Regler om spisebordet - go eller no-go

Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Ata » 23. jul 2019, 19:28

Lys skrev:Det er ikke fordrende for god stemning, hvis korrektionerne af børnene tager overhånd. Heller ikke for andre ikke-involverede ved bordet.

Men der må dog være en fin mellemvej mellem at overkorrigere og intet at sige. Enten ved at rose gode manerer/bordskik eller ved et par enkelte gange at minde om at bruge gaflen/lukke munden når man tygger etc. Det er vel ikke sort/hvidt?

Nej, det er det selvfølgelig ikke. Men jeg retter måske på noget max en gang om ugen. Synes det andet lyder voldsomt!
0
Bergen
Indlæg: 7285
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Bergen » 23. jul 2019, 19:36

Ata skrev:
kidkomb skrev:
BlueBunny skrev:Jeg er meget fortaler for gode bordmanerer.
Vi har også en regel om at der ikke spises før alle har fået øst op og så siges der “værsgo - Madro”, noget børnenes lærte i børnehaven som vi tog til os. Jeg undres altid over dem der “frådende” begynder at spise mens nogen endnu ikke har sat sig. Og det ved jeg godt der er MANGE der gør.

Hvis jeg skulle remse op, så tænker jeg vi har en del “regler”, eller normer. Det er jo slet ikke sådan at de nævnes dagligt. De sidder jo bare på rygraden.

Mine yngste er 7 og 10 år - drenge!

Jeg synes også det er vigtigt at de lærer at være opmærksomme på at maden skal være på tallerkenen og at de skal tørre sig om munden. Rigtig mange børn sviner helt vildt og har mad i hele hovedet, det undrer jeg mig virkelig over at de ikke gøres opmærksomme på.

Mine børn skal også altid vaske fingre før maden.

... og vi har det altså ganske hyggeligt.

Og selvfølgelig var jeg sød og opmærksom at gøre mine ikke-biologiske børn opmærksom hvis de havde spildt, eller havde glemt at vaske fingre - jeg elsker dem jo, så selvfølgelig betyder det meget for mig at de lærer at begå sig. Jeg undrer mig virkelig over dem der kun tænker biologiske forældre må hjælpe børn med manerer. Har vores børn venner så hjælper vi også dem med at gøre opmærksom hvis noget smutter. OG alle venner vil altid super gerne spise med

Det er nemlig korrekt. Man hjælper børnene. Det er ikke en straf at blive opdraget. (Det bør det i hvert fald ikke være) Det er en hjælp til at blive et helt og velfungerende menneske.

Jeg synes det er en gammeldags opfattelse, at opdragelse består i at korrekse barnet i et væk. Tråden her vidner også om, at det langt fra altid.


Vi korrekser ikke i et væk, selvom vi har regler ved bordet.
Slet ikke.
Mon ikke bare familier er forskellige.
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Lys » 23. jul 2019, 19:40

Ata skrev:
Lys skrev:Det er ikke fordrende for god stemning, hvis korrektionerne af børnene tager overhånd. Heller ikke for andre ikke-involverede ved bordet.

Men der må dog være en fin mellemvej mellem at overkorrigere og intet at sige. Enten ved at rose gode manerer/bordskik eller ved et par enkelte gange at minde om at bruge gaflen/lukke munden når man tygger etc. Det er vel ikke sort/hvidt?

Nej, det er det selvfølgelig ikke. Men jeg retter måske på noget max en gang om ugen. Synes det andet lyder voldsomt!



Jeg synes helt klart også, at det påvirker stemningen meget mere negativt med en masse korrektioner, end hvis et barn dimser lidt rundt med en gaffel eller snupper noget med fingrene, så længe det foregår i nogenlunde ro og orden.

Men jeg kan sagtens se behovet for at udluge de værste uvaner - det må bare ikke tage overhånd/fokus fra måltidet, og jeg vil hellere gøre det i samtale end ved at udstikke ordrer...
0
Mette
Indlæg: 1274
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1816

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Mette » 24. jul 2019, 08:17

Mistermor skrev:
Mette skrev:Hvorfor skal man smage på ny mad? Det er vel ligeså underligt at man SKAL det, som at man SKAL spise op? Jeg ville være ked af at skulle putte noget i munden jeg ikke havde lyst til.


Fordi ellers ender man måske, som det barn, min søn gik i klasse med. Han spiste stort set kun pølsehorn, og kun pølsehorn hans mor havde lavet. Han takkede nej til alt til fødselsdage, og uanset hvor meget man prøvede at nedtone det, satte det ham i bås som meget mærkelig. Det var et problem for ham til alle arrangementer og på koloni, (eller hvad overnatninger nu hedder i de små klasser)

For det er en fordel at kunne spise lidt af hvert og kunne begå sig i "spisesituationer".

Det handler både om at være åben, turde noget og kunne begå sig uden forældre, - og det er jo det, vi ruster vores børn til; at kunne klare sig selv i verden.

Men det burde da komme af sig selv? Deres lyst til at smage på maden. Ser du aldrig noget mad du slet ikke har lyst til at smage? Jeg vil i hvert fald ikke tvinges til at smage på noget jeg ikke har lyst til.
Hvis ens barn kun vil spise pølsehorn, så tror jeg man skal have lidt hjælp udefra ;)
1
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf BlueBunny » 24. jul 2019, 08:35

Mette skrev:
Mistermor skrev:
Mette skrev:Hvorfor skal man smage på ny mad? Det er vel ligeså underligt at man SKAL det, som at man SKAL spise op? Jeg ville være ked af at skulle putte noget i munden jeg ikke havde lyst til.


Fordi ellers ender man måske, som det barn, min søn gik i klasse med. Han spiste stort set kun pølsehorn, og kun pølsehorn hans mor havde lavet. Han takkede nej til alt til fødselsdage, og uanset hvor meget man prøvede at nedtone det, satte det ham i bås som meget mærkelig. Det var et problem for ham til alle arrangementer og på koloni, (eller hvad overnatninger nu hedder i de små klasser)

For det er en fordel at kunne spise lidt af hvert og kunne begå sig i "spisesituationer".

Det handler både om at være åben, turde noget og kunne begå sig uden forældre, - og det er jo det, vi ruster vores børn til; at kunne klare sig selv i verden.

Men det burde da komme af sig selv? Deres lyst til at smage på maden. Ser du aldrig noget mad du slet ikke har lyst til at smage? Jeg vil i hvert fald ikke tvinges til at smage på noget jeg ikke har lyst til.
Hvis ens barn kun vil spise pølsehorn, så tror jeg man skal have lidt hjælp udefra ;)


Jeg tænker omvendt at det ikke er nødvendigt med hjælp udefra. En voksen kan sagtens på en god måde motivere til nye smagsoplevelser uden tvang. Jeg er overbevist om at evt hjælp udefra vil konkludere det samme. Det er ofte sådan at smag kan ændres. Første gang kan man måske ikke lide det. Så prøver man igen og igen. Ikke i en uendelighed naturligvis. Og vi taler også madvarer der ligger inde for “normalområdet”.

Hvis et barn oplever at smag kan ændre sig, og at det er spændende. Så bliver de stolte og så “kommer det af sig selv” (måske). Der er bare rigtig mange børn som har perioder hvor de er meget selektive. Så er det en god ide at sikre sig de bliver mætte, og samtidig på en positiv og opmuntrende måde motiverer til at de skubber deres vaner lidt.

Det er ikke tvang. Hvis de oplever det som tvang, så mangler motivationen. Og den er vigtig. Så må den voksne starte lidt længere tilbage. Evt i køkkenet. Vise maden. Røre maden. Adskille fødevarerne og gøre oplevelserne gennemsigtige. Et skridt ad gangen.
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Mette
Indlæg: 1274
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1816

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Mette » 24. jul 2019, 16:14

BlueBunny skrev:
Mette skrev:
Mistermor skrev:
Mette skrev:Hvorfor skal man smage på ny mad? Det er vel ligeså underligt at man SKAL det, som at man SKAL spise op? Jeg ville være ked af at skulle putte noget i munden jeg ikke havde lyst til.


Fordi ellers ender man måske, som det barn, min søn gik i klasse med. Han spiste stort set kun pølsehorn, og kun pølsehorn hans mor havde lavet. Han takkede nej til alt til fødselsdage, og uanset hvor meget man prøvede at nedtone det, satte det ham i bås som meget mærkelig. Det var et problem for ham til alle arrangementer og på koloni, (eller hvad overnatninger nu hedder i de små klasser)

For det er en fordel at kunne spise lidt af hvert og kunne begå sig i "spisesituationer".

Det handler både om at være åben, turde noget og kunne begå sig uden forældre, - og det er jo det, vi ruster vores børn til; at kunne klare sig selv i verden.

Men det burde da komme af sig selv? Deres lyst til at smage på maden. Ser du aldrig noget mad du slet ikke har lyst til at smage? Jeg vil i hvert fald ikke tvinges til at smage på noget jeg ikke har lyst til.
Hvis ens barn kun vil spise pølsehorn, så tror jeg man skal have lidt hjælp udefra ;)


Jeg tænker omvendt at det ikke er nødvendigt med hjælp udefra. En voksen kan sagtens på en god måde motivere til nye smagsoplevelser uden tvang. Jeg er overbevist om at evt hjælp udefra vil konkludere det samme. Det er ofte sådan at smag kan ændres. Første gang kan man måske ikke lide det. Så prøver man igen og igen. Ikke i en uendelighed naturligvis. Og vi taler også madvarer der ligger inde for “normalområdet”.

Hvis et barn oplever at smag kan ændre sig, og at det er spændende. Så bliver de stolte og så “kommer det af sig selv” (måske). Der er bare rigtig mange børn som har perioder hvor de er meget selektive. Så er det en god ide at sikre sig de bliver mætte, og samtidig på en positiv og opmuntrende måde motiverer til at de skubber deres vaner lidt.

Det er ikke tvang. Hvis de oplever det som tvang, så mangler motivationen. Og den er vigtig. Så må den voksne starte lidt længere tilbage. Evt i køkkenet. Vise maden. Røre maden. Adskille fødevarerne og gøre oplevelserne gennemsigtige. Et skridt ad gangen.

Hvis barnet kun spiser mors pølsehorn, og intet andet, så tænker jeg ikke moderen selv kan motivere til at smage på andet. Den film er nok knækket et sted.

Men ellers er jeg enig. Det er sådan vi gør hjemme hos os. 10. gang der var koriander på bordet, så ville sønnen smage. Han kunne så ikke lide det.
Jeg tror på at en hyggestund om bordet gør meget for lysten til at prøve, smage, spise osv.
0
Mette
Indlæg: 1274
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1816

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Mette » 25. jul 2019, 20:13

Tror jeg blander mig helt udenom denne debat...

Har været ude og spise brunch med familien, og datteren på 3 spørger om hun må slikke kniven ren for nutella.
JA DA! :lol: :fløjt:
0
Humlebien
Indlæg: 62
Tilmeldt: 5. jan 2018, 13:59
Kort karma: 9
Likede indlæg: 144

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf Humlebien » 29. jul 2019, 08:50

Ellin skrev:
Mette skrev:Tror jeg blander mig helt udenom denne debat...

Har været ude og spise brunch med familien, og datteren på 3 spørger om hun må slikke kniven ren for nutella.
JA DA! :lol: :fløjt:


Jeg er voksen (og nogens mor) og kan sagtens finde på at slikke på kniven. Hvis der nu f.eks er nutella på :slem:


Altså, hvis vores drenge spurgte, om de måtte slikke kniven ren for nutella kunne jeg sagtens finde på at sige ja. Eller slikke tallerknen ren eller et eller andet lignende. Det kunne vi sagtens finde på at give lov til. Men det at din datter spørger, om hun mår viser, at en en bevidsthed om, at det ikke er god bordskik at gøre det. Det er nok ikke så meget selve det at følge reglerne, men ligeså meget at have en bevidsthed om det. Og den savner jeg nok her hos os.
3
IrmaPigen
Indlæg: 7785
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Regler om spisebordet - go eller no-go

