Voldelige computerspil

[Humlebien]

Hej med jer,

Jeg er bonusmor og jeg har på det seneste tænkt meget på de computerspil, som børn spiller - ikke kun nu, men også dengang jeg selv var barn. Jeg har aldrig interesseret mig for computerspil, hvor man skulle slå andre ihjel, så jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i det. Jeg har til gengæld en storebror, der har spillet rigtig mange af de her computerspil, hvor man skal skyde/slå/osv. andre.

Jeg ved godt, at det "bare er computerspil" og i lang tid har jeg slet ikke tænkt over det. Men så sad jeg en dag og så på det "udefra" og tænkte, hvor mærkeligt det egentlig er at lade sit barn lege med våben eller spille voldelige computerspil. Det er jo på ingen måde noget, der burde være sjovt/en del af hverdagen/en leg - ligemeget om det bare er fiktivt, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det især er drenge, der spiller sådanne spil (ikke kun, men oftest), og at det oftest er drenge, der udøver seriøs vold i voksenalderen. Har man normaliseret det?

Det er ikke for at være hellig eller noget, og jeg vil gerne ændre mening, hvis nogen kan komme med et godt argument for, hvorfor børn skal spille disse spil. Hvad synes I?

[Tux]

Det er dokumenteret igen og igen (og igen) at der ingen sammenhæng er imellem computerspil og vold i virkelighedens verden.

[Sophies-mor]

Well...
Vi er nogle, der har det timevis af voldelige Tom og Jerry film.
Afhængigt af grafikken ville jeg være bekymret.

[Humlebien]

Det er dokumenteret igen og igen (og igen) at der ingen sammenhæng er imellem computerspil og vold i virkelighedens verden.

Ok, det må jeg læse mere om. Jeg tænkte det heller ikke som direkte relateret, men snarere som en normalisering af vold.

[Humlebien]

Well...
Vi er nogle, der har det timevis af voldelige Tom og Jerry film.
Afhængigt af grafikken ville jeg være bekymret.

Det er rigtigt. Det er nok også de mest grafiske spil, jeg synes er meget voldsomme. Men skal også gerne indrømme, at jeg er sart.

[Humlebien]

Og så når man kommer op i SFO'en og der står en hel gruppe, hvoraf flere råber: "Nak ham" "Skyd ham" "Dræb ham" - jeg synes bare det er så voldsomt at høre børn sige det.

[Bergen]

Og så når man kommer op i SFO'en og der står en hel gruppe, hvoraf flere råber: "Nak ham" "Skyd ham" "Dræb ham" - jeg synes bare det er så voldsomt at høre børn sige det.

Den retorik ville jeg tage op med ledelse/pædagoger.

[Liou]

Der findes ikke noget dokumenteret sammenhæng af vold i computerspil og så aggression i børn/unge, af hvad jeg kender til. Drengebørn interessere sig ofte for konkurrence, krig, død og ødelæggelse allerede i en meget tidlig alder. Forklaringen er formentlig biologisk. Tænk over det. Drenge har altid leget den slags lege. Før computerspil, var det krig, soldater, cowboys og indianere, superhelte osv. Drengebørns interesser har det bare med at være centreret omkring et eller andet, der har med vold eller som minimum en form for konkurrence, hvor modstanderen skal uskadeliggøres at gøre. Computerspil giver bare en ekstra realistisk dimension til det. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke sagtens kan stille spørgsmålstegn ved, om de bør spille den slags spil. I min optik ville for eksempel FIFA eller Crash Bandicoot være et meget mere passende spil for en 10 årig end et 16 eller 18 rated skydespil, men husk også på, at spillene netop er lavet til et ældre eller voksent publikum. Forældrene har selv et ansvar her. Ikke at det vil stoppe ungerne. Ligesom med porno, skal de nok finde en måde, at få adgang til det på.

[Humlebien]

Der findes ikke noget dokumenteret sammenhæng af vold i computerspil og så aggression i børn/unge, af hvad jeg kender til. Drengebørn interessere sig ofte for konkurrence, krig, død og ødelæggelse allerede i en meget tidlig alder. Forklaringen er formentlig biologisk. Tænk over det. Drenge har altid leget den slags lege. Før computerspil, var det krig, soldater, cowboys og indianere, superhelte osv. Drengebørns interesser har det bare med at være centreret omkring et eller andet, der har med vold eller som minimum en form for konkurrence, hvor modstanderen skal uskadeliggøres at gøre. Computerspil giver bare en ekstra realistisk dimension til det. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke sagtens kan stille spørgsmålstegn ved, om de bør spille den slags spil. I min optik ville for eksempel FIFA eller Crash Bandicoot være et meget mere passende spil for en 10 årig end et 16 eller 18 rated skydespil, men husk også på, at spillene netop er lavet til et ældre eller voksent publikum. Forældrene har selv et ansvar her. Ikke at det vil stoppe ungerne. Ligesom med porno, skal de nok finde en måde, at få adgang til det på.

