6,5 år og pisseirriterende

Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 27. feb 2019, 06:28

Jeg har ikke læst de foregående svar, så bær over hvis det er nævnt.
Når et barn ændrer adfærd, bliver provokerende, konstant er i uro (overdrevne handlinger, søger negativ opmærksomhed, laver høje lyde osv) er det oftest et symptom på der er noget andet galt. Går han i 0. klasse og er ny i skolen? Går det godt der? Hans venner og det faglige? Jeg havde under alle omstændigheder taget en snak med skolen. Måske lukker han luft ud derhjemme?
Det lyder også som om han får meget negativ opmærksomhed. Hvad med alenedage kun med ham, væk fra søskende?
I stedet for at straffe ham, så sig fx når han sparker: du sparker mig. Det gør ondt.
Altså italesætte hvad han gør, uden det er korrigerende.
Sæt tid af til at putte med ham- altså helt fysisk, i sofaen eller sengen. Italesæt at du godt kan lide at være sammen med ham og vis det!
3
ajnaM
Indlæg: 9928
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27053

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf ajnaM » 27. feb 2019, 07:56

Jacobsen81 skrev:Jeg har ikke læst de foregående svar, så bær over hvis det er nævnt.
Når et barn ændrer adfærd, bliver provokerende, konstant er i uro (overdrevne handlinger, søger negativ opmærksomhed, laver høje lyde osv) er det oftest et symptom på der er noget andet galt. Går han i 0. klasse og er ny i skolen? Går det godt der? Hans venner og det faglige? Jeg havde under alle omstændigheder taget en snak med skolen. Måske lukker han luft ud derhjemme?
Det lyder også som om han får meget negativ opmærksomhed. Hvad med alenedage kun med ham, væk fra søskende?
I stedet for at straffe ham, så sig fx når han sparker: du sparker mig. Det gør ondt.
Altså italesætte hvad han gør, uden det er korrigerende.
Sæt tid af til at putte med ham- altså helt fysisk, i sofaen eller sengen. Italesæt at du godt kan lide at være sammen med ham og vis det!



Lige til det markerede: Vores ergo har beordret 15 minutters massage dagligt, simpelthen for at komme fysisk tæt på min store dreng, og fordi det er godt, at han mærker sin krop og kommer ned i gear. Det hjælper rigtig meget - kan klart anbefales.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 330
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 22
Likede indlæg: 767

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Ekliptika » 2. mar 2019, 18:21

Har du overvejet, om I sætter for store krav til ham? Altså ikke i forhold til hans kronologiske alder, men i forhold til hvad han er i stand til at honorere?
Det. du beskriver, kan godt skyldes, at han ikke er i stand til leve op til kravene om at sidde stille ved bordet, som I gerne vil have, eller at han ikke er i stand til at åbne for ketchupen på en stille og rolig måde, som I gerne vil have det. Selvom dette er noget, som andre børn på din søns alder kan, så kan årsagen være, at jeres søn i hans modningsprocess ikke er nået dertil endnu. Hvis det er tilfældet, så kan I skælde ud, true og indføre konsekvenspædagogik, så meget i vil, men det vil ikke rykke det store - måske bare gøre jeres søn mere frustreret og belaste jeres relation endnu mere.
Jeg er ret stor tilhænger af Ross Greene og hans filosofi om, at "børn gør det godt, hvis de kan". Hvis børn ikke gør det godt, må vi som voksne prøve at finde årsagen til det og løse det bagvedliggende problem. Nogle gange er det, at vi som voksen stiller for store krav i forhold til, hvor barnet er i sin udvikling, nogle gange er årsagen noget andet.
Vi har også prøvet sidde fast i den negative spiral af frustration og magtesløshed, som jeg synes, lyser ud af dit indlæg. Det, som hjalp os videre, var at indse, at vi ikke kunne ændre på barnet, men måtte ændre på vores egen tilgang til ham. Vi skiftede konsekvens og skæld ud med anderkendende tilgang, low arousal og masser af ros, knus og kram. I den process var Ross Greene en stor inspiration. Han har skrevet en bog, der hedder "Det eksplosive barn" og en der hedder "Opdragelse uden skæld ud". Jeg har kun læst den første, men orker man ikke det, vil jeg klart anbefale at se de videoer, der ligger på Youtube fra hans foredrag. Det rykkede mere for mig end at læse bogen.
7
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 2. mar 2019, 21:33