Indlægaf IrmaPigen » 5. aug 2019, 18:39

Humlebien skrev:I de år, hvor jeg har boet sammen med min mand og hans børn, har jeg været med til at indføre nogle regler omkring, hvordan man spiser.
For min mand er det fx vigtigt at børnene har kniv/gaffel i den rigtige hånd, det har været vigtigt for os begge at man spiser med munden lukket og ikke smasker, ikke spiser med fingrene (medmindre det er pizza eller burger eller sådan noget) og at man fx bruger kniven og ikke fingeren til at få mad op på gaflen, ikke rører ved al maden på fadet inden man tager en mindre del af den, ikke slikker på fingrene og så rører ved mad som andre skal spise og lignende - ting, som vi mener, er gode og hygiejniske bordmanerer. Men også regler, som vi ikke selv altid overholder. Jeg kan fx godt finde på at spise med fingrene, men ikke når vi har børnene og så handler det jo også mest om, at hvis de skal ud at spise hos nogen, så ved de, hvad gode bordmanerer er - ligesom jeg heller ikke selv ville spise med fingrene, hvis jeg spiste ude. Så det handler nok om, hvorvidt man er bevidst om, hvad man gør eller ej.

Der er en anden regel, at hvis man selv har taget maden, så skal man også spise op, og at man skal smage på det hele. Vi gider fx ikke, at man tager kartofler og frikadeller, spiser frikadellerne og tager flere af dem uden at man rører ved kartoflerne. Så man spiser ligesom sin tallerken op før man så tager mere af det hele.

Børnene har - så vidt jeg ved - ikke de samme regler hjemme hos deres mor.

Det betyder dog også, at vi til hver eneste måltid skal rette lidt på børnene, og at de altid spørger: "skal vi tage salat?". Vi prøver at undgå at gøre det negativt, men i stedet sådan: "husk lige at bruge gaflen", som om, at de jo godt ved det, men bare lige har glemt det. MEN jeg er begyndt at betvivle hvorvidt det går ud over deres madglæde. Især synes jeg, at den ældste allerede før han har smagt på maden har en negativ indstilling, hvis det ikke er noget, som han kender. Men har det nødvendigvis noget med reglerne at gøre eller er det bare sådan man har det, når man er 10 år?

Kan man, når der er 8 og 10 år, fortælle dem, hvad der er gode bordmanerer og så sige, at dem regner vi med, at de følger, når vi spiser ude, men at herhjemme behøver de ikke følge dem (kun dem, der handler om hygiejne), og at de nogle gange gerne må øve sig derhjemme? Bør man droppe alle regler og så bare koncentere sig om at have det hyggeligt om bordet?


Jeg synes det er helt rimelige regler at arbejde på at indføre med to børn på hhv 8 og 10.

Jeg synes godt man kan forvente børn på den alder spiser med kniv og gaffel.

Det er også rimeligt nok at lære børn, at man ikke rører ved den mad, andre skal spise.

Jeg synes også, at det er helt rimeligt at lære dem at mad er en ressource, der ikke er ubegrænset, så man frådser ikke med det, og man skovler det ikke bare op på tallerkenen, for så derefter ikke at kunne spise op og så smide en masse ud.

I det hele taget er de regler, du beskriver udtryk for helt almindelig bordskik, og IMO er det er noget enhver forældre bør lære sine børn. Og det er da noget, som jeg selv har lært hjemmefra.

Dermed ikke sagt man ikke skal forvente "svipsere" med børn i den alder, men hey, sådan er det jo med opdragelse, det er ofte de samme ting, der skal siges og gøres om og om igen. På et tidspunkt hænger det ved og sker per automatik.

Om at det skulle være "for meget" for børnene for hyggen forsvinder. Ærligt talt, så får jeg ståpels af den der opfattelse af Uh-man-må-endelig-ikke-opdrage-på-sine-børn-for-så-opstår-der-konfliktsituationer. Børn skal opdrages, og det er helt ok at lære sine børn almindelige sociale normer herunder bordskik. Børn uden opdragelse bliver utålelige, og det er faktisk ok at stille krav om man spiser med kniv og gaffel, at man ikkr smasker, man tygger ikke med åben mund, man frådser ikke unødigt med maden, man lægger kniv og gaffel 20 minutter over 4 for at markere man er færdig, og man siger tak for mad.
0

Tilbage til "Børn"