Jeg køber ikke helt den med, at det er biologisk, at drenge er mere til "voldelige" lege - og mener desuden ikke at man kan adskille det sociale/kulturelle/biologiske sådan uden videre, men det er vist en anden diskussion.

Jeg bestemmer ikke den slags over mine bonusbørn (kun at jeg ikke vil høre på sproget, og at de ikke spiller det, når jeg er i nærheden), men jeg tror sagtens, at jeg kunne finde på at forbyde mit eget barn (når jeg engang har et) at spille sådanne spil. Jeg synes heller ikke, at de skal have våben-legetøj for jeg synes ikke at våben bør være legetøj.

Men jeg tænker også tit på en historie, hvor en af mine venner forbød sit barn at få våben - men med lidt fantasi kunne dukkevognen bruges som tank og en gren som pistol.

[Liou]

Der findes ikke noget dokumenteret sammenhæng af vold i computerspil og så aggression i børn/unge, af hvad jeg kender til. Drengebørn interessere sig ofte for konkurrence, krig, død og ødelæggelse allerede i en meget tidlig alder. Forklaringen er formentlig biologisk. Tænk over det. Drenge har altid leget den slags lege. Før computerspil, var det krig, soldater, cowboys og indianere, superhelte osv. Drengebørns interesser har det bare med at være centreret omkring et eller andet, der har med vold eller som minimum en form for konkurrence, hvor modstanderen skal uskadeliggøres at gøre. Computerspil giver bare en ekstra realistisk dimension til det. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke sagtens kan stille spørgsmålstegn ved, om de bør spille den slags spil. I min optik ville for eksempel FIFA eller Crash Bandicoot være et meget mere passende spil for en 10 årig end et 16 eller 18 rated skydespil, men husk også på, at spillene netop er lavet til et ældre eller voksent publikum. Forældrene har selv et ansvar her. Ikke at det vil stoppe ungerne. Ligesom med porno, skal de nok finde en måde, at få adgang til det på.

Jeg køber ikke helt den med, at det er biologisk, at drenge er mere til "voldelige" lege - og mener desuden ikke at man kan adskille det sociale/kulturelle/biologiske sådan uden videre, men det er vist en anden diskussion.

Jeg bestemmer ikke den slags over mine bonusbørn (kun at jeg ikke vil høre på sproget, og at de ikke spiller det, når jeg er i nærheden), men jeg tror sagtens, at jeg kunne finde på at forbyde mit eget barn (når jeg engang har et) at spille sådanne spil. Jeg synes heller ikke, at de skal have våben-legetøj for jeg synes ikke at våben bør være legetøj.

Men jeg tænker også tit på en historie, hvor en af mine venner forbød sit barn at få våben - men med lidt fantasi kunne dukkevognen bruges som tank og en gren som pistol.

Hvis det er socialt eller kulturelt, hvorfor udviser selv abeunger så samme adfærd? Der er lavet undersøgelser om det her. Køns præferencen i lege og legetøj er ikke en social konstruktion.

Jeg synes det er at gå langt over gevind at forbyde drenge at lege med plastik sværd, legetøjspistoler og den slags, men det må selvfølgelig være op til den enkelte forældre. Jeg er dog glad for, at mine forældre ikke så sådan på det, da jeg voksede op, og jeg tænker, at resultatet af et forbud nok vil blive som din ven fandt ud af - de finder en anden genstand og bruger fantasien til at lege, at det er et våben. Og så har børn det også med at være draget mod ting, de ved er forbudte. Man hverken skal eller kan styrer deres interesser i den forstand i min optik. Men i forhold til voldelige spil, kan jeg da også undres over, hvad nogen kan mene at en 8 årig skulle få ud af Grand Theft Auto.

[DenBruneMunk]

og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det især er drenge, der spiller sådanne spil (ikke kun, men oftest), og at det oftest er drenge, der udøver seriøs vold i voksenalderen. Har man normaliseret det?

Det er ikke for at være hellig eller noget, og jeg vil gerne ændre mening, hvis nogen kan komme med et godt argument for, hvorfor børn skal spille disse spil. Hvad synes I?

Må man spørge hvor din storebror er idag? Du har siddet på første række, og det burde du måske allerede selv have erfaring med. Blev han en slagsbror og er sådan idag?

Der er vist intet som har bevist at tilfældet er børn (idag drenge og piger) bliver mere voldelige, eneste som har været fremme er videnskabelig dokumentation for at de får afreageret ofte i disse spil, som de så ikke får behov for i den virkelige verden, hvor de godt ved og kender forskellen på død og være i live, og hvad våben er.

