Hvis man elsker julen og alt det med pakker, så skal man gøre det man har lyst til. Hvis man synes det er et ræs, og man ikke vil bruge pengene/gøre børnene forvænte/belaste klimaet, så skal man også gøre hvad man vil. Man skal vel ikke stå til ansvar for andre end sig selv?

[Kakadu]

Jeg giver den fuld skrue i december med både pakkekalender og chokoladekalender. Vi kommer også til at spise utroligt mange æbleskiver og juleslik.
Jeg gør det, fordi jeg elsker december og julen. Der er ingen, heller ikke min datter, som har nogle forventninger. Vi er kun os to i hverdagen. Sidste år fik hun pakkekalender af mig og adventsgaver fra min mor. Hun kan svagt huske, at der var en sok med pakker.

Jeg synes det er mega hyggeligt, at vi sammen finder en pakke i sokken hver morgen, og hun bliver glad, lige meget hvad det er i pakken. Jeg er ikke bange for at hun får opskruede forventninger til gaver, for i hverdagen er vi ret mådeholdne, og ting man gerne vil have når vi er i butikker, kan man ønske sig til jul og fødselsdag. Hun ved ikke, hvad det vil sige at plage.

Hvis man elsker julen og alt det med pakker, så skal man gøre det man har lyst til. Hvis man synes det er et ræs, og man ikke vil bruge pengene/gøre børnene forvænte/belaste klimaet, så skal man også gøre hvad man vil. Man skal vel ikke stå til ansvar for andre end sig selv?

Man skal også stå til ansvar for sine børn. Det er dem, der skal leve med konsekvenserne af vores absurde overforbrug.

[Sorenspige]

Jeg bliver så træt af ordet juleræs... For mig er det ikke et ræs, men noget jeg stadig ser frem til og glæder mig til.

Mine børn har fået pakkekalender de sidste par år. Ikke noget vildt, men fx tandbørster med sjovt motiv eller pixibøger. Om fredagen var det altid lidt juleslik. Legetøjet/bøgerne var oftest købt brugt.

I år får de adventskalender, fordi det især er blevet sværere at købe små meningsfyldte ting til min ældste. Hans store interesse er Lego, så nu får han det 3 ud af 4 søndage. Æskerne er ikke kæmpe store, men har en værdi på ca. 70-80kr købt på tilbud. Min pige får også gaver hver søndag (fx modellervoks, som vi ikke har mere af), og så får de begge lidt juleslik hver fredag.

Begge børn plejer at få en chokoladekalender af min mor, og de plejer at glæde sig sådan til det lille stykke chokolade. For dem er det en kæmpe ting.