Ekliptika skrev:Har du overvejet, om I sætter for store krav til ham? Altså ikke i forhold til hans kronologiske alder, men i forhold til hvad han er i stand til at honorere?
Det. du beskriver, kan godt skyldes, at han ikke er i stand til leve op til kravene om at sidde stille ved bordet, som I gerne vil have, eller at han ikke er i stand til at åbne for ketchupen på en stille og rolig måde, som I gerne vil have det. Selvom dette er noget, som andre børn på din søns alder kan, så kan årsagen være, at jeres søn i hans modningsprocess ikke er nået dertil endnu. Hvis det er tilfældet, så kan I skælde ud, true og indføre konsekvenspædagogik, så meget i vil, men det vil ikke rykke det store - måske bare gøre jeres søn mere frustreret og belaste jeres relation endnu mere.
Jeg er ret stor tilhænger af Ross Greene og hans filosofi om, at "børn gør det godt, hvis de kan". Hvis børn ikke gør det godt, må vi som voksne prøve at finde årsagen til det og løse det bagvedliggende problem. Nogle gange er det, at vi som voksen stiller for store krav i forhold til, hvor barnet er i sin udvikling, nogle gange er årsagen noget andet.
Vi har også prøvet sidde fast i den negative spiral af frustration og magtesløshed, som jeg synes, lyser ud af dit indlæg. Det, som hjalp os videre, var at indse, at vi ikke kunne ændre på barnet, men måtte ændre på vores egen tilgang til ham. Vi skiftede konsekvens og skæld ud med anderkendende tilgang, low arousal og masser af ros, knus og kram. I den process var Ross Greene en stor inspiration. Han har skrevet en bog, der hedder "Det eksplosive barn" og en der hedder "Opdragelse uden skæld ud". Jeg har kun læst den første, men orker man ikke det, vil jeg klart anbefale at se de videoer, der ligger på Youtube fra hans foredrag. Det rykkede mere for mig end at læse bogen.

Helt enig her. Børns “dårlige” adfærd er ofte et symptom på en ubalance i barnet. Opgaven er så lige at finde ud af hvad der skaber ubalancen.
Har du, ts, prøvet at spørge ind til hvordan barnet har det- i skolen, hjemme, blandt venner, ift søskende, din kæreste?
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf vibbsen » 3. mar 2019, 15:18

Velkommen i den ikke særlig eksklusive klub af forældre til børn med det som jeg kalder "Børnehaveklasse Syndrom".....Vi er mange....Du kan dog trøste dg med, at du har en dreng. For mit indtryk er faktisk at det er værre at have piger :-D

Min datter bliver 7 til maj......Og for at sige det ligeud, så er hun pisseirreterende....Sådan nærmest på dagligt basis. Hun er ulydig, stædig, kolerisk, hysterisk, uforskammet, svarer igen, taler grimt samt en masse andre ting. Og når vi greb ind overfor disse ting med de "metoder" vi ellers har brugt. Og som har virker glimrende. Ja, så ekskalerede det bare situationen.

Det er som om der er nogen der har byttet min ellers ret nemme og elskelige pige, som vi altid har fået at vide var et utrolig harmonisk barn, ud med en sur lille mokke som aldrig nogensinde er tilfreds. Og vores konfliktniveau er nærmest altid faretruende tæt på 10. Over ting som ellers aldrig har været et problem.

Og som om at alt hvad vi har arbejdet på at "lære" hende, var slettet. Som om vi fuldstændig havde mistet grebet om vores barn. Det gælder både min mand og jeg. Men især mig. Hun er virkelig strid og vi har SÅ mange konflikter......

Dette var kilde en uendelig frustrationer. For når ens barn pludselig afviger SÅ meget, så bliver man usikker på sin egen forældrerolle. Var det måske fordi vi ikke var tydelige nok. Var det fordi vi havde grebet det der med opdragelse helt forkert an.

Så en dag talte jeg med en af hendes veninders mor. Og hun kunne berette at de havde nøjagtig samme problem. Skyhøjt konfliktniveau, daglige kampe om selv de mindste ting, og adfærd som de bestemt ikke synes var hensigtsæssigt. De var fuldstændig ligeså frustrede som os. Og fuldstændig ligeså magtesløse og usikre.....Faktisk så indrømmede hun at hun havde kastet håndklædet i ringet flere gange. Og simpelthen havde meddelt sin mand, at nu måtte han tage over. For hun gad ikke mere...."Det er som om hun ALTID vil det modsatte af hvad jeg siger. Også selvom det faktisk ikke engang giver mening"

Det gav mig lidt ro i maven. OK, så vi var ihvertfald ikke de eneste som oplevede dette....Så kunne vi vel ikke være helt umulige....Dette understøttes iøvrigt af min mand, som både henter og afleverer næsten hver dag. Der er 13 piger i 0A som MiniVibbsen går i. Og der er altid MINDST en af dem hvis forældre ligner nogen der mest af alt har lyst til at sælge deres barn på DBA...

Til jul var vi så sammen med nogen venner som har en datter som er 1 år ældre end MiniVibbsen.
"Ork" sagde konen og grinede da jeg fortalte om det vi oplevede " Sådan var A(deres datter) også. Hele vejen gennem børnehaveklassen. En rigtig møgunge. Jeg kunne slet ikke kende hende. Hvor var min søde velopdragne pige blevet af ??? Nu er hun tilbage til normal. Så snart hun kom i 1.klasse så gik det over og hun blev normal igen. Hold ud. Det bliver bedre"

Det er vores strategi. At holde ud indtil det bliver bedre...........Hvis hun ikke vil spise sin aftensmad fordi hendes kartofler ligger på den forkerte måde eller sovsen har rørt ved kødet, når hun nægter at rydde op efter sig selv, eller flipper ud over at vi beder hende om at gøre et eller andet, hvis hun taler grimt til os eller andre, eller svarer igen, er flabet eller ikke siger tak (som hun er opdraget til).Så italesætter vi det med det samme, og insisterer vi på at de regler som vi her i familien har for hvordan man taler til hinanden, hvordan man opfører sig bliver overholdt. Stille og roligt. Og bliver ved med at gentage det stille og roligt. Uanset hvor meget hun forsøger at få os med på konflikten, så afstår vi fra dette....

Det samme gælder handling og konsekvens. Trusler har altid en eller anden konsekvens som optræder her og nu. Og den konsekvens fører vi ud i livet uanset hvor mange gange vi så skal gøre det..Og uanset hvor rasende hun bliver......Har jeg sagt til hende at hun skal lade være med at gøre en bestemt ting, og forklaret hende hvad konsekvensen er, og hun så gør det alligevel, jamen så fører vi konsekvensen ud i livet.

Straf undlader vi i videst muligt at bruge. For straf er typisk noget der indføres senere og som ikke har direkte sammenhæng med handlingen. Og ikke i direkte forlængelse af handlingen. Og vi har faktisk oplevet at det ikke rigtig har effekt fordi hun har svært ved at sætte de 2 ting sammen.....Den eneste reelle straf vi nogensinde har uddelt har været karantæne fra at komme med mig ud og handle. Som var affødt af nærmest maniske plagerier hver eneste gang vi var i supermarkedet....HrVibbsen havde ikke problemet, det var kun mig. Og derfor valgte vi simpelthen at indføre, at decideret karantæne i en periode. Hvilket iøvrigt virkede efter hensigten....
4
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Depeche_Mama
Indlæg: 815
Tilmeldt: 29. okt 2016, 17:02
Kort karma: 97
Likede indlæg: 964

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Depeche_Mama » 3. mar 2019, 20:44

Jeg kan anbefale Bo Hejlskov og tilgangen Low Arousal Approach :)

Men: 6-7årige er irriterende. De prøver grænser af, forvandler sig fra et mindre barn, til et barn med støt stigende selvhjulpenhed - uden nødvendigvis at have den fornødne kognitive kapacitet til at kunne forvalte det.

Vi opdrager også med konsekvenser herhjemme, men vi er blevet ret gode til at droppe skældud. Vores konsekvens har ofte relation til handlingen. Vores dreng er 7 år gammel, og vi har lige givet ham den første straf, for en episode hvor han med fuldt overlæg har slået en anden dreng (længere historie).
Straffen er ingen legeaftaler og ingen spilletid i en uge - for hans handling var RET grov, og fuldstændig uacceptabel... Lige her forstår han det godt, selvom han er ret træt af det...

Vi oplever, at han bliver grænsesøgende når:
- Han er træt.
- Hverdagen er for travl (for os alle)
- Der har været for meget skærm.

Vi løser det ved:
- Udendørs tid, hvor vi alle går i haven/går tur/går ned og handler (også selvom vi ikke rigtigt mangler noget - gåtur er lettere med et formål).
- Puttetid med en god bog/lydbog eller tegnefilm.
- Spiller kort eller brætspil.
- Går med på værelset og leger.

Når han ikke har skærm, evner han at lege og underholde sig selv. Så der er helt klar en kilde til megen uro og 'fyld' der.

Vi er også meget obs på at tilpasse kravene til hans formåen, som svinger fra dag til dag.
Han kan heller ikke sidde stille, han sidder på en junior stol af samme årsag.
Vi er meget obs på at forventningsafstemme vores rammer og krav til ham, så han ved, hvad der skal ske, og hvor vores grænser går. Efterhånden oplever vi, at vi har knækket koden til at håndtere ham og hans svingende overskud og humør.

Og VIGTIGT! Min mand og jeg har brugt meget tid på at afstemme vores opdragelse med hinanden! Vi gør ikke tingene ens, men skal respektere hinanden i det. Hvis min mand har stillet en konsekvens i udsigt, SKAL jeg bakke op om den. Vi har også opdaget, det er bedst, der er een på vores knægt, altså at der ikke skal sidde to voksne og opdrage samtidig. Det fungerer godt... Sidder man som voksen fast i en konflikt, eller bliver man for vred, kan man enten bede den anden forælder tage over, eller den anden må gerne tilbyde at overtage, hvis man synes, at NU tager det vist overhånd.
5
At vove er at miste fodfæstet for en stund;
Ikke at vove er at miste sig selv.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf vibbsen » 3. mar 2019, 20:57

SurSødSovs skrev:Husker I, der ikke er tale om små børn, men selvstændige individer? Jeg ved godt, hvor provokerende det spørgsmål lyder, men det er ofte mit indtryk, det er der, det går galt, når nogle forældre oplever de her problemer ud af det blå. Og igen når børnene bliver teenagere.

Som forældre ligger der virkelig en opgave i at vokse med sine børn og se og rumme dem, der hvor de er.


Øhhhmmmmmm.....Den sved sgu lige lidt....For den ramte mig seriøst lige mellem øjnene :blush:

Jeg tror faktisk at det tit er det vi glemmer......Og derfor at vi oplever det vi oplever netop nu. Fordi MiniVibbsen ved at komme i SFO/Skole kommet over i et miljø som stimulerer hende langt mere som selvstændigt individ end det var tilfældet i børnehaven.......Og derfor reagerer når vi som forældre ikke "møder" hende som et sådant.........At det måske i bund og grund handler om at VI skal tilpasse os hende. Og at årsagen til at mange snakker om at det bliver nemmere når de kommer i 1.klasse er, at så har vi gennemgået præcis den tilpasningsfase og møder hende der hvor hun er....

Den tror jeg lige jeg går ud i køkkenet og tygger lidt på....Mens jeg smørrer madpakke :-D
6
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Bøtte » 3. mar 2019, 21:03

Min datter blev 6 i december. Hun går også i 0. klasse.
Til første skole-hjem samtale fik hun SÅ meget ros. Hun var så, velopdragen, rolig og i det hele taget var hun bare en dejlig pige, der sldrig var de store ting med. Og jeg tænkte ‘I må huske forkert. Det der er ikke vores datter’. Jeg sagde så, at det synes jeg virkelig var rart at høre, for det var slet ikke sådan hun var hjemme. Skolepædagogen kiggede på os og smilede og sagde så ‘I er LANGT fra de første forældre, der sidder her til første samtale og siger sådan! Og I bliver ikke de sidste, det er helt almindeligt for 0. klasse elever’.

Skolepædagogen fra den anden 0. klasse og jeg snakkede også en dag, og hun sagde der sker noget af det samme i hjernen på en 6 årig og en teenager. Og det der ‘lukket pga ombygning’-skilt som man joker med teenagere skal have, kan man også roligt give 0. klasses elever.


Jeg har til dato ALDRIG set, så mange børn være SÅ langsomme til at iføre sig støvler og jakke og hente deres skoletaske, som de børn der går i 0. Det taget en evighed. Og mens det står på, står deres forældre (mig selv inkl) og småtripper og forsøger efter bedste evne at skynde på barnet uden at hjælpe/overtage og uden at lyde utålmodig. Den proces kan sagtens være 10-15 minutter!
2
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Bøtte » 3. mar 2019, 22:07

Vi har i øvrigt løst en af vores helt store konflikter mega upædagogisk :genert:

Tøj på om morgenen. Det alene har gjort jeg er kommet for sent på arbejde :tie: og vi har vitterligt prøvet alt fx Jeg finder tøj, du finder tøj, vi finder tøj sammen, far hjælper med tøj, mor hjælper med tøj, ingen hjælper med tøj, tøj på først, tøj på sidst, tøj på ‘i midten’, skifte undertøj om aftenen, osv osv. Min kollega foreslog så ‘tøj på på tid, og når det er lykkes på 5 minutter 5 gange, falder der en belønning’. Og nu tager ungen sgu tøj på på omkring 3 min. Uden belønning for det har hun allerede glemt igen.

Det havde vi så kæmpet med i 7 måneder :genert:
5
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf vibbsen » 3. mar 2019, 23:04

Bøtte skrev:Vi har i øvrigt løst en af vores helt store konflikter mega upædagogisk :genert:

Tøj på om morgenen. Det alene har gjort jeg er kommet for sent på arbejde :tie: og vi har vitterligt prøvet alt fx Jeg finder tøj, du finder tøj, vi finder tøj sammen, far hjælper med tøj, mor hjælper med tøj, ingen hjælper med tøj, tøj på først, tøj på sidst, tøj på ‘i midten’, skifte undertøj om aftenen, osv osv. Min kollega foreslog så ‘tøj på på tid, og når det er lykkes på 5 minutter 5 gange, falder der en belønning’. Og nu tager ungen sgu tøj på på omkring 3 min. Uden belønning for det har hun allerede glemt igen.

Det havde vi så kæmpet med i 7 måneder :genert:


Her hjalp "tøj+tandbørstning+hår = Ramasjang mens du spiser morgenmad" gevaldigt :fløjt:

Vi er ret varsomme med at indføre "belønning" for ting som man "skal"....For vi har et barn som husker som en elefant........Så hun glemmer ikke hvis vi først har lovet belønning for noget....

Min veninde erkendte i en brandert, at Haribo Vingummibamser var den primære årsag til at deres søn ikke stadig sked i bukserne :-D Og at det havde kostet hende omkring 800 kroner at lære ham alfabetet :-D

Pædagogisk ??? Nix. Effektivt ?? Jeps.
5
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 4496
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 941
Likede indlæg: 4728

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Panton » 4. mar 2019, 04:49

Ikke fordi det giver nogen ro i sindet, men bare vent til de er kommer i teenagealderen :gisp:

Jeg synes også min søn var noget øretæveindbydende i 6-7 års alderen, men det er INTET ift. nu, han er lige fyldt 14! :tie: Ud fra hvad jeg kan høre på veninder der har piger i samme alder, så er de tusind gange værre end drenge! Jeg dør nærmest ved tanken :ad!: :ad!:
1
You Think you’re in shape, until you try boxing// Tough times don't last, tough people do

Winners never quit
Quitters never win
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Bøtte » 4. mar 2019, 04:54

Panton skrev:Ikke fordi det giver nogen ro i sindet, men bare vent til de er kommer i teenagealderen :gisp:

Jeg synes også min søn var noget øretæveindbydende i 6-7 års alderen, men det er INTET ift. nu, han er lige fyldt 14! :tie: Ud fra hvad jeg kan høre på veninder der har piger i samme alder, så er de tusind gange værre end drenge! Jeg dør nærmest ved tanken :ad!: :ad!:



Nej nej, reglerne er sådan at jo mere besværlige, de har været som små, jo nemmere er de som teenagere. Især pigerne!! Basta!


:genert:
2
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 4496
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 941
Likede indlæg: 4728

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Panton » 4. mar 2019, 11:46

Bøtte skrev:
Panton skrev:Ikke fordi det giver nogen ro i sindet, men bare vent til de er kommer i teenagealderen :gisp:

Jeg synes også min søn var noget øretæveindbydende i 6-7 års alderen, men det er INTET ift. nu, han er lige fyldt 14! :tie: Ud fra hvad jeg kan høre på veninder der har piger i samme alder, så er de tusind gange værre end drenge! Jeg dør nærmest ved tanken :ad!: :ad!:



Nej nej, reglerne er sådan at jo mere besværlige, de har været som små, jo nemmere er de som teenagere. Især pigerne!! Basta!


:genert:


:ae:
0
You Think you’re in shape, until you try boxing// Tough times don't last, tough people do

Winners never quit
Quitters never win
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8893
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25486

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf Madam Pomfrey » 5. mar 2019, 08:57

SurSødSovs skrev:Der findes altså også massere af søde teenagere. Nok ikke blandt de forældre, der straks kaster om sig med at tale om deres børn som ovenstående


Alle mine har været igennem det der 6-7 ' års krise - og det har bestemt ikke været en fornøjelse! Er så glad for at det er sidste gang nu :lol:

Men nu hvor 2 af dem har ramt teenager stadiet, så kan jeg konkludere at det er SÅ meget nemmere (end forventet, og indtil videre)
Mine teens er fantastiske og skønne, de er nemme, søde, dejlige, fornuftige, ansvarsfulde. Ikke at vi ikke har lidt støj på linjen, primært i form af flabet og grimt sprog, provokationer, - men det er i småtingsafdelingen.
Jeg er vild med at være teenagermor!

Og det med 6-7 års krise.... Det er freaking hårdt arbejde hele tiden at skulle regulere, sætte / gentage rammer og grænser, og håndtere de mest mærkelige flip over de mest åndsvage og ligegyldige ting. Det er et udviklingstrin de og vi skal igennem, sådan er det bare, men i guder det kan trække tænder ud. - og gøre at man reagerer uhensigtsmæssigt som voksen.
Og derfor messser jeg også for mig selv "det er en fase, det går over, det er en fase, det går over" - for dét er det. Det er bare en af de absolut mindre sjove at skulle igennem. Men der ligger noget helt basalt udviklingspsykologisk bag det, en forståelse fra barnets egen siden om dets rolle og placering i verden. Det er her det for alvor går op for dem at de IKKE er verdens navle, og det er temmelig angst provokerende, og det bokser de med i høj grad, bruger en masse energi på at orientere deres selv ifht deres omverden, forældre, søskende, skolekammerater, lærere, pædagoger osv.
4
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
ajnaM
Indlæg: 9928
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27053

Re: 6,5 år og pisseirriterende

Indlægaf ajnaM » 5. mar 2019, 09:17

SurSødSovs skrev:Der findes altså også massere af søde teenagere. Nok ikke blandt de forældre, der straks kaster om sig med at tale om deres børn som ovenstående


Der kan godt være forskel på, hvordan man taler om sine børn og til sine børn. Det burde ikke være nødvendigt at sige. Og jeg synes, din anklage er unødvendig.
21
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…

Tilbage til "Børn"