Jeg mener de værste udfordringer, er de forældre som vil skærme unge mennesker fra at game, og ikke kun begrænse det, så de måske også får bevæget sig mere, udover at game Men det er jo bare mig, jeg var ikke gamer som ung, kun computernørd, de var nogle helt andre typer, og ikke særlig populære dengang.

[hotlips]

Jeg er OBS på hvad min dreng bruger tid på men det er mere at det ikke bliver skærmen der overtager for meget tid uanset hvad der er på den og det har hidtil ikke været noget problem, han vil gerne spille, han får lov til at have en fridag hvor han bare kan spille alt hvad han vil af og til men i praksis er det meget sjældent sket, det bliver altid til at han lige kommer ud i haven eller går med ned og vasker alligevel så det er fint nok.

Han er meget optaget af krig og våben, han vil gerne være våbenopfinder og i sidste uge var vi til børne kulturnat hvor vi var på krigsmuseet og han og hans ven fik prøvet at holde forskellige rigtige geværer, det var de meget betaget af.

Jeg har ikke noget problem med at det optager ham, og jeg tror ikke på der ikke er en biologisk faktor i det,selvom jeg selv er interesseret i krigshistorie og våben så er det på en anden måde og det er for ham overvejende det her med at det onde skal bekæmpes der fylder og det synes jeg egentlig er en rigtig god ting at være optaget af.

Han har også rollespils våben, og vi bruger en del tid på at gå ud og fægte og det store hit er hvis vi kan få hans far til at komme og fægte med ham og hans venner, vi får de 3 andre i deres lille gruppe på besøg til at lege og hygge, så bliver der også spillet computer med skydespil og det er tydeligvis store sager i hans verden, det foregår med en masse grin og hyl og de har en fest med det.

Det er våben og skydespil der er deres helt store fælles interesse, men de er nogle søde unger, de er gode til at passe på hinanden og hjælpes ad.
faktisk er det eneste hvor der er en antydning af at være aggression når klassens møgunge går efter bedste buddyen fordi han er den mindste, for min dreng bliver rasende og vil koge ham, rive ørerne af ham og så videre men det bekymrer mig ærlig talt ikke det mindste, og selvom jeg prøver at styre ham til at være til hjælp, hente en voksen og så videre så har han nu ikke fået noget ballade for de to gange han rent fysisk har gjort noget ved det, der er tale om en dreng der tager kvælertag på bedste vennen og som som har en ret uhyggelig adfærd med ofte ud af ingenting at tage de andre om halsen og holde fast til de ligger ned og så forsøger han at trampe dem i hovedet. To gange har min dreng så blandet sig når han har siddet og holdt fast om halsen på hans ven, det er mig bekendt de eneste gange han har sloges siden han startede i skole og han har ikke hørt en lyd fra hverken mig eller hans far, men vi roser ham jævnligt for at passe på sin ven, det er normalt kun verbalt han gør det og vi har ikke noget imod at man skælder ud når man bliver gal og slet ikke at man er loyal overfor en ven der har brug for det.
Den dreng der laver ballade har ikke våbenlegetøj og jeg har aldrig set ham være med til at lege deres forskellige krigslege.

Jeg er bestemt sikker på at det kan give problemer hvis de sidder ved skærmen altid men jeg er ikke sikker på det betyder så meget hvad der er på, om det så er fordi det bliver for ensporet for hjernen eller man på en eller anden måde får en følelse af at det er noget vigtigt at bruge sin tid på ved jeg ikke, jeg har selv set folk der er forsumpet i en skærm de sidder ved altid men jeg tror ikke det betyder noget om det er skydespil eller hække opskrifter der er på.

Der er spil han ikke får lov til at spille ligesom der er film han ikke må se men det er nu mest et spørgsmål om at han ikke skal skræmmes livet af og få mareridt og så videre.

[Slettet bruger]

Det er bare en del af at være dreng. Drenge skal have lov at slås og konkurrere, om det så er virtuelt eller i virkeligheden. Jeg tror ikke vi har normaliseret vold, tvært imod tror jeg det voldsomme er en del af maskulinitet som samfundet gerne vil undertrykke, og det er snarere den undertrykkelse som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser end det er computerspillene.

[Fru Sunshine]

Der er en grund til, at der er aldersgrænser på diverse spil.

[Aragorn]

Og så når man kommer op i SFO'en og der står en hel gruppe, hvoraf flere råber: "Nak ham" "Skyd ham" "Dræb ham" - jeg synes bare det er så voldsomt at høre børn sige det.

Den retorik ville jeg tage op med ledelse/pædagoger.

De slår fjender ihjel. Det er unge drenge der skal blive mænd. De skærper sig. En fjende skal dræbes. Sådan er livet. Lad dem dog blive gode